En jøde er en person, der er af jødisk oprindelse eller er konverteret til den jødiske religion. Jøder betragter typisk sig selv som et folk og ikke kun som tilhængere af en religion, og derfor er en jøde ikke kun en person, der praktiserer jødedommen, men også en person, der har jødisk etnisk arv. Jøderne stammer oprindeligt som en etnoreligiøs gruppe i Mellemøsten. Ifølge traditionel jødisk lov, kaldet Halakha, er en person jødisk, hvis hans mor var jøde, eller hvis han/hun er konverteret til jødedommen. Der findes dog variationer: nogle jødiske retninger accepterer også patrilineal afstamning under særlige betingelser, og proceduren for konversion varierer mellem ortodokse, konservative og reformjødiske fællesskaber. Jødedommen kan beskrives på mange måder — som en religion, en etnisk gruppe, en kultur, en nation og en udvidet familie — og jødisk identitet er ofte sammensat af religiøse, kulturelle og historiske elementer.

Historisk oversigt

Jødedommens historie går flere tusinde år tilbage. De tidligste centrale begivenheder inkluderer patriarkerne i bibelsk tradition, etableringen af kongeriget Israel og Juda, eksil og tilbagevenden (f.eks. babylonsk fangenskab), samt opførelsen og ødelæggelsen af det andet tempel i Jerusalem. Efter ødelæggelsen af templet og den romerske undertrykkelse spredtes jøderne i en langvarig diaspora til Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Gennem middelalderen og den tidlige moderne tid oplevede jødiske samfund både perioder med kulturel blomstring og alvorlige forfølgelser. I det 19. og 20. århundrede førte modernisering, emancipation og politiske bevægelser som zionismen til nye former for jødisk liv og politisk organisering. Efter Anden Verdenskrig, hvor næsten seks millioner jøder blev dræbt af nazisterne i det historiske Holocaust, blev opbygningen af staten Israel er en central begivenhed for mange jøder verden over.

Trosretninger og religiøs praksis

Jødedommen rummer flere hovedretninger: ortodoks (inklusive ultraortodokse grupper), konservativ (masorti), reform og rekonstruktionistisk jødom. Disse retninger adskiller sig i synet på lovens bindende kraft, liturgi, rolle for kvinder, syn på moderne samfund og kriterier for konversion. Fælles elementer omfatter dog centrering af Torah (Mosebøgerne), bøn, overholdelse af sabbatten (Shabbat), og fejring af højtider som Pesach (påske), Rosh Hashanah (nytår), Yom Kippur (forsoningsdag), Sukkot, Purim og Hanukkah.

Kultur, sprog og daglig praksis

Jødisk kultur rummer et rigt sæt af traditioner inden for litteratur, filosofi, musik, teater og madkultur. Sprog har spillet en vigtig rolle: hebraisk (ivrit) er liturgisk og nationalsprog i Israel; yiddish var og er stadig talesprog i mange ashkenaziske samfund; ladino (judeo-spaniol) blev brugt af sefardiske jøder; desuden findes lokale varianter som judeo-arabisk. Praktisk religiøsitet kan omfatte kosher-regler for mad, omskæring af drenge (brit milah), regelmæssig bøn og religiøs undervisning for børn.

Geografisk fordeling og diaspora

Israel er det eneste moderne land med et jødisk flertal, men der findes jødiske mindretal mange steder i verden. De fleste af dem bor i storbyer i USA, Argentina, Europa og Australien. Både Israel og USA har over fem millioner jøder. Globalt anslås den jødiske befolkning til omkring 14–15 millioner mennesker, hvor en stor del bor i Israel (ca. 7 millioner) og USA (over 5–6 millioner) — talene kan variere afhængigt af definitionskriterier for jødisk identitet. I Sovjetunionen var der historisk set mere end to millioner jøder, men mange emigrerede til Israel, USA og andre vestlige lande efter Sovjetunionens sammenbrud; migrationen til Israel kaldes ofte aliyah.

Forfølgelser, antisemitisme og Holocaust

Jøder har gennem historien været udsat for forfølgelser, pogromer og diskrimination i mange samfund. En af de mest brutale og systematiske forfølgelser fandt sted under Anden Verdenskrig, hvor næsten seks millioner jøder blev myrdet af nazisterne i det, der i dag kaldes Holocaust. Efterkrigstidens erindring om Holocaust har haft stor betydning for international lov, menneskerettigheder og dannelsen af moderne jødiske institutioner. Antisemitisme findes fortsat i forskellige former i dag — fra hadtale og diskrimination til vold — og det er et stort bekymringsområde for både jødiske samfund og bredere civilsamfund.

Bidrag og moderne betydning

Jødiske personer og fællesskaber har ydet betydelige bidrag til kunst, videnskab, filosofi, økonomi og politik i mange lande. Judisk tænkning har også påvirket vestlig etik og teologi. Samtidig er nutidens jødiske liv meget mangfoldigt: sekulære, kulturelle og religiøse identiteter sameksisterer, og synspunkter om politik, assimilation og tradition varierer bredt inden for og mellem samfundene.

Hurtige fakta og forskelle internt

  • Identitetskriterier: Halakha lægger vægt på matrilineal afstamning; moderne retninger kan have andre kriterier.
  • Trosretninger: Ortodokse, konservative, reform og rekonstruktionister er de mest kendte grupper.
  • Sprog: Hebraisk, yiddish, ladino og lokale sprog har alle haft og har betydning.
  • Højtider: Pesach, Rosh Hashanah, Yom Kippur, Sukkot, Hanukkah og Purim er centrale fejringer.
  • Moderne udfordringer: Antisemitisme, sekularisering, interne teologiske uenigheder og forholdet til staten Israel præger dagens debat.

Samlet set er jødedommen og jødisk identitet komplekse og mangfoldige fænomener, formet af tusinders års historie, religiøse tekster og moderne politiske og kulturelle forandringer. Forståelse af jødedom kræver opmærksomhed på både religiøse doktriner, kulturelle praksisser og de historiske erfaringer, der har formet jødiske samfund verden over.