Haiti – fakta og oversigt: geografi, sprog, kultur og historie
Haiti – fakta og oversigt: geografi, sprog, kultur og historie. Læs om Port-au-Prince, fransk og kreol, tropisk natur, voodoo, historiske begivenheder og samfundsforhold.
Haiti (fransk: Haïti; haitiansk kreolsk: Ayiti), officielt Republikken Haiti (fransk: République d'Haïti; haitiansk kreolsk: Repiblik d Ayiti), er et land på den caribiske ø Hispaniola. Det andet land på øen er Den Dominikanske Republik. Haiti udgør den vestlige tredjedel af øen og har grænse til Den Dominikanske Republik mod øst. Hovedstaden og største by er Port-au-Prince, som er landets politiske, økonomiske og kulturelle centrum.
Geografi og natur
Haiti har et bjergrigt landskab med en række bjergkæder og høje toppe, herunder Pic la Selle. Landet har et tropisk klima med tydelige regn- og tørkeperioder og er udsat for orkaner, tropiske storme og jordskælv. Der var tidligere store arealer dækket af skove, men kraftig skovrydning — bl.a. til produktion af trækul — har reduceret skovarealet betydeligt. Dette har ført til erosion, dårligere jordbund og større sårbarhed over for oversvømmelser.
Sprog
Haiti har to officielle sprog: fransk og haitiansk kreol eller "kreyòl". Haitiansk kreol er modersmål for langt størstedelen af befolkningen; det er et fuldt udviklet sprog med ordforråd og grammatik baseret primært på fransk, men også påvirket af afrikanske sprog, spansk og de oprindelige taíno-sprog. Fransk bruges især i administration, uddannelse og retssystemet.
Befolkning og religion
Haiti er et etnisk og kulturelt sammensat samfund med en befolkning der primært stammer fra afrikanske slaver, europæiske kolonister og oprindelige folk. Den vigtigste religion er den romersk-katolske tro, men praksis er ofte synkretisk. Mange haitianere kombinerer kristne traditioner med voodoo (ofte stavet voudou eller vodou), en religion med rødder i vestafrikanske trosforestillinger fra områder som Benin. Voodoo har både religiøse, kulturelle og sociale dimensioner i Haiti.
Kultur
Haiti har en rig kulturarv med stærke traditioner inden for musik, dans, billedkunst og litteratur. Musikgenrer som kompa og rara er populære, og haitiansk kunst er kendt for farverige malerier, skulpturer og håndværk. Køkkenet omfatter retter som griot (stegt svinekød), diri ak pwa (ris med bønner) og andre kreolske specialiteter. Helligdage og karnevalet, hvor Mardi Gras er en af de største begivenheder, spiller en central rolle i landets sociale liv.
Historie – kort oversigt
Haiti har en bemærkelsesværdig historie. Koloniseret af Spanien og senere Frankrig, blev området et af de mest værdifulde franske sukkerproducerende kolonier ved hjælp af slavearbejde. I slutningen af 1700-tallet førte et omfattende slaveoprør til, at Haiti i 1804 blev den første stat i Latinamerika og Caribien, som opnåede uafhængighed efter en slaveopstand, og samtidig den første sorte republik i moderne tid. Ledende figurer i uafhængighedskampen inkluderer Toussaint Louverture og Jean-Jacques Dessalines. Siden uafhængigheden har Haiti oplevet perioder med politisk ustabilitet, udenlandsk indblanding, diktaturer og hyppige magtskifter.
Administration og politik
Haiti er opdelt i ti administrative departementer, som igen er inddelt i arrondissementer og kommuner. Landets politiske system har en præsident og en lovgivende forsamling, men i praksis har politisk ustabilitet, svag institutionsopbygning og hyppige kriser påvirket styreformen gennem årtier.
