Belgien – fakta, regioner, sprog og rolle i EU

Navnet "Belgien" stammer fra Gallia Belgica. Dette var en romersk provins i den nordligste del af Gallien. Før den romerske invasion i 100 f.Kr. boede der Belgae, en blanding af keltiske og germanske folk. De germanske frankiske stammer i det 5. århundrede bragte området under de merovingiske kongers herredømme. Et langsomt magtskifte i løbet af det 8. århundrede førte til, at frankernes kongerige ændrede sig til det karolingiske rige. Ved Verdun-traktaten i 843 blev området delt op i Midt- og Vestfranken. De var vasaller enten under kongen af Frankrig eller under den hellige romerske kejser. Mange af disse len blev forenet i det burgundiske Nederlandene i det 14. og 15. århundrede.

Den firsårige krig (1568-1648) delte Nederlandene op i de nordlige Forenede Provinser og de sydlige Nederlandene. De sydlige Nederlandene blev styret af de spanske og de østrigske habsburgerne. Dette udgjorde det meste af det moderne Belgien.

Efter felttogene i 1794 i de franske revolutionskrige blev de lave lande indlemmet i den første franske republik. Dette gjorde en ende på det østrigske styre i området. Ved at tilføje de lave lande igen blev det Forenede Kongerige Nederlandene dannet. Dette skete ved afslutningen af det første franske kejserrige i 1815.

Den belgiske revolution fandt sted i 1830. Leopold blev konge den 21. juli 1831. Dette fejres nu som Belgiens nationaldag.

På Berlin-konferencen i 1885 overdrog kong Leopold II kontrollen over Congo Free State. Millioner af congolesere blev såret eller dræbt, for det meste for at fremstille gummi, og Leopold blev meget rig. I 1908 overtog den belgiske stat kontrollen med kolonien efter en skandale om dødsfaldene.

Tyskland invaderede Belgien i 1914. Det var en del af Første Verdenskrig. De første måneder af krigen var meget slemme i Belgien. Under krigen overtog Belgien Ruanda-Urundi (det nuværende Rwanda og Burundi). Efter krigen blev de preussiske distrikter Eupen og Malmedy lagt ind under Belgien i 1925. Landet blev igen invaderet af Tyskland i 1940 og var under tysk kontrol indtil 1944. Efter Anden Verdenskrig fik folket kong Leopold III til at forlade tronen i 1951. Det skyldes, at de mente, at han hjalp tyskerne. Belgien blev medlem af NATO som et af de stiftende medlemmer.

I 1960 ophørte Belgisk Congo med at være under belgisk styre. To år senere blev Ruanda-Urundi også frit.

Siden 1993 har Belgien været en føderal stat, der er opdelt i tre regioner og tre fællesskaber.

Regioner:

• Bruxelles-hovedstadsregionen
• Den flamske region (eller Flandern)
• Regionen Vallonien (eller Wallonien)

Fællesskaber:

• Det flamske fællesskab
• Det franske fællesskab i Belgien
• Det tysktalende samfund i Belgien

Det har et regeringssystem, der er kendt som et konstitutionelt monarki, hvilket betyder, at landet har en monark, men at monarken ikke styrer landet, og at regeringen vælges på demokratisk vis.

Belgien har haft sit eget monarki siden 1831. Kong Albert II forlod tronen den 21. juli 2013, og den nuværende konge er Philippe.

I Belgien er regeringen valgt. Mellem midten af 2010 og slutningen af 2011, efter at valget ikke gav noget klart resultat, havde Belgien ingen officiel regering, indtil Elio Di Rupo blev premierminister. Flandern og Vallonien har begge også deres egne regionale regeringer, og der er en bemærkelsesværdig uafhængighedsbevægelse i Flandern. Alexander De Croo er i øjeblikket premierminister.

Belgien ligger ved siden af Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Nederlandene. Landets samlede areal er 34 143 kvadratkilometer (inklusive havområdet). Landarealet alene er på 30 689 km², hvoraf 195 km² eller 0,64 % er indlands- og kystvande. Belgien har tre geografiske hovedregioner. Kystsletten ligger i den