Vostok-søen – Antarktis' skjulte ferskvandssø 4.000 m under isen
Opdag Vostok-søen: Antarktis' skjulte ferskvandssø 4.000 m under isen — forskning, ekstremt livspotentiale og unikke økosystemer skjult under russisk station.
Vostok-søen er den største af de 70 søer i Antarktis, der ligger under isen. Den ligger ved 77° S 105° Ø og under Ruslands Vostok-station. Søens overflade ligger cirka 4.000 meter under Antarktis' overflade, målt fra isens top til vandoverfladen under isen.
Søen blev fundet af russiske og britiske forskere. De brugte radar og andre geofysiske undersøgelser til at kortlægge isens underside og bestemme, hvor der findes sammenhængende vandmasser under isen.
Størrelse, dybde og opbygning
Vostok-søen er meget stor sammenlignet med andre subglaciale søer. Den anslås at have en stor overflade og et betydeligt volumen, og undersøgelser viser, at den består af mindst to separate bassiner, som er adskilt af en højderyg. De to bassiner kan have forskellig dybde og geologi, hvilket kan påvirke deres fysiske og kemiske forhold.
Vandets egenskaber
Søen består af ferskvand, og målinger tyder på, at vandets temperatur ligger omkring -3 °C. Selvom rent ferskvand normalt fryser ved 0 °C, forbliver vandet i Vostok-søen flydende på grund af isens store tykkelse og det betydelige tryk, som det skaber på vandoverfladen. Der kan også være lokale påvirkninger som varmeudstrømning fra jordskorpen eller geokemiske processer i sedimenterne, som bidrager til at holde vandet flydende.
Isolering, alder og mulige økosystemer
Søen har været isoleret fra atmosfæren af flere kilometer is i lang tid — sandsynligvis millioner af år. Den lange isolation gør Vostok-søen interessant, fordi biologiske samfund kan have udviklet sig uafhængigt under særlige forhold. Det er blevet foreslået, at økosystemerne i de to bassiner er forskellige på grund af adskillelse af vandmasserne og variation i kemiske forhold i bunden og i sedimenterne.
Forskning, prøvetagning og debat
Vostok-søen har været et fokus for forskning i både geofysik, geokemi og mikrobiologi. Der har været internationale diskussioner om, hvordan man på sikrest mulig måde kan bore igennem isen og indsamle prøver uden at forurene søen. Tidlige boreprojekter har været genstand for debat, fordi borevæsker og teknik kan føre til kontaminering af både prøver og selve sømiljøet. Resultater fra indledende prøver og analyser har været tvetydige; nogle undersøgelser har fundet tegn på mikrobiel DNA, men det har været svært entydigt at adskille oprindelig biologi fra kontaminanter fra overfladen eller boreudstyr.
Betydning
Vostok-søen er vigtig af flere grunde: den hjælper os med at forstå isens dynamik og underliggende hydrologi i Antarktis, den giver indsigt i, hvordan liv eventuelt kan overleve i ekstreme, isolerede miljøer, og den fungerer som en analog for underliggende hav- eller søsystemer på andre verdener som Jupiters måne Europa eller Saturns måne Enceladus. Fortsat forskning kræver omhyggelige, miljøsikre metoder for at bevare søens oprindelige tilstand.
Fortsatte målinger, nye boreteknikker og forbedrede analyser af prøver forventes at give mere klarhed om Vostok-søens fysiske forhold, kemiske sammensætning og mulige levende organismer i de kommende år. Samtidig er der et stort fokus på at følge internationale retningslinjer for at beskytte dette unikke, skjulte miljø.
Tryk og ilt
Vostok-søen er et oligotrofisk ekstremt miljø. Den er overmættet med ilt. Iltindholdet er halvtreds gange højere end det, der typisk findes i almindelige ferskvandssøer på Jorden. Vostok-søens isvægt menes at bidrage til den høje koncentration af ilt. Ilten fra isen bliver opløst i søens vand. Der er også aflejringer af ilt og andre gasser fanget i søen. Den struktur, der indfanger dem, kaldes en clathrat. Gasser, der er fanget i clathrater, er omsluttet af is og ligner pakket sne. Disse strukturer dannes i Vostok-søens højtryksdybder; de ville blive ustabile, hvis de blev bragt op til overfladen.
Livet
Intet andet naturligt miljø på Jorden er så rig på ilt. Hvis der findes nogen former for liv i søen, skal de derfor sandsynligvis have tilpasset sig det høje iltindhold for at kunne overleve. Nogle af disse tilpasninger kunne omfatte høje koncentrationer af beskyttende enzymer.
Miljøet i søen minder meget om miljøet på Jupiters måne Europa eller Saturns måne Enceladus. Hvis man finder liv i søen, vil det derfor gøre det mere sandsynligt, at der har eksisteret liv på en af disse måner.
Spørgsmål og svar
Q: Hvor mange søer er der på Antarktis, som ligger under en iskappe?
A: Der er halvfjerds søer i Antarktis, som er dækket af is.
Q: Hvor ligger Vostok-søen?
A: Vostok-søen ligger på 77° S 105° Ø under Ruslands Vostok-station.
Q: Hvor dyb er Vostok-søen?
A: Vostok-søen er 4.000 meter dyb under Antarktis' overflade.
Q: Hvem opdagede Vostok-søen?
A: Russiske og britiske forskere opdagede Vostok-søen ved hjælp af radar.
Q: Hvilken slags vand består Vostok-søen af?
A: Vostok-søen består af ferskvand.
Q: Hvad er temperaturen på vandet i Vostok-søen?
A: Temperaturen på vandet i Vostok-søen er omkring -3 °C.
Q: Hvorfor forbliver vandet i Vostok-søen flydende, selvom det er under frysepunktet?
A: Vandet i Vostok-søen forbliver flydende på grund af det høje tryk, som isen producerer.
Søge