Grønland – verdens største ø og selvstyret arktisk område

Opdag Grønland: verdens største ø og selvstyret arktiske område—unik natur, tynd befolkning, Nuuk som hovedstad, indlandsis, kultur, klima og rejsemuligheder.

Grønland er verdens største ø.

Grønland er et selvstændigt område under Kongeriget Danmark. Denne store arktiske ø ligger tæt på Island mod øst og Canada mod vest. Befolkningen er lille i forhold til øens størrelse; i dag bor der omkring 56.000 mennesker, og de fleste bor i kystnære byer og bygder i den sydlige og vestlige del af øen. Grønlands hovedstad er Nuuk, som er landets største by og administrativt centrum.

Geografi og klima

Grønland dækker et areal på omkring 2.166.000 km², hvoraf indlandsisen dækker størstedelen (omtrent 80 %). Indlandsisen er enorm og indeholder store mængder frossen ferskvand; smeltning af isen er derfor af global betydning. Langs kysterne findes fjorde, bjerge og øer — og i de indre egne er landskabet primært isdækket.

Befolkning, sprog og kultur

Grønlands befolkning består overvejende af inuit-befolkningen (Kalaallit) og af personer med dansk eller blandet baggrund. Grønlandsk (Kalaallisut) er det mest udbredte sprog og er officielt sprog sammen med dansk. Traditionel kultur bygger på jagt, fiskeri og håndværk; særligt fangst af sæl, hval og rensdyr har formet levevis og madkultur. Nuuk er et kulturelt centrum med museer, uddannelsesinstitutioner og moderne infrastruktur.

Politik og selvstyre

Grønland har hjemmestyre, udbygget til Selvstyre i 2009, hvilket giver øen udstrakt selvbestemmelse over mange indre anliggender. Samtidig er Grønland en del af Kongeriget Danmark, som er et konstitutionelt monarki med dronning Margrethe II som statsoverhoved. Grønland vælger desuden repræsentanter til det danske parlament (Folketinget) og har eget parlament (Inatsisartut) og regering i Nuuk.

Thule Air Base i det nordvestlige Grønland er under dansk suverænitet, men basen drives og administreres af United States Air Force efter aftaler mellem Danmark og USA. Basens tilstedeværelse har både strategisk betydning og lokal politisk relevans.

Økonomi og infrastruktur

Fiskeri er hjørnestenen i Grønlands økonomi — særligt rejer, torsk og hellefisk udgør store eksportindtægter. Derudover er turisme voksende, med krydstogter, vandreture og oplevelser af isbjerge og nordlys. Grønland har desuden mineralpotentiale (jern, zink, sjældne jordarter mv.), og der er interesse for olie- og råstofundersøgelser, hvilket både giver muligheder og politiske diskussioner om miljø og selvstændighed.

Transport internt i Grønland foregår hovedsageligt med fly, helikopter og skib — der findes ingen sammenhængende vejforbindelse mellem de større byer. Internationale forbindelser er primært luftforbindelser til Danmark, Island og andre nærregioner.

Natur, dyreliv og miljø

Grønland har et arktisk klima med tundra langs kysterne og en massiv indlandsis i midten. Der findes ingen egentlige skove, kun lave, dværgagtige buske og planter i de sydlige kystområder. Dyrelivet omfatter blandt andet isbjørn, moskusokse, rensdyr, arktisk ræv, sæler og hvalarter. Økosystemerne er særligt følsomme over for klimaændringer; smeltende is og ændringer i havtemperaturer påvirker både dyreliv og menneskelig levevis.

Grønland er også et af verdens mindst tætbefolkede områder med meget få mennesker per kvadratkilometer. Antarktis er ikke medregnet i tællinger af selvstændige lande, fordi det ikke har en fast, permanent befolkning. Der er geologiske spørgsmål om, at indlandsisen kan skjule separat landmasse; indtil videre er isdækket det, der forbinder eventuelle underliggende højder, som tidligere kunne have været adskilte øer før den sidste geologiske istid og efterfølgende ændringer.

Udviklingsudfordringer og fremtid

Grønland står over for flere udfordringer og muligheder: tilpasning til klimaændringer, sikring af bæredygtigt fiskeri, udnyttelse og regulering af råstofressourcer samt politiske diskussioner om økonomisk selvforsyning og mulige veje mod fuld uafhængighed. Samtidig betyder stigende interesse fra omverdenen for Arktis strategiske og økonomiske potentiale, at Grønland får større international opmærksomhed.

Kort opsummering:

• Verdens største ø og overvejende dækket af indlandsis
• Del af Kongeriget Danmark med eget selvstyre
• Hovedstad: Nuuk; befolkning omkring 56.000
• Hovedindkomst fra fiskeri; voksende turisme og mineralinteresse
• Ingen egentlige skove; følsomt arktisk miljø

Sprog

Øen er hovedsageligt befolket af inuitter og skandinaver, der taler grønlandsk, et eskimoisk-aleutsk sprog. De fleste mennesker taler også dansk. Grønlands nationalsang er Nunarput utoqqarsuanngoravit. Grønlandsk blev det eneste officielle sprog i juni 2009. Det er dog dialekten i Vestgrønland, hvilket gør, at andre dialekter bliver mindre udbredt og truet. Dansk bruges i praksis af erhvervsfolk og af en stor del af inuitbefolkningen. Der undervises i engelsk i skolerne fra første år.

Administrative afdelinger

Indtil 2009 var der 20 kommuner i Grønland. Medmindre andet er angivet, ligger de i distriktet Kitaa:

• Nanortalik
• Qaqortoq
• Narsaq
• Ivittuut
• Paamiut
• Nuuk
• Maniitsoq
• Sisimiut
• Kangaatsiaq
• Aasiaat
• Qasigiannguit
• Ilulissat
• Qeqertarsuaq
• Uummannaq
• Upernavik
• Ammassalik (distrikt Tunu)
• Ittoqqortoormiit (distrikt Tunu)
• Qaanaaq (Distrikt Avannaa).

Dette ændrede sig den 1. januar 2009, da disse blev slået sammen til fire store kommuner:

• Kommune Kujalleq (7.755 indbyggere)
• Qaasuitsup Kommunia (17.867)
• Qeqqata Kommunia (9.627) und
• Kommuneqarfik Sermersooq (20.998).

Desuden er der nogle dele af Grønland, der ligger uden for en kommune, nemlig:

• Nationalpark Nordøstgrønland
• Thule Air Base

Pr. 1. januar 2008 boede der 218 mennesker.

 
Den administrative opdeling af Grønland  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er den største ø i verden?

Spørgsmål: Hvem er Grønlands statsoverhoved?

Sp: Hvor mange mennesker bor der i Grønland?

Sp: Hvad er hovedstaden i Grønland?

Spørgsmål: Er der en militærbase på øen?

Sp: Hvor stor er befolkningstætheden i Grønland?

Søg efter bogstav