Pinsebevægelsen: Helligåndens dåb, lære og historisk oversigt

Opdag Pinsebevægelsens tro: Helligåndens dåb, centrale lære og historie — en klar, grundig guide for søgende og interesserede kristne.

Forfatter: Leandro Alegsa

Pinsebevægelsen er en trosretning inden for den evangeliske kristendom. Den tror på en personlig oplevelse med Gud gennem dåben af Helligånden (ApG 2:38), som i den bibelske beretning om pinsedagen. Pinsekirken ligner de karismatiske grupper, men den opstod tidligere og adskilte sig fra de vigtigste kirkegrene. Karismatiske kristne havde, i hvert fald i begyndelsen, en tendens til at blive i deres kirkesamfund og ikke at splitte sig ad.



 

Hvad forstås ved Helligåndens dåb?

Helligåndens dåb forstås i pinsebevægelsen som en særlig åndelig begivenhed ud over den første troserklæring. Den kan opleves som en stærk nærværsfornemmelse af Gud og ses ofte ledsaget af tegn som tungetale (glossolali), profeti eller helbredelse. Deltagerne opfatter dåben i Helligånden som en styrkelse til tjeneste, vidnesbyrd og til et liv præget af åndelige gaver.

Lære og praksis

  • Tunge og åndelige gaver: Evnen til at tale i tunge, profetisk tale, helbredelse og andre karismatiske nådegaver betragtes som virkelige og relevante i dag.
  • Personligt forhold til Gud: Vægt på personlig omvendelse, bøn, Bibellæsning og oplevet fællesskab med Helligånden.
  • Gudstjenesten: Ofte friere og mere følelsesbetonet end i traditionelle kirker, med salmer, lovsang, spontane indslag og vidnesbyrd.
  • Missionsengagement: Aktivt arbejde med evangelisering, både lokalt og globalt, og fokus på at starte menigheder.
  • Kirkeorden: Mange pinsemenigheder praktiserer dåb ved neddykning og har en relativt enkel kirkelig struktur, ofte med stærkt vægt på menighedens ledelse og præstetjeneste.

Historisk oversigt

Pinsebevægelsen tog form i begyndelsen af 1900-tallet. En af bevægelsens mest kendte begyndelser var Azusa Street-vågenet i Los Angeles omkring 1906, hvor mange oplevede det, man opfattede som Helligåndens udgydelse og de karakteristiske åndelige gaver. Derfra spredte bevægelsen sig hurtigt til mange lande gennem missionærer og nyoprettede menigheder.

I modsætning til den karismatiske bevægelse, som i højere grad arbejdede inden for eksisterende kirkesamfund, valgte mange pinsebevægelser at oprette selvstændige kirker og sammenslutninger. Dette medførte opbygningen af forskellige pinseorganisationer og -samfund, både nationalt og internationalt.

Pinsebevægelsen i Danmark og internationalt

I Danmark, som i mange andre lande, kom pinsebevægelsen til i begyndelsen af 1900-tallet og voksede gennem etablering af frimenigheder, missionsarbejde og sociale initiativer. Internationalt er pinsebevægelsen en af de hurtigt voksende retninger inden for kristendommen og findes i mange kulturelle sammenhænge.

Forskelle og ligheder med karismatisk kristendom

  • Fælles: Begge retninger lægger vægt på Helligåndens virke og de karismatiske gaver.
  • Forskelle: Pinsebevægelsen dannede ofte nye, separate menigheder, mens karismatikere hyppigt arbejdede inden for allerede etablerede kirker. Der er også forskelle i teologisk vægtning og kirkestruktur fra menighed til menighed.

Kritik og debat

Pinsebevægelsen har mødt både ros og kritik. Tilhængere fremhæver personlig åndelig fornyelse, engagement og aktiv mission. Kritikere påpeger nogle gange overbetoning af følelsesmæssige oplevelser, manglende liturgisk struktur eller uenighed om tolkningen af åndelige tegn. Internt diskuteres ofte grænserne for profetisk tale, tungetale og hvordan åndelige gaver skal bruges i menigheden.

Betydning og sociale initiativer

Udover det religiøse aspekt deltager mange pinsemenigheder i socialt arbejde, diakoni og nødhjælpsprojekter. Menighederne kan spille en aktiv rolle i lokalsamfundet gennem støtte til udsatte, børne- og ungdomsarbejde samt internationale missioner.

Afsluttende bemærkning

Pinsebevægelsen er mangfoldig og findes i mange former afhængigt af lokal kultur, teologisk tradition og menighedsledelse. Centralt står troen på, at Helligånden er aktiv i dag, og at den enkelte kristne kan opleve en personlig og dynamisk relation til Gud gennem Helligåndens virke.

Overbevisninger

Der findes forskellige typer af pinsekirker. De fleste mener, at man skal blive frelst ved at tro på Jesus som sin frelser for at blive tilgivet sine synder og for at være til behag for Gud. Pinsekirker tror også, ligesom de fleste andre evangelikale, at Bibelen er sand og skal adlydes i trosbeslutninger. I denne flertalsgruppe er tungetale et tegn på Helligåndens dåb og er ikke et krav for at blive frelst. For denne gruppe er Helligåndens dåb en overnaturlig gave til tjeneste, som man modtager, efter at man er blevet kristen.

