Haiti

Geografi

Haiti har et samlet areal på 27.750 km². Det meste af det ligger i den vestlige tredjedel af øen Hispaniola. Der er også mindre øer nær Haitis kyst, som Gonâve, Île de la Tortue, Les Cayemites, Île-à-Vache og La Navase.

Haiti har mange bjerge. Der er kun nogle kystsletter og få dale. Den største dal er Cul-de-Sac. Port-au-Prince ligger i den vestlige ende af denne dal. Landets vigtigste flod er Artibonite, som også er den længste på Hispaniola. Haitis største by er Port-au-Prince med mere end 3 millioner indbyggere i hovedstadsområdet. Den næststørste by er Cap-Haïtien.

Haiti har et tropisk klima. Regnsæsonen varer fra april til juni og fra oktober til november. Orkaner er almindelige om sommeren. Tidligere har orkaner forårsaget store skader og dræbt mange mennesker.

Historie

Taino-folket var en stamme af arawak-amerikanske indianere. De boede på øen Hispaniola, før Christoffer Columbus fandt øen og startede en europæisk koloni der. Columbus fandt øen Hispaniola på sin første rejse til Amerika. Inden for femogtyve år efter Columbus' ankomst var alle arawakfolket blevet dræbt af de spanske erobrere.

I begyndelsen af det 17. århundrede oprettede franskmændene en koloni på Hispaniola. I 1697 solgte Spanien den vestlige tredjedel af øen - Haiti - til franskmændene. Den franske koloni var baseret på skovbrug og sukkerfremstilling. Den blev en af de rigeste i Caribien. Men for at opnå dette bragte kolonien mange slaver over fra Afrika og ødelagde meget af miljøet.

I slutningen af det 18. århundrede var der næsten en halv million slaver i Haiti. De gjorde oprør, ledet af Toussaint L'Ouverture. Efter en hård og blodig kamp vandt de deres uafhængighed. I 1804 blev Haiti den første uafhængige sorte republik i verden. I dag er der mange monumenter i Haiti til minde om den haitianske revolution. Et af de største er La Citadelle Laferriere.

Den 12. januar 2010 om eftermiddagen tirsdag blev Haiti ramt af et jordskælv med en styrke på 7,0. Det var det værste jordskælv, der har ramt landet i de seneste 200 år. Skælvets epicenter lå lige uden for Haitis hovedstad Port-au-Prince. Skælvet forårsagede store skader i Port-au-Prince og de nærliggende områder. Man mente, at over 200 000 mennesker blev dræbt, men det var svært at være sikker, fordi mange mennesker blev begravet i massegrave, før de kunne identificeres.

Afdelinger

Haiti består af ti regioner, der er kendt som departementer (fransk: départments, ental départment). Disse departementer er yderligere opdelt i 41 arrondissements og 133 kommuner. Disse er de administrative enheder på andet og tredje niveau.

De 10 departementer, med hovedstæderne i parentes, er følgende:

.

1. Artibonite (Gonaïves)
2. Centrum (Hinche)
3. Grand'Anse (Jérémie)
4. Nippes (Miragoâne)
5. Nord (Cap-Haïtien)
6. Nord-Est (Fort-Liberté)
7. Nord-Ouest (Port-de-Paix)
8. Ouest (Port-au-Prince) *landshovedstad*
9. Sud-Est (Jacmel)
10. Sud (Les Cayes)

Departementer i Haiti

Politik

Republikken Haiti er opdelt i 10 departementer, men centralregeringen har kontrol over de fleste politiske anliggender. Præsidenten er statsoverhoved og vælges normalt ved folkeafstemning for en femårig periode. Præsidenten kan ikke sidde i flere på hinanden følgende perioder. Men på grund af ufyldestgørende valgresultater i 2015 blev Haitis nuværende midlertidige præsident valgt af den lovgivende forsamling. Premierministeren er regeringschef og udnævnes af præsidenten og bekræftes af den tokammerdelte nationalforsamling. Nationalforsamlingens øverste hus er senatet med 30 pladser, og underhuset er deputeretkammeret med 118 pladser. Medlemmerne af begge kamre vælges ved et flertalsvalg. Senatorerne har en seksårig mandatperiode, og deputerede har en fireårig mandatperiode. Der har været bestræbelser på at gennemføre en forfatningsreform for at sikre, at flere kvinder er repræsenteret i politik på nationalt plan, men disse reformer har endnu ikke resulteret i konkrete ændringer.

