Jean Cauvin (John Calvin): Reformator, teolog og calvinismens grundlægger

Jean Cauvin (John Calvin) — central reformator og teolog, grundlægger af calvinismen. Læs om hans lære, politiske reformer i Genève og historiske indflydelse.

Jean Cauvin, også Jean Calvin (John Calvin på engelsk) (10. juli 1509 - 27. maj 1564), var en fransk protestantisk teolog under den protestantiske reformation og var en central udvikler af det system af kristen teologi kaldet calvinisme eller reformert teologi. I Genève afviste han den pavelige autoritet og etablerede en ny ordning for borgerlig og kirkelig styring. Han er berømt for sin lære og sine skrifter og berygtet for sin rolle i henrettelsen af Michael Servetus.

Calvin blev født under navnet Jean Chauvin (eller Cauvin, på latin Calvinus) i Noyon, Picardie, Frankrig, som søn af Gérard Cauvin og Jeanne Lefranc. I 1523 sendte Calvins far, der var advokat, sin fjortenårige søn til universitetet i Paris for at studere humaniora og jura. I 1532 havde han opnået en doktorgrad i jura i Orléans. I 1536 bosatte han sig i Genève i Schweiz. Efter at være blevet bortvist fra byen tjente han som præst i Strasbourg fra 1538 til 1541, inden han vendte tilbage til Genève, hvor han boede indtil sin død i 1564.

Tidligt virke og omvendelse

Calvins tidlige uddannelse gjorde ham fortrolig med både klassiske sprog og juridisk tænkning, hvilket prægede hans systematiske måde at formulere teologi på. Omvendelsen fra en katolsk baggrund til reformert tro er ikke præcist dateret, men han bevægede sig fra humanistiske og juridiske studier over mod teologisk interesse og reformatorisk virksomhed i begyndelsen af 1530'erne. I denne periode skrev han også den første udgave af sit hovedværk, Institutes of the Christian Religion, som først udkom i 1536 og senere blev udvidet betydeligt.

Teologi og skrifter

Calvin er mest kendt for sin systematiske fremstilling af kristen tro. Hans vigtigste værker omfatter:

• Institutio Christianae Religionis (Institutes) — en grundlæggende lærebog i reformeret teologi, først udgivet 1536 og udbygget i flere senere udgaver (især 1543 og 1559), skrevet for både teologer og lægfolk.
• Et omfattende korpus af bibelkommentarer — Calvin skrev detaljerede kommentarer til både det gamle og det nye testamente, som blev brugt i undervisning og forkyndelse.

Teologisk lagde han særlig vægt på Guds suverænitet, menneskets syndighed, frelse ved nåde alene og doktrinen om prædestination. Samtidig udviklede han praktiske retningslinjer for kirkelig orden, sakramenternes betydning og kristen livsførelse.

Genève: kirkeordning og samfundsreformer

I Genève arbejdede Calvin og hans samarbejdspartnere for at indføre en reformeret kirkeordning, der kombinerede teologisk undervisning med streng moralsk disciplin. Han var med til at oprette Consistoriet, et kirkeligt disciplinærorgan bestående af præster og lekmænd, som havde til opgave at føre tilsyn med prædikanter og borgeres moral. Han påvirkede også uddannelse ved at etablere skoler og lægge vægt på bibelundervisning og katekismus.

Calvins syn på kirke og stat var, at begge institutioner skulle arbejde sammen for at fremme et kristent samfund, men samtidig skulle kirken bevare autoritet over åndelige anliggender. Hans indflydelse betød, at Genève blev et center for protestantisk læring og mission.

Forhold til andre reformatorer og kritik

Calvin samarbejdede og havde samtidig teologiske uenigheder med andre reformatorer som Luther og Zwingli (bemærk: Zwinglis navn ikke linket i originalteksten). Han delte mange mål med dem — fjernelse af pavens autoritet, bibelcentreret tro og afvisning af mange katolske skikke — men adskilte sig på spørgsmål som nadverens natur og enkelte doktriner om Guds vilje. Hans strenge disciplin i Genève og vægt på prædestination vakte både beundring og kritik.

Kontroverser: Michael Servetus-sagen

En af de mest omtalte og omstridte begivenheder i Calvins liv er sagen om Michael Servetus, en spansk læge og religiøs tænker, som blev arresteret i Genève og dømt for kætteri. Servetus blev i 1553 brændt på bålet efter en domstolsafgørelse. Calvin havde en fremtrædende rolle i forfølgelsen af hans synspunkter og i retssagen, hvilket siden har ført til hård kritik af hans intellektuelle og moralske holdninger. Tilhængere forsvarer ofte dette med samtidens juridiske og religiøse normer, mens kritikere peger på sagen som eksempel på intolerance og hård kirkelig disciplin.

