Navassa Island, eller La Navase på haitiansk kreolsk, er en lille ø i det Caribiske Hav, hvor der ikke bor nogen mennesker. Den ligger cirka vest for den haitianske kyst og syd for Guantanamo Bay i Cuba. USA's regering hævder, at den 5,2 km² (2,0 kvadratmil) store ø er USA's territorium, og den er under kontrol af U.S. Fish and Wildlife Service. Haiti gør også krav på øen.
Geografi og natur
Navassa er lav og klippefyldt med en koralformation omkring kysten. Øens indre består af tør, buskbevokset terræn med kalkstensklipper og enkelte kløfter. Klimaet er tropisk, præget af tørkeperioder og kraftige regnskyl i orkanperioden. Trods sin lille størrelse har øen et betydeligt dyr- og planteliv, især som rasteplads og ynglested for havfugle og havskildpadder. Vegetationen er påvirket af tidligere menneskelig aktivitet og invasive arter. I dag er der fokus på genopretning af naturlige levesteder.
Navnets oprindelse
Nogle søfolk, der sejlede med Christoffer Columbus, gav Navassa navnet Navassa i 1504, efter observationer af øens mangel på ferskvand. Forklaringen på selve navnets oprindelse er ikke entydig, og forskellige kilder peger på påvirkning fra europæiske sprog eller lokale navneformer.
Historie og guano-udvinding
Øen blev i midten af 1800-tallet genstand for interesse på grund af de store forekomster af guano (fugleklatter), som på den tid var en eftertragtet gødning. En kaptajn ved navn Peter Duncan gjorde krav på Navassa i slutningen af 1850'erne med henblik på guano-udvinding, og øens ressourcer blev udnyttet under amerikanske aktører — blandt andet i forbindelse med Guano Islands Act fra 1856, som gav amerikanske statsborgere mulighed for at gøre krav på ubeboede øer med guanoforekomster.
Udvindingen førte til hårde arbejdsvilkår for de indkaldte arbejdere og til social uro. Et velkendt oprør fandt sted i 1889, hvor arbejdere gjorde oprør mod arbejdsforholdene; hændelsen fik juridiske efterspil og bidrog til den efterfølgende afvikling af minedriften. Efter den spansk-amerikanske krig i 1898 og i takt med ændringer i handelsmønstre svandt interessen for guano, og minedriften stoppede.
Fyrtårn, 20. århundrede og fraflytning
Med åbningen af Panamakanalen i 1914 fik sejladsen i Caribien øget betydning, og derfor blev der etableret et fyrtårn på Navassa for at sikre søfarende. Øen havde gennem det 20. århundrede sporadisk beboelse i forbindelse med drift og vedligeholdelse, men efter anden verdenskrig var der ingen faste beboere tilbage.
I 1996 blev Navassas lys taget ud af drift, og øen blev overdraget til det amerikanske indenrigsministerium. Tre år senere, i 1999, blev Navassa officielt oprettet som et naturreservat under U.S. Fish and Wildlife Service som Navassa Island National Wildlife Refuge. Siden da har øen været administreret primært med fokus på naturbeskyttelse og begrænset adgang.
Jurisdiktion og territorialtvist
Tvisten mellem USA og Haiti om Navassa bygger på forskellige historiske og juridiske argumenter. USA baserer sit krav på det 19. århundredes guanokrav og efterfølgende administration, mens Haiti – der geografisk ligger tættest på – hævder suverænitet med udgangspunkt i koloniale grænsedragninger og national efterfølgelse. Tvisten har især været politisk og diplomatisk snarere end militær, og øen har ikke haft permanente civile beboere siden midten af 1900-tallet.
Adgang, forvaltning og bevarelse
Som et nationalt vildtreservat er Navassa ikke åben for almindelig turisme. Besøg er begrænset og kræver tilladelse fra U.S. Fish and Wildlife Service. Forvaltningen har fokuseret på at beskytte ynglepladser for havfugle og hvalrosser samt at begrænse påvirkninger fra invasive arter og tidligere menneskelig aktivitet. Bevarelsesindsatsen omfatter overvågning, videnskabelige undersøgelser og forsøg på at genoprette naturlige økosystemer.
Betydning i dag
Navassa er i dag vigtig primært som et beskyttet naturområde i Caribien og som et eksempel på de historiske konflikter om små øer, deres ressourcer og suverænitet. Øens udbredelse som et fredet område bidrager til bevarelsen af truede havfugle og andre marine arter i regionen, samtidig med at den fortsatte jurisdiktionsstrid mellem USA og Haiti gør Navassa til et relevant case-eksempel i spørgsmål om territorialret og international politik.