Johannes Paul II (1920–2005): Den polske pave — liv, pontifikat og arv

Karol Józef Wojtyła blev født den 18. maj 1920 i Wadowice, Polen. Hans forældre var Karol Wojtyła, som var militærofficer, og Emilia Kaczorowska, som var syerske. Han var den yngste af tre børn. Han var ni år gammel, da hans mor døde i 1929. Hans far støttede ham, så han kunne studere. Hans bror var læge. Han døde, da Wojtyła var 12 år. Han mistede alle i sin familie - en søster, en bror, en mor og en far - før han blev præst. Han dyrkede sport. Han kunne lide fodbold (soccer) som målmand.

Wojtyła gik på Marcin Wadowita-gymnasiet i Wadowice. I 1938 studerede han dramatik på Jagiellonian University i Kraków. Han arbejdede som frivillig bibliotekar. Han var sportsudøver, skuespiller og dramatiker. Han gennemførte to måneders militær træning i den akademiske legion. Denne uddannelse var obligatorisk. Han ville ikke holde eller affyre et våben.

Da han var ung, mødte han mange jødiske mennesker. De boede i det område. I 1939 lukkede de nazistiske styrker Jagiellonian University. Alle mænd, undtagen handicappede, skulle have et arbejde. Fra 1940 til 1944 arbejdede Wojtyła på en restaurant. Han arbejdede også i et kalkstensbrud og derefter som sælger for en kemisk fabrik. Han ønskede ikke at blive sendt til Tyskland. Hvis han blev sendt, ville han blive tvunget til at gå ind i den tyske hær. Hans far døde af et hjerteanfald i februar 1941.

Den 29. februar 1944 blev Wojtyła kørt ned af en tysk lastbil. Han troede, at han ville blive dårligt behandlet. De tyske officerer sendte ham til et hospital. Der tilbragte han to uger med hoved- og skulderskader. Det var på dette tidspunkt, at han besluttede, at han skulle blive præst. Da han forlod hospitalet, blev de unge polske mænd sendt til Tyskland for at blive uddannet. Han flygtede til ærkebiskoppens hus. Der gemte han sig indtil efter krigen. Om natten den 17. januar 1945 forlod tyskerne byen. Præsterne, læreren og eleverne gik tilbage til seminariet. Der var en stor oprydning, der skulle foretages. Wojtyła tilbød at gøre toiletterne rene.

Den måned fandt Wojtyła en fjortenårig jødisk flygtning ved navn Edith Zierer. Hun forsøgte at nå sine forældre. Hun var faldet om af sult. Han gav hende mad og hjalp hende med at gå til jernbanestationen. Hun hørte ikke fra ham igen, før den dag han blev valgt til pave.

Karol Józef Wojtyła blev født den 18. maj 1920 i Wadowice, Polen. Hans forældre var Karol Wojtyła, som var militærofficer, og Emilia Kaczorowska, som var syerske. Han var den yngste af tre børn. Han var ni år gammel, da hans mor døde i 1929. Hans far støttede ham, så han kunne studere. Hans bror var læge. Han døde, da Wojtyła var 12 år. Han mistede alle i sin familie - en søster, en bror, en mor og en far - før han blev præst. Han dyrkede sport. Han kunne lide fodbold (soccer) som målmand.

Wojtyła gik på Marcin Wadowita-gymnasiet i Wadowice. I 1938 studerede han dramatik på Jagiellonian University i Kraków. Han arbejdede som frivillig bibliotekar. Han var sportsudøver, skuespiller og dramatiker. Han gennemførte to måneders militær træning i den akademiske legion. Denne uddannelse var obligatorisk. Han ville ikke holde eller affyre et våben.

Da han var ung, mødte han mange jødiske mennesker. De boede i det område. I 1939 lukkede de nazistiske styrker Jagiellonian University. Alle mænd, undtagen handicappede, skulle have et arbejde. Fra 1940 til 1944 arbejdede Wojtyła på en restaurant. Han arbejdede også i et kalkstensbrud og derefter som sælger for en kemisk fabrik. Han ønskede ikke at blive sendt til Tyskland. Hvis han blev sendt, ville han blive tvunget til at gå ind i den tyske hær. Hans far døde af et hjerteanfald i februar 1941.

