Nordmakedonien (makedonsk: Северна Македонија - Severna Makedonija), officielt Republikken Nordmakedonien (makedonsk: Северна Македонија - Severna Makedonija): Република Северна Македонија - Republika Severna Makedonija; albansk: Republika e Maqedonisë së Veriut) er et land beliggende på Balkanhalvøen og i det sydøstlige Europa. Det var en del af Jugoslavien. Nordmakedonien grænser op til Serbien i nord, Albanien i vest, Grækenland i syd og Bulgarien i øst. Landets valuta er den makedonske denar (MKD).

Hovedstaden og den største by er Skopje med mere end 500.000 indbyggere. Der er mange mindre byer. Nogle af de vigtigste er Bitola, Prilep, Tetovo, Kumanovo, Ohrid, Veles, Stip og Strumica.

Nordmakedonien bliver ofte kaldt et land med søer og bjerge. Tre store søer ligger på grænsen til Albanien og Grækenland, og der er mange mindre søer. Seksten bjerge er højere end 2000 meter over havets overflade.

Nordmakedonien er medlem af De Forenede Nationer og Verdenshandelsorganisationen (WTO). Det blev medlem af NATO den 30. marts 2020. Siden december 2005 har landet været kandidat til at blive medlem af Den Europæiske Union.

Det sprog, der tales af størstedelen af befolkningen, er makedonsk. Albansk tales også af det albanske mindretal (25 %), der bor i landet. Nordmakedonien har to officielle sprog, makedonsk og albansk (siden 2019).



 

Geografi og natur

Nordmakedonien dækker et areal på cirka 25.713 km². Landskabet er bakket og bjergrigt med dybe dale og flere store indsøer. De mest kendte søer er:

  • Ohridsøen (Ohrid) – en af Europas ældste og dybeste søer og et verdensarvsområde med betydelig biologisk mangfoldighed.
  • Prespasøen – delt mellem Nordmakedonien, Albanien og Grækenland.
  • Dojransøen – i den sydøstlige del af landet ved grænsen til Grækenland.

Højeste punkt er Mount Korab (Korab), 2.764 m over havet, på grænsen til Albanien. Andre markante bjergkæder er Šar Planina, Pelister og Jakupica. Klimaet er overvejende kontinentalt med varme somre og kolde vintre; der er også mediterrane påvirkninger i de sydlige egne.

Befolkning, sprog og religion

Officielt folkeregister og folketællinger varierer, men ifølge folketællingen fra 2021 bor der omkring 1,8 millioner mennesker i Nordmakedonien; nogle estimater angiver højere tal afhængigt af metode og tid. Befolkningen er etnisk sammensat med størstedelen makedoniere og et stort albansk mindretal (omtrent 20–25 %). Der findes også grupper af turkere, romaer, serbere, bosniakker og valaker.

Sprog: makedonsk er majoritetssproget og benytter det kyrilliske alfabet. albansk er officielt næstet sprog på nationalt niveau siden 2019 og anvendes bredt i områder med mange albanere. Lokale minoritetssprog får desuden anerkendelse i kommuner, hvor de er udbredte.

Religion: Den største trosretning er den østlige ortodokse kristendom (gennem den Makedonske Ortodokse Kirke), mens islam er den næststørste religion — især inden for den albanske og tyrkiske befolkning. Fordelingen ligger groft omkring to tredjedele ortodokse og en tredjedel muslimer, afhængigt af kilden.

Politik, historie og internationalt forhold

Nordmakedonien erklærede sig selvstændigt efter Jugoslaviens opløsning i begyndelsen af 1990'erne (uafhængighedserklæring 1991). Landets navn var tidligere "Republikken Makedonien", men en langvarig navnetvist med Grækenland blev afsluttet med Prespa-aftalen i 2018. Fra begyndelsen af 2019 bruges det internationale navn "Nordmakedonien".

Statsformen er en parlamentarisk republik: præsidenten er statsoverhoved (med primært repræsentative beføjelser), mens regeringen ledes af en premierminister. Landet er medlem af internationale organisationer som De Forenede Nationer, Verdenshandelsorganisationen og blev optaget i NATO i marts 2020. Nordmakedonien har været kandidatland til EU siden 2005; optagelsesprocessen er fortsat påvirket af forhandlinger og bilaterale spørgsmål, men EU-integration forbliver et centralt politisk mål.

Økonomi og infrastruktur

Økonomien er blandet med vægt på tjenesteydelser, industri og landbrug. Vigtige sektorer omfatter fremstilling (metal, byggematerialer, fødevarer), minedrift og tekstilindustri. Niveauet for BNP per indbygger er lavere end EU-gennemsnittet, og landet arbejder med reformer for at tiltrække investeringer og forbedre beskæftigelsen.

Transport: Skopje er landets vigtigste trafikknudepunkt med en international lufthavn, og landet har vejforbindelser til alle nabolande. Jernbanenettet forbinder større byer, men modernisering og udbygning af infrastruktur er et løbende fokus.

Kultur, turisme og seværdigheder

Kulturen i Nordmakedonien rummer en blanding af slaviske, byzantinske og osmanniske indflydelser. Traditionel folkemusik, dans (kolo), kirkekunst og håndværk er vigtige elementer. Det ortodokse klosterliv og islamisk arkitektur fra den osmanniske periode ses side om side, især i ældre bykerner.

Populære turistmål:

  • Ohrid – by og sø med UNESCO-beskyttede kirker, gamle huse og en stor kulturel arv.
  • Matka Canyon – naturskøn kløft tæt på Skopje med kano- og vandremuligheder.
  • Bitola – historisk handelsby med ottomanske kvarterer og et aktivt kulturliv.
  • Skiområder og vandreture i Šar Planina og andre bjerge.
  • Arkæologiske steder som Stobi viser landets gamle historie fra antikken.

Praktiske fakta

  • Areal: ca. 25.713 km²
  • Indbyggertal: omkring 1,8 millioner (folketælling 2021; estimater kan variere)
  • Hovedstad: Skopje
  • Valuta: makedonske denar (MKD)
  • Officielle sprog: makedonsk og albansk

Nordmakedonien er et lille, naturrigt land med en kompleks historie og etnisk mangfoldighed. Landet tilbyder både naturoplevelser og kulturhistoriske seværdigheder og arbejder på fortsat politisk og økonomisk integration i Europa.