Den Gabonesiske Republik, eller Gabon, er et land i Afrika, beliggende ved ækvator langs Guineabugten i det centrale vestlige Afrika. Det grænser op til Ækvatorialguinea, Cameroun og Republikken Congo. Hovedstaden og største by er Libreville, som er landets administrative og økonomiske centrum. Gabon dækker et område på ca. 267.667 km² og har en befolkning på omkring 2,3 millioner mennesker (estimat; befolkningstallene varierer efter kilde).
Geografi og klima
Gabon har en kystlinje mod Atlanterhavet og et landskab, der spænder fra lave kystsletter over bakkede indlandsområder til regnskov og savanne i øst og syd. Omkring 80 % af landet er dækket af tropisk regnskov, hvilket gør Gabon til et af de mindst opdyrkede lande i regionen. Klimaet er overvejende ækvatorialt med høj luftfugtighed og store mængder nedbør langs kysten; der er små variationer mellem regn- og tørperioder afhængigt af område og sæson.
Befolkning, sprog og kultur
Den gabonesiske befolkning består af flere bantutalende folkegrupper, hvor Fang er den største etniske gruppe. Der findes også grupper som Punu, Nzebi, Kota og mange andre. Fransk er det officielle sprog og bruges i administration, uddannelse og medier, mens en række lokale bantusprog tales i hverdagslivet. Religionerne omfatter overvejende kristendom, traditionel religionsudøvelse og en mindre muslimsk befolkningsandel. Kulturudtryk omfatter traditionel kunst i træ og metal, ceremoniel musik og dans samt moderne bykultur i Libreville.
Historie og politik
Gabon var en koloni under Frankrig og blev uafhængigt den 17. august 1960. Efter uafhængigheden udviklede landet sig politisk fra et enpartisystem til flerpartidemokrati i begyndelsen af 1990'erne efter pres fra både indre og ydre kræfter. I flere årtier dominerede få ledere det politiske landskab; Léon M'ba var landets første præsident, og Omar Bongo styrede landet i mange år fra 1967 til 2009. Hans søn Ali Bongo Ondimba efterfulgte ham i 2009. I 2023 førte politisk utilfredshed og en omvæltning til et militærkup, der afsatte Ali Bongo og indførte en overgangsregering. Situationen har betydning for både indenrigs- og udenrigspolitikken, og landet står over for udfordringer med institutionel stabilitet og demokratisk genopbygning.
Økonomi
Gabon er blandt de rigeste lande i Afrika syd for Sahara målt på BNP pr. indbygger og har et relativt højt human development-index (HDI) sammenlignet med mange nabolande. Det økonomiske velstandsniveau dækker dog over store forskelle: indkomstuligheden er stor, og mange lever i fattigdom, særligt uden for byerne.
Økonomien er stærkt afhængig af naturressourcer. Råolie har historisk været den vigtigste indtægtskilde og eksportvare. Derudover er skovbrug, minedrift (herunder mangan), akvakultur og landbrug vigtige sektorer. Myndigheder og internationale samarbejdspartnere arbejder med at diversificere økonomien, bl.a. gennem investeringer i turisme, bæredygtigt skovbrug og udvikling af andre mineralressourcer, men processen er langsom og udfordres af prisudsving og behov for mere infrastruktur.
Natur, miljø og turisme
Gabon har en rig biodiversitet med store bestande af skovelefanter, gorillaer, chimpanser og mange andre arter. I 2002 etablerede regeringen et netværk af nationalparker for at beskytte vigtige naturområder, og landet satser på økoturisme som en fremtidig indtægtskilde. Samtidig står Gabon over for miljøproblemer som skovrydning, olieforurening og konflikter mellem bevarelse og økonomisk udnyttelse af ressourcer.
Infrastruktur, uddannelse og sundhed
Infrastrukturen er relativt veludviklet i og omkring Libreville, men i store dele af landet er veje, elektricitet og sundheds- og uddannelsestilbud begrænsede. Uddannelses- og sundhedsindikativer ligger generelt over mange nabolande, men kvaliteten og dækningen er ujævnt fordelt, hvilket forværrer sociale forskelle mellem by og land.
Udfordringer og fremtidsudsigter
De væsentligste udfordringer for Gabon er at reducere økonomisk afhængighed af olie, mindske ulighed, styrke institutionel transparens og bekæmpe korruption. Klimaforandringer og bevarelse af regnskovene vil også være centrale faktorer for landets udvikling. Med landets naturressourcer og relativt lave befolkningstæthed er der potentiale for bæredygtig udvikling, men det kræver politisk stabilitet, langsigtede planer og investeringer i uddannelse og infrastruktur.