Personligt liv og lederskab

Calvin levede som en udadvendt, men disciplineret leder. Han giftede sig kun én gang (med Idelette de Bure) og oplevede perioder med dårlig helbred. Han var kendt for en streng og systematisk stil, både i teologisk metode og i forvaltningen af Genève. Hans nære fortrolige og efterfølger var Théodore Beza, som videreførte og udbredte calvinismen efter Calvins død.

Indflydelse og arv

Calvins idéer fik stor gennemslagskraft i hele Europa og videreudviklede den reformerte tradition i lande som Schweiz, Holland, Skotland (gennem John Knox), og i England blandt puritanerne. Hans tanker har også påvirket samfundstænkning, kirkeordning, undervisning og etik i vid udstrækning. Den teologiske skole, der bærer hans navn, har haft vedvarende betydning i protestantiske kirkesamfund verden over.

Samtidig er hans eftermæle komplekst: han er både anerkendt som en af reformtidens vigtigste teologer og kritiseret for sin rolle i religiøs forfølgelse og streng disciplin. Hans skrifter, især Institutes, læses fortsat af teologer og historikere, og hans indflydelse på kirkens struktur og protestantisk tænkning er markant.

Sidste år (1555-1564)

Calvins magt var meget stor i hans sidste år. Han var kendt over hele verden som en reformator, der var anderledes end Martin Luther. Luther og Calvin respekterede først og fremmest hinanden. Luther og en reformator fra Zürich, Huldrych Zwingli, havde dog forskellige opfattelser af eukaristien. Calvins tanker om det fik Luther til at tro, at Calvin var enig med Zwingli. Samtidig var Calvin ked af, at reformatorerne ikke var alle sammen. Han forsøgte at samle dem ved at underskrive Consensus Tigurinus. Det var en aftale mellem kirkerne i Zürich og Geneve.

Calvins største hjælp til det engelsktalende folk var ved at give marianere i eksil i Genève beskyttelse. Det gjorde han fra 1555. Med byens beskyttelse kunne de lave deres egen reformerte kirke under John Knox og William Whittingham. De bragte senere mange af Calvins ideer tilbage til England og Skotland. Calvin var dog mest interesseret i at forsøge at ændre sit hjemland, Frankrig. Han hjalp med at opbygge kirker ved at uddele litteratur og tilbyde præster. Mellem 1555 og 1562 blev der sendt over hundrede præster til Frankrig.

I Genève ønskede Calvin først og fremmest at lave et collège, en skole for børn. Et sted til at bygge skolen blev valgt den 25. marts 1558. Den blev åbnet det følgende år den 5. juni 1559. Den blev opdelt i to dele. Den ene del var et gymnasium. Gymnasiet blev kaldt collège eller schola privata. Den anden del var en videregående skole kaldet académie eller schola publica. På fem år var der 1.200 elever i gymnasiet og 300 i den avancerede skole. Collège blev senere til Collège Calvin, en af de forberedende skoler på universitetet i Genève. Académie blev til universitetet i Genève.

I efteråret 1558 blev Calvin syg af feber. Han var bange for at dø, før han var færdig med sin sidste revision af Institutes. På grund af dette tvang han sig selv til at arbejde. Den sidste udgave blev meget længere, så Calvin kaldte den et nyt værk. Det var 21 kapitler i den udgave, der lå før den sidste udgave. Men i den sidste var det 80. Dette skyldtes flere detaljer i det materiale, der allerede var der: der blev ikke rigtig tilføjet flere emner. Snart efter at han blev rask, anstrengte han sin stemme, mens han prædikede. Dette fik ham til at hoste voldsomt. Han sprængte et blodkar i sine lunger. Hans helbred blev meget værre efter dette. Han holdt sin sidste prædiken i St. Pierre den 6. februar 1564. Den 25. april gjorde han sit testamente. I sit testamente efterlod han lidt penge til sin familie og til collège. Et par dage senere kom kirkens præster for at besøge ham. Han døde af blodforgiftning. Dette farvel er nedfældet i Discours d'adieu aux ministres. Han mindedes sit liv i Genève. Calvin døde den 27. maj 1564. Han var 54 år gammel. Den næste dag blev han begravet i en umærket grav i Cimetière de Plainpalais. Man er ikke sikker på, hvor graven præcist ligger. Der blev dog i det 19. århundrede tilføjet en sten for at markere en grav, som man traditionelt troede var Calvins.

Johannes Calvin som 53-årig i et stik af René Boyvin.


Collège Calvin er nu en forberedende skole for den schweiziske Maturité.


Calvins traditionelle grav i Cimetière de Plainpalais i Genève. Vi ved ikke, hvor graven befinder sig.

Spørgsmål og svar

Q: Hvem var Jean Cauvin?

Spørgsmål: Hvor blev han født?

Spørgsmål: Hvad lavede hans far?

Spørgsmål: Hvornår gik han på universitetet?

Spørgsmål: Hvor bosatte han sig, efter at han havde forladt universitetet?

Spørgsmål: Hvad skete der, efter at han havde bosat sig i Genève?

Søg efter bogstav