Jøder
En jøde er en person, der er af jødisk oprindelse eller er konverteret til den jødiske religion. Jøder betragter typisk sig selv som et folk og ikke kun som tilhængere af en religion, og derfor er en jøde ikke kun en person, der praktiserer jødedommen, men også en person, der har jødisk etnisk arv. Jøderne stammer oprindeligt som en etnoreligiøs gruppe i Mellemøsten. Ifølge traditionel jødisk lov, kaldet Halakha, er en person jødisk, hvis hans mor var jøde, eller hvis han/hun er konverteret til jødedommen. Jødedommen er blevet beskrevet som en religion, en race, en etnisk gruppe, en kultur, en nation og en udvidet familie.
Israel er det eneste moderne land med et jødisk flertal, men der findes jødiske mindretal mange steder i verden. De fleste af dem bor i storbyer i USA, Argentina, Europa og Australien. Både Israel og USA har over fem millioner jøder. I Sovjetunionen var der mere end to millioner jøder, men mange af dem er flyttet til Israel, USA og andre vestlige lande efter Sovjetunionens sammenbrud.
Jøder har været ofre for forskellige forfølgelser. En af de mest kendte skete under Anden Verdenskrig, hvor næsten seks millioner jøder blev dræbt af nazisterne. Det er kendt som Holocaust.
Davidsstjernen er et symbol på jødedommen
Jødiske etniske grupper
Alle etniske (ikke-konverterede) jøder har genetisk arv fra Levanten (den region, der i dag er kendt som Israel og/eller Palæstina). Inden for alle verdens jøder er der jødiske etniske grupper. De to største kaldes ashkenaziske jøder (som historisk set har boet i Central- og Østeuropa) og sefardiske jøder (som historisk set har boet i landene omkring Middelhavet, især Spanien og Portugal). Jøder fra Mellemøsten, Kaukasus og Centralasien kaldes mizrahi-jøder. Der findes også etiopiske jøder, indiske jøder (Bene Israel) og kinesiske jøder (Kaifeng-jøder). Mange af disse grupper er flyttet fra det ene sted til det andet. F.eks. bor mange ashkenaziske jøder i USA, og mange sefardiske og mizrahi-jøder bor i Frankrig.
Jøder taler sprogene i de lande, hvor de bor. Hebraisk er jødedommens sprog, fordi det er det sprog, som Bibelen er skrevet på. Det bruges stadig til bønner. I Israel er ivrit, som er navnet på det nye hebraiske sprog, det fælles sprog. Der findes også andre jødiske sprog som f.eks. jiddisch og ladino, som stadig tales og skrives af nogle jøder.
Historie
De jødiske skrifter fortæller, at jødedommen begyndte med en mand ved navn Abram, der boede i byen Ur i det nuværende Irak. Ifølge Midrash mener Abram stærkt, at folk i Ur havde uret til at bede til forskellige guder og statuer. Han mente, at der i virkeligheden kun fandtes én gud, som ikke var en statue. Toraen fortæller, at Gud talte til Abram og bad ham om at forlade Ur med sin familie og flytte til Kanaan, hvor han startede en ny religion. Gud fortalte ham, at hans navn ville blive ændret til Abraham. Midrash fortæller også, at engle lærte Abraham et nyt helligt sprog, som jøderne mener er det sprog, der i dag er kendt som hebraisk. Hebraisk er fortsat jødedommens sprog. Abrahams barnebarn Jakob siges at være den, der først fik navnet "Israel".
Da jøderne blev gjort til slaver i Egypten, bad Gud Moses om at bede om at få de 12 stammer i Israel befriet. Farao sagde "nej" gang på gang, og hver gang han gjorde det, sendte Gud mange frygtelige straffe til egypterne for at få ham til at frigive hebræerne. Til sidst lod Farao hebræerne gå fri, men besluttede derefter at sende den egyptiske hær af sted for at fange jøderne igen. For at hjælpe dem med at flygte befalede Gud, at Det Røde Hav skulle åbne en vej for dem. Vandet vendte derefter tilbage og druknede den egyptiske hær. Toraen fortæller, at Moses efter dette mødtes med Gud på Sinaibjerget og modtog de ti bud og Toraen fra Gud.
Hebræerne eller israelitterne, fordelt på tolv stammer, startede et land kaldet Israel i Kana'an. De udkæmpede mange krige mod andre folkeslag i området. Navnet jøde stammer fra navnet på en af disse stammer, Juda. Senere blev Juda erobret af Babylonien i begyndelsen af det 6. århundrede f.Kr., og dets befolkning blev taget til fange i Babylon. De fik lov til at vende tilbage til Juda igen, da Babylon blev erobret af det persiske imperium. Nogle jøder blev i Babylon (det nuværende Irak), mens andre også boede i andre lande.
