Langfredag er en religiøs helligdag, som normalt fejres af kristne. Den kaldes også helligfredag, sort fredag eller stor fredag. Den fejres for at mindes Jesu Kristi korsfæstelse, hans død og opstandelse fra de døde. Helligdagen er ofte samtidig med den jødiske helligdag påsken.

Det anslåede år for Langfredag er 33 e.Kr. af to forskellige grupper, og først som 34 e.Kr. af Isaac Newton på grund af forskellene mellem den bibelske og julianske kalender.

Langfredag (dansk) henviser til den langvarige lidelse og den betydningsfulde dag i påskefortællingen. På engelsk kaldes dagen ofte Good Friday, hvilket kan forstås som en ældre brug af ordet "good" i betydningen "hellig" eller "guddommelig". Navnet sort fredag afspejler sorg og bod, mens stor fredag bruges i nogle traditioner.

Hvornår falder Langfredag?

Langfredag falder altid på fredagen i den kristne påskeuge, altså to dage før påskesøndag (opstandelsesdagen). Datoen varierer fra år til år, fordi påsken fastlægges med udgangspunkt i måne- og solkalenderen (påskens første søndag efter den paschale fuldmåne efter forårsjævndøgn). Forskelle mellem gamle kalendersystemer (juliansk) og den gregorianske kalender har gennem historien givet anledning til forskellig datering.

Historie og datering

Den historiske datering af Jesu korsfæstelse er omdiskuteret blandt forskere. Mange placerer begivenheden i årene omkring 30–33 e.Kr. som et resultat af kombinationer af evangeliske beretninger og astronomiske beregninger. Som nævnt har bl.a. Isaac Newton foreslået år 34 e.Kr. på grund af forskelle i kalendersystemerne. Der findes dog ingen absolut enighed, og præcis årsdatering forbliver et historisk spørgsmål.

Liturgi og traditioner

  • Kirkelige gudstjenester: I mange kirker holdes særlige andagter, hvor Jesu lidelseshistorie (Passionen) læses eller synges. I den katolske kirke er Langfredag en af de få dage uden messe; i stedet afholdes liturgien for Herrens lidelse med veneration af korset og kommunion fra tidligere reserveret nadver.
  • Musik og stemning: Tonen er ofte stille og eftertænksom; salmerne er afdæmpede, og mange steder undlades organispillet. Liturgiske farver kan være sorte eller røde afhængigt af tradition.
  • Faste og afholden: Mange troende faster eller lever ekstra beskedent som udtryk for sorg og eftertanke. Nogle traditioner anbefaler afholden fra fest og underholdning.
  • Processioner og korsvej: I visse lande går man korsvej (Via Crucis/Stations of the Cross) i gaderne eller i kirken, som symboliserer Jesu vej til Golgata.

Offentlig fridag og moderne skikke

Langfredag er i mange lande en offentlig helligdag. I Danmark er Langfredag en lovbestemt helligdag, hvor mange butikker, institutioner og virksomheder har lukket, offentlige transporttilbud kan være reducerede, og folk ofte bruger dagen roligt sammen med familie eller til at deltage i kirkelige handlinger. For mange, både troende og ikke-troende, er dagen et tidspunkt for refleksion over temaer som lidelse, død og håb om genopstandelse.

Andre bemærkninger

Traditioner og praksis på Langfredag varierer meget mellem lande, kirkesamfund og kulturer — fra meget højtidelige liturgier til mere folkelige skikke. Forståelsen af dagen som både sorgens og håbets tid står centralt i kristen påskefejring, da Langfredag indleder fejringen, som kulminerer i påskedag med opstandelsen.