Girolamo Savonarola
Girolamo Savonarola (21. september 1452 - 23. maj 1498) var en italiensk dominikanerpræst og leder af Firenze fra 1494 til sin henrettelse i 1498. Savonarola er berømt for at brænde bøger og for ødelæggelsen af det, han anså for umoralsk kunst. Savonarola var præst, men han prædikede mod den moralske korruption i præsteskabet og Roms kirke. Hans største fjende var pave Alexander VI. Han ses nogle gange som en forløber for Martin Luther og den protestantiske reformation, men han forblev dog en troende romersk-katolik.
I det tyvende århundrede begyndte en bevægelse for kanonisering af "Frà Savonarola" at udvikle sig inden for den romersk-katolske kirke, især blandt dominikanerne. Mange mener, at hans eksskommunikation og henrettelse ikke var lovlig. Imidlertid er mange jesuitter imod hans saligkåring og kanonisering, da de mener, at Savonarolas angreb på pavedømmet har været en alvorlig forbrydelse.
De tidlige år
Savonarola blev født i Ferrara, som var hovedstaden i det uafhængige hertugdømme Ferrara.
I sin ungdom studerede han Bibelen og gik derefter på universitetet i Ferrara. Han skrev to digte, som viste sin vrede over moralsk korrupte præster. Det første, der handler om verdens undergang, blev skrevet, da han kun var 20 år gammel. Savonarola skrev det andet digt "De Ruina Mundi" ("Om verdens undergang") i 1475. I dette digt sagde han, at den romerske kurie var "en falsk, stolt luder".
Florence
Savonarola blev dominikanermunk i 1475 og kom ind i klostret San Domenico i Bologna. Han studerede teologi. I 1479 gik han ind i klostret Santa Maria degli Angeli. I 1482 sendte dominikanerne ham til Firenze, "hans skæbnes by". Efter fem år vendte han tilbage til Bologna, hvor han blev "studiemester".
Han vendte tilbage til Firenze i 1490 og begyndte at prædike om verdens undergang. Han havde syner og profetier, som han sagde var kommet til ham fra Gud og de hellige. Flere katastrofer gjorde hans profetier til virkelighed. Han talte om den herskende Medici-families svigtende magt. Savonarola forsøgte aldrig at føre krig mod den romerske kurie. Han ønskede at sætte en stopper for pavernes synder, som bekymrede sig mere om deres rigdom og magt end om Gud .
Efter at Karl 8. af Frankrig invaderede Firenze i 1494, blev de regerende Medici fjernet. Savonarola blev den nye leder af byen, både som verdslig leder og som præst. Han oprettede en ret moderne demokratisk republik i Firenze. Savonarola ønskede at gøre Firenze til en by, der var helliget Gud, en god "kristen og religiøs republik". Homoseksualitet havde været acceptabelt i Firenze, og mange var vigtige personer. En af Savonarolas første love var at gøre sodomi til en forbrydelse, som skulle straffes med døden.
I 1497 gik han og hans tilhængere til Piazza della Signoria og begyndte at brænde spejle, kosmetik, obskøne billeder, hedenske bøger, spilleborde, musikinstrumenter, fine kjoler, kvindehatte og værker af umoralske og gamle digtere. De brændte også malerier af nogle berømte kunstnere, såsom Sandro Botticelli og Michelangelo. Denne begivenhed kaldes i dag "Forfængelighedens bål".
Statue af Savonarola i, Ferrara, Italien.
Maleri af Savonarolas henrettelse på Piazza della Signoria.
Syndefaldet
Firenze blev snart træt af Savonarola. Byen var blevet et ulykkeligt sted at bo. Savonarolas løfter om, at Gud ville ændre tingene i byen, gik ikke i opfyldelse, og hans forudsigelser om verdens undergang skete ikke. Under hans Kristi Himmelfartsdagsprædiken den 4. maj 1497 lavede grupper af unge mænd oprør i gaderne, folk begyndte at synge og danse, og kroerne genåbnede. Optøjerne blev til en revolution.
Bortvisning og henrettelse
Den 13. maj 1497 blev Savonarola ekskommunikeret af pave Alexander VI. I 1498 krævede Alexander hans arrestation og henrettelse. Den 8. april angreb soldater klosteret San Marco, og efter en blodig kamp blev Savonarolas vagter og religiøse tilhængere dræbt. Han overgav sig og blev i løbet af de næste par uger tortureret for at få ham til at sige, at han var skyldig i kætteri, korruption og andre forbrydelser mod kirken.
På dagen for sin henrettelse blev han ført ud på Piazza della Signoria sammen med Fra Silvestro og Fra Domenico da Pescia, to religiøse venner af Savonarola. De blev frataget deres gejstlige tøj og kaldt kættere og skismatikere. De tre mænd blev hængt på kors og brændt levende. Savonarola døde på det samme sted, hvor han havde brændt malerierne og bøgerne.
Niccolò Machiavelli, forfatteren af Fyrsten, så og skrev også om henrettelsen. Medici overtog snart kontrollen over Firenze igen.
En plakette viser stedet hvor Savonarola blev henrettet på Piazza della Signoria i Firenze.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Girolamo Savonarola?
Svar: Girolamo Savonarola var en italiensk dominikanerpræst og leder af Firenze fra 1494 til sin henrettelse i 1498.
Spørgsmål: Hvad er Savonarola berømt for?
Svar: Savonarola er berømt for at brænde bøger og for at ødelægge det, han anså for umoralsk kunst.
Spørgsmål: Hvad var Savonarolas holdning til den moralske fordærv i præsteskabet og den romerske kirke?
A: Savonarola var præst, men han prædikede mod den moralske korruption i præsteskabet og i Romerkirken.
Spørgsmål: Hvem var Savonarolas største fjende?
Svar: Savonarolas hovedfjende var pave Alexander VI.
Spørgsmål: Var Savonarola protestant?
Svar: Savonarola ses nogle gange som en forløber for Martin Luther og den protestantiske reformation, men han forblev dog en troende romersk-katolik.
Spørgsmål: Er der en bevægelse for kanonisering af Savonarola?
A: Ja, i det tyvende århundrede begyndte der at opstå en bevægelse for kanonisering af "Frà Savonarola" inden for den romersk-katolske kirke, især blandt dominikanerne.
Spørgsmål: Hvorfor er mange jesuitter imod Savonarolas saligkåring og kanonisering?
Svar: Savonarolas saligkåring og kanonisering er mange jesuitter imod, da de mener, at Savonarolas angreb på pavedømmet har været en alvorlig forbrydelse.
