Litauen – fakta, geografi og kultur (Vilnius, befolkning, EU)
Opdag Litauen: fakta om geografi, kultur, Vilnius, befolkning og EU-medlemskab — historie, sprog, flagets symbolik og praktiske rejsetips til Baltikum.
Litauen er et land i Europa. Det grænser op til Letland i nord, Hviderusland i sydøst, Polen i syd og Rusland i sydvest. Det er en af de baltiske stater. Landets areal er 65.300 km², og der bor ca. 2,8 millioner mennesker i Litauen. Det nationale sprog er litauisk, som tales af ca. 3 millioner mennesker. Vilnius er hovedstaden og den største by. Litauen er medlem af Den Europæiske Union, NATO og flere andre organisationer.
Farverne på det litauiske flag er gult (øverst) for solen, grønt (i midten) for markerne og rødt (nederst) for litauernes blod i kampen for landets uafhængighed.
Geografi og klima
Litauen ligger ved Østersøens østkyst og har en kystlinje mod vest. Terrænet er overvejende fladt til bølgende med mange søer, floder og skove. Den længste flod er Nemunas (Neman), som løber mod vest til Østersøen. Klimaet er tempereret, med kølige, fugtige vintre og milde somre. Skovdækningen udgør en væsentlig del af landet og giver gode muligheder for friluftsliv.
Befolkning og sprog
Der bor omkring 2,8 millioner mennesker i Litauen. Størstedelen er etniske litauere, mens der også findes mindretal af russere, polakker, hviderussere og andre. Det officielle sprog er litauisk, som tilhører de baltiske sprog og regnes for et af de mest konservative indoeuropæiske sprog med bevarede gamle træk.
Religionen er overvejende romersk-katolsk, hvilket præger mange traditioner og helligdage i landet.
Hovedstaden Vilnius
Vilnius er landets kulturelle og administrativt centrum. Byens historiske gamle bydel er et velbevaret eksempel på middelalderlig og barok arkitektur og er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Vilnius rummer universiteter, museer, teatre og et aktivt kulturliv.
Historiske hovedtræk
Litauen har en lang og kompleks historie. I middelalderen var det en magtfuld stat som Storhertugdømmet Litauen, senere indgik landet i en personalunion med Polen. I det 20. århundrede oplevede Litauen besættelser under både Nazi-Tyskland og Sovjetunionen. Landet genvandt sin uafhængighed i 1990–1991 og har siden arbejdet for integration i europæiske og transatlantiske strukturer.
Politik og internationale relationer
Litauen er parlamentarisk republik. Landet blev medlem af Den Europæiske Union og NATO i 2004, hvilket har styrket dets sikkerhed og økonomiske samarbejde med resten af Europa.
Økonomi
Økonomien er diversificeret med vigtige sektorer som tjenesteydelser, informationsteknologi, produktion og landbrug. Litauen har gennemgået betydelige reformer siden sovjettiden og har oplevet økonomisk vækst og øget integration med EU-markedet. Landet indførte euroen som valuta den 1. januar 2015.
Kultur og seværdigheder
- Traditioner: Folkekultur, traditionelle sange, dans og håndværk er en vigtig del af national identitet.
- Mad: Klassiske retter inkluderer bl.a. cepelinai (kødfyldte kartoffelknödel) og forskellige retter med kartofler og mejeriprodukter.
- Sport: Basketball er langt den mest populære sportsgren og en væsentlig kilde til national stolthed.
- Seværdigheder: Ud over Vilnius' gamle bydel er Curoniske Næs (Kuršių Nerija), Trakai slot, og Hill of Crosses blandt de mest besøgte steder.
Administration og infrastruktur
Litauen er administrativt opdelt i flere amter/regioner. Transportnettet omfatter veje, jernbaner og havne mod Østersøen. Landet har i de senere år investeret i digital infrastruktur og fremstår som et af de førende baltiske lande inden for IT og startups.
