Albanien (/ælˈbeɪniə/ ( lytte) al-BAY-nee-ə; albansk: Shqipëria), officielt kaldet Republikken Albanien, er en suveræn stat i det sydøstlige Europa med et areal på cirka 28.748 km² (omtrent 11.100 kvadratmil). Hovedstaden er Tirana, og andre større byer omfatter Durrës, Elbasan og Vlora. Landet har omkring 2,8–3 millioner indbyggere; nøjagtige tal varierer på grund af udsving i fødselsrater og udvandring. Muslimer udgør en væsentlig del af befolkningen, og østortodokse samt romersk-katolske kristne er også betydelige grupper. Mange albanere er sekulære eller ikke-praktiserende, og religiøs praksis varierer meget regionalt.

Geografi og natur

Albanien ligger i det vestlige Balkan og har kystlinje mod Adriaterhavet i vest og mod Det Ioniske Hav i sydvest. Landet grænser til Montenegro, Kosovo, Nordmakedonien og Grækenland. Det ligger i nærheden af Serbien, men deler ikke direkte grænse med dette land. Terrænet er meget varieret med høje bjerge i nord og øst (bl.a. De albanske Alper og Korab-massivet), frugtbare sletter i vest og en lang, populær kyststrækning i syd og vest.

Vigtige floder omfatter Drin, Vjosë og Shkumbin, og store søer som Shkodërsøen (sammen med Montenegro) og Ohridsøen (sammen med Nordmakedonien) har stor økologisk og kulturel betydning. Klimaet varierer fra middelhavsklima langs kysten til kontinentalt i de indre bjerge, hvilket giver varme somre og kolde vintre i højere liggende områder.

Administration og befolkning

Albanien er inddelt i administrative enheder — landets øverste deling er i 12 amter (qark). Befolkningen er overvejende etnisk albansk, men der findes også minoriteter som grækere, makedonere, roma og andre. En betydelig del af den albanske befolkning bor i udlandet, især i Europa og USA, hvilket påvirker både demografi og økonomi gennem remitteringer.

Sprog, religion og kultur

Det officielle sprog er albansk, som har flere dialekter; standardalbansk er baseret på Tosk-dialekten. Albansk kultur bærer præg af en blanding af illyriske, græske, romerske, byzantinske og osmanniske påvirkninger. Nationalmelodien er Hymni i Flamurit.

Historiske hovedpunkter

Albanien har rødder i oldtidens illyriske folk. Området har været en del af store riger gennem århundrederne, herunder Det Byzantinske Rige og Det Osmanniske Rige. Moderne Albanien erklærede sin uafhængighed i 1912. I det 20. århundrede fulgte en periode med monarki, besættelse under 2. verdenskrig og en lang kommunistisk periode under Enver Hoxha frem til begyndelsen af 1990'erne. Overgangen til demokrati og markedsøkonomi var vanskelig, men landet har siden gennemgået betydelige reformer og søger tættere integration med EU.

Økonomi og infrastruktur

Albanien har en blandet økonomi med vækstområder inden for serviceerhverv, turisme, landbrug, byggeri og energi (herunder vandkraft). Durrës er landets største havneby og vigtig for både handel og turisme. Infrastrukturprojekter forbedrer veje, jernbaner og lufthavne, men landet har stadig behov for investeringer i modernisering og regional udvikling.

Turisme og seværdigheder

Albanien tiltrækker flere turister på grund af sin lange kystlinje med sandstrande og den såkaldte albanske riviera, historiske byer som Berat og Gjirokastër (begge på UNESCOs verdensarvsliste), samt den arkæologiske park Butrint. Naturen tilbyder også muligheder for vandreture i bjergene, flodrafting og økoturisme i nationale parker.

Hovedstaden Tirana

Tirana er landets politiske, økonomiske og kulturelle centrum. Byen har gennemgået omfattende forandringer siden 1990'erne med nye offentlige pladser som Skanderbeg-pladsen, museer, restauranter og moderniserede boligområder. Tirana har også en international lufthavn (Mother Teresa Airport) med forbindelser til flere europæiske byer.

Samlet set er Albanien et land med en rig kulturarv, varieret natur og en økonomi i udvikling. Landets strategiske beliggenhed i hjertet af Adriaterhavet og Det Ioniske Hav gør det til et vigtigt land for regional handel og turisme i det sydøstlige Europa.