I 50 f.Kr. blev Juda (dengang kaldet Judæa) styret af det romerske imperium. I denne periode var det vigtigste sprog i Judæa aramæisk. Jøderne brød sig ikke om den romerske regering eller de romerske skikke og skabte ofte problemer for romerne. I 70 e.Kr. ødelagde romerne Judæas hovedstad Jerusalem efter et oprør fra det jødiske samfund mod regeringen og sendte næsten alle jøderne i eksil.
Herefter havde det jødiske folk ikke sit eget land. De var et lille mindretal næsten alle steder, hvor de boede. Denne tid kaldes diasporaen, hvor jøderne spredte sig over hele verden. De boede i mange andre lande. Jøder, der boede i Spanien og Portugal, brugte sproget ladino (også kaldet jødisk-spansk). Jøder, der boede i Tyskland, Polen, Rusland og andre lande i Central- og Østeuropa, talte jiddisch. Jøder, der boede i Nordafrika, talte jødisk-arabisk eller haketia, det lokale navn for ladino. Jøder har boet de fleste, men ikke alle steder i verden, herunder Indien, Kina, Yemen og Etiopien. Selv i dag siger man ofte, at jøder, der ikke bor i Israel, lever "i diasporaen". Nogle steder, som f.eks. i Indien, har jøderne levet uden problemer. Andre steder, som det meste af Europa og islamiske lande, var der bigotteri eller endog had mod jøder, og de levede under diskriminerende love. Nogle gange led jøderne under direkte forfølgelse (dvs. systematisk had og vold), nogle gange blev de tvunget til at klæde sig i særligt grimt tøj, betale højere skatter end andre, ikke bygge højere huse end andre, ikke ride på heste eller æsler, bære bestemte mærker osv. I Europa, hvor den romersk-katolske kirke forbød kristne at låne penge ud mod renter, arbejdede nogle jøder som bankfolk og pengeudlånere og blev kendt som dygtige bankfolk.
Et nomadefolk, khazarerne, konverterede til jødedommen i det 8. århundrede. Khazar-khanatet, som lå i det moderne Ukraine og Hviderusland, var den eneste uafhængige jødiske stat før det moderne Israel. Khazarstaten blev ødelagt af de østlige vikinger (Rus) i 987.
Det jødiske folk har altid troet, at det har en særlig mission fra Gud. De gør tingene på deres egen måde, f.eks. ved at have særlige regler for mad og spisning, ved ikke at arbejde på sabbaten, ved at holde deres egne helligdage og ved ikke at gifte sig med folk fra andre religioner. På grund af dette har folk i mange forskellige tider og lande troet, at jøderne var mærkelige og måske endda farlige. Mange lande lavede love om, at jøderne ikke måtte arbejde i visse job eller bo visse steder. Nogle gange blev jøderne dræbt på grund af deres religion. Ordet "antisemitisme" beskriver hadet til jøder.
I løbet af 1930'erne og 1940'erne erobrede den nazistiske eller nationalsocialistiske regering i Tyskland det meste af Europa. De gjorde forfærdelige ting mod det jødiske folk, fordi de mente, at jøderne var ansvarlige for problemerne i Tyskland under og efter Første Verdenskrig. Den nazistiske regering dræbte mere end seks millioner jøder. Før de blev dræbt, ofte ved hjælp af et gaskammer eller skråtliggende jernbanevogne i en ovn, blev mange af jøderne gjort til tvangsarbejdere, og nogle af dem blev tvunget til at hjælpe med at dræbe og fange de andre.
I 1948 efter Anden Verdenskrig oprettede FN landet Israel for jøderne i Palæstina, som ligger samme sted som det oprindelige Israel, i Mellemøsten. Landet havde været en del af det osmanniske rige før Første Verdenskrig. Derefter kontrollerede Storbritannien området under FN's tilsyn. Mange jøder flyttede tilbage til Israel, som dengang hed Palæstina, fra slutningen af 1800-tallet. Da landet Israel blev oprettet i 1948, var der omkring 600.000 jøder i landet. I dag er der omkring 5 600 000 jøder i landet.