Økonomi
Haiti er det fattigste land på den vestlige halvkugle målt på BNP per indbygger. Økonomien er i høj grad baseret på landbrug, småskala handel og overførsler fra haitiere i udlandet (remitter). Naturkatastrofer, politisk uro, utilstrækkelig infrastruktur og manglende investeringer har hæmmet udviklingen. Mange haitianere lever i fattigdom og er afhængige af uformelle erhverv.
Turisme og kulturarv
Haiti har betydelige natur- og kulturressourcer — strande, historiske plantager, koloniale bygninger og en levende kunstscene — som kan tiltrække turister. Dog begrænses turisme ofte af sikkerhedssituation, infrastrukturproblemer og manglende international synlighed. Flere initiativer arbejder på at fremme bæredygtig turisme og bevarelse af kulturarven.
Store udfordringer
Haiti står over for en række langvarige udfordringer:
- Naturlige katastrofer: Jordskælv (fx 2010), orkaner og oversvømmelser.
- Miljøproblemer: Skovrydning, erosion og tab af biodiversitet.
- Politisk ustabilitet og sikkerhed: Perioder med vold, bandeaktivitet og svage myndigheder.
- Økonomisk fattigdom og manglende adgang til sundhed og uddannelse.
Fakta i korte træk
- Hovedstad: Port-au-Prince
- Officielle sprog: fransk og haitiansk kreol
- Geografi: Vestlige del af Hispaniola, bjergrigt terræn
- Religion: Overvejende romersk-katolsk, mange praktiserer også voodoo
- Administrativ opdeling: 10 departementer
- Klima: Tropisk, udsat for orkaner og jordskælv
Haiti er et land med stor kulturel styrke og en levende befolkning, men også alvorlige sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer. Forståelse af landets historie, kultur og geografiske sårbarheder er vigtig for at støtte bæredygtig udvikling og samarbejde.
Geografi
Haiti har et samlet areal på 27.750 km². Det meste af det ligger i den vestlige tredjedel af øen Hispaniola. Der er også mindre øer nær Haitis kyst, som Gonâve, Île de la Tortue, Les Cayemites, Île-à-Vache og La Navase.
Haiti har mange bjerge. Der er kun nogle kystsletter og få dale. Den største dal er Cul-de-Sac. Port-au-Prince ligger i den vestlige ende af denne dal. Landets vigtigste flod er Artibonite, som også er den længste på Hispaniola. Haitis største by er Port-au-Prince med mere end 3 millioner indbyggere i hovedstadsområdet. Den næststørste by er Cap-Haïtien.
Haiti har et tropisk klima. Regnsæsonen varer fra april til juni og fra oktober til november. Orkaner er almindelige om sommeren. Tidligere har orkaner forårsaget store skader og dræbt mange mennesker.
Historie
Taino-folket var en stamme af arawak-amerikanske indianere. De boede på øen Hispaniola, før Christoffer Columbus fandt øen og startede en europæisk koloni der. Columbus fandt øen Hispaniola på sin første rejse til Amerika. Inden for femogtyve år efter Columbus' ankomst var alle arawakfolket blevet dræbt af de spanske erobrere.
I begyndelsen af det 17. århundrede oprettede franskmændene en koloni på Hispaniola. I 1697 solgte Spanien den vestlige tredjedel af øen - Haiti - til franskmændene. Den franske koloni var baseret på skovbrug og sukkerfremstilling. Den blev en af de rigeste i Caribien. Men for at opnå dette bragte kolonien mange slaver over fra Afrika og ødelagde meget af miljøet.
I slutningen af det 18. århundrede var der næsten en halv million slaver i Haiti. De gjorde oprør, ledet af Toussaint L'Ouverture. Efter en hård og blodig kamp vandt de deres uafhængighed. I 1804 blev Haiti den første uafhængige sorte republik i verden. I dag er der mange monumenter i Haiti til minde om den haitianske revolution. Et af de største er La Citadelle Laferriere.