Den 29. februar 1944 blev Wojtyła kørt ned af en tysk lastbil. Han troede, at han ville blive dårligt behandlet. De tyske officerer sendte ham til et hospital. Der tilbragte han to uger med hoved- og skulderskader. Det var på dette tidspunkt, at han besluttede, at han skulle blive præst. Da han forlod hospitalet, blev de unge polske mænd sendt til Tyskland for at blive uddannet. Han flygtede til ærkebiskoppens hus. Der gemte han sig indtil efter krigen. Om natten den 17. januar 1945 forlod tyskerne byen. Præsterne, læreren og eleverne gik tilbage til seminariet. Der var en stor oprydning, der skulle foretages. Wojtyła tilbød at gøre toiletterne rene.

Den måned fandt Wojtyła en fjortenårig jødisk flygtning ved navn Edith Zierer. Hun forsøgte at nå sine forældre. Hun var faldet om af sult. Han gav hende mad og hjalp hende med at gå til jernbanestationen. Hun hørte ikke fra ham igen, før den dag han blev valgt til pave.

Karol Wojtyła blev ordineret som præst af kardinal Adam Stefan Sapieha den 1. november 1946.

Karol Wojtyła blev ordineret som præst af kardinal Adam StefanSapieha den 1. november 1946.

I 1958 blev Wojtyła den yngste biskop i Polen i en alder af 38 år. I 1962 deltog han i det andet Vatikankoncil og var med til at skrive to meget vigtige dokumenter. Det ene handlede om religionsfrihed og det andet om kirkens arbejde i den moderne verden.

I 1963 blev biskop Wojtyła ærkebiskop af Kraków.

I 1958 blev Wojtyła den yngste biskop i Polen i en alder af 38 år. I 1962 deltog han i det andet Vatikankoncil og var med til at skrive to meget vigtige dokumenter. Det ene handlede om religionsfrihed og det andet om kirkens arbejde i den moderne verden.

I 1963 blev biskop Wojtyła ærkebiskop af Kraków.

Den 26. juni 1967 ophøjede pave Paul VI ærkebiskop Wojtyła til kardinal.

Den 26. juni 1967 ophøjede pave Paul VI ærkebiskop Wojtyła til kardinal.

Johannes Paul II blev pave den 16. oktober 1978. Johannes Paul II var den første ikke-italienske pave i 455 år. Han var pave i 26 år, hvilket gjorde ham til den næstlængst siddende pave efter pave Pius IX, der havde embedet i 31 år og syv måneder. Han var også den første og eneste slaviske pave. Johannes Paul II var den mest berejste pave i historien med 104 internationale rejser.

I løbet af sit liv lærte han mange fremmedsprog. Han talte polsk som sit modersmål og lærte latin og oldgræsk i skolen. Den dag, han officielt blev pave, talte han til folk på italiensk, engelsk, tysk, fransk, spansk, tjekkisk og portugisisk. Han talte også en smule litauisk, ungarsk, russisk og ukrainsk.

Johannes Paul II saligkårede mange mennesker. Det betyder, at paven gav disse mennesker titlen "salig". Et eksempel er maleren Fra Angelico, som levede i 1400-tallet. Efter at have studeret hans liv og undervisning blev det besluttet, at han officielt skulle kaldes "den salige Fra Angelico". Johannes Paul II har givet flere mennesker titlen "salig" end nogen anden pave i historien. Han gjorde også mange helgener.

I 1984 startede Johannes Paul II Verdens Ungdomsdag, som først blev afholdt i Rom med deltagelse af ca. 300.000 mennesker. Siden da er den blevet afholdt i et andet land hvert år. Den opmuntrer unge mennesker til at være trofaste mod Gud og til at leve sammen i fred. Mange millioner af mennesker har deltaget.

