Rabat | hovedstaden i Kongeriget Marokko

Rabat (arabisk: الرباط, translittereret ar-Rabāṭ eller ar-Ribāṭ, bogstaveligt talt "befæstet sted"), 577.827 indbyggere (2014 skøn), er hovedstaden i Kongeriget Marokko. Det er også hovedstaden i regionen Rabat-Salé-Kénitra.

Byen ligger ved Atlanterhavet ved mundingen af floden Bou Regreg. På den anden side af floden ligger Rabats soveby. Sammen har de to byer sammen med Temara 1,8 millioner indbyggere. Problemer med tilsanding har reduceret byens rolle som havn. Rabat og Salé har dog stadig en ret vigtig tekstil-, fødevare- og byggeindustri. Nogle af dem stammer fra sweatshop-arbejde fra store virksomheder.

Desuden er turismen og hjemstedet for alle udenlandske ambassader i Marokko med til at gøre Rabat til den næstvigtigste by i landet efter den større og økonomisk vigtigere Casablanca.



 

Historie

f.Kr. til det 17. århundrede

Rabats historie begyndte med en bosættelse, kendt som Chellah, på bredden af Oued Bou Regreg i det tredje århundrede f.Kr. I 40 e.Kr. overtog romerne Chellah og ændrede det til den romerske bosættelse Sala Colonia. Rom holdt kolonien indtil 250 e.Kr. De overlod den til lokale herskere. I 1146 omdannede den berbiske Almohad-hersker Abd al-Mu'min Rabats ribat til en fuldskala-fæstning. Den blev brugt som udgangspunkt for angreb på Spanien. I 1170 fik Rabat på grund af sin militære betydning titlen Ribatu l-Fath, der betyder "sejrens fæstning", hvorfra den har sit nuværende navn.

Yaqub al-Mansur (kendt som Moulay Yacoub i Marokko), en anden almohadisk kalif, flyttede sit riges hovedstad til Rabat. Han byggede Rabats bymur, Udayas Kasbah og påbegyndte byggeriet af det, der skulle have været verdens største moské. Yaqub døde imidlertid, og byggeriet blev standset. Ruinerne af den ufærdige moské samt Hassan-tårnet står stadig tilbage i dag.

Yaqubs død en periode med tilbagegang i begyndelsen. Almohad-imperiet mistede kontrollen over sit land i Spanien og en stor del af sit afrikanske territorium. Til sidst førte dette til dets totale sammenbrud. I det 13. århundrede flyttede en stor del af Rabats økonomiske magt til Fez. I 1515 rapporterede en maurisk opdagelsesrejsende, El Wassan, at Rabat var gået så meget tilbage, at der kun var 100 huse tilbage med mennesker boende i dem. En stigning i antallet af moriskos, som var blevet fjernet fra Spanien, i begyndelsen af det 17. århundrede var med til at sætte gang i Rabats vækst.

Korsariske republikker

Rabat og det nærliggende Salé forenede sig i 1627 og dannede republikken Bou Regregreg. Republikken blev ledet af barbariske pirater, der brugte de to byer som basehavne til at starte angreb på skibsfart. Piraterne behøvede ikke at kæmpe med nogen central myndighed, før Alaouite-dynastiet forenede Marokko i 1666. De forsøgte at etablere kontrol over piraterne, men det mislykkedes. Europæiske og muslimske myndigheder fortsatte med at forsøge at kontrollere piraterne i mange år. Republikken Bou Regregreg brød ikke sammen før 1818. Selv efter republikkens sammenbrud fortsatte piraterne med at benytte havnen i Rabat. Dette førte til, at Østrig angreb byen i 1829, efter at et østrigsk skib var gået tabt ved et piratangreb.

20. århundrede

Fransk invasion

Franskmændene invaderede Marokko i 1912 og oprettede et protektorat. Den franske administrator af Marokko, general Hubert Lyautey, besluttede at flytte landets hovedstad fra Fez til Rabat. Borgerne havde bl.a. gjort Fez til et ustabilt sted på grund af deres ønske om at gøre oprør. Sultan Moulay Youssef fulgte franskmændenes beslutning og flyttede sit hjem til Rabat. I 1913 hyrede general Lyautey Henri Prost, som tegnede Ville Nouvelle (Rabats moderne kvarter) som en administrativ sektor. Da Marokko blev uafhængigt i 1956, valgte Mohammed V, den daværende konge af Marokko, at hovedstaden skulle forblive i Rabat.