Andre grupper tror på en "ApG 2:38"-baseret frelse. Det betyder, at en person skal omvende sig og blive døbt i Jesu navn. Derefter modtager de Helligånden (Helligånden). I denne tro er Helligånden nødvendig for frelse, hvilket også omfatter tungetale. I denne gruppe døber nogle pinsekirker kun i Jesu navn, og andre døber i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

Pinsekirkerne tror, at Jesus stadig helbreder de syge med Helligåndens kraft. De tror også på andre gaver såsom tungetale, tungetydning, overnaturlig viden, især om sygdom eller åndelige spørgsmål, og profeti om fremtidige åndelige begivenheder. Mange praktiserer også eksorcisme, dvs. at uddrive onde ånder.



 

Statistik

Se også:
Denne liste viser, at der kan være 150 millioner pinsekister. De
største pinsebevægelser er:

Statistik over denominationer

  • Guds forsamlinger Arkiveret 2010-09-17 på Wayback Machine-51 millioner
  • Uafhængig - 50 millioner
  • Church of God in Christ - 9 millioner
  • Den apostolske kirke - 6 millioner
  • Pinsemissionen -6,7 millioner
  • Church of God (Cleveland, Tennesee) - 5 millioner
  • United Pentecostal Church International - 4 millioner
  • Christ Apostolic Church - 2,8 millioner
  • Den kristne menighed i Brasilien - 2,5 millioner
  • Zion Christian Church - 2,5 millioner
  • Herrens kirke Aladura - 2,5 millioner
  • Den Internationale Kirke af Foursquare Gospel 2 millioner
  • Guds Riges Universelle Kirke - 2 millioner
  • Pentecostal Assemblies of Canada - 1 million
  • Christian Outreach Centre - mindre end 1 million
  • Christian City Church = mindre end 1 million
  • World Christian Ministries Association - mindre end 1 million

Selv om de ikke er så store som nogle af de ovennævnte organisationer, har følgende organisationer haft en stor indflydelse på pinsebevægelsen:

  • Northgate Pentecostals (Dallas - Fort Worth, Texas, Texas, USA [Colleyville, TX 76034])
  • Jesu Kristi Profetiets Kirke (AKA Mercy Tabernacle, Benton Tennessee)
  • Jesu Kristi Internationale Kirke (Columbus, Ohio)
  • Potter's House Christian Fellowship (Prescott, Arizona)
  • United Christian Church (Cleveland, Tennessee)
  • Igreja Pentecostal e Apostólica Missão Jesus (São Paulo, Brasilien)
  • Revival Centres International og The Revival Fellowship i Australien

Geografisk fordeling

  • Afrika: 41,1 millioner
    • Nigeria: 13,0 millioner (34,5 millioner [1]; 41,0 millioner [2] Arkiveret 2007-08-14 på Wayback Machine)
    • Kenya: 4,1 millioner (18,94 millioner [3])
    • Sydafrika: 4,4 millioner (15,1 millioner [4] Archived 2008-02-26 at the Wayback Machine)
    • Etiopien: 2,6 millioner
    • Ghana: 1,76 millioner
  • Amerika: 58,9 millioner
    • USA: I alt på: 30 millioner; 20,2 millioner (30,0 millioner [5] Arkiveret 2008-02-26 at the Wayback Machine; 80,0 millioner inklusive karismatikere og nykarismatikere [6] Arkiveret 2007-08-14 at the Wayback Machine)
    • Brasilien: 15,0 millioner (20-90 millioner [7]; 84 millioner [8] Arkiveret 2007-08-14 på Wayback Machine)
    • Argentina: 3,5 millioner
    • Mexico: 2,7 millioner
    • Guatemala: 2,0 millioner (7,2 millioner [9])
    • Chile: 1,8 millioner (4,8 millioner [10])
    • Canada: 1,3 millioner
  • Asien: 15,3 millioner
    • Sydkorea: 5,35 millioner [11] (8,75 millioner [12] Arkiveret 2007-04-19 på Wayback Machine)
    • Kina: ukendt; 72,0 millioner [13] Arkiveret 2007-08-14 på Wayback Machine
    • Filippinerne: (38,65 millioner [14]; 25,0 millioner [15] Arkiveret 2007-08-14 på Wayback Machine)
    • Indonesien: 7,0 millioner
    • Indien: i alt: (54,0 millioner [16] Arkiveret 2008-02-26 på Wayback Machine; 38,0 millioner [17] Arkiveret 2007-08-14 på Wayback Machine)
    • Pakistan: 0,25 millioner
  • Europa: 9,5-11,0 millioner
  • Oceanien: 3,3 millioner

Kilder:

Operation World af Patrick Johnstone og Jason Mandryk, 2000, medmindre andet er angivet.