Pavens rejser

Den første pave, der rejste meget, var pave Paul VI. Ligesom ham kunne Johannes Paul II godt lide at rejse. Mens han var pave, foretog han 105 rejser og besøgte 117 lande. I alt rejste han mere end 1,1 mio. km (725.000 miles). Uanset hvor han kom hen, tiltrak han store menneskemængder. Alle disse rejser blev betalt af penge fra de lande, han besøgte, og ikke af Vatikanet.

Et af Johannes Paul II's tidligste officielle besøg var i sit hjemland Polen i juni 1979. Der var han altid omgivet af glade, jublende folkemængder. Paven ønskede at bringe frihed og menneskerettigheder til sit land. Hans besøg opmuntrede polakkerne til at modsætte sig kommunismen, og i 1980 blev Solidaritetsbevægelsen født. På senere rejser til Polen gjorde han sit budskab om støtte stærkere. Sovjetunionen havde kontrolleret Østeuropa i mange år. I 1989 var Polen det første land, der begyndte at frigøre sig fra Sovjetunionen.

Johannes Paul II rejste til steder, hvor andre paver før ham allerede havde været, såsom USA og Det Hellige Land. Han besøgte også mange lande, som ingen pave nogensinde havde besøgt før. Han var den første regerende pave, der rejste til Det Forenede Kongerige, hvor han mødte dronning Elizabeth II, den øverste guvernør for Church of England.

I 1982 besøgte paven Japan og i 1984 besøgte han Sydkorea og Puerto Rico. Han var den første pave, der besøgte Cuba. Under sit besøg i januar 1998 kritiserede han Cuba skarpt for ikke at tillade folk at udtrykke deres religion frit. Han kritiserede også USA's embargo mod Cuba. I 2000 blev han den første moderne katolske pave til at besøge Egypten og mødtes med den koptiske pave og den græsk-ortodokse patriark af Alexandria. Han var den første katolske pave til at besøge og bede i en islamisk moské i Damaskus i Syrien i 2001. Han besøgte Umayyad-moskeen, hvor Johannes Døberen menes at ligge begravet.

I 1988 rejste han til Lesotho for at saliggøre Joseph Gérard. Den 15. januar 1995, under den 10. verdensungdomsdag, holdt han messe for en anslået skare på mellem fire og otte millioner mennesker i Luneta Park i Manila, Filippinerne. Dette anses for at være den største enkeltstående begivenhed i den kristne historie.

Efter angrebene den 11. september 2001 rejste paven til Kasakhstan og talte til et stort publikum, herunder mange muslimer, selv om folk var bekymrede for hans sikkerhed. Han rejste også til Armenien for at deltage i fejringen af kristendommens 1700 års jubilæum. Under nogle af besøgene sagde han messe på lokale sprog, bl.a. på kiswahili i Nairobi i Kenya i 1995 og på et indonesisk sprog i Østtimor.

Under sine rejser viste paven altid sin hengivenhed over for den hellige Jomfru Maria. Han besøgte mange helligdomme, der er viet til hende, bl.a. Knock i Irland, Licheń Stary i Polen, Fátima i Portugal, Guadalupe i Mexico og Lourdes i Frankrig.

Attentatforsøg

Den 13. maj 1981 blev paven skudt to gange i maven af en tyrkisk statsborger, Mehmet Ali Ağca. Paven blev alvorligt såret. Han overlevede kun med nød og næppe mordforsøget og måtte behandles på hospitalet i 20 dage. Paven besøgte senere Ağca i fængslet. Han havde allerede tilgivet ham. Præcis et år senere rejste han til Fatima for at takke Maria, Guds Moder, for at have reddet hans liv.

På denne rejse blev der gjort endnu et attentat mod hans liv. En tilhænger af den franske ærkebiskop Marcel Lefebvre forsøgte at skade paven med en bajonet. Han blev overmandet af pavens bodyguards. Lefevbre og hans tilhængere var imod beslutningerne fra Det andet Vatikankoncil. Herefter rejste paven ofte i en skudsikker trailer, kendt som "pavebilen".

