Girolamo Savonarola – dominikanerpræst og Firenze-leder (1452–1498)
Girolamo Savonarola (1452–1498): karismatisk dominikanerpræst og kontroversiel leder af Firenze — prædikener, bogafbrændinger, kamp mod pavekorruption og arv.
Girolamo Savonarola (21. september 1452 – 23. maj 1498) var en italiensk dominikanerpræst og fra 1494 en af de mest magtfulde personer i Firenze indtil sin henrettelse i 1498. Han er især kendt for de såkaldte „bonfires of the vanities“ — de massebrande, hvor han og hans tilhængere lod bøger, spejle, forlystelsesgenstande og det, de anså for umoralsk eller hedensk kunst, gå op i flammer. Som prædikant kritiserede han åbent den moralske korruption i hele præsteskabet og Roms kirke, og hans hårde angreb gjorde ham til fjende af pave Alexander VI. Nogle historikere ser ham som en forløber for Martin Luther og den protestantiske reformation, men Savonarola forblev livet igennem troende romersk-katolik.
Tidligt liv og virke
Savonarola blev født i Ferrara og sluttede sig som ung til dominikanerordenen. Han studerede teologi og slog navn fast som en karismatisk og intens prædikant. I slutningen af 1480'erne og begyndelsen af 1490'erne fik han efterhånden stor indflydelse i Firenze, hvor han tiltrak et stort publikum med sine moralske formaninger, forestillinger om kommende dommedag og krav om kirkelig og borgerlig fornyelse.
Politisk indflydelse i Firenze
Da familien Medici blev drevet ud af Firenze i 1494, trådte Savonarola frem som en væsentlig moralsk og politisk leder. Han spillede en central rolle i opbygningen af en republikansk styreform, indførte strenge moralregler — forbud mod spil, ekstravagant tøj og prostitution — og ansatte sine tilhængere i administrationen. Hans bevægelse bestod af både religiøse tilhængere, kendt som „Piagnoni“, og borgerlige reformatorer, som så ham som vejleder for en religiøs og moralsk genoplivning af byen.
Bonfires of the Vanities og kunst
Savonarola opfordrede sine tilhængere til at destruere det, han anså som syndigt eller vanemæssigt. Disse offentlige brænde-ceremonier — ofte omtalt som „Bonfire of the Vanities“ (italiensk: Falò delle vanità) — førte til tab af bøger, smykker, kostbar beklædning og i nogle tilfælde kunstværker. Der findes samtidige beretninger om kunstnere og borgere, der leverede genstande til bålet eller reviderede deres virke under presset fra prædikantens strenghed.
Konflikt med pavestolen og fald
Savonarola kom i stigende konflikt med pave Alexander VI og pavestolens interesser, dels på grund af sine angreb på den kirkelige moral og dels på grund af sin politiske magt. Han fremsatte bl.a. profetier om Guds straf over korruption og uretfærdighed, hvilket gav ham både tilhængere og fjender. Som følge af konflikten blev han brefvist og advarsler fra Rom blev efterfulgt af formel eksskommunikation (udstødelse) fra pavestolen. I 1497–1498 svækkedes hans position: nogle af hans profetier slog ikke til, og politiske modstandere udnyttede utilfredsheden i byen. Han blev arresteret, dømt for kætteri efter en retssag præget af tvang og tortur, og den 23. maj 1498 blev han offentligt dømt, henrettet ved hængning og derefter brændt på bålet på Piazza della Signoria.
Retlig og historisk kontrovers
Der har længe været debat om lovligheden og retfærdigheden i Savonarolas rettergang og dømning. Tilhængere, især blandt dominikanerne, har argumenteret for, at hans eksskommunikation og henrettelse var uretmæssige og politisk motiverede. Modstandere, herunder mange jesuitter, har imidlertid modsagt ideen om saligkåring og kanonisering af „Frà Savonarola“, idet de peger på hans angreb på pavedømmet og hans metoder som problematiske. Ret fakta og fortolkninger af hans gerning har derfor været og er stadig genstand for intens historisk diskussion.
Eftermæle
Savonarolas eftermæle er komplekst: for nogle er han en radikal reformator og moralsk reformator, for andre en fanatisk prædikant, hvis intolerance skadede kultur og frihed. Hans prædikener og skrifter blev spredt i samtidens trykte udgaver og påvirkede debatten om kirkelig reform. I det tyvende århundrede voksede en bevægelse for kanonisering af „Frà Savonarola“ inden for den romersk-katolske kirke, især blandt dominikanerne, som hævdede, at hans motiver var religiøse og reformistiske. Mange mener, at hans eksskommunikation og henrettelse var politisk betingede og derfor uretfærdige, men ansigtet mod hans tilhængere står fortsat kritiske røster, som mener, at hans metoder og angreb på pavedømmet gør saligkåring kontroversiel.
De tidlige år
Savonarola blev født i Ferrara, som var hovedstaden i det uafhængige hertugdømme Ferrara.
I sin ungdom studerede han Bibelen og gik derefter på universitetet i Ferrara. Han skrev to digte, som viste sin vrede over moralsk korrupte præster. Det første, der handler om verdens undergang, blev skrevet, da han kun var 20 år gammel. Savonarola skrev det andet digt "De Ruina Mundi" ("Om verdens undergang") i 1475. I dette digt sagde han, at den romerske kurie var "en falsk, stolt luder".