  • Undersøgelse af pinsebevægelsen
  • Statistik om pinsefornyere Arkiveret 2008-02-26 på Wayback Machine
  • World Christian Database Arkiveret 2009-02-23 på Wayback Machine


 

Lederne

Forløbere

  • William Boardman
  • John Alexander Dowie (1848-1907)
  • Edward Irving
  • Albert Benjamin Simpson (1843-1919)

Tidlig historie

  • Maria Woodworth-Etter (1844 - 1924)
  • Smith Wigglesworth (1859 - 1947)
  • Mary Magdalena Lewis Tate (1879 - 1930) - Moder af hellighed. Grundlægger af Church of the Living God og dens dominerende kirker.
  • Charles Fox Parham (1873 - 1929) Fader til den moderne pinsebevægelse
  • William J. Seymour (1870 - 1922) grundlægger af Azusa Street Mission (Azusa Street Revival)
  • Biskop R.A.R. Johnson (1876-1940) Grundlægger af Guds Hus, Den levende Guds hellige kirke, Sandhedens søjle og grund, Bønnens hus for alle mennesker. En pinseorganisation, der overholder et bud (sabbat).
  • George Jeffreys (1889 - 1972) Grundlægger af Elim Foursquare Gospel Alliance og Bible-Pattern Church Fellowship i Storbritannien
  • Aimee Semple McPherson (1890 - 1944) Amerikansk kvindelig evangelist og organisator af den internationale Foursquare Gospel-kirke
  • Joseph Ayo Babalola (1904 - 1959) Oke - Ooye, vækkelsesprædikant i Ilesa i 1930. Også åndelig grundlægger af Christ Apostolic Church
  • David du Plessis (1905 - 1987) Sydafrikansk pinsekirkeleder, en af grundlæggerne af den karismatiske bevægelse
  • Kathryn Kuhlman (1907 - 1976) amerikansk kvindelig evangelist, som bragte pinsebevægelsen ind i de almindelige kirkesamfund
  • William M. Branham (1909 - 1965) Helbredende evangelister fra midten af det 20. århundrede
  • Jack Coe (1918 - 1956) Healing Tent Evangelist i 1950'erne
  • A. A. Allen (1911 - 1970) Healing Tent Evangelist i 1950'erne og 1960'erne
  • Oral Roberts (1918 - 2009) Healing Tent Evangelist, der gik over til televangelisme
  • Rex Humbard (f.1919) Den første succesfulde tv-evangelist i midten af 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne, og på et tidspunkt havde han det største tv-publikum af alle tv-evangelister i USA.


 

Relaterede sider

  • Profeti


 

Undersøgelser

  • Paul Alexander, (2000), "An Analysis of the Emergence and Decline of Pacifism in the History of the Assemblies of God", PhD Dissertation, Baylor University.
  • Grant Wacker, (2001), Heaven Below: Early Pentecostals and American Culture, Harvard University Press, Cambridge, MA - En akademisk historie om den tidlige pinsebevægelse.
  • Walter Hollenweger, (1972), The Pentecostals: the charismatic movement in the churches, Augsburg Publishing House, Minneapolis, ISBN 0-8066-1210-X
  • Walter Hollenweger, (1997), Pentecostalism : origins and developments worldwide, Peabody, Mass: Hendrickson Publishers, ISBN 0-943575-36-2
  • Clifton, S. J., (2005), An Analysis of the Developing Ecclesiology of the Assemblies of God in Australia, ph.d.-afhandling Australian Catholic University Archived 2006-08-27 at the Wayback Machine
  • Matthew Steel, (2005), Pentecostalism in Zambia : Power, Authority and the Overcomers, kandidatafhandling - en undersøgelse af pinsekostalismens vækst og virkninger på udviklingen, University of Wales
  • Pinsebevægelsen mister sin ungdom? [19]
 

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er pinsekostalisme?


A: Pinsekostalisme er en tro inden for den evangeliske kristendom, som tror på en personlig oplevelse med Gud gennem dåben af Helligånden.

Q: Hvad tror pinsekystalismen på?


A: Pinsebevægelsen tror på en personlig oplevelse med Gud gennem Helligåndens dåb, som beskrevet i Apostlenes Gerninger 2:38.

Spørgsmål: Hvordan ligner pinsebevægelsen de karismatiske grupper?


A: Både pinsebevægelsen og karismatiske grupper tror på en personlig oplevelse med Gud gennem dåben i Helligånden. Pinsebevægelsen opstod dog tidligere og adskilte sig fra de vigtigste kirkegrene, mens karismatiske kristne havde en tendens til at blive i deres kirkesamfund og ikke adskilte sig.

Spørgsmål: Hvornår adskilte de karismatiske kristne sig fra de største kirkegrene?


A: De karismatiske kristne adskilte sig ikke fra de vigtigste kirkegrene; de havde en tendens til at blive i deres kirkesamfund og adskilte sig ikke.

Spørgsmål: Hvor kommer pinsekisternes tro fra?


A: Pinsekisternes tro stammer fra Apostlenes Gerninger 2:38, som beskriver en oplevelse med Gud gennem dåben af Helligånden på pinsedagen.


Spørgsmål: Hvornår blev pinsebevægelsen etableret i forhold til, hvornår den karismatiske kristendom begyndte?



Svar: Pinseposten blev etableret tidligere, end da den karismatiske kristendom begyndte.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3