Trinity | kristen religion

Hvor ordet Treenighed kommer fra

Det engelske ord "Trinity" kommer fra latin "Trinitas", der betyder "tallet tre". Dette abstrakte substantiv er dannet af adjektivet trinus (tre hver, tredobbelt, tredobbelt, tredobbelt), ligesom ordet unitas er det abstrakte substantiv dannet af unus (én).

Det tilsvarende ord på græsk er "Τριάς" (Trias), der betyder "et sæt af tre" eller "tallet tre".

Den første dokumenterede brug af dette græske ord i kristen teologi var af Theofilus af Antiokia omkring 170. Han talte ikke om treenigheden af Gud. Han skrev:

"På samme måde er også de tre dage, som var før lysene, symboler på treenigheden [Τριάδος], på Gud, hans ord og hans visdom. Og den fjerde er et billede på mennesket, som har brug for lys, for at der således kan være Gud, Ordet, visdommen og mennesket."

Tertullian, en latinsk teolog, der skrev i begyndelsen af det tredje århundrede, var den første til at bruge "treenighed", "person" og "substans" til at forklare, at Faderen, Sønnen og Helligånden er "ét i essens - ikke ét i person".

Omkring et århundrede senere, i 325, fastslog det første koncil i Nikæa doktrinen om treenigheden som ortodoks og vedtog den nikænske trosbekendelse, der beskrev Kristus som "Gud af Gud, lys af lys, Gud af Gud af Gud, undfanget, ikke skabt, af én substans (homoousios) med Faderen".

 

Treenigheden i kristne tekster

Mange, men ikke alle kristne tilbeder Gud i form af treenigheden. I Det Gamle Testamente er der flere steder, hvor der synes at være tegn på en treenighed. I 1. Mosebog 1:26 står der, at Gud sagde: "Lad os gøre mennesket i vort billede". I Femte Mosebog 6:4 står der, at "Herren vor Gud er én Herre". Det ord, der er blevet oversat med "én", kan også oversættes med "forenet".

Treenigheden er også antydet i Det Nye Testamente, selv om dette udtryk ikke bruges. Jesus forklarede det aldrig fuldt ud i sin undervisning til folk, men han gjorde en række krav på at være Gud. Disciplen Johannes var en af Jesu bedste venner på jorden og forstod derfor Jesus bedre end mange andre mennesker. Han indleder sit evangelium med at sige: "I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud." Han kalder Jesus "Ordet", fordi Jesus var den måde, hvorpå Gud fortalte menneskene om sig selv. I Johannes 8:58 siger Jesus: "Før Abraham blev født, var det mig, der er!" JEG ER er det, som Gud sagde, at han hed Moses, hvilket betyder, at han altid er der, hvor som helst i tid og rum. I Johannes 10:30 og 10:38 fortæller han folk: "Faderen og jeg er ét." og "Faderen er i mig, og jeg er i Faderen". Endelig tilgav han folk deres synder, hvilket kun Gud kan gøre.

Da Jesus kom, måtte de første kristne forstå, at Gud var kommet iblandt dem ved hjælp af Helligåndens kraft. Matthæus skrev i sit evangelium: "Gå derfor hen og gør alle folkeslag til disciple og døb dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn (Matthæus 28,19). Flere ting i Johannesevangeliet menes ofte at pege på en Gud, der er mere end blot ét væsen. Guds tre personer nævnes også i Korintherbrevets anden bog.

Der gik flere hundrede år efter Jesu liv, før mange kristne accepterede tanken om, at Gud var en treenighed. Det var en vanskelig idé, fordi de hebraiske skrifter taler om, at Gud er én. Grækerne og romerne kunne kun forstå Kristus som en person, der bragte Guds ord. Det var først i det 4. århundrede, at doktrinen om treenigheden blev fuldt udviklet i mere tekniske og teologiske termer. Den blev fastlagt på koncilet i Nikæa i 325, hvor det i debatten med Arius om Jesu natur, inkarnation og præeksistens blev forklaret, at Guds søn var af én substans (homoousios) med Faderen. De kristne havde i århundreder før dette holdt fast ved Guds treenighed og omtalte Jesus som "Gud" og talte i trinitarisk sprog allerede før Nikæa kodificerede terminologien (se f.eks. 1 Clemens, Barnabas' brev, Ignatius' breve osv.).

I det 5. århundrede bragte den hellige Patrick kristendommen til Irland. En gammel irsk legende fortæller, at Patrick brugte kløveren til at forklare idéen om treenigheden. Kløveren har tre små blade. Patrick fortalte folket, at de tre blade repræsenterede Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Han sagde, at hele planten repræsenterede Gud.

I de kristne kirker kaldes søndagen efter pinse (den 50. dag efter påske) for "Treenighedsfesten". Denne fest begyndte sandsynligvis i det 10. århundrede. I 1334 gjorde pave Johannes XXII den officiel for hele kirken. I den anglikanske og lutherske kirke dateres de uger, der følger efter Treenighedsfesten, efter hvor mange uger efter Treenigheden de ligger (f.eks. den 20. søndag efter Treenigheden). I den romerske liturgi dateres disse søndage "efter Pentecoste" (f.eks. den 21. søndag efter Pentecoste).

 
Skulpturgruppe fra den hellige treenighedssøjle i Olomouc, Tjekkiet, 18. århundrede  

I andre religioner

Islam lærer, at Gud er udelelig (kan ikke deles). Derfor lærer flere vers i Koranen, at doktrinen om treenigheden er blasfemisk (mod Gud). Begrebet treenighed i Meitei-religionen findes også som Mangang Luwang Khuman.