Den katolske kirke er den største kristne kirke i verden. Over 1 milliard mennesker er medlemmer af den katolske kirke. Den er verdens næststørste religiøse gruppe efter sunniislam. Katolikkerne mener, at det er den samme kirke, som Jesus Kristus og hans tidligere protegé startede for 2.000 år siden. Den katolske kirkes hovedkvarter ligger i Vatikanstaten.

Ordet "katolsk" kommer af det græske ord "katholicos", som betyder "universel". Det blev første gang brugt i den nikænske trosbekendelse. Ofte tilføjes ordet "romersk", fordi dens hovedkvarter ligger i Vatikanstaten, et land, der ligger inden for byen Rom i Italien. Folk, der kalder sig katolikker, mener, at de er medlemmer af den katolske kirke.

Udbredelse og demografi

Næsten halvdelen af alle katolikker befinder sig i Latinamerika. Europa er det kontinent med det næststørste antal katolikker. Derudover er der store og voksende katolske befolkninger i Afrika syd for Sahara, Nordamerika, Filippinerne og dele af Asien. Kirken har en stærk tilstedeværelse i uddannelse, sundhedsvæsen og socialt arbejde i mange lande.

Læresætninger og doktriner

Den katolske kirke bygger sin tro på Bibelen, kirkens tradition og læremyndigheden (Magisterium). Centrale temaer omfatter troen på treenigheden, Jesu Kristi guddommelighed og frelsen gennem Kristus. Katolsk teologi vægter både tro og handling—troen skal leves i kærlighed og næstekærlighed.

Kirken ærer Maria, Jesu mor, og har særlige doktriner knyttet til hende. Et kendt eksempel er doktrinen om den ubesmittede undfangelse (Immaculata), som hævder, at Maria blev undfanget uden arvesyndens plet. Katolikker tror også på Marias himmelfart (Assumption) og på helgenernes forbøn.

Sakramenter og liturgi

Katolikker anerkender syv sakramenter: dåb, ferming (konfirmation), Eukaristi (nadveren), bod (bekendelse), syges salvelse, ordination og ægteskab. Eukaristien, ofte kaldet messen, er central i katolsk åndsliv; her tror man på transsubstantiation, dvs. at brød og vin reelt bliver Kristi legeme og blod i nadveren.

Liturgien varierer mellem den romerske ritus og flere østkatholske riter, men messen er omdrejningspunktet i almindelig katolsk gudstjeneste. Efter Andet Vatikankoncil (1962–1965) blev mange liturgiske reformer indført, herunder brugen af de lokale sprog i stedet for kun latin.

Kirkens organisation og paveembedet

Den katolske kirke er hierarkisk organiseret med paven som øverste leder. Paven, biskoppen af Rom, bor i Vatikanstaten og står som symbol på enheden i den vestlige kirke. Ifølge katolsk lære ledes kirken af Helligånden, som også vejleder paven og biskopperne.

Det er et vigtigt punkt, at pavens ufejlbarlighed er begrænset til særlige tilfælde: når paven udtaler sig ex cathedra (fra tronen) om tro og moral, mener katolsk læresætning, at han er beskyttet mod at undervise fejlagtigt i disse spørgsmål. Dette er et komplekst teologisk og historisk emne, og i praksis anvendes påstanden om ufejlbarlighed sjældent. Historiske dokumenter og erklæringer fra paver, som f.eks. Leos tome, er eksempler på pavens autoritet, ligesom erklæringen om den ubesmittede undfangelse og de anathemas (religiøse fordømmelser) der er blevet udstedt mod visse kætterier.

Under paven står kardinaler, ærkebiskopper, biskopper, præster og diakoner. Der findes også østlige katolske kirker i fuld kommunion med Rom, som bibeholder deres egne traditioner og ritusser. Sankt Peter regnes traditionelt for at være den første pave; kirken lærer, at Sankt Peter havde en særlig rolle som leder i den tidlige kirke.

Historie – hovedtræk

Den katolske kirkes historie omfatter tidlige kristne menigheder, kirkefædre, økumeniske kirkemøder samt politisk og kulturel indflydelse gennem middelalderen. I 1054 skete det store skisma mellem østlige (ortodokse) og vestlige (romerske) kirker, hvilket splittede kristenheden i to hovedgrene. Senere påvirkede Reformationen i det 16. århundrede kirkens struktur og førte til dannelsen af protestantiske kirker.

Kirken gennemgik en reformation indefra (Kontraktrereformationen) og holdt senere vigtige økumeniske møder, især Første og Andet Vatikankoncil, hvor bl.a. pavens ufejlbarlighed (Første Vatikankoncil, 1870) og liturgiske samt pastorale reformer (Andet Vatikankoncil, 1962–1965) blev behandlet.

Kirken i verden i dag

Den nuværende pave er pave Frans, valgt i 2013. Han har særligt lagt vægt på social retfærdighed, miljø (f.eks. encyklikaen Laudato si') og kirkens fattigste. Globalt engagerer den katolske kirke sig i uddannelse, hospitalsvæsen, nødhjælp og udviklingsprojekter.

Kirken står også over for udfordringer, herunder håndtering af seksuelle overgreb og misbrug af magt inden for kirkens rækker. Mange bispedømmer og Vatikanet har iværksat reformer og procedurer for forebyggelse, ansvarlighed og støtte til ofrene. Diskussioner om præstevielsen, celibatet, kvinders roller i kirken og relationen til moderne kultur fortsætter internt.

Kulturel og social betydning

Ud over religionens åndelige dimension har den katolske kirke haft stor indflydelse på kunst, musik, uddannelse og lovgivning gennem historien. Katolske institutioner driver tusindvis af skoler, hospitaler og velgørenhedsorganisationer verden over.

Afsluttende bemærkning

For katolikker er kirken både et åndeligt fællesskab og en institution med lange historiske rødder. Dens lære, sakramentale liv og sociale arbejde påvirker millioner af menneskers hverdag globalt, mens den fortsætter med at udvikle sig og svare på tidens udfordringer.