Denne artikel består af en liste over lande fordelt på kontinenter med deres hovedstæder.
Der findes flere forskellige klassifikationssystemer for kontinenter. Det første kontinent-system er det syvkontinentale system, der består af Europa, Asien, Afrika, Oceanien/Australien, Nordamerika, Sydamerika og Antarktis.
Systemet med seks kontinenter er i princippet det samme som systemet med syv kontinenter, med den eneste forskel, at to kontinenter er slået sammen. Der findes to versioner af sekskontinentalsystemet, en hvor Europa og Asien slås sammen til Eurasien, og den anden hvor Nord- og Sydamerika slås sammen til Amerika.
Systemet med fem kontinenter anvender Eurasien og Amerika sammen, mens alle andre kontinenter forbliver de samme.
Endelig er det firekontinentale system det samme som det tidligere, men Afrika slutter sig til Eurasien og bliver til Afro-Eurasien, så kun Oceanien og Antarktis er tilbage som separate kontinenter.
Den eneste variabel i disse systemer er Antarktis. Da Antarktis ikke har nogen permanent befolkning, er det ikke ualmindeligt, at det fjernes fra disse klassifikationssystemer.
Det mest anvendte system varierer fra land til land.
Der findes ikke noget universelt accepteret svar på, hvor mange lande der egentlig er i verden. Det mindste svar er de 193 FN-medlemsstater. Der er imidlertid mange flere konstituerende, de facto og selvudråbte uafhængige stater, som typisk føjes til denne liste. Desuden falder visse meget autonome administrative divisioner på første niveau ind under definitionen af ordet land.
Nedenstående liste følger systemet med syv kontinenter og omfatter overvejende kun FN-medlemsstater, medmindre andet er angivet.
Afgrænsning: hvad mener vi med "lande"?
Begrebet "land" kan dække over flere forskellige kategorier:
- FN-medlemsstater: De 193 stater, som er fuldgyldige medlemmer af De Forenede Nationer — denne gruppe bruges ofte som grundlag for opgørelser.
- Observatørstater: Fx Den Hellige Stol (Vatikanstaten) og Palæstina, som har observerstatus i FN, men ikke fuldt medlemskab.
- Delvist anerkendte eller de facto-stater: Stater som er anerkendt af nogle lande, men ikke af andre (fx Taiwan, Kosovo). De optræder ofte separat i særskilte lister.
- Afhængigheder og territorier: Administrative enheder, som ikke er suveræne stater, men som nogle gange regnes med i geografiske oversigter (fx Grønland, Puerto Rico, Hongkong).
Kontinentale systemer og særlige tilfælde
Som teksten ovenfor beskriver, varierer antallet af kontinenter efter det valgte system (fire, fem, seks eller syv). Udover dette er der flere praktiske og politiske forhold, der påvirker, hvordan lande placeres:
- Transkontinentale lande: Nogle stater ligger på mere end ét kontinent. Eksempler er Rusland (Europa/Asien), Tyrkiet (Asien/Europa), Egypten (Afrika/Asien via Sinai) og Kazakhstan (Asien/Europa).
- Antarktis: Har ikke permanent civil befolkning og ingen suveræn stat. Steder på Antarktis styres af internationale aftaler og forskningsstationer.
- Regionale forskelle: Forskellige lande og organisationer (skoler, statistiske kontorer, internationale organisationer) kan vælge forskellige klassifikationer, afhængig af formål.
Hvordan tæller man egentlig?
Der findes ikke én universelt accepteret optælling, men følgende tal bruges ofte som reference:
- 193 FN-medlemsstater (almindelig udgangspunkt).
- 2 FN-observatørstater (Den Hellige Stol og Palæstina).
- Derudover kommer en række delvist anerkendte og de facto-stater (fx Taiwan, Kosovo, Vestbredden/Palæstina i visse sammenhænge), samt flere afhængigheder, som nogle lister medregner.
Af praktiske grunde følger den efterfølgende oversigt det syvkontinentale system og omfatter primært FN-medlemsstater, med bemærkninger der hvor andre statusser er relevante.
Særlige bemærkninger om hovedstæder
- Nogle lande har flere "hovedstæder" afhængig af funktion (fx Sydafrika: Pretoria — administrativ, Cape Town — lovgivende, Bloemfontein — retslig).
- I visse tilfælde ligger regeringskontorer i en by, mens forfatningsmæssig hovedstad er en anden (fx Nederlandene: Amsterdam er formelt hovedstad, mens regeringen sidder i Haag).
- Navne på byer kan variere mellem sprog — artiklen bruger danske stavemåder, men lokale eller internationale varianter kan forekomme.
Eksempler på lande og hovedstæder efter kontinent
Nedenfor gives korte, illustrative lister med typiske eksempler — ikke fuldstændige lister:
Europa
- Frankrig — Paris
- Tyskland — Berlin
- Storbritannien — London
- Italien — Rom
- Spanien — Madrid
- Norge — Oslo
- Rusland (transkontinental) — Moskva
Asien
- Kina — Beijing
- Indien — New Delhi
- Japan — Tokyo
- Indonesien — Jakarta
- Saudi-Arabien — Riyadh
- Turkiet (transkontinental) — Ankara
- Taiwan (de facto stat) — Taipei
Afrika
- Nigeria — Abuja
- Egypten — Kairo
- Sydafrika — Pretoria / Cape Town / Bloemfontein (flere funk.
- Kenya — Nairobi
- Ethiopien — Addis Abeba
- Marokko — Rabat
Nordamerika
- USA — Washington, D.C.
- Canada — Ottawa
- Mexico — Mexico City
- Cuba — Havana
- Jamaica — Kingston
Sydamerika
- Brasilien — Brasília
- Argentina — Buenos Aires
- Colombia — Bogotá
- Chile — Santiago
- Peru — Lima
Oceanien/Australien
- Australien — Canberra
- New Zealand — Wellington
- Papua New Guinea — Port Moresby
- Fiji — Suva
Antarktis
Antarktis har ingen permanent civil befolkning eller officiel hovedstad. Kontinentet huser forskningsstationer fra mange lande, som opererer under Antarktistraktaten.
Afsluttende bemærkninger
Den politik- og geografi-relaterede kompleksitet betyder, at enhver liste over lande og hovedstæder bør ledsages af en forklaring af metode og afgrænsning. Nedenstående, detaljerede liste (som artiklen henviser til) følger det syvkontinentale system og inkluderer overvejende FN-medlemsstater. Hvor relevante, angives andre tilstande (observatørstatus, delvis anerkendelse, afhængigheder) særskilt.