Surinam: Republik i Sydamerika — fakta, historie, økonomi og geografi

Surinam – komplet guide til fakta, historie, økonomi og geografi. Lær om Paramaribo, bauxitindustri, befolkning, grænsestridigheder og centrale eksportvarer.

Surinam (også skrevet Suriname; tidligere kendt som Nederlands Guyana eller Dutch Guiana, og lokalt ofte kaldet Sranang) er et land på den nordlige kyst af Sydamerika. Landets officielle navn er Republikken Surinam (på nederlandsk). Det grænser mod vest til Guyana, mod øst til Fransk Guyana og mod syd til Brasilien. Paramaribo er hovedstaden, hvor en stor del af befolkningen bor. Der bor i dag samlet set omkring 600.000 mennesker i landet. Surinam blev uafhængigt af Nederlandene i 1975; før da var det en del af Kongeriget Nederlandene.

Der har historisk været og er stadigvis uoverensstemmelser om grænsedragningen, især i forbindelse med den østlige grænse mod Fransk Guyana og den vestlige mod Guyana. I syd ligger tætte regnskove og områder, hvor grænserne mellem Surinam og nabolandene delvist er præget af floder og utilgængeligt terræn.

Geografi og klima

Surinam består af en smal kyststribe mod Caribien og et stort indre dækket af tropisk regnskov. Store dele af landet er lavlands-sletter med frugtbar jord langs floderne, mens det centrale og sydlige Surinam er kuperet og nærmest uberørt regnskov. Vigtige floder er bl.a. Corantijn (mod vest), Surinamfloden og Marowijne (mod øst), der danner naturlige grænser og er centrale for transport og lokalsamfund. Klimaet er tropisk og varmt med en tydelig regntid og tørkeperioder; kystområdet er fugtigt med hyppige byger, mens indlandet er varmt og regnfuldt året rundt.

Historie

Området var oprindeligt beboet af indfødte folk som arawak- og karib-stammer. I begyndelsen af det 16. århundrede blev kysten besøgt af hollandske, franske, spanske og engelske søfarende, og i løbet af 1600- og 1700-tallet oprettede europæiske magter sukkerplantager langs floderne. Efter slaveriets ophør blev mange afrikanere efterfulgt af kontraktarbejdere fra Indien (Sarnami), Indonesien (Javanesere) og Kina, hvilket har skabt landets etniske mangfoldighed.

I kolonitiden konkurrerede Holland og England om kontrollen i området; efter den anden engelsk-hollandske krig opgav England sine krav her til fordel for kolonier i Nordamerika (bl.a. New Amsterdam, senere New York). I det 20. århundrede voksede kravene om selvstyre, hvilket kulminerede i uafhængighed i 1975. Efter uafhængigheden har Surinam oplevet perioder med politisk ustabilitet, herunder militærkuppet i 1980 og den efterfølgende periode med militærstyre. I 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne fandt også interne konflikter sted i form af oprør og uro i inlandet, hvilket påvirkede især Maroon-samfundene.

Befolkning, sprog og kultur

Surinams befolkning er etnisk sammensat: de største grupper omfatter folk af indisk oprindelse (Sarnami-Hindustani), creoler (af afrikansk og europæisk oprindelse), Maroons (efterkommere af undslupne slaver), javanesere, oprindelige folk og blandede befolkningsgrupper. Nederlandsk er det officielle sprog, men Sranan Tongo (kreolsprog) fungerer ofte som lingua franca. Desuden tales Sarnami (hindi-dialekt), javanesisk, engelsk og lokale indianske sprog.

Religiøst er landet mangfoldigt med kristendom, hinduisme og islam som de største trosretninger samt traditionelle trosformer. Kulturelt præges Surinam af en blanding af afrikanske, indiske, indonesiske, europæiske og indianske traditioner, som afspejles i køkken, musik og fester. Vigtige markeringer er bl.a. Keti Koti (dagen hvor slaveriet blev afskaffet) og nationale helligdage, som samler befolkningen på tværs af grupper.

Økonomi

Landets industri har traditionelt været centreret omkring minedrift og forarbejdning af bauxit, som historisk set har udgjort en betydelig del af industriproduktionen og eksporten. Ifølge tidligere tal udgjorde bauxit omkring 15 % af bruttonationalproduktet og en stor andel af eksporten. I de senere år er guld og olie blevet stadig vigtigere som eksportvarer og indtægtskilder; der er gjort betydelige olie- og gasfund offshore, hvilket har ændret billedet for landets økonomiske fremtid.

Andre vigtige eksportvarer er sukker, landbrugsprodukter, fisk og skovprodukter. Omkring 25 % af den arbejdende befolkning er beskæftiget inden for landbruget, hvor ris, sukkerør og frugt er væsentlige afgrøder. De vigtigste handelspartnere inkluderer Nederlandene, USA og lande i Caribien, men med nye energireserver udvides handelsrelationerne globalt.

Udfordringer for økonomien omfatter sårbarhed over for råvarepriser, begrænset infrastruktur i indlandet, sociale uligheder og behov for bæredygtig forvaltning af naturressourcerne.

Politik og administration

Surinam er formelt en republik med en præsident som statsoverhoved og regering. Landet er opdelt i administrative distrikter, hvor Paramaribo udgør både hovedstad og et administrativt centrum. Politisk har Surinam bevæget sig mellem civile regeringer og perioder med militær indflydelse i det 20. århundrede; i nyere tid er demokratiet blevet genoprettet, og landet deltager aktivt i regionale organisationer og samarbejder.

Natur, biodiversitet og beskyttede områder

Surinam har en stor andel uberørt regnskov og et rigt plante- og dyreliv. Landet rummer vigtige naturområder, herunder Central Suriname Nature Reserve, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Regnskovene spiller en væsentlig rolle for både lokalt klima, biodiversitet og som kulstoflager i klimakampen. Der findes også vigtige vådområder langs kysten og mangroveskov, der beskytter kystzonen.

Transport og infrastruktur

Transport i Surinam er i mange områder baseret på floder, som udgør hovedvejene ind i landet, samt en begrænset vejforbindelse langs kysten. Internationale forbindelser sker primært via luftfart og havne, og luftfartsinfrastrukturen er vigtig for forbindelse til Europa og Caribien. Udbygning af veje, havne og energi-infrastruktur er prioriteret for at understøtte økonomisk udvikling og bedre adgang til indre områder.

Perspektiver

Surinam står over for muligheder og udfordringer: energifund udvider potentialet for økonomisk vækst, mens landet samtidig må håndtere miljømæssige hensyn, sikre ligelig fordelingspolitik og beskytte de oprindelige og lokale samfund. Den etniske og kulturelle mangfoldighed er en styrke, som samtidig stiller krav om inkluderende politik og social sammenhængskraft.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er det officielle navn på Surinam?

Q: Hvornår blev Surinam uafhængigt af Nederlandene?

Spørgsmål: Hvilke grænsestridigheder findes der for dette land?

Spørgsmål: Hvilken industri tegner sig for en stor del af landets bruttonationalprodukt (BNP)?

Spørgsmål: Hvilke andre eksportvarer har dette land ud over bauxit?

Spørgsmål: Hvor mange mennesker bor der i dette land?

Søg efter bogstav