Romerskkatolske kirke

Tro og moral

Ligesom andre kristne tror katolikker, at Jesus er en guddommelig person, Guds søn. De tror, at han på grund af sin kærlighed til alle mennesker døde, så alle mennesker kan leve for evigt i himlen.

Den katolske kirke anerkender også treenigheden; at Faderen, Sønnen og Helligånden er den eneste Gud.

Paven

Lederen af den romersk-katolske kirke kaldes paven, hvilket bogstaveligt talt betyder "far". Katolikkerne siger, at Jesus Kristus grundlagde den katolske kirke og udnævnte den første pave, en af hans disciple ved navn Sankt Peter, til at lede alle kristne.

I løbet af de sidste 2.000 år har forskellige paver ledet kirken. Den nuværende pave er den 266. og hedder Frans, og han bor i Vatikanstaten, et meget lille land inde i byen Rom i Italien.

I århundreder har paver ikke brugt deres fødenavn, men i stedet et regentnavn. Denne skik begyndte i det sjette århundrede, da en mand ved navn Merkur blev valgt til pave. Det blev anset for upassende at have en pave opkaldt efter en hedensk gud, så han kaldte sig selv Johannes II til ære for sin forgænger, Johannes I; det blev en skik i det tiende århundrede. Siden Marcellus II's død 1555 har alle paver taget et pavenavn siden 1555.

Den katolske kirke består af 23 "partikularkirker", også kendt som riter. Ud over at være leder af den latinske ritus i kirken (som er den største med over 1 milliard medlemmer) er paven i sidste ende leder af 22 østlige katolske kirker. Disse kirker tilhører den ortodokse tradition inden for kristendommen, og det er ofte sådan, at de har brudt med deres ortodokse moderkirke for at komme i fællesskab med (slutte sig til) paven og underkaste sig hans autoritet som efterfølger til Sankt Peter. De østlige katolske kirker er baseret over hele verden, fra USA til Mellemøsten og Indien.

Udøvelsen af ufejlbarlighed tager flere former (se Katolske Kirkes Katekismus, nr. 890-891, med henvisning til Lumen Gentium, 25). Den ene form udøves af paven, når han taler ex cathedra (bogstaveligt talt "fra Peters stol", i sin autoritet som pave) om spørgsmål om tro eller moral, selv om han gør det uden biskoppernes støtte. Dette er en udøvelse af Kirkens ekstraordinære læremiddel. Selv om paven altid har haft beføjelse til at udøve det ekstraordinære læreembede ved at tale ex cathedra, er det ret sjældent, at der faktisk sker en ex cathedra-erklæring. Det anses generelt for kun at have fundet sted to gange: pave Pius IX's definition af dogmet om Marias ubesmittede undfangelse i 1854 og pave Pius XII's definition af dogmet om Marias optagelsen i 1950. I begge disse tilfælde lærte paven ikke noget nyt. Han bekræftede og præciserede snarere noget, som Kirken allerede havde troet som en del af Guds åbenbaring.

Tilbedelsespraksis

Nogle af romersk-katolikkernes traditionelle praksis, som de udfører hver gang de beder derhjemme eller i kirken, omfatter korsets tegn, knæfald og bukning, som er bønner og ikke tilbedelse, selv om mange af disse mindre bønner er med til at udgøre messen. At bringe dette rene offer og modtage eukaristien er højdepunktet i messen, som er den vigtigste form for tilbedelse i den katolske kirke.

Deres vigtigste gudstjeneste er messen. Katolikker er forpligtet til at gå til messe om søndagen og på nogle få helligdage. I USA er disse helligdage: Maria, Guds Moder (1. januar), Marias Himmelfart (15. august), Marias ubesmittede undfangelse (8. december), Jesu himmelfart (40 dage efter påske), jul (25. december) og allehelgensdag (1. november).

Selv om alle disse metoder anvendes af romersk-katolikkerne, bruger andre kristne kirker også mange eller alle disse metoder.

Katolikker tilbeder Jesus. De ærer dog Jomfru Maria (Jesu mor) mere end mange andre kristne og kalder hende "Guds Moder", baseret på Elisabeths hilsen: "Hvorfor er det mig tilladt, at min Herres mor kommer til mig?" og den universelle kristne tro på, at Jesus er fuldt ud menneske og fuldt ud Gud. Alligevel blev Maria, som ikke har noget med det guddommelige at gøre, valgt som det menneskelige kar, som Gud ville bruge til at træde ind i verden. Hun fødte ikke en natur, men en person - Gud med os." Det er vigtigt at bemærke, at katolikker ikke tilbeder Maria. I stedet ærer de hende, som man ærer en dronning.