Helligdage

Officielle helligdage (på samme dag hvert år)

• 1. januar: Jour de l'Indépendance ("Uafhængighedsdag")
• 2. januar: Jour des Aïeux ("Forfædrenes dag")
• 1. maj: Fête de l'Agriculture et du Travail ("Landbrugs- og arbejdsdagen")
• 18. maj: Fête du Drapeau et de l'Université ("Flag- og universitetsdagen")
• 17. oktober: Årsdagen for Jean-Jacques Dessalines' død
• 1. november: Allehelgensdag
• 2. november: Alle Sjæles Dag
• 18. november: Slaget ved Vertières' dag og dagen for de væbnede styrker
• 25. december: juledag

Traditionelle og religiøse helligdage (datoerne varierer i henhold til den katolske kirkes liturgiske kalender)

• Karneval (kun Mardi Gras er en officiel helligdag)
• Langfredag
• Corpus Christi

Økonomi

Haiti er det mindst udviklede land på det amerikanske kontinent. Det er også et af de mindst udviklede og fattigste lande i verden.

Der findes indikatorer, der kan bruges til at sammenligne den sociale og økonomiske situation i forskellige lande. Nogle indikatorer viser, at Haiti er sakket bagud i forhold til andre fattige udviklingslande siden 1980'erne. I 2006 lå Haiti på 146. pladsen ud af 177 lande i FN's indeks for menneskelig udvikling (2006). Omkring 90 % af Haitis befolkning levede i fattigdom i 2003. Haiti er det eneste land i Nord- og Sydamerika på FN's liste over de mindst udviklede lande, og det er det fattigste land i Nord- og Sydamerika. Økonomien var lige eller bagud allerede før det store jordskælv.

Omkring 66 % af alle haitianere arbejder inden for landbruget. De fleste af dem arbejder med små landbrug til selvforsyning (hvilket betyder, at de er i stand til at dyrke lige nok til at overleve). Det indbringer ikke mange penge.

Der er kun skabt meget få arbejdspladser i de sidste ti år. Den uformelle økonomi er imidlertid i vækst. Mango og kaffe er to af Haitis vigtigste eksportvarer. Haiti har konsekvent ligget blandt de mest korrupte lande i verden på Corruption Perceptions Index.

Omkring en tredjedel af den nationale regerings budget er penge, som andre lande giver dem. USA er det land, der giver flest penge. Canada giver den næststørste mængde penge. Den Europæiske Union, Venezuela og Cuba giver også penge og hjælper Haitis økonomi på forskellige måder. Haiti har fornyet sine alliancer med Venezuela og Cuba i 2006 og 2007.

Fra 2001-2004 indstillede USA helt sin bistand til Haiti. Støtten blev indstillet efter valget i Haiti i 2000. Der blev sat spørgsmålstegn ved valgresultatet, og præsident Aristide blev beskyldt for at have snydt for at vinde valget. Aristide blev væltet i 2004. Herefter begyndte USA at give bistand til Haiti igen. De Forenede Nationer ledede en fredsbevarende operation kaldet FN's stabiliseringsmission i Haiti. (Missionen kaldes MINUSTAH i Haiti; det er en forkortelse for missionens navn på fransk). Den brasilianske hær ledede den fredsbevarende operation.

Selv efter at præsident Aristide blev væltet, var korruption fortsat meget udbredt i Haiti.

Haiti har en stor udlandsgæld (penge til andre lande og internationale institutioner for at tilbagebetale lån). Programmet for stærkt gældstyngede fattige lande (HIPC) planlagde at eftergive omkring 525 mio. dollars af Haitis gæld inden midten af 2009.

Bas-Ravine, i den nordlige del af Cap-Haïtien.

Demografiske data

I 2009 var Haitis befolkning (antallet af mennesker, der bor i landet) ca. 10.090.190. Tal fra DNA Nationwide Studies Institute siger, at befolkningens racesammensætning er som følger:

• 94.2%: Sort (efterkommere hovedsageligt fra Fon-, Ewe-, Yoruba- og Bantu-stammerne i Vest- og Centralafrika)
• 5.4%: Mulatto (europæisk og afrikansk afstamning).
• 0.4%: Hvid (hovedsagelig af fransk, polsk og arabisk oprindelse)

Der bor også en del østasiater i landet.

Relaterede sider

• Haiti ved de olympiske lege
• Haitis fodboldlandshold
• Liste over floder i Haiti