Død

Johannes Paul døde i lørdags, på tærsklen til den guddommelige barmhjertighed, den 2. april 2005. Det officielle dødstidspunkt på hans dødsattest var kl. 21.37, men nogle få kilder oplyste kl. 21.33. Af dødsattesten fremgik det, at da paven døde, havde han Parkinsons sygdom med alvorlige åndedrætsbesvær. Paven blev opereret for tracheotomi i midten af februar, men det hjalp ikke, og han tabte sig i vægt. Han havde også en forstørret prostata, en urinvejsinfektion og andre problemer. Dødsårsagen var, at hans nyrer svigtede, hvilket forårsagede blodforgiftning og infektion forårsaget af septisk chok. Johannes Paul II sagde sine sidste ord, "pozwólcie mi odejść do domu Ojca" ("Lad mig gå til Faderens hus"), til sine hjælpere og faldt i koma ca. fire timer senere.

Pavens lægehold brugte hjerteovervågningsudstyr i mere end 20 minutter, så hans virkelige og sande dødstidspunkt var omkring kl. 21.15 Vatikanets tid. Som traditionen kræver, blev hans navn råbt op tre gange. Da der ikke kom noget svar, blev hans pavelige ring knækket, hvilket betød afslutningen på Johannes Paul II's pavedømme (regeringstid som pave).

Mange mennesker hævdede, at de var blevet særligt velsignet af pave Johannes Paul II's regeringstid. Mange mente, at han burde have fået titlen "salig". Dette tager normalt mindst fem år (og kan tage hundreder af år). Den 13. maj 2005 afbrød pave BenediktXVI den sædvanlige ventetid på fem år, før saligkåringsprocessen kan begynde. Den eneste anden gang (i nyere tid), at dette er sket, var for Moder Theresa, som blev gjort salig af Johannes Paul II. Den 14. januar 2011 blev det meddelt, at Johannes Paul II ville blive saligkåret den 1. maj 2011 (søndag den guddommelige barmhjertighed). Ifølge Vatikanet vil pave Johannes Paul II's jordiske rester (som ikke vil blive opgravet og udstillet) blive flyttet fra grotten under Peterskirken, hvor han i øjeblikket ligger begravet, til et marmorstenmonument i Pier Paolo Cristofaris Sankt Sebastian-kapel, hvor den salige pave Innocentius XI i øjeblikket ligger begravet; den salige pave Innocentius' jordiske rester vil sandsynligvis blive flyttet. Denne mere fremtrædende placering ved siden af Pietakapellet, Kapellet for det hellige sakramente og statuerne af pave Pius XI og Pius XII vil øge antallet af pilgrimme, der kan se hans mindesmærke. "Det vil være en stor glæde for os, når han officielt bliver saligkåret, men for os er han allerede en helgen. " -Stanisław Dziwisz [189]

Den 30. september 2013 sagde pave Frans, at Johannes Paul sammen med pave Johannes XXIII ville blive gjort hellige den 27. april 2014. Det var første gang, at to paver er blevet helgenkåret på samme dag.

Hans festdag fejres den 22. oktober.

Undervisning

Johannes Paul II var generelt imod kommunismen. Han var også kritisk over for kapitalisme, der ikke var kontrolleret, og han ønskede ikke, at verdens regeringer undertrykte folks grundlæggende rettigheder. Han fordømte officielt aspekter af befrielsesteologien. Han var imod abort og prævention i almindelighed. Som leder af den største kristne gruppe underviste Johannes Paul II i et konservativt teologisk syn på den menneskelige seksualitet. Om emnet skrev han 130 emner kaldet "Theology of the Body of the Body". Han var imod homoseksualitet og gik ind for, at folk skulle stifte familie som en mand og en kone. Men han sagde, at homoseksuelle har den samme iboende værdighed og rettigheder som alle andre. Den 30. april 2000 indførte Johannes Paul en helligdag for den guddommelige barmhjertighed i overensstemmelse med den hellige Faustyna Kowalskas lære, og den dag blev hun også udråbt til helgen i den katolske kirke. Festen for Guds barmhjertighed vokser hele tiden på verdensplan. Johannes Paul mindes også for sin hengivenhed for den indviede hellige nadver, Kristi hellige legeme og blod.