Praktiske oplysninger
- Tidspunkt for EU- og NATO-medlemskab: 2004
- Valuta: Euro (EUR) siden 2015
- Officielt sprog: litauisk
Litauen kombinerer rige historiske traditioner med moderne udvikling og er et land med både naturskønne områder og levende bykultur.
Historie
Litauen begyndte at blive et land i det 7.-9. århundrede fra gruppen af baltiske nationer. Balterne, litauernes og letternes forfædre, kom til området mellem floderne Nemunas og Daugava og Østersøen fra et formodet oprindeligt hjemland for de proto-indoeuropæiske sprog. Mange forskere mener, at de kom dertil engang i det 3. årtusinde f.Kr.
Den traditionelle dato for landets begyndelse er 1236, da litauerne vandt slaget ved Šiauliai (slaget ved Solen).
Litauen (på det tidspunkt Storhertugdømmet Litauen) indgik en traktat med Polen i 1569. Landet blev overtaget af det russiske kejserrige i 1795, hvilket betød afslutningen på det polsk-litauiske rige. Det fik sin uafhængighed tilbage den 16. februar 1918. I 1940 blev landet en sovjetisk republik og sluttede sig til Sovjetunionen. Den 22. juni 1941, efter den tyske invasion, blev republikken besat. Den fortsatte indtil 1944. Litauen erklærede sig uafhængigt igen den 11. marts 1990. I øjeblikket er Litauen en uafhængig, halvpræsidentiel, demokratisk republik.
Politik
Litauen har været medlem af NATO og Den Europæiske Union siden 2004.
Litauen er en halvpræsidentiel republik, som genindførte sin uafhængighed og sit demokrati i 1990. Siden da er der blevet gennemført meget vigtige reformer, og Litauen er nu erklæret som en demokratisk stat, der garanterer menneskerettighederne.
Ifølge forfatningen, der blev vedtaget i 1992, er landets leder præsidenten, som skal vælges for at tiltræde sit embede. Valget afholdes hvert femte år. Hvis præsidenten bryder sin ed, kan han eller hun tvinges til at træde tilbage af parlamentet. Præsidenten repræsenterer også Litauen i udlandet og er øverstkommanderende.
Den lovgivende magt i Litauen kaldes Seimas, eller parlamentet. Der er 141 medlemmer af Seimas, som vælges for 4-årige perioder. Seimas vedtager de love, som skal gennemføres af den regering, der er dannet i Seimas, og som skal godkendes af præsidenten. Premierministeren udpeges og afskediges af præsidenten.
Retsvæsenet er underlagt domstolenes beføjelser. Den øverste domstol i Litauen er forfatningsdomstolen.
Valdas Adamkus, en tidligere præsident og USA's vicepræsident Dick Cheney i Vilnius
Administrative underafdelinger
Litauen er opdelt i 10 amter, 60 kommuner og 500 elderates. Amterne er:
- Alytus County
- Kaunas Amt
- Klaipėda Amt
- Marijampolė Amt
- Panevėžys Amt
- Šiauliai Amt
- Tauragė Amt
- Telšiai Amt
- Utena Amt
- Vilnius Amt
Landshøvdingen styrer amtet. Han eller hun skal udpeges af centralregeringen. Kommunerne styres af kommunalbestyrelserne, der vælges for fire år ad gangen. Lederen af en kommune er borgmesteren. Ældreområderne styres af de ældste. Ældrerådene udnævnes af kommunalrådene.
Amter og kommuner i Litauen
Geografi
Litauen er et land i Nordeuropa. Landet grænser op til Polen i sydvest, Rusland (Kaliningrad) i vest, Letland i nord og Hviderusland i øst. Litauen grænser op til Østersøen, og 99 kilometer af dens kyst hører til Litauen. Den højeste bakke er Aukštojas (294 meter høj), og den største sø er Drūkššiai-søen. 31 % af landet er egnet til landbrug.