En fremtrædende bøn [ikke at forveksle med tilbedelse] for katolikker er en bøn kendt som rosenkransen. Denne bøn bedes med rosenkransperler for at tælle hver bøn. Rosenkransen består af fem årtier, hvor hvert årti består af 1 Fadervor, 10 Hil dig Mariaer og 1 Gloria Patri. Den består af passager taget direkte fra skriften. Det anbefales af præsterne at fortsætte den gamle praksis med at bede en daglig rosenkrans, da den ikke blot består af mange kraftfulde bønner, men også af ord direkte fra skriften, som f.eks. bønnen om Herren og Hil dig Maria. Den er ikke komplet, hvis man ikke betragter Kristi lidelse, mens man beder med stemmen, så det er en fantastisk kilde til Guds nåde at betragte SKRIPTUREN, mens man beder SKRIPTUREN. Ud over de snesevis af

Sakramenter

Den katolske kirke fejrer syv sakramenter. Et sakramente er "et ydre tegn, der er indstiftet (startet) af Kristus for at give nåde" (en overnaturlig gave fra Gud, som man ikke har gjort noget for at fortjene).

De syv sakramenter er: Dåb, konfirmation, eukaristien, forsoning, de sygessalvelse, hellige vielser og det hellige ægteskab (ægteskab). Eukaristien er det vigtigste af sakramenterne, fordi katolikkerne tror, at Jesus Kristus virkelig bliver til stede i form af brød og vin. Dette sker gennem transsubstantiation, som finder sted i messen.

Katolikkerne tror på, at kærlighed, håb og tro er nødvendige for at opnå frelse, men at de alle kommer af nåde. Dette er forskelligt fra den fortolkning, der blev skabt af Luther i det 16. århundrede.

Katolikker fortolker Bibelen (Guds bog) i overensstemmelse med traditionen. Traditionen er overleveringen af den tidlige kirkes liv og lære, som især er nedfældet i kirkefædrenes skrifter fra de første århundreder. På den tid blev de hellige bøger accepteret i Bibelen, som er en samling af de bøger, der anses for at være åbenbarede.

En grundlæggende regel for katolikker er, at "Sandheden kan ikke modsige sandheden". De oversætter Bibelen med dette for øje. Ingen fortolkning kan accepteres, hvis den er i modstrid med en anden åbenbaret sandhed.

Den nikænske trosbekendelse

Katolikkerne accepterer ligesom mange andre kristne den nikænske trosbekendelse, der er en kombination af koncilet i Nikæa (325 e.Kr.) og det senere koncil i Konstantinopel (382 e.Kr.), som sandhed:

"Jeg tror på én Gud, den almægtige Fader, himlens og jordens skaber, skaber af alle synlige og usynlige ting. Jeg tror på én Herre Jesus Kristus, Guds enbårne søn, født af Faderen før alle tider, Gud fra Gud, lys fra lys, sand Gud fra sand Gud, sand Gud fra sand Gud, undfanget, ikke skabt, konsubstantiel med Faderen. Gennem ham blev alting skabt. For os mennesker og for vores frelse kom han ned fra himlen og blev ved Helligånden inkarneret af Jomfru Maria og blev menneske. For vores skyld blev han korsfæstet under Pontius Pilatus; han led døden og blev begravet og genopstod på den tredje dag i overensstemmelse med Skrifterne: Han er steget op til himlen og sidder ved Faderens højre hånd. Han skal komme igen i herlighed for at dømme de levende og de døde, og hans rige skal ikke have nogen ende. Jeg tror på Helligånden, Herren, livets giver, som udgår fra Faderen og Sønnen, som sammen med Faderen og Sønnen er tilbedt og forherliget, som har talt gennem profeterne. Jeg tror på én, hellig, katolsk og apostolsk kirke. Jeg bekender én dåb til syndernes forladelse, og jeg ser frem til de dødes opstandelse og til livet i den kommende verden. Amen."

Østortodokse og protestanter tror på mange af de samme ting. De er nogle gange uenige om Marias (Jesu mor) og andre helgeners rolle, om hvad en præst kan gøre, og om hvordan Gud skal tilbedes, blandt andet.

Relaterede sider

• Katolicisme
• Protestantisme
• Den østlige ortodokse kirke