Bosnien og Hercegovina

Bosnien-Hercegovina eller Bosnien-Hercegovina (lokalt: Bosna i Hercegovina/Босна и Херцеговина, oftest forkortet BiH/БиХ) er et land i det sydøstlige Europa med et areal på 51.197 km 2og 4.600.000 indbyggere. Lande omkring Bosnien-Hercegovina er Kroatien, Serbien og Montenegro. Hovedstaden er Sarajevo, og andre vigtige byer er Banja Luka, Mostar, Zenica og Tuzla.

 

Historie

Den første stat i Bosnien-Hercegovina opstod i middelalderen. Under det osmanniske rige var det en meget vigtig provins på Balkan, og hovedstaden Sarajevo havde 100.000 indbyggere. I 1878 blev det en provins under Østrig-Ungarn, da kejserriget overtog Bosnien-Hercegovina i 1908. I 1914 blev ærkehertug Ferdinand og hans kone Sophie myrdet i Sarajevo, hvilket førte til Første Verdenskrig. Fra 1918 til 1992 var landet en del af det tidligere Jugoslavien. Efter en treårig krig proklamerede Bosnien-Hercegovina sin uafhængighed som et land bestående hovedsagelig af serbere, kroater og bosniske muslimer.

 

Sektionerne

Landet er opdelt i to enheder: Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska. Disse er derefter opdelt i 10 kantoner.

Byer

Dette er en liste over de ti største byer i Bosnien-Hercegovina. Kun Sarajevo og Banja Luka har mere end 200.000 indbyggere.

Kommunens navn

Befolkning

1.

Sarajevo

460.000

2.

Banja Luka

250.000

3.

Tuzla

131.640

4.

Zenica

127.105

5.

Bijeljina

115,692

6.

Mostar

111.186

7.

Prijedor

105.000

8.

Brčko

82.000

9.

Doboj

80.000

10.

Bihać

61.287

 Tuzla  Zoom
Tuzla  

Sport

Bosnien-Hercegovina har produceret mange atleter. Mange af dem var berømte på de jugoslaviske landshold før Bosnien-Hercegovinas uafhængighed.

Den vigtigste internationale sportsbegivenhed i Bosnien-Hercegovinas historie var værtsskabet for de 14. olympiske vinterlege, der blev afholdt i Sarajevo.

Håndboldklubben Borac har vundet syv jugoslaviske håndboldmesterskaber, samt Europamesterskabspokalen i 1976 og pokalen fra det internationale håndboldforbund i 1991.

Bosna basketballklubben fra Sarajevo blev europamestre i 1979. Det jugoslaviske basketballlandshold deltog i alle verdensmesterskaber fra 1963 til 1990. På holdet var der bosniske spillere som Dražen Dalipagić og Mirza Delibašić. Bosnien-Hercegovina kvalificerer sig regelmæssigt til EM i basketball. Jedinstvo Aida basketballklub for kvinder, der har base i Tuzla, har vundet europamesterskaberne i 1989 i Firenze.

Bosnien har mange basketballspillere i verdensklasse, bl.a. Mirza Teletović, den første bosnier i NBA. Blandt andre kan nævnes Elmedin Kikanović, Nihad Đedović, Ognjen Kuzmić, Jusuf Nurkić, Nedžad Sinanović og Nemanja Mitrović.

Tuzla-Sinalco karateklubben fra Tuzla har vundet flest jugoslaviske mesterskaber samt fire europamesterskaber og et verdensmesterskab.

Det bosniske skakhold har været mester i Jugoslavien syv gange. Desuden har klubben ŠK Bosna Sarajevo vundet fire Chess Club Cups : 1994 i Lyon, 1999 i Bugojno, 2000 i Neum og 2001 i Kallithea Elassonos. Skak-oldemester Borki Predojević har også vundet europamesterskaber: Under 12 år Litochoro (Grækenland) i 1999 og under 14 år Kallithea Elassonos (Grækenland) i 2001, og i 2003 vandt han verdensmesterskabet under 16 år i Halkidiki (Grækenland).

Mellemvægtsbokser Marijan Beneš har vundet flere mesterskaber i Bosnien-Hercegovina, jugoslaviske mesterskaber og europamesterskaber. I 1978 vandt han verdenstitlen mod Elisha Obed fra Bahamas. En anden mellemvægtsbokser, Anton Josipović, vandt OL-guld i Los Angeles i 1984. Han vandt også det jugoslaviske mesterskab i 1982, mesterskabet på Balkan i 1983 og Beograd-trofæet i 1985.