Efter Anden Verdenskrig

Efter Anden Verdenskrig oprettede USA en militær tilstedeværelse i Rabat på den tidligere franske luftbase. I begyndelsen af 1950'erne var Rabat Salé Air Base en amerikansk luftvåbenbase, der husede det 17. luftvåben og den 5. luftdivision. Disse divisioner var ansvarlige for den fremskudte base for Strategic Air Command (SAC) B-47 Stratojet-fly i landet. Med destabiliseringen af den franske regering i Marokko og den marokkanske uafhængighed i 1956 ønskede Mohammed V's regering, at det amerikanske luftvåben skulle trække sig ud af SAC-baserne i Marokko. Han insisterede på en sådan handling, efter at amerikanerne blev involveret i Libanon i 1958. USA indvilligede i at forlade baserne fra december 1959. De var helt ude af Marokko i 1963. SAC mente, at de marokkanske baser var langt mindre kritiske med B-52 Stratofortresses langdistancekapacitet, som erstattede B-47-flyene. SAC havde også færdiggjort USAF-baser i Spanien i 1959.

Da USAF forlod Rabat-Salé i 1960'erne, blev anlægget en primær facilitet for det kongelige marokkanske luftvåben, kendt som Air Base Nº 1, en status det stadig har.



 

Kultur

Det største teatersted er teateret Mohamed V i centrum af byen. Byen har også et par officielle gallerier og et arkæologisk museum. Mange organisationer er aktive inden for kulturelle og sociale spørgsmål. Orient-Occident Foundation og ONA Foundation er de største af disse. Der er en uafhængig kunstscene aktiv i byen. L'appartement 22, som er det første uafhængige rum for billedkunst skabt af Abdellah Karroum, åbnede i 2002.

Rabat blev valgt som optagelsessted for krigsfilmen Black Hawk Down (2001).



 Rabat centrum  Zoom
Rabat centrum  

Internationale forbindelser

De olympiske sommerlege i 2020

Rabat vil byde på værtskabet for de olympiske sommerlege i 2020.

Venskabsbyer - Søsterbyer

Rabat er venskabsby med:

  • Palestinian National AuthorityBethlehem, Den Palæstinensiske Myndighed
  • TunisiaTunis, Tunesien, siden 1987
  • United StatesHonolulu, USA
  • FranceLibourne Frankrig, [[]]]


 

Klima

Rabat har et middelhavsklima. Langs Atlanterhavet har Rabat et mildt, tempereret klima. Det går fra kølige vinterdage til varme dage i sommermånederne. Nætterne er altid kølige (eller koldere om vinteren) Dagtemperaturerne stiger generelt altid omkring +9/10 C° (+15/18 F°) hver dag. Om vinteren når de højeste temperaturer normalt kun op på 17,5 °C (63,5 °F) i december-januar (se vejrtabellen nedenfor).

Klimadata for Rabat

Måned

Jan

feb

mar

apr

maj

Jun

Jul

aug

sep

okt

nov

dec

År

Rekordhøjde °C (°F)

27
(81)

31
(88)

35
(95)

38
(100)

41
(106)

42
(108)

46
(115)

45
(113)

44
(111)

38
(100)

34
(93)

28
(82)

46
(115)

Gennemsnitlig høj °C (°F)

17.2
(63.0)

17.7
(63.9)

19.2
(66.6)

20.0
(68.0)

22.1
(71.8)

24.1
(75.4)

26.8
(80.2)

27.1
(80.8)

26.4
(79.5)

24.0
(75.2)

20.6
(69.1)

17.7
(63.9)

21.9
(71.5)

Dagligt gennemsnit °C (°F)

12.6
(54.7)

13.1
(55.6)

14.2
(57.6)

15.2
(59.4)

17.4
(63.3)

19.8
(67.6)

22.2
(72.0)

22.4
(72.3)

21.5
(70.7)

19.0
(66.2)

15.9
(60.6)

13.2
(55.8)

17.2
(63.0)

Gennemsnitlig lav °C (°F)

8.0
(46.4)

8.6
(47.5)

9.2
(48.6)

10.4
(50.7)

12.7
(54.9)

15.4
(59.7)

17.6
(63.7)

17.7
(63.9)

16.7
(62.1)

14.1
(57.4)

11.1
(52.0)

8.7
(47.7)

12.5
(54.6)

Laveste °C (°F)

-4
(25)

-3
(27)

1
(34)

4
(39)

6
(43)

9
(48)

12
(54)

12
(54)

9
(48)

5
(41)

1
(34)

-2
(28)

