Scopes-retssagen (1925): Tennessee mod John Scopes og kampen om evolution
Scopes-retssagen (1925): Tennessee mod John Scopes — dramatisk retssag om undervisning i evolution, Darrow vs. Bryan og kampen mellem modernisme og religiøs fundamentalistisk modstand.
Scopes-processen er formelt kendt som Staten Tennessee mod John Thomas Scopes og omtales ofte som Scopes' abeproces. Sagen blev ført i 1925 i den lille by Dayton, Tennessee, og er et af de mest berømte retssager i amerikansk historie, fordi den blev gjort til et nationalt opgør om undervisning, videnskab og religion.
Baggrund
I marts 1925 vedtog delstaten Tennessee Butler Act — en lov, der gjorde det ulovligt at undervise i menneskelig evolution i enhver statsfinansieret skole. Loven var en reaktion på voksende religiøse, især fundamentalistiske, bekymringer over teorien om evolution og dens plads i skoleundervisningen. ACLU og lokale tilhængere af skolefornyelse så en mulighed for at teste loven i retten og opfordrede en lærer til med vilje at bryde loven og blive anklaget.
John Scopes og anklagen
John Scopes var en ung, vikarierende gymnasielærer. Ifølge både ham og historikere var han ikke sikker på, om han konkret havde gennemgået undervisning i evolution i klassen, men han accepterede at blive anklaget for at skabe en test-sag mod Butler Act. Scopes blev formelt tiltalt for at have brudt staten Tennessees forbud mod at undervise i menneskelig evolution.
Retssagen og de kendte advokater
Retssagen blev bevidst iscenesat for at tiltrække omtale, og snart kom nationale journalister til Dayton. På anklagemyndighedens side stod bl.a. den landskendte politiker William JenningsBryan, tre gange præsidentkandidat, mens forsvaret blev ledet af den berømte advokat Clarence Darrow. Retten blev ført af dommer John T. Raulston.
Sagen varede kun få dage, men indeholdt adskillige dramatiske og meget citerede episoder. Et af de mest berømte øjeblikke var, da Darrow bad Bryan træde op på vidnebanken og krydsforhørede ham om Bibelens bogstavelige fortolkning. Krydsforhøret blev set som et opgør mellem videnskabelig viden og religiøs autoritet og skabte massiv pressedækning.
Hovedtemaer: modernisme vs. fundamentalismen
Retssagen satte de bredere samfundsmæssige konflikter i relief: på den ene side stod de, der kaldte sig modernister og mente, at moderne evolutionsbiologi kunne forenes med religion; på den anden side stod religiøse fundamentalister, som argumenterede for, at Guds ord i Bibelen havde forrang frem for menneskelig videnskab. Sagen blev derfor både en teologisk debat og en juridisk konflikt om, hvad der måtte undervises i offentlige skoler.
Dom og appel
John Scopes blev fundet skyldig og idømt en bøde på 100 dollars. Bøden var symbolsk, men dommens betydning lå i den principielle afgørelse. Senere blev dommen omstødt af en højere, statslig appelinstans på grund af proceduremæssige fejl i retssagen. Selvom den højere retsinstans ikke ophævede lovens gyldighed som sådan, førte den proceduremæssige omstødelse til, at den konkrete dom mod Scopes ikke stod ved magt.
Efterspil og betydning
- Mediedækning og offentlig debat: Sagen gjorde kontroversen mellem religiøs konservatisme og moderne videnskab landskendt. Mediernes interesse gjorde Dayton til et midlertidigt nationalt centrum for debatten.
- Kulturelt eftermæle: Scopes-processen er ofte blevet genstand for drama og film — mest kendt er den stærkt dramatiserede skildring i teaterstykket og filmen Inherit the Wind (1955/1960), som bruger sagen til at diskutere frihed, tro og videnskab, men som er en fiktivgjort fortolkning snarere end en nøjagtig dokumentarisk fremstilling.
- Juridisk og uddannelsesmæssig virkning: Butler Act forblev i kraft i Tennessee indtil 1967. På længere sigt bidrog retssagen og de efterfølgende debatter til en bredere offentlig diskussion om undervisning i naturvidenskab og om ytrings- og religionsfrihed i skolesammenhæng. I slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne førte lignende juridiske stridigheder i andre stater til ændringer i praksis og lovgivning vedrørende undervisning i evolution.
- John Scopes' videre liv: Scopes forlod senere læreryrket og arbejdede i olieindustrien, men hans navn forblev knyttet til debatten om videnskab og skolepolitik i USA.
Hvorfor sagen stadig betyder noget
Scopes-retssagen er et varigt symbol på konflikten mellem religiøs konservatisme og moderne videnskabelig forståelse. Den illustrerer, hvordan juridiske procedurer, lokalpolitik og mediedækning kan påvirke nationale kulturkampe — og den minder om, at spørgsmål om, hvad der må undervises i folkeskoler, ofte er tæt forbundne med bredere samfundsværdier.
Tennessee-loven blev ikke ophævet før 1967.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Scopes-processen formelt set kendt som?
A: Scopes-processen er formelt kendt som staten Tennessee mod John Thomas Scopes.
Q: Hvad var formålet med retssagen?
A: Formålet med retssagen var at skabe opmærksomhed omkring den lille by Dayton, Tennessee, hvor den blev afholdt.
Spørgsmål: Hvem var William Jennings Bryan og Clarence Darrow?
Svar: William Jennings Bryan var en tredobbelt præsidentkandidat, som argumenterede for anklagemyndigheden i Scopes-processen, mens Clarence Darrow var en berømt forsvarsadvokat, som talte for Scopes.
Spørgsmål: Hvad gjorde Tennessees Butler Act ulovligt?
Svar: Tennessees Butler Act gjorde det ulovligt at undervise i menneskelig evolution i alle statsfinansierede skoler.
Spørgsmål: Hvordan belastede John Scopes sig selv?
Svar: John Scopes belastede sig selv med vilje, så han kunne blive fundet skyldig og tjene som anklaget, så sagen kunne få mere opmærksomhed fra de nationale journalister.
Spørgsmål: Hvilken kontrovers gav denne sag anledning til?
A: Denne sag rejste den fundamentalistiske-modernistiske kontrovers, som satte "modernister", der sagde, at evolution ikke var uforenelig med religionen, op mod fundamentalister, der sagde, at Guds ord, som det er åbenbaret i Bibelen, havde forrang for al menneskelig viden.
Spørgsmål: Hvornår blev Tennessees Butler Act ophævet?
Svar: Tennessees Butler Act blev først ophævet i 1967.
Søge