Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855) var en dansk filosof og teolog fra det 19. århundrede, og han regnes normalt for den første eksistentialistiske filosof.

Han skrev mange filosofiske bøger om tro, eksistens, følelser og følelser. Han brød sig ikke om folk, der forsøgte at gøre kristendommen politisk, og folk, der forsøgte at begrænse det enkelte individ til fordel for grupper af mange mennesker. Mange mennesker har fundet hans værker interessante og har sagt, at de var store værker af filosofi. Ludwig Wittgenstein, en filosof fra det 20. århundrede, mente, at Kierkegaard var "langt den mest dybtgående tænker i det 19. århundrede".

Liv og baggrund

Søren Kierkegaard blev født og voksede op i København i en velstående, religiøst præget familie. Hans far, Michael Pedersen Kierkegaard, påvirkede ham stærkt gennem en pietistisk fromhed og et krav om personlig alvor. Kierkegaard tog teologisk embedseksamen ved Københavns Universitet, men valgte i høj grad at virke som forfatter og kritiker fremfor som præst.

Personligt liv

Et centralt element i Kierkegaards liv var hans forhold til Regine Olsen. Han var forlovet med hende, men afbrød forlovelsen — en beslutning han senere gav forskellige forklaringer på, og som i hans skrifter fungerer som en slags eksistentielt og etisk tema. Forholdet og bruddet prægede hans liv og tanker om kærlighed, ansvar og ofring.

Skriveform og metode

Kierkegaard brugte ofte pseudonymer (fx Johannes Climacus, Johannes de Silentio, Victor Eremita m.fl.) for at lade forskellige stemmer og perspektiver mødes i hans forfatterskab. Han benyttede begrebet indirekte kommunikation for at tvinge læseren til selv at tage stilling fremfor blot at modtage færdige konklusioner. Hans stil spænder fra polemisk og satirisk til poetisk og psykologisk, ofte med korte, tætte aforismer og eksempler.

Centrale temaer

  • Subjektivitet og sandhed: Kierkegaard fremhævede, at sandhed først og fremmest er noget, man lever, ikke blot noget man intellektuelt erkender. Udtrykket "Sandhed er subjektivitet" (eller at subjektivitet er sandhedens form) peger på betydningen af personlig engagement.
  • Tro og "spranget": Han taler om tro som et negativt men nødvendigt brud med det rationelle — et "spring" (leap of faith) hvor mennesket vælger troen trods irrationelle elementer.
  • Eksistentielle stadier: Kierkegaard skelnede mellem æstetiske, etiske og religiøse tilværelsesstadier, hvor hvert stadium indebærer forskellige muligheder og krav til livet.
  • Angst og fortvivlelse: Begreber som angst (angst/angst) og fortvivlelse beskriver forholdet mellem selvet, friheden og forholdet til Gud eller det absolutte.
  • Kritik af institutioner: Han var kritisk over for Hegels filosofiske systembyggeri og over for Den danske folkekirke, når den efter hans mening gjorde kristendommen til tom form eller offentlig ceremoniel praksis uden personlig omvendelse.

Udvalgte værker

Nogle af hans mest kendte bøger omfatter Enten – Eller (om æstetik og etik), Frygt og Bæven (om Abraham og troens paradoks), Sygdommen til Døden (en psykologisk-eksistentiel analyse af fortvivlelse) og Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (en filosofisk udforskning af subjektivitet og tro). Mange af disse tekster er skrevet under pseudonymer og kræver, at læseren selv tager stilling til de fremførte synspunkter.

Indflydelse og eftermæle

Kierkegaards tanker har haft stor betydning for senere filosofi og teologi. Han regnes som forløber for eksistentialismen og har påvirket tænkere som Søren Kierkegaard inspirerede senere filosoffer og teologer inden for både kontinental filosofi og protestantisk teologi. Hans vægt på det personlige ansvar, den individuelle frihed og troens paradoks har gjort ham vedkommende langt ud over sin samtid.

Død og minde

Søren Kierkegaard døde i 1855 og er begravet på Assistens Kirkegård i København. Hans værker læses stadig bredt — både af fagfolk og af almindelige læsere — fordi de rejser grundlæggende spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske, at vælge, elske og tro.

Bemærk: Kierkegaard er en kompleks forfatter, hvis tekster ofte arbejder med modsætninger og lag af ironi og alvor. Det kan være givtigt at læse ham med opmærksomhed på både form og indhold, og gerne i sammenhæng med både biografisk viden og sekundærlitteratur.