Pikterne — oldtidsfolk i det nordlige og østlige Skotland
Pikterne: oldtidsfolk i nord- og østskotland — deres tatoveringer, sprog, runesten og rolle i dannelsen af Alba. Historie, kultur og arkeologi for nysgerrige.
Pikterne var et gammelt folk fra det nordlige og østlige Skotland, der levede i sen jernalder og tidlig middelalder. De dukker op i både romerske og senere kilder og bliver i dag især kendt gennem deres karakteristiske skulpturer og symbolsten.
De nævnes første gang i skriftlige optegnelser i 297 e.Kr., før den romerske erobring af Storbritannien. Navnet "pict" stammer fra det latinske pictus, der betyder "malet" — en betegnelse som romerne brugte og som kan henvise til kropsudsmykning eller tatoveringer, men muligvis også blot er en romersk betegnelse for et nabofolk. Betegnelsen blev registreret af romerne, men hvad folket selv kaldte sig, kender vi ikke med sikkerhed.
Oprindelse og sprog
Pikterne talte et piktisk sprog. Langt størstedelen af moderne forskning peger på, at piktisk var et brytoniske sprog, der lå tæt på de øvrige brittoniske (p-celtiske) sprog, som blev talt af briterne, som boede sydpå. Der har dog i ældre litteratur været forslag om, at piktisk kunne være et særligt, eventuelt ikke-indoeuropæisk sprog; denne teori er i dag mindre udbredt, men der findes stadig ubesvarede spørgsmål på grund af det sparsomme skriftlige materiale.
Territorium og samfund
Pikternes landskab, ofte kaldet Pictland, dækkede store dele af det nordlige og østlige af nutidens Skotland — områder som Moray, Aberdeenshire, Caithness og omkringlige egne. Samfundet var organiseret i kongedømmer og mindre magtcentre, og arkæologiske fund viser både gårdsamfund, befæstede højbopladser og håndværkssenterer.
Kultur, kunst og religion
Pikterne efterlod sig især en imponerende arv af stenmonumenter: Pictish stones — runesten og symbolsten med indhuggede figurer, abstrakte symboler (fx crescent-and-rod, double-disc-and-z-rod) og senere kristne kors. Forskere inddeler disse ofte i Class I, II og III alt efter form og motiver. Ud over stenarbejdet kendes også fint metalhåndværk, brocher og smykker. I løbet af 500- og 600-tallet kom kristendommen til området, og man ser en stigende brug af korsmotiver og kirkebyggeri — i influens fra irske og skotske kirkelige centre.
Relationer til romerne, gaelerne og skabelsen af Alba
Picterne står i forbindelse med grupper omtalt af romerske historikere, og de kan være efterkommere af kaledonierne og andre stammer, som de romerske forfattere nævnte. I senantikken og tidlig middelalder havde området skiftende kontakter og konflikter med romere, skotter (gaeler), briter og senere vikinger.
Det område i Skotland, der blev kaldt Pictland, smeltede efterhånden sammen med det gæliske kongerige Dál Riata. Denne sammensmeltning, som historisk ofte forbindes med kongedømmet under skikkelser som Kenneth MacAlpin (en beretning der både rummer fakta og legendestof), førte over tid til dannelsen af kongeriget Alba, der senere blev kendt som Skotland. Alba udvidede sig derefter og absorberede det britiske kongerige Strathclyde og det berniske Lothian. I løbet af det 11. århundrede var den pictiske identitet i høj grad blevet en del af det skotske folk, efterhånden som politiske og kulturelle grænser ændrede sig.
Vikingetid, nedgang og eftermæle
Fra omkring 800-tallet fik området også stærk påvirkning fra nordiske vikinger, især i de nordlige øer og kyststrækninger, hvilket ændrede magtbalancen yderligere. Selvom den særlige "pictiske" identitet forsvinder som en særskilt etnisk betegnelse, lever deres kultur videre gennem kunstneriske spor, stednavne og arkæologiske fund.
Arkæologisk forskning i dag
Nutidens arkæologer og historikere bruger både stenindskrifter, gravfund, metalarbejde og landmålinger af befæstede bosættelser til at rekonstruere livet hos pikterne. Mange spørgsmål — fx detaljer om det piktiske sprog og den nøjagtige proces, hvormed Pictland blev integreret i det tidlige skotske kongerige — er stadig genstand for forskning, men de rige stenfund og smykker gør pikterne til en nøglekultur for forståelsen af tidlig middelalder i det nordlige og østlige Skotland.
De pictiske kongerigers grove placering
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var picterne?
A: Picterne var et gammelt folk fra det nordlige og østlige Skotland.
Q: Hvornår er de første gang nævnt i skriftlige optegnelser?
A: Picterne nævnes første gang i skriftlige optegnelser i 297 e.Kr., før den romerske erobring af Storbritannien.
Sp: Hvad betyder navnet "Pict"?
A: Navnet "Pict" stammer fra det latinske pictus, der betyder "malet". Det kan skyldes tatoveringerne på deres kroppe, eller det kan henvise til et navn, som de kaldte sig selv, og som blev registreret af romerne.
Spørgsmål: Hvilket sprog talte de?
A: Picterne talte et pictisk sprog, som var beslægtet med de brytoniske sprog, der taltes af briterne sydpå.
Spørgsmål: Hvem var deres forfædre?
Svar: Det menes, at picterne muligvis nedstammede fra kaledoniere og andre stammer, som blev nævnt af romerske historikere.
Spørgsmål: Hvordan blev Alba (senere kendt som Skotland) dannet? Svar: Alba blev dannet, da det område i Skotland, der kaldes Pictland, blev slået sammen med det gæliske kongerige Dál Riata. Alba udvidede sig derefter og absorberede det britiske kongerige Strathclyde og det berniske Lothian.
Spørgsmål: Hvornår blev den pictiske identitet en del af det skotske folk? A: I det 11. århundrede var den pictiske identitet blevet en del af det skotske folk.
Søge