Florence
Savonarola blev dominikanermunk i 1475 og kom ind i klostret San Domenico i Bologna. Han studerede teologi. I 1479 gik han ind i klostret Santa Maria degli Angeli. I 1482 sendte dominikanerne ham til Firenze, "hans skæbnes by". Efter fem år vendte han tilbage til Bologna, hvor han blev "studiemester".
Han vendte tilbage til Firenze i 1490 og begyndte at prædike om verdens undergang. Han havde syner og profetier, som han sagde var kommet til ham fra Gud og de hellige. Flere katastrofer gjorde hans profetier til virkelighed. Han talte om den herskende Medici-families svigtende magt. Savonarola forsøgte aldrig at føre krig mod den romerske kurie. Han ønskede at sætte en stopper for pavernes synder, som bekymrede sig mere om deres rigdom og magt end om Gud .
Efter at Karl 8. af Frankrig invaderede Firenze i 1494, blev de regerende Medici fjernet. Savonarola blev den nye leder af byen, både som verdslig leder og som præst. Han oprettede en ret moderne demokratisk republik i Firenze. Savonarola ønskede at gøre Firenze til en by, der var helliget Gud, en god "kristen og religiøs republik". Homoseksualitet havde været acceptabelt i Firenze, og mange var vigtige personer. En af Savonarolas første love var at gøre sodomi til en forbrydelse, som skulle straffes med døden.
I 1497 gik han og hans tilhængere til Piazza della Signoria og begyndte at brænde spejle, kosmetik, obskøne billeder, hedenske bøger, spilleborde, musikinstrumenter, fine kjoler, kvindehatte og værker af umoralske og gamle digtere. De brændte også malerier af nogle berømte kunstnere, såsom Sandro Botticelli og Michelangelo. Denne begivenhed kaldes i dag "Forfængelighedens bål".
Statue af Savonarola i, Ferrara, Italien.
Maleri af Savonarolas henrettelse på Piazza della Signoria.
Syndefaldet
Firenze blev snart træt af Savonarola. Byen var blevet et ulykkeligt sted at bo. Savonarolas løfter om, at Gud ville ændre tingene i byen, gik ikke i opfyldelse, og hans forudsigelser om verdens undergang skete ikke. Under hans Kristi Himmelfartsdagsprædiken den 4. maj 1497 lavede grupper af unge mænd oprør i gaderne, folk begyndte at synge og danse, og kroerne genåbnede. Optøjerne blev til en revolution.
Bortvisning og henrettelse
Den 13. maj 1497 blev Savonarola ekskommunikeret af pave Alexander VI. I 1498 krævede Alexander hans arrestation og henrettelse. Den 8. april angreb soldater klosteret San Marco, og efter en blodig kamp blev Savonarolas vagter og religiøse tilhængere dræbt. Han overgav sig og blev i løbet af de næste par uger tortureret for at få ham til at sige, at han var skyldig i kætteri, korruption og andre forbrydelser mod kirken.
På dagen for sin henrettelse blev han ført ud på Piazza della Signoria sammen med Fra Silvestro og Fra Domenico da Pescia, to religiøse venner af Savonarola. De blev frataget deres gejstlige tøj og kaldt kættere og skismatikere. De tre mænd blev hængt på kors og brændt levende. Savonarola døde på det samme sted, hvor han havde brændt malerierne og bøgerne.
Niccolò Machiavelli, forfatteren af Fyrsten, så og skrev også om henrettelsen. Medici overtog snart kontrollen over Firenze igen.
En plakette viser stedet hvor Savonarola blev henrettet på Piazza della Signoria i Firenze.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Girolamo Savonarola?
Svar: Girolamo Savonarola var en italiensk dominikanerpræst og leder af Firenze fra 1494 til sin henrettelse i 1498.
Spørgsmål: Hvad er Savonarola berømt for?
Svar: Savonarola er berømt for at brænde bøger og for at ødelægge det, han anså for umoralsk kunst.
Spørgsmål: Hvad var Savonarolas holdning til den moralske fordærv i præsteskabet og den romerske kirke?
A: Savonarola var præst, men han prædikede mod den moralske korruption i præsteskabet og i Romerkirken.
Spørgsmål: Hvem var Savonarolas største fjende?
Svar: Savonarolas hovedfjende var pave Alexander VI.
Spørgsmål: Var Savonarola protestant?
Svar: Savonarola ses nogle gange som en forløber for Martin Luther og den protestantiske reformation, men han forblev dog en troende romersk-katolik.
Spørgsmål: Er der en bevægelse for kanonisering af Savonarola?
A: Ja, i det tyvende århundrede begyndte der at opstå en bevægelse for kanonisering af "Frà Savonarola" inden for den romersk-katolske kirke, især blandt dominikanerne.
Spørgsmål: Hvorfor er mange jesuitter imod Savonarolas saligkåring og kanonisering?
Svar: Savonarolas saligkåring og kanonisering er mange jesuitter imod, da de mener, at Savonarolas angreb på pavedømmet har været en alvorlig forbrydelse.
Søge