Økozone – biogeografisk område: definition, typer og eksempler
Lær hvad en økozone er — definition, typer og konkrete eksempler på verdens biogeografiske områder. Klar, kort og letforståelig guide til økozoners betydning.
Definition
En økozone eller et biogeografisk område er den største biogeografiske opdeling af jordens overflade. Disse opdelinger er baseret på den historiske og evolutionære fordeling af planter og dyr og afspejler områder, hvor flora og fauna har udviklet sig relativt isoleret over lange tidsperioder.
Hvad kendetegner økozoner?
Økozoner adskiller sig fra mindre inddelinger ved at fokusere på arternes fælles udviklingshistorie og slægtskab. De er ofte adskilt af betydelige geografiske barrierer — fx oceaner, store ørkener eller høje bjergkæder — som har hindret udveksling af arter og dermed fremmet lokal endemisme og særprægede evolutionære udviklinger.
Forskellen mellem økozoner og biomer
Det er vigtigt at skelne mellem økozoner og biomer:
- Økozoner er historisk-evolutionære enheder: de beskriver, hvilke grupper af organismer (slægter/familier) der har udviklet sig hvor, og hvordan kontinenter og øer har været forbundet gennem tiden.
- Biomer er økologiske/habitatsbaserede enheder: de beskriver større plante- og dyre-samfundstyper (fx tempereret løvskov, tundra, ørken) baseret på livsformer, klima og jordbundsforhold, og er kendetegnet ved en lignende klimaksvegetation uanset arternes evolutionære oprindelse.
En enkelt økozone kan indeholde mange forskellige biomer. For eksempel kan tropiske skove i Mellemamerika ligne tropiske skove i Ny Guinea i struktur, men være beboet af helt forskellige evolutionære linjer af planter og dyr.
Hvad former økozonernes mønstre?
De nuværende mønstre for plante- og dyrefordeling er i høj grad formet af pladetektonikken, som har forskudt og adskilt landmasser over geologisk tid. Andre faktorer er klimatiske ændringer gennem istider og mellemistider, havniveauændringer, og geografiske barrierer, som har begrænset eller faciliteret migration og udveksling af arter.
Typer og eksempler på økozoner
Forskellige klassifikationssystemer bruger lidt forskellige navne, men et ofte anvendt system (bl.a. af bevaringsorganisationer) opdeler verden i store økozonenheder såsom:
- Nearktisk (Nordamerika)
- Neotropisk (Syd- og Centralamerika)
- Palearktisk (Europa, Nordafrika, størstedelen af Asien nord for Himalaya)
- Afrotropisk/Ethiopisk (sub-Sahara Afrika)
- Indomalajisk/Orientalsk (Sydøstasien, Indien, Malaysiske øer vest for Wallace-linjen)
- Australasisk (Australien, Ny Guinea øst for Wallace-linjen)
- Oceanisk (Stillehavets mange øer)
- Antarktisk (Antarktis og nære øer)
Hver af disse økozoner rummer en høj grad af endemisme på forskellige taksonomiske niveauer, fra arter til familier, afhængigt af hvor længe området har været isoleret.
Betydning for biodiversitet og bevarelse
Kendskab til økozoner er nyttigt i biodiversitetsforskning og naturbevarelse, fordi det hjælper med at prioritere områder med unik evolutionær historie og høj endemisme. Mange bevaringsprojekter og kortlægningsindsatser (fx ecoregions-klassifikationer) bygger på økozonebegrebet for at identificere nøgleområder til beskyttelse.
Klassifikation og terminologi
Udtrykket "økozone" er en relativt moderne betegnelse, og andre ord som kongerige, rige eller regioner anvendes af forskellige forfattere og institutioner med tilsvarende betydning. For eksempel bruger J. Schultz udtrykket "økozone" i forbindelse med sit klassifikationssystem af biomer.
Opsummering
Økozoner er store, historisk-evolutionære enheder, der fortæller om, hvordan planter og dyr har udviklet sig og spredt sig på jorden gennem geologisk tid. De adskiller sig fra biomer ved at fokusere på udviklingshistorie og slægtskabsrelationer snarere end kun på habitattype og klimatiske forhold. Forståelsen af økozoner er central for studier i biogeografi, evolution og bevarelse.
