Nordmakedonien | Republikken Nordmakedonien
Nordmakedonien (makedonsk: Северна Македонија - Severna Makedonija), officielt Republikken Nordmakedonien (makedonsk: Северна Македонија - Severna Makedonija): Република Северна Македонија - Republika Severna Makedonija; albansk: Republika e Maqedonisë së Veriut) er et land beliggende på Balkanhalvøen og i det sydøstlige Europa. Det var en del af Jugoslavien. Nordmakedonien grænser op til Serbien i nord, Albanien i vest, Grækenland i syd og Bulgarien i øst. Landets valuta er den makedonske denar (MKD).
Hovedstaden og den største by er Skopje med mere end 500.000 indbyggere. Der er mange mindre byer. Nogle af de vigtigste er Bitola, Prilep, Tetovo, Kumanovo, Ohrid, Veles, Stip og Strumica.
Nordmakedonien bliver ofte kaldt et land med søer og bjerge. Tre store søer ligger på grænsen til Albanien og Grækenland, og der er mange mindre søer. Seksten bjerge er højere end 2000 meter over havets overflade.
Nordmakedonien er medlem af De Forenede Nationer og Verdenshandelsorganisationen (WTO). Det blev medlem af NATO den 30. marts 2020. Siden december 2005 har landet været kandidat til at blive medlem af Den Europæiske Union.
Det sprog, der tales af størstedelen af befolkningen, er makedonsk. Albansk tales også af det albanske mindretal (25 %), der bor i landet. Nordmakedonien har to officielle sprog, makedonsk og albansk (siden 2019).
Historie
Etniske makedonere er et slavisk folkeslag. Slaverne invaderede og bosatte sig på Balkan i det 6. og 7. århundrede. Det nuværende Nordmakedonien var tidligere Bulgariens besættelseszone i Kongeriget Jugoslavien. Vardarska Makedonien blev en kommunistisk stat i 1945 og kaldte sig selv Socialistiske Republik Makedonien i den sydøstlige del af landet Jugoslavien. Da dette land brød op i 1991, blev Nordmakedonien uafhængigt.
I de seneste århundreder har det område, der i dag er Republikken Nordmakedonien, været styret af mange forskellige stater som Bulgarien og mange andre imperier.
Under de jugoslaviske krige var Makedonien for det meste fredeligt. I 2001 brød der imidlertid kampe ud mellem etniske albanere og slaviske makedonere. Kampene sluttede med Ohrid-aftalen.
De tidligste indbyggere
Der har boet mennesker i Nordmakedonien i tusindvis af år. Neolitiske mennesker levede i Makedonien fra 7000 til 3500 f.Kr. Iliaden nævner kongeriget Paeonia i Makedonien. Fra 1000 til 1 f.Kr. levede der i Nordmakedonien dakere, thrakere, illyrere, keltere og grækere.
Alexander den Stores imperium
Det antikke græske kongerige Makedonien bestod af hundredvis af små, uafhængige bystater. Et eksempel på en bystat er Illyrien. De blev nogle gange slået sammen, men ikke ofte. En bystat, der voksede med tiden, var kongeriget Makedonien. Det græske kongerige Makedonien er bedst kendt for Alexander den Store. Han invaderede og kontrollerede Mellemøsten (undtagen Arabien), Tyrkiet, Grækenland, Egypten, Afghanistan, Pakistan og staten Gujarat i Indien. Men da Alexander døde i 323 f.Kr. i en alder af 33 år, mistede han sit enorme imperium. Riget blev delt i 5 lande, Lysimachia (Makedonien), Kassander (Nordgrækenland), det antigonidiske rige (Tyrkiet, Syrien, Libanon, Israel, Sydgrækenland), det ptolemæiske rige (Egypten) og det seleukidiske rige (Irak, Iran, Afghanistan).
Romersk styre
I slutningen af det 3. århundrede f.Kr. invaderede romerne Balkanhalvøen. Illyrien blev indtaget i 9 e.Kr. Den nordlige og østlige del af Makedonien blev overtaget af Romerriget i år 29 e.Kr. De blev den romerske provins Moesia. Fra det 3. århundrede e.Kr. blev Makedoniens grænser angrebet af goter, hunner, bulgarer, avarer og andre. I 395 e.Kr. blev Romerriget delt i to. De var det vestromerske imperium og det østromerske imperium (det byzantinske imperium).