Litauen er opdelt i 5 kulturelle regioner efter deres fortid og traditioner:
- Aukštaitija
- Dzūkija
- Mažoji Lietuva (Litauen Minor)
- Suvalkija
- Žemaitija (Samogitia)
Klima
| Ekstreme temperaturer i Litauen (°C) | ||||||||||||
| Måned | Jan | feb | mar | apr | maj | Jun | Jul | aug | sep | okt | nov | dec |
| Højeste temperaturer | +12,6 | +16,5 | +21,8 | +28,8 | +34 | +35 | +37,5 | +36 | +32 | +26 | +18 | +15,6 |
| Laveste temperaturer | -40,5 | -42,9 | -37,5 | -23,0 | -6,8 | -2,8 | +0,9 | -2,9 | -6,3 | -19,5 | -23 | -34 |
Fysisk kort over Litauen
Økonomi
Litauen har en økonomi i hurtig vækst. Den voksede med op til 7 % i første kvartal af 2008.
BNP pr. indbygger, baseret på købekraftspariteter, anslås til 19 730 USD i 2008. Det nominelle BNP pr. indbygger anslås at være 14 213 USD samme år. Ifølge disse tal er Litauens BNP pr. indbygger kun på 61 % af EU-gennemsnittet. Det er dog imponerende, at det kun på 8 år, siden 2000, er vokset fra 30 % af EU-gennemsnittet.
Udvandringen skaber stadig et problem. Ifølge de officielle data var emigrationen i 2006 30 % lavere end året før, idet 3 483 personer forlod landet på fire måneder.
Demografiske data
Omkring 80 % af befolkningen i Litauen er litauere. Der er store nationale mindretal:
- Polakkerne (6,3 %) bor hovedsageligt i Vilnius amt, som blev overtaget af Polen i 1920.
- Russerne (5,1 %) bor hovedsagelig i Vilnius amt og Utena amt som arbejdere på Ignalina-kernekraftværket.
- Hviderusserne (1,1 %), hvoraf de fleste bor i Vilnius Amt.
Litauisk tales af 82 % af befolkningen og er det eneste officielle sprog. Polsk bruges mest i Vilnius amt, hvor polske politikere vælges til at repræsentere det polske mindretal. Dokumenter og vejnavne skal være på litauisk.
De største byer er Vilnius med 542.287 indbyggere, Kaunas med 358.107 indbyggere og Klaipėda med 185.899 indbyggere.
Største byer
| By | Region | Befolkning | Tæthed* (/km )2 | Område (km )2 |
| Øst | &&&&&&&&&&544206.&&&&&0544,206 | &&&&&&&&&&&&1354.&&&&&01,354 | 401 | |
|
| Midt | &&&&&&&&&&355586.&&&&&0355,586 | &&&&&&&&&&&&2281.&&&&&02,281 | 157 |
| West | &&&&&&&&&&184657.&&&&&0184,657 | &&&&&&&&&&&&1926.&&&&&01,926 | 98 | |
|
| Nord | &&&&&&&&&&127059.&&&&&0127,059 | &&&&&&&&&&&&1605.&&&&&01,605 | 81 |
|
| Nord | &&&&&&&&&&113653.&&&&&0113,653 | &&&&&&&&&&&&2236.&&&&&02,236 | 52 |
|
| Syd | &&&&&&&&&&&68304.&&&&&068,304 | &&&&&&&&&&&&1747.&&&&&01,747 | 40 |
|
| Syd | &&&&&&&&&&&47010.&&&&&047,010 | &&&&&&&&&&&&2271.&&&&&02,271 | 21 |
|
| Nord | &&&&&&&&&&&40572.&&&&&040,572 | &&&&&&&&&&&&2956.&&&&&02,956 | 14 |
|
| Midt | &&&&&&&&&&&34446.&&&&&034,446 | n/d | n/d |
|
| Øst | &&&&&&&&&&&32572.&&&&&032,572 | &&&&&&&&&&&&2191.&&&&&02,191 | 15,1 |
|
| Midt | &&&&&&&&&&&31055.&&&&&031,055 | n/d | 44 |
.png){kind=small}
.svg.png){kind=small}
.svg.png){kind=small}
Kaunas gamle bydel
Uddannelse
Børnehaver og børnehaver er uddannelsesformer på første niveau. De er dog ikke obligatoriske. Børnene begynder at gå i grundskolen som 7-årige, hvor uddannelsesprogrammerne varer i 4 år; derefter skal de begynde at gå i gymnasiet (5.-10. klasse). Efter at have afsluttet 8. eller 10. klasse kan eleven fortsætte sin uddannelse på gymnasiet eller vælge kurser på erhvervsskolen. De elever, der afslutter gymnasiet, kan gå på gymnasier og universiteter. Højere uddannelse er gratis for de studerende, hvis årlige gennemsnit af karakterer er 8 eller højere. De andre skal betale mindst ~1300 euro pr. semester.
