Geografi | studiet af jorden og dens mennesker
Geografi (fra græsk: γεωγραφία, geographia, bogstaveligt talt "beskrivelse af jorden") er studiet af jorden og dens mennesker. Dens kendetegn er ting som kontinenter, have, floder og bjerge. Dens indbyggere er alle de mennesker og dyr, der lever på den. Dens fænomener er de ting, der sker, som f.eks. tidevand, vind og jordskælv.
En person, der er ekspert i geografi, er en geograf. En geograf forsøger at forstå verden og de ting, der findes i den, hvordan de er opstået, og hvordan de har ændret sig.
Geografi er opdelt i to hoveddele, der kaldes fysisk geografi og humangeografi. Fysisk geografi undersøger det naturlige miljø, og humangeografi undersøger det menneskelige miljø. Studierne af det menneskelige miljø omfatter ting som f.eks. befolkningstallet i et land, hvordan det går med et lands økonomi og meget mere. Der findes også miljøgeografi.
Kort er et vigtigt redskab i geografi, så geografer bruger meget tid på at lave og studere dem. At lave kort kaldes kartografi, og folk, der har specialiseret sig i at lave kort, er kartografer.
Kort over Jorden med landegrænser og store byer vist
Filialer
Fysisk geografi
Fysisk geografi (eller fysiografi) fokuserer på geografi som en jordvidenskab. Den sigter mod at forstå de fysiske problemer og spørgsmål vedrørende lithosfære, hydrosfære, atmosfære, pedosfære og globale flora- og faunamønstre (biosfære).
Fysisk geografi kan opdeles i mange brede kategorier, herunder:
|
|
|
|
|
| Klimatologi og meteorologi | Kystgeografi | Miljøforvaltning | |
|
|
|
|
|
| Geodæsi | Geomorfologi | Glaciologi | |
|
|
|
|
|
| Landskabsøkologi | Oceanografi | Pedologi | Palæogeografi |
|
| |||
| Kvartærvidenskab |
Humangeografi
Humangeografi er en samfundsvidenskab, der omfatter studiet af mennesker og deres samfund, kulturer, økonomier og deres samspil med miljøet. Geografer, der studerer det menneskelige miljø, kan se på:
- Befolkning
- Lande i verden
- Arealanvendelse
- Landbrug
- By
- Industri
- Energi
- Forurening
En menneskemængde omkring et band.
Historie
Det ældste kendte verdenskort stammer fra det gamle Babylon fra det 9. århundrede f.Kr. Det bedst kendte babyloniske verdenskort er Imago Mundi fra 600 f.Kr. Stjernekort (kort over himlen) er af samme alder.
I middelalderen lavede folk i Europa færre kort. Folk i den islamiske verden og lavede flere. Abū Zayd al-Balkhī skabte "Balkhī-skolen" for kortlægning i Baghdad.
Vesteuropa blev kendt som førende inden for geografisk tænkning under den europæiske renæssance og opdagelsestiden (1400-1600). Trykpressen gjorde kort og oplysninger om verden tilgængelige for alle.
Det skabte større interesse for, hvordan verden fungerede.
I 1700- og 1800-tallet begyndte videnskabsmænd at studere forholdet mellem miljøet og dets mennesker.
Relaterede sider
- Geograf
- Geografisk omdøbning
- Geopolitik
- Den Internationale Geografiske Union
- Landform
- Kort
- Navigator
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er geografi?
A: Geografi er studiet af jorden og dens mennesker, herunder dens træk, indbyggere og fænomener.
Q: Hvem er en geograf?
A: En geograf er en person, der er ekspert i geografi og forsøger at forstå verden og de ting, der findes i den.
Spørgsmål: Hvordan opdeles geografi?
A: Geografi er opdelt i to hoveddele, der kaldes fysisk geografi og humangeografi. Fysisk geografi undersøger det naturlige miljø, mens humangeografi undersøger det menneskelige miljø.
Spørgsmål: Hvilke redskaber bruger geograferne?
A: Kort er et af de vigtigste redskaber i geografi, så geografer bruger meget tid på at lave og studere dem. At lave kort kaldes kartografi, og folk, der har specialiseret sig i at lave kort, er kartografer.
Spørgsmål: Hvad studerer fysisk geografi?
A: Fysisk geografi studerer det naturlige miljø.
Sp: Hvad studerer humangeografi?
A: Humangeografi undersøger det menneskelige miljø, f.eks. befolkningstallet i et land, hvordan det går med landets økonomi osv.
Spørgsmål: Hvad studerer man i miljøgeografi?
A: Miljøgeografi undersøger, hvordan mennesker interagerer med deres naturlige miljø, f.eks. klimaændringer eller forureningsniveauet i et område.