Den 12. januar 2010 om eftermiddagen tirsdag blev Haiti ramt af et jordskælv med en styrke på 7,0. Det var det værste jordskælv, der har ramt landet i de seneste 200 år. Skælvets epicenter lå lige uden for Haitis hovedstad Port-au-Prince. Skælvet forårsagede store skader i Port-au-Prince og de nærliggende områder. Man mente, at over 200 000 mennesker blev dræbt, men det var svært at være sikker, fordi mange mennesker blev begravet i massegrave, før de kunne identificeres.
Afdelinger
Haiti består af ti regioner, der er kendt som departementer (fransk: départments, ental départment). Disse departementer er yderligere opdelt i 41 arrondissements og 133 kommuner. Disse er de administrative enheder på andet og tredje niveau.
De 10 departementer, med hovedstæderne i parentes, er følgende:
.
- Artibonite (Gonaïves)
- Centrum (Hinche)
- Grand'Anse (Jérémie)
- Nippes (Miragoâne)
- Nord (Cap-Haïtien)
- Nord-Est (Fort-Liberté)
- Nord-Ouest (Port-de-Paix)
- Ouest (Port-au-Prince) *landshovedstad*
- Sud-Est (Jacmel)
- Sud (Les Cayes)
Departementer i Haiti
Politik
Republikken Haiti er opdelt i 10 departementer, men centralregeringen har kontrol over de fleste politiske anliggender. Præsidenten er statsoverhoved og vælges normalt ved folkeafstemning for en femårig periode. Præsidenten kan ikke sidde i flere på hinanden følgende perioder. Men på grund af ufyldestgørende valgresultater i 2015 blev Haitis nuværende midlertidige præsident valgt af den lovgivende forsamling. Premierministeren er regeringschef og udnævnes af præsidenten og bekræftes af den tokammerdelte nationalforsamling. Nationalforsamlingens øverste hus er senatet med 30 pladser, og underhuset er deputeretkammeret med 118 pladser. Medlemmerne af begge kamre vælges ved et flertalsvalg. Senatorerne har en seksårig mandatperiode, og deputerede har en fireårig mandatperiode. Der har været bestræbelser på at gennemføre en forfatningsreform for at sikre, at flere kvinder er repræsenteret i politik på nationalt plan, men disse reformer har endnu ikke resulteret i konkrete ændringer.
Helligdage
Officielle helligdage (på samme dag hvert år)
- 1. januar: Jour de l'Indépendance ("Uafhængighedsdag")
- 2. januar: Jour des Aïeux ("Forfædrenes dag")
- 1. maj: Fête de l'Agriculture et du Travail ("Landbrugs- og arbejdsdagen")
- 18. maj: Fête du Drapeau et de l'Université ("Flag- og universitetsdagen")
- 17. oktober: Årsdagen for Jean-Jacques Dessalines' død
- 1. november: Allehelgensdag
- 2. november: Alle Sjæles Dag
- 18. november: Slaget ved Vertières' dag og dagen for de væbnede styrker
- 25. december: juledag
Traditionelle og religiøse helligdage (datoerne varierer i henhold til den katolske kirkes liturgiske kalender)
- Karneval (kun Mardi Gras er en officiel helligdag)
- Langfredag
- Corpus Christi
Økonomi
Haiti er det mindst udviklede land på det amerikanske kontinent. Det er også et af de mindst udviklede og fattigste lande i verden.
Der findes indikatorer, der kan bruges til at sammenligne den sociale og økonomiske situation i forskellige lande. Nogle indikatorer viser, at Haiti er sakket bagud i forhold til andre fattige udviklingslande siden 1980'erne. I 2006 lå Haiti på 146. pladsen ud af 177 lande i FN's indeks for menneskelig udvikling (2006). Omkring 90 % af Haitis befolkning levede i fattigdom i 2003. Haiti er det eneste land i Nord- og Sydamerika på FN's liste over de mindst udviklede lande, og det er det fattigste land i Nord- og Sydamerika. Økonomien var lige eller bagud allerede før det store jordskælv.