De højere læreanstalter er universiteter og gymnasier. De vigtigste universiteter er:
- Vilnius Universitet (det ældste universitet i det nordøstlige Europa, grundlagt i 1579);
- Vytautas den Stores Universitet i Kaunas;
- Det Tekniske Universitet Gediminas i Vilnius;
- Klaipėda Universitet.
Vilnius Universitet Store gård i 2006
Medier
Radio og fjernsyn
Litauerne kan vælge mellem mange tv- og radiostationer. Den første radiostation blev startet i 1926 i Kaunas. Den første tv-station startede i 1957. De vigtigste radiostationer er:
- Offentlig tv-station: LRT Radijas (talekanal), LRT Klasika (klassisk musik), LRT Opus (alternativ musik)
- M-1 (TOP 40)
- Lietus (litauisk pop)
- Radiocentras (TOP 40)
- Power Hit Radio (dans)
- ZIP FM (TOP 40)
- M-1 Plius (moderne voksenmusik)
- Žinių Radijas (talekanal)
De mest populære tv-stationer er:
- Offentlig tv-station: LRT Televizija (hovedprogram), LRT Plius (kultur, sport, film)
- TV3 (nationalt)
- LNK (national)
- BTV (nationalt)
- Lrytas TV (nationalt)
- TV1 (kvindeorienteret)
- TV8 (kvindeorienteret)
- TV6 (mandorienteret)
- Info TV (nyheder)
Trykte medier og internet
Den ældste juridiske avis i Litauen er den polske Kurier Wilenski. Den blev udgivet første gang i det 18. århundrede og er nu kun populær blandt det polske samfund. De mest solgte aviser er:
- Lietuvos Rytas (national)
- Verslo žinios (forretning)
- Kauno diena (regionalt)
- Vakaro žinios (tabloid)
- Vakarų ekspresas (regionalt)
Nyhedsportaler på internettet er meget populære i Litauen. De har de nyeste oplysninger og giver også folk mulighed for at komme med kommentarer. De mest populære internetsider med nyheder og information er:
- Delfi.lt
- 15min.lt
- lrytas.lt
- tv3.lt
- lrt.lt
Europas geografiske centrum ligger i Litauen
Relaterede sider
- Litauen ved de olympiske lege
- Litauens fodboldlandshold
- Liste over floder i Litauen
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er Litauens areal?
A: Landets areal er 65.300 km².
Spørgsmål: Hvor mange mennesker bor der i Litauen?
A: Der bor ca. 2,8 millioner mennesker i Litauen.
Sp: Hvilket sprog tales der i Litauen?
Svar: Det nationale sprog er litauisk, som tales af ca. 3 millioner mennesker.
Sp: Hvilken by er hovedstaden i Litauen?
Svar: Vilnius er hovedstaden og den største by.
Spørgsmål: Er Litauen medlem af nogen internationale organisationer?
A: Ja, Litauen er medlem af Den Europæiske Union, NATO og flere andre organisationer.
Spørgsmål: Hvilke farver er der på det litauiske flag? A: Farverne på det litauiske flag er gult (øverst) for solen, grønt (i midten) for markerne og rødt (nederst) for litauernes blod, der har kæmpet for landets uafhængighed.
Søge