Foreningsfodbold er den mest populære sport i Bosnien-Hercegovina. Den stammer fra 1903, men dens popularitet voksede betydeligt efter Første Verdenskrig. På lokalt plan har FK Sarajevo (1967 og 1984) og Željezničar (1972) begge vundet det jugoslaviske mesterskab. På det tidligere jugoslaviske fodboldlandshold har der været en række bosniske spillere, såsom Josip Katalinski, Blaž Slišković, Dušan Bajević, Enver Marić, Mehmed Baždarević, Ivica Osim, Safet Sušić, Vahidin Musemić og Mirsad Fazlagić.

I dag har Bosnien-Hercegovinas hold moderne fodboldspillere som Edin Džeko, Zvjezdan Misimović, Vedad Ibišević, Emir Spahić, Asmir Begović, Miralem Pjanić, Sejad Salihović, Senad Lulić og andre. Det uafhængige bosnisk-hercegovinske fodboldlandshold har ikke kvalificeret sig til et EM eller VM, men har spillet to gange i slutspilsfasen.

De bosniske landshold har haft svært ved at udtage de bedste landsholdsspillere. Mange spillere, der er født i Bosnien-Hercegovina, vælger at spille for andre lande på grund af deres etniske identifikation. For eksempel er Nikica Jelavić og Vedran Ćorluka begge født i Bosnien-Hercegovina, men spiller for Kroatien. Andre internationalt kendte spillere fra Bosnien-Hercegovina, som har truffet lignende valg, er f.eks: Dejan Lovren, Mladen Petrić, Mario Stanić, Neven Subotić, Zlatan Ibrahimović, Marko Marin, Boris Živković, Zlatko Junuzović, Savo Milošević og Zdravko Kuzmanović.

Bosnien-Hercegovina var verdensmester i volleyball ved de paralympiske sommerlege i 2004 og 2012. Mange på holdet mistede deres ben i den bosniske krig.

 

Køkken

I det bosniske køkken anvendes mange krydderier i moderate mængder. De fleste retter er lette, da de tilberedes i masser af vand. Saucerne er helt naturlige og indeholder kun lidt mere end den naturlige saft fra grøntsagerne i retten. Typiske ingredienser er tomater, kartofler, løg, hvidløg, peberfrugter, agurker, gulerødder, kål, svampe, spinat, zucchini, tørrede bønner, friske bønner, blommer, mælk, paprika og fløde kaldet Pavlaka. Det bosniske køkken er afbalanceret mellem vestlige og østlige påvirkninger. Som følge af den osmanniske administration i næsten 500 år er bosnisk mad tæt beslægtet med tyrkisk, græsk og andre tidligere osmanniske og middelhavskøkkener. Men på grund af de mange år med østrigsk styre er der mange påvirkninger fra Centraleuropa. De typiske kødretter omfatter især oksekød og lam. Nogle af de lokale specialiteter er ćevapi, burek, dolma, sarma, pilaf, gullasch, ajvar og en lang række østlige søde sager. De lokale vine kommer fra Herzegovina, hvor klimaet er velegnet til vindruedyrkning. Herzegovinsk loza (der ligner italiensk grappa, men er mindre sød) er meget populær. Der fremstilles alkoholholdige drikkevarer af blommer eller æbler i den nordlige del af landet. I syd producerede destillerier tidligere store mængder brandy. Brandy er grundlaget for de fleste alkoholiske drikkevarer.

Der findes mange steder i Sarajevo og i alle landets byer kaffehuse, hvor der serveres bosnisk kaffe i džezva med rahat lokum og sukkerterninger. Kaffedrikning er et yndet bosnisk tidsfordriv og en del af kulturen. Bosnierne menes at være nogle af de største kaffedrikkere i verden.

 

Relaterede sider

 

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er Bosnien-Hercegovina?


A: Bosnien-Hercegovina er et land i det sydøstlige Europa med et areal på 51.197 km2 og en befolkning på 4.600.000 mennesker.

Q: Hvad er nabolandene til Bosnien-Hercegovina?


A: Bosnien-Hercegovinas nabolande er Kroatien, Serbien og Montenegro.

Q: Hvad er hovedstaden i Bosnien-Hercegovina?


A: Hovedstaden i Bosnien-Hercegovina er Sarajevo.

Q: Nævn nogle vigtige byer i Bosnien-Hercegovina?


A: Nogle vigtige byer i Bosnien-Hercegovina er Banja Luka, Mostar, Zenica og Tuzla.

Q: Hvad er flertalsreligionen og den vigtigste gren i Bosnien-Hercegovina?


A: Den største religion i Bosnien-Hercegovina er islam, og den største gren er sunni.

Q: Hvad er forkortelsen for Bosnien-Hercegovina?


A: Den mest almindelige forkortelse af Bosnien-Hercegovina er BiH/БиХ.

Q: Hvad er befolkningstallet i Bosnien-Hercegovina?


A: Indbyggertallet i Bosnien-Hercegovina er 4.600.000 mennesker.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3