Skandaler om børnemishandling

I Johannes Pauls tid som pave var kirken involveret i et stort antal sager om præsters seksuelle overgreb mod børn. Der er mange mennesker, der mener, at kirken, og dermed paven, kendte til disse påstande og forsøgte at dække over dem. F.eks. besluttede de irske biskopper i 1996, at præster, der mistænkes for børnemisbrug, skal anmeldes til politiet. Vatikanet sendte et brev til biskopperne om, at de ikke skulle anmelde sådanne sager. Brevet var fra den kommende pave Benedikt XVI - som Johannes Paul II havde bedt om at behandle sådanne sager. Johannes Paul II hævdes også at have fået en kardinal til at sende et takkebrev til en fransk biskop, som havde nægtet at anmelde en præst til politiet. I 2001 sendte Johannes Paul II et særligt brev ud, hvori han sagde, at præsters misbrug af børn var en meget alvorlig forbrydelse, som skulle straffes strengt. Nogle katolikker ønskede, at processen med at gøre Johannes Paul II til helgen blev stoppet, indtil der var en undersøgelse af hans rolle i at hemmeligholde oplysninger om dårlige præster.

Johannes Paul II blev pave den 16. oktober 1978. Johannes Paul II var den første ikke-italienske pave i 455 år. Han var pave i 26 år, hvilket gjorde ham til den næstlængst siddende pave efter pave Pius IX, der havde embedet i 31 år og syv måneder. Han var også den første og eneste slaviske pave. Johannes Paul II var den mest berejste pave i historien med 104 internationale rejser.

I løbet af sit liv lærte han mange fremmedsprog. Han talte polsk som sit modersmål og lærte latin og oldgræsk i skolen. Den dag, han officielt blev pave, talte han til folk på italiensk, engelsk, tysk, fransk, spansk, tjekkisk og portugisisk. Han talte også en smule litauisk, ungarsk, russisk og ukrainsk.

Johannes Paul II saligkårede mange mennesker. Det betyder, at paven gav disse mennesker titlen "salig". Et eksempel er maleren Fra Angelico, som levede i 1400-tallet. Efter at have studeret hans liv og undervisning blev det besluttet, at han officielt skulle kaldes "den salige Fra Angelico". Johannes Paul II har givet flere mennesker titlen "salig" end nogen anden pave i historien. Han gjorde også mange helgener.

I 1984 startede Johannes Paul II Verdens Ungdomsdag, som først blev afholdt i Rom med deltagelse af ca. 300.000 mennesker. Siden da er den blevet afholdt i et andet land hvert år. Den opmuntrer unge mennesker til at være trofaste mod Gud og til at leve sammen i fred. Mange millioner af mennesker har deltaget.

Pavens rejser

Den første pave, der rejste meget, var pave Paul VI. Ligesom ham kunne Johannes Paul II godt lide at rejse. Mens han var pave, foretog han 105 rejser og besøgte 117 lande. I alt rejste han mere end 1,1 mio. km (725.000 miles). Uanset hvor han kom hen, tiltrak han store menneskemængder. Alle disse rejser blev betalt af penge fra de lande, han besøgte, og ikke af Vatikanet.

Et af Johannes Paul II's tidligste officielle besøg var i sit hjemland Polen i juni 1979. Der var han altid omgivet af glade, jublende folkemængder. Paven ønskede at bringe frihed og menneskerettigheder til sit land. Hans besøg opmuntrede polakkerne til at modsætte sig kommunismen, og i 1980 blev Solidaritetsbevægelsen født. På senere rejser til Polen gjorde han sit budskab om støtte stærkere. Sovjetunionen havde kontrolleret Østeuropa i mange år. I 1989 var Polen det første land, der begyndte at frigøre sig fra Sovjetunionen.

Johannes Paul II rejste til steder, hvor andre paver før ham allerede havde været, såsom USA og Det Hellige Land. Han besøgte også mange lande, som ingen pave nogensinde havde besøgt før. Han var den første regerende pave, der rejste til Det Forenede Kongerige, hvor han mødte dronning Elizabeth II, den øverste guvernør for Church of England.