Da jøderne flyttede tilbage til Palæstina, var der nogle mennesker, der boede der nu. De fleste af dem ønskede ikke at bo i et jødisk land. Dette var begyndelsen på den israelsk-arabiske eller israelsk-palæstinensiske konflikt, som fortsætter den dag i dag.
Jøder er kommet til Israel fra hele verden og har bragt forskellige sprog, musik, mad og historie med sig til Israel for at skabe en unik kultur. Israel er det eneste land i verden, hvor de fleste mennesker er jøder, og hvor hebraisk er det vigtigste sprog.
Den jødiske historie fortsætter i dag både i Israel og i diasporaen. Uden for Israel er der mange jøder i USA, Storbritannien, Canada, Frankrig, Rusland, Ukraine, Tyskland, Argentina, Brasilien, Sydafrika og Australien. Der er et mindre antal jøder, der bor i andre dele af verden.
Nogle af de største problemer, som det jødiske folk står over for i dag, omfatter løsningen af den israelsk-palæstinensiske konflikt og håndteringen af den høje assimilationsprocent (tab af jødisk identitet) i nogle lande, f.eks. i USA.
Berømte jøder
Mange jødiske mennesker har gjort store ting inden for videnskab, litteratur, forretning og kunst. Nogle af de mest berømte er bl.a.:
- Lauren Bacall, skuespillerinde
- David Ben-Gurion, israelsk politiker
- Mel Brooks, filminstruktør
- Noam Chomsky, amerikansk sprogforsker og forfatter
- Jesus Kristus , central figur i kristendommen
- Aaron Copland, komponist
- Bob Dylan, amerikansk sanger
- Albert Einstein, videnskabsmand
- Anne Frank, dagbogsforfatter
- George Gershwin, komponist
- Karl Marx, filosof og far til marxismen
- Theodor Herzl, grundlægger af den moderne zionisme
- Franz Kafka, forfatter
- Henry Kissinger, tidligere amerikansk udenrigsminister
- Emma Lazarus, forfatter
- Sigmund Freud, videnskabsmand, psykoanalytikerens far
- Marx Brothers, komikere
- Golda Meir, israelsk politiker
- Benjamin Netanyahu, israelsk politiker
- Shimon Peres, israelsk politiker
- Philip Roth, amerikansk forfatter
- Mark Rothko, amerikansk maler
- Steven Spielberg, filminstruktør
- Baruch Spinoza, filosof
- Mark Spitz, svømmer
- Barbra Streisand, sangerinde og skuespillerinde
- Larry David, skuespiller, producer
- Jerry Seinfeld, komiker
- Andy Samberg, komiker
- Natalie Portman, skuespillerinde
- Adam Sandler, skuespiller
- Drake, rapper
- Rick Rubin, amerikansk pladeproducent
- Bernie Sanders, senator i USA
- Jon Stewart, amerikansk komiker
- Sarah Silverman, amerikansk komiker
- Maimonides, jødisk filosof
Albert Einstein, der fandt frem til ligningen E=mc 2, havde jødisk baggrund.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en jøde?
A: En jøde er en person, der er af jødisk oprindelse eller er konverteret til den jødiske religion. Jøder betragter typisk sig selv som et folk og ikke kun som tilhængere af en religion, så det er ikke blot en person, der praktiserer jødedommen, men også en person med jødisk etnisk arv.
Spørgsmål: Hvor stammer jøderne fra?
A: Jøderne stammer oprindeligt fra en etnoreligiøs gruppe i Mellemøsten.
Spørgsmål: Hvordan definerer traditionel jødisk lov det at være jøde?
A: Ifølge traditionel jødisk lov, kaldet Halakha, betragtes en person som jøde, hvis hans mor var jøde, eller hvis han/hun er konverteret til jødedommen.
Spørgsmål: Er der noget land, hvor der er et flertal af jøder?
A: Ja, Israel er det eneste moderne land med et flertal af jøder. Der er dog også mange andre steder i verden, hvor der er en betydelig befolkning af jøder, f.eks. i USA, Argentina, Europa og Australien. Både Israel og USA har over fem millioner jøder hver.
Spørgsmål: Hvor mange jøder boede der i Sovjetunionen, før den brød sammen?
A: Før Sovjetunionens sammenbrud boede der mere end to millioner jøder i Sovjetunionen, men mange af dem er siden flyttet til Israel, USA og andre vestlige lande.
Spørgsmål: Hvad skete der under Anden Verdenskrig, som berørte millioner af jøder?
A: Under Anden Verdenskrig blev næsten seks millioner jøder dræbt af nazisterne, hvilket blev kendt som Holocaust.