-4
(25)

Gennemsnitlig nedbør mm (tommer)

77.2
(3.04)

74.1
(2.92)

60.9
(2.40)

62.0
(2.44)

25.3
(1.00)

6.7
(0.26)

0.5
(0.02)

1.3
(0.05)

5.7
(0.22)

43.6
(1.72)

96.7
(3.81)

100.9
(3.97)

554.9
(21.85)

Gennemsnitlige regnvejrsdage

9.9

9.8

9.0

8.7

5.7

2.4

0.3

0.4

2.4

6.4

10.2

10.4

75.6

Gennemsnitlige månedlige solskinstimer

179.8

183.6

232.5

255.0

291.4

288.0

316.2

306.9

261.0

235.6

189.0

179.8

2,918.8

Kilde 1: HKO

Kilde 2: BBC Weather (optegnelser)



 

Galleri

  • Royal Palace

Det kongelige palads

  • Salé photographed from Rabat

Salé fotograferet fra Rabat

  • Kasbah of the Udayas

Udayas Kasbah

  • Rabat as seen from Spot Satellite

Rabat set fra Spot Satellite

  • Train of Morocco at Rabat station

Toget i Marokko på Rabat station



 

Relaterede sider



 

Andet websted

  • Rabat: Historie Arkiveret 2005-11-10 på Wayback Machine
  • Rabat Post Archived 2008-08-20 at te Wayback Machine

Abidjan, Elfenbenskysten - Abuja, Nigeria - Accra, Ghana - Addis Abeba, Etiopien - Algier, Algeriet - Antananarivo, Madagaskar - Asmara, Eritrea - Bamako, Mali - Bangui, Den Centralafrikanske Republik - Banjul, Gambia - Bissau, Guinea-Bissau - Bloemfontein (en af tre), Sydafrika - Brazzaville, Den Kongo-republik - Bujumbura, Burundi - Cairo, Egypten - Cape Town (en af 3), Sydafrika - Conakry, Guinea - Dakar, Senegal - Djibouti, Djibouti - Dodoma, Tanzania - Freetown, Sierra Leone - Gaborone, Botswana - Gitega, Burundi - Harare, Zimbabwe - Jamestown, Saint Helena - Kampala, Uganda - Khartoum, Sudan - Kigali, Rwanda - Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo - Libreville, Gabon - Lilongwe, Malawi - Lobamba, Swaziland - Lomé, Togo - Luanda, Angola - Lusaka, Zambia - Moroni, Comorerne - Malabo, Ækvatorialguinea - Maseru, Lesotho - Mamoudzou, Mayotte - Maputo, Mozambique - Mogadishu, Somalia - Mbabane, Swaziland - Monrovia, Liberia - Nouakchott, Mauretanien - Niamey, Niger - N'Djamena, Tchad - Nairobi, Kenya - Ouagadougou, Burkina Faso - Port Louis, Mauritius - Porto-Novo, Benin - Praia, Kap Verde - Pretoria (en af 3), Sydafrika - Rabat, Marokko - Saint-Denis, Réunion - São Tomé, São Tomé og Príncipe - Tripoli, Libyen - Tunis, Tunesien - Victoria, Seychellerne - Windhoek, Namibia - Yaoundé, Cameroun - Yamoussoukro, Elfenbenskysten

 

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvor mange indbyggere har Rabat?


Svar: Befolkningen i Rabat er 577.827 (skøn for 2014).

Q: Hvilken region er Rabat hovedstad i?


Svar: Rabat er hovedstaden i Kongeriget Marokko og også hovedstaden i regionen Rabat-Salé-Kénitra.

Sp: Hvor ligger Rabat?


Svar: Rabat ligger ved Atlanterhavet ved Bou Regreg-flodens udmunding.

Sp: Hvilken anden by ligger over for Rabat?


Svar: Over for Rabat ligger dens soveby. Sammen har disse to byer og Temara 1,8 millioner indbyggere.

Spørgsmål: Hvordan har tilsandingen påvirket Rabats rolle som havn?


A: Problemer med slamdannelse har reduceret byens rolle som havn. Den har dog stadig en ret vigtig tekstil-, fødevareforarbejdnings- og byggeindustri.

Spørgsmål: Hvilke andre faktorer bidrager til at gøre Rabat til en vigtig by i Marokko? A: Turismen og det at være hjemsted for alle udenlandske ambassader i Marokko er med til at gøre den til en vigtig by i Marokko efter Casablanca, som er større og økonomisk mere betydningsfuld.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3