Bjergkæde
En bjergkæde (bjergkæde, bjergbælte) er et geografisk område med mange bjerge. Et "bjergsystem" eller "bjergkædesystem" omfatter geologiske træk, der ligger i samme region som en bjergkæde.
Bjergkæder omfatter normalt højland eller bjergpas og dale. De enkelte bjerge i samme bjergkæde har ikke altid den samme geologi eller petrologi. De kan være en blanding af forskellige orogene udtryk og terrænformer, f.eks. trykplader, hævede blokke, foldbjerge og vulkanske terrænformer. Dette resulterer i en række forskellige bjergartstyper.
Større intervaller
De fleste geologisk set unge bjergkæder på Jordens landoverflade er forbundet med enten Stillehavets Ildring eller Alpidebæltet. Den stillehavsorienterede ildring omfatter Andesbjergene i Sydamerika, strækker sig gennem de nordamerikanske kordiller langs Stillehavskysten, Aleuterne, videre gennem Kamtjatka, Japan, Taiwan, Filippinerne, Papua Ny Guinea og til New Zealand. Andesbjergene er 7.000 km lange og beskrives ofte som verdens længste bjergsystem.
Alpidebæltet omfatter Indonesien og Sydøstasien, går gennem Himalaya og ender i Alperne. Bæltet omfatter også andre europæiske og asiatiske bjergkæder. Himalaya indeholder de højeste bjerge i verden, herunder Mount Everest med en højde på 8.848 meter.
Bjergkæderne uden for disse to systemer omfatter den arktiske kordiller, verdens nordligste bjergsystem. Hvis definitionen af en bjergkæde også omfatter undervandsbjerge, så udgør oceanryggene det længste sammenhængende bjergsystem på Jorden med en længde på 65.000 km (40.400 mi).
De mellemoceaniske rygge, verdens længste bjergkæde (kæde)
Hovedgrupper og kategorier
Mange bjergkæder har delkæder inden for sig. Man kan betragte det som et forældre-barn-forhold. F.eks. er Appalacherne forælder til sine egne bjergkæder, hvoraf to er White Mountains og Blue Ridge Mountains. De hvide bjerge er et barn af Appalacherne, og der er også børn af de hvide bjerge, som Sandwich Range og Presidential Range.
Klima
Bjergenes placering påvirker klimaet, f.eks. regn eller sne. Når luftmasser bevæger sig op over bjerge, afkøles luften og giver nedbør (regn eller sne). Når luften falder ned på læsiden, opvarmes den igen og er mere tør, da den har mistet meget af sin fugtighed. Ofte vil der opstå en regnskygge på læ-siden af en bjergkæde.
Andesbjergene, verdens længste bjergkæde på et kontinent, set fra luften.
Erosion
Bjergkæder eroderes altid. Erosionen foregår, mens bjergene bliver hævet, og længe efter, indtil bjergene er reduceret til lave bakker og sletter. Bassinerne ved siden af en bjergkæde, der eroderes, fyldes med sedimenter, som begraves og bliver til sedimentære bjergarter.
Den tidlige cenozoiske opvækst i Rocky Mountains i Colorado er et eksempel herpå. Under opløftningen blev ca. 3.000 m (10.000 fod) af hovedsagelig mesozoiske sedimentære lag fjernet ved erosion og spredt som sand og ler over de store sletter mod øst. Denne stenmasse blev fjernet, mens bjergkæden aktivt blev hævet.