Omkring 66 % af alle haitianere arbejder inden for landbruget. De fleste af dem arbejder med små landbrug til selvforsyning (hvilket betyder, at de er i stand til at dyrke lige nok til at overleve). Det indbringer ikke mange penge.
Der er kun skabt meget få arbejdspladser i de sidste ti år. Den uformelle økonomi er imidlertid i vækst. Mango og kaffe er to af Haitis vigtigste eksportvarer. Haiti har konsekvent ligget blandt de mest korrupte lande i verden på Corruption Perceptions Index.
Omkring en tredjedel af den nationale regerings budget er penge, som andre lande giver dem. USA er det land, der giver flest penge. Canada giver den næststørste mængde penge. Den Europæiske Union, Venezuela og Cuba giver også penge og hjælper Haitis økonomi på forskellige måder. Haiti har fornyet sine alliancer med Venezuela og Cuba i 2006 og 2007.
Fra 2001-2004 indstillede USA helt sin bistand til Haiti. Støtten blev indstillet efter valget i Haiti i 2000. Der blev sat spørgsmålstegn ved valgresultatet, og præsident Aristide blev beskyldt for at have snydt for at vinde valget. Aristide blev væltet i 2004. Herefter begyndte USA at give bistand til Haiti igen. De Forenede Nationer ledede en fredsbevarende operation kaldet FN's stabiliseringsmission i Haiti. (Missionen kaldes MINUSTAH i Haiti; det er en forkortelse for missionens navn på fransk). Den brasilianske hær ledede den fredsbevarende operation.
Selv efter at præsident Aristide blev væltet, var korruption fortsat meget udbredt i Haiti.
Haiti har en stor udlandsgæld (penge til andre lande og internationale institutioner for at tilbagebetale lån). Programmet for stærkt gældstyngede fattige lande (HIPC) planlagde at eftergive omkring 525 mio. dollars af Haitis gæld inden midten af 2009.
Bas-Ravine, i den nordlige del af Cap-Haïtien.
Demografiske data
I 2009 var Haitis befolkning (antallet af mennesker, der bor i landet) ca. 10.090.190. Tal fra DNA Nationwide Studies Institute siger, at befolkningens racesammensætning er som følger:
- 94.2%: Sort (efterkommere hovedsageligt fra Fon-, Ewe-, Yoruba- og Bantu-stammerne i Vest- og Centralafrika)
- 5.4%: Mulatto (europæisk og afrikansk afstamning).
- 0.4%: Hvid (hovedsagelig af fransk, polsk og arabisk oprindelse)
Der bor også en del østasiater i landet.
| DNA-estimater for Haiti | ||||
| Etnicitet | % ca. | |||
| Sort |
| 94% | ||
| Mulatto |
| 5% | ||
| Hvid |
| 1% | ||
Relaterede sider
- Haiti ved de olympiske lege
- Haitis fodboldlandshold
- Liste over floder i Haiti
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er de to officielle sprog i Haiti?
A: De to officielle sprog i Haiti er fransk og haitiansk kreol eller "kreyol".
Sp: Hvad er hovedstaden i Haiti?
A: Haitis hovedstad er Port-au-Prince.
Sp: Hvordan beskrives Haiti på fransk?
A: På fransk kaldes Haiti for "La Perle des Antilles" (Antillernes perle).
Sp: Hvilken type klima har Haiti?
Svar: Haiti har et tropisk klima.
Sp: Er der skove i Haiti?
Svar: Der var engang mange skove i Haiti, men på grund af skovrydning er der ikke længere skove i landet.
Spørgsmål: Hvilken religion er den vigtigste religion i Haiti?
Svar: Den vigtigste religion, der praktiseres i Haiti, er den romersk-katolske religion. Mange haitianere praktiserer dog også voodoo.
Spørgsmål: Hvilken højtid fejrer haitianerne, som er den vigtigste?
A: Den største og vigtigste helligdag, som haitianerne fejrer, er Mardi Gras.
Søge