Byzantinsk styre
Selv om Makedonien var en del af det byzantinske imperium, var der ikke megen byzantinsk indflydelse. I midten af det 6. århundrede begyndte slaviske stammer at bosætte sig i Makedonien. Fra det 7. århundrede til det 13. århundrede blev det byzantinske Makedonien styret af lokale prinser og konger, der var allierede med det byzantinske rige. I det 9. århundrede bragte det byzantinske rige kristendommen til Makedonien. De personer, der bragte kristendommen til Makedonien, var de hellige Cyril og Methodius. Deres mål var at bringe kristendommen og det kyrilliske alfabet til slaverne i Europa.
Det osmanniske styre
Det Osmanniske Rige var oprindeligt en lille bystat i Tyrkiet. Bystaten voksede, og den invaderede Adrianopel i 1354. Derfra udvidede det sig og overtog Tyrkiet. Konstantinopel, hovedstaden i det byzantinske rige, blev først invaderet af osmannerne i 1453. Efter slaget ved Maritsa-floden erobrede osmannerne det sydlige Serbien og Makedonien. Makedonien var under osmannisk styre indtil 1913.
Jugoslavisk styre
Efter det Osmanniske Riges opløsning blev Makedonien en del af det nyoprettede Jugoslavien. Fra 1914 til 1941 var Jugoslavien et monarki. Under 2. verdenskrig overtog aksemagterne Jugoslavien. Makedonien blev overtaget af Bulgarien. Aksemagterne forlod Jugoslavien efter 2. verdenskrig. Efter 2. verdenskrig blev Jugoslavien en kommunistisk stat. Josip Broz Tito var leder af Jugoslavien fra 1944 til 1980. Den 8. september 1991 blev Makedonien en uafhængig stat.
Navnekonflikt med Grækenland
Grækenland og Republikken Nordmakedonien skændtes om navnet Makedonien. FN kalder Republikken Nordmakedonien for "Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien" (FYROM) (makedonsk: Поранешна Југословенска Република Македонија - ПЈРМ - Poranešna Jugoslovenska Republika Makedonija -PJRM). Den nordlige og nordøstlige del af Grækenland har i lang tid og officielt siden 1912 heddet Makedonien, ligesom Kent, det sydøstlige county i England, længe har heddet Kent. "FYROM" anvendes også af NATO og mange andre internationale organisationer. Men mange lande kalder nu landet for "Republikken Makedonien". Det Forenede Kongerige bruger f.eks. Republic of Macedonia i den diplomatiske liste.
Den 17. juni 2018 blev Nordmakedonien og Grækenland enige om Prespa-aftalen, som betyder, at landet ændrer sit navn til Republikken Nordmakedonien. Regeringen begyndte at gennemføre den forfatningsændring, der er nødvendig for at ændre landets navn, hvilket blev afsluttet den 12. februar 2019.
Relaterede sider
- Liste over floder i Nordmakedonien
- Makedonien
- Nordmakedonien ved de olympiske lege
- Nordmakedoniens fodboldlandshold
- 360° virtuel rundvisning i Nordmakedonien
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det officielle navn på Nordmakedonien?
A: Nordmakedoniens officielle navn er Republikken Nordmakedonien.
Q: Hvilken valuta anvendes i Nordmakedonien?
A: Den valuta, der anvendes i Nordmakedonien, er den makedonske denar (MKD).
Sp: Hvad er hovedstaden og den største by i Nordmakedonien?
A: Hovedstaden og den største by i Nordmakedonien er Skopje med mere end 500.000 indbyggere.
Sp: Hvor mange sprog tales der i Nordmakedonien?
A: Der tales to sprog i Nordmakedonien; makedonsk og albansk (siden 2019).
Spørgsmål: Hvilke lande grænser op til Nordmakedonien?
A: De lande, der grænser op til Nordmakedonien, omfatter Serbien mod nord, Albanien mod vest, Grækenland mod syd og Bulgarien mod øst.
Spørgsmål: Hvor mange bjerge er højere end 2000 meter over havets overflade i Nordmakedonien?
A: 16 bjerge er højere end 2000 meter over havets overflade i Nordmakedonien.
Spørgsmål: Hvornår blev Nordmakedonien medlem af NATO? Svar: Nordmakedonien blev medlem af NATO den 30. marts 2020.