I 1982 besøgte paven Japan og i 1984 besøgte han Sydkorea og Puerto Rico. Han var den første pave, der besøgte Cuba. Under sit besøg i januar 1998 kritiserede han Cuba skarpt for ikke at tillade folk at udtrykke deres religion frit. Han kritiserede også USA's embargo mod Cuba. I 2000 blev han den første moderne katolske pave til at besøge Egypten og mødtes med den koptiske pave og den græsk-ortodokse patriark af Alexandria. Han var den første katolske pave til at besøge og bede i en islamisk moské i Damaskus i Syrien i 2001. Han besøgte Umayyad-moskeen, hvor Johannes Døberen menes at ligge begravet.

I 1988 rejste han til Lesotho for at saliggøre Joseph Gérard. Den 15. januar 1995, under den 10. verdensungdomsdag, holdt han messe for en anslået skare på mellem fire og otte millioner mennesker i Luneta Park i Manila, Filippinerne. Dette anses for at være den største enkeltstående begivenhed i den kristne historie.

Efter angrebene den 11. september 2001 rejste paven til Kasakhstan og talte til et stort publikum, herunder mange muslimer, selv om folk var bekymrede for hans sikkerhed. Han rejste også til Armenien for at deltage i fejringen af kristendommens 1700 års jubilæum. Under nogle af besøgene sagde han messe på lokale sprog, bl.a. på kiswahili i Nairobi i Kenya i 1995 og på et indonesisk sprog i Østtimor.

Under sine rejser viste paven altid sin hengivenhed over for den hellige Jomfru Maria. Han besøgte mange helligdomme, der er viet til hende, bl.a. Knock i Irland, Licheń Stary i Polen, Fátima i Portugal, Guadalupe i Mexico og Lourdes i Frankrig.

Attentatforsøg

Den 13. maj 1981 blev paven skudt to gange i maven af en tyrkisk statsborger, Mehmet Ali Ağca. Paven blev alvorligt såret. Han overlevede kun med nød og næppe mordforsøget og måtte behandles på hospitalet i 20 dage. Paven besøgte senere Ağca i fængslet. Han havde allerede tilgivet ham. Præcis et år senere rejste han til Fatima for at takke Maria, Guds Moder, for at have reddet hans liv.

På denne rejse blev der gjort endnu et attentat mod hans liv. En tilhænger af den franske ærkebiskop Marcel Lefebvre forsøgte at skade paven med en bajonet. Han blev overmandet af pavens bodyguards. Lefevbre og hans tilhængere var imod beslutningerne fra Det andet Vatikankoncil. Herefter rejste paven ofte i en skudsikker trailer, kendt som "pavebilen".

Død

Johannes Paul døde i lørdags, på tærsklen til den guddommelige barmhjertighed, den 2. april 2005. Det officielle dødstidspunkt på hans dødsattest var kl. 21.37, men nogle få kilder oplyste kl. 21.33. Af dødsattesten fremgik det, at da paven døde, havde han Parkinsons sygdom med alvorlige åndedrætsbesvær. Paven blev opereret for tracheotomi i midten af februar, men det hjalp ikke, og han tabte sig i vægt. Han havde også en forstørret prostata, en urinvejsinfektion og andre problemer. Dødsårsagen var, at hans nyrer svigtede, hvilket forårsagede blodforgiftning og infektion forårsaget af septisk chok. Johannes Paul II sagde sine sidste ord, "pozwólcie mi odejść do domu Ojca" ("Lad mig gå til Faderens hus"), til sine hjælpere og faldt i koma ca. fire timer senere.

Pavens lægehold brugte hjerteovervågningsudstyr i mere end 20 minutter, så hans virkelige og sande dødstidspunkt var omkring kl. 21.15 Vatikanets tid. Som traditionen kræver, blev hans navn råbt op tre gange. Da der ikke kom noget svar, blev hans pavelige ring knækket, hvilket betød afslutningen på Johannes Paul II's pavedømme (regeringstid som pave).