Biogeografiske områder
I 1975 foreslog Miklos Udvardy et system med 203 biogeografiske provinser, som blev grupperet i otte biogeografiske områder (afrotropisk, antarktisk, australsk, indomalayisk, nearktisk, neotropisk, oceanisk og palæarktisk). Udvardys mål var at skabe et integreret økologisk landklassifikationssystem, som kunne anvendes til bevaringsformål.
WWF Økozoner
WWF's økozoner er i vid udstrækning baseret på de biogeografiske områder af Pielou (1979) og Udvardy (1975). Et hold biologer, der er indkaldt af Verdensnaturfonden (WWF), har udviklet et system af otte biogeografiske områder (økozoner) som led i deres afgrænsning af verdens over 800 terrestriske økoregioner.
- Nearktis 22,9 mio. km² (herunder det meste af Nordamerika)
- Palæarktiske 54,1 mio. km² (herunder størstedelen af Eurasien og Nordafrika)
- Afrotropisk 22,1 mil. km² (herunder Afrika syd for Sahara)
- Indomalaya 7,5 mil. km² (herunder det sydasiatiske subkontinent og Sydøstasien)
- Australasien 7,7 mil. km² (herunder Australien, Ny Guinea og naboøer). Den nordlige grænse for denne zone er kendt som Wallace-linjen.
- Neotropisk 19,0 mio. km² (herunder Sydamerika og Caribien)
- Oceanien 1,0 mio. km² (herunder Polynesien, Fiji og Mikronesien)
- Antarktis 0,3 mil. km² (inklusive Antarktis).
WWF's ordning ligner i store træk Udvardys system, idet den væsentligste forskel er afgrænsningen af den australske økozone i forhold til de antarktiske, oceaniske og indomalaiiske økozoner. I WWF's system omfatter økozonen Australasien Australien, Tasmanien, øerne i Wallacea, Ny Guinea, de østmelanesiske øer, Ny Kaledonien og New Zealand. Udvardys australske område omfatter kun Australien og Tasmanien; han placerer Wallacea i det indomalaiiske område, Ny Guinea, Ny Kaledonien og Østmelanesien i det oceaniske område og New Zealand i det antarktiske område.
Kort over seks af verdens otte økozoner Nearktisk Palæarktiske Afrotropisk Indomalaya Australasien Neotropisk Økozoner i Oceanien og Antarktis ikke vist
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en økozone?
A: En økozone, også kendt som et biogeografisk område, er den største skalainddeling af jordens overflade baseret på den historiske og evolutionære fordeling af planter og dyr.
Spørgsmål: Hvordan adskiller økozoner sig fra biomer?
A: Økozoner adskiller sig fra biomer, som er opdelinger af jordens overflade baseret på livsformer eller tilpasning til klimatiske, jordbundsmæssige og andre forhold. Biomer er kendetegnet ved en lignende klimaksvegetation, uanset den evolutionære afstamning af specifikke planter og dyr.
Spørgsmål: Hvilke faktorer påvirker økozonemønstre?
Svar: Mønstrene for plante- og dyrefordelingen i verdens økozoner er formet af pladetektonikken, som har omfordelt landmasser i løbet af den geologiske historie.
Spørgsmål: Hvordan bruger J. Schultz udtrykket "økozone"?
Svar: J. Schultz bruger udtrykket "økozone" til at henvise til sit klassifikationssystem af biomer.
Spørgsmål: Hvilke barrierer kan adskille en økozone fra en anden?
Svar: Økozoner kan være adskilt fra hinanden af geologiske træk som f.eks. oceaner, brede ørkener eller høje bjergkæder, der har dannet barrierer for plante- og dyrevandring.
Spørgsmål: Er alle planter og dyr inden for en økozone evolutionært beslægtede?
A: Nej, selv om hver økozone kan omfatte en række forskellige biomes med lignende vegetationstyper, kan de være beboet af planter og dyr med meget forskellige evolutionære historier.
Spørgsmål: Er der andre betegnelser for biogeografiske områder?
A: Ja, andre termer som kongerige, rige og regioner anvendes af andre myndigheder med samme betydning som en økozone eller et biogeografisk rige.
Søge