Mange mennesker hævdede, at de var blevet særligt velsignet af pave Johannes Paul II's regeringstid. Mange mente, at han burde have fået titlen "salig". Dette tager normalt mindst fem år (og kan tage hundreder af år). Den 13. maj 2005 afbrød pave Benedikt XVI den sædvanlige ventetid på fem år, før saligkåringsprocessen kan begynde. Den eneste anden gang (i nyere tid), at dette er sket, var for Moder Theresa, som blev gjort salig af Johannes Paul II. Den 14. januar 2011 blev det meddelt, at Johannes Paul II ville blive saligkåret den 1. maj 2011 (søndag den guddommelige barmhjertighed). Ifølge Vatikanet vil pave Johannes Paul II's jordiske rester (som ikke vil blive opgravet og udstillet) blive flyttet fra grotten under Peterskirken, hvor han i øjeblikket ligger begravet, til et marmorstenmonument i Pier Paolo Cristofaris Sankt Sebastian-kapel, hvor den salige pave Innocentius XI i øjeblikket ligger begravet; den salige pave Innocentius' jordiske rester vil sandsynligvis blive flyttet. Denne mere fremtrædende placering ved siden af Pietakapellet, Kapellet for det hellige sakramente og statuerne af pave Pius XI og Pius XII vil øge antallet af pilgrimme, der kan se hans mindesmærke. "Det vil være en stor glæde for os, når han officielt bliver saligkåret, men for os er han allerede en helgen. " -Stanisław Dziwisz [189]

Den 30. september 2013 sagde pave Frans, at Johannes Paul sammen med pave Johannes XXIII ville blive gjort hellige den 27. april 2014. Det var første gang, at to paver er blevet helgenkåret på samme dag.

Hans festdag fejres den 22. oktober.

Undervisning

Johannes Paul II var generelt imod kommunismen. Han var også kritisk over for kapitalisme, der ikke var kontrolleret, og han ønskede ikke, at verdens regeringer undertrykte folks grundlæggende rettigheder. Han fordømte officielt aspekter af befrielsesteologien. Han var imod abort og prævention i almindelighed. Som leder af den største kristne gruppe underviste Johannes Paul II i et konservativt teologisk syn på den menneskelige seksualitet. Om emnet skrev han 130 emner kaldet "Theology of the Body of the Body". Han var imod homoseksualitet og gik ind for, at folk skulle stifte familie som en mand og en kone. Men han sagde, at homoseksuelle har den samme iboende værdighed og rettigheder som alle andre. Den 30. april 2000 indførte Johannes Paul en helligdag for den guddommelige barmhjertighed i overensstemmelse med den hellige Faustyna Kowalskas lære, og den dag blev hun også udråbt til helgen i den katolske kirke. Festen for Guds barmhjertighed vokser hele tiden på verdensplan. Johannes Paul mindes også for sin hengivenhed for den indviede hellige nadver, Kristi hellige legeme og blod.

Skandaler om børnemishandling

I Johannes Pauls tid som pave var kirken involveret i et stort antal sager om præsters seksuelle overgreb mod børn. Der er mange mennesker, der mener, at kirken, og dermed paven, kendte til disse påstande og forsøgte at dække over dem. F.eks. besluttede de irske biskopper i 1996, at præster, der mistænkes for børnemisbrug, skal anmeldes til politiet. Vatikanet sendte et brev til biskopperne om, at de ikke skulle anmelde sådanne sager. Brevet var fra den kommende pave Benedikt XVI - som Johannes Paul II havde bedt om at behandle sådanne sager. Johannes Paul II hævdes også at have fået en kardinal til at sende et takkebrev til en fransk biskop, som havde nægtet at anmelde en præst til politiet. I 2001 sendte Johannes Paul II et særligt brev ud, hvori han sagde, at præsters misbrug af børn var en meget alvorlig forbrydelse, som skulle straffes strengt. Nogle katolikker ønskede, at processen med at gøre Johannes Paul II til helgen blev stoppet, indtil der var en undersøgelse af hans rolle i at hemmeligholde oplysninger om dårlige præster.

• Liste over paver

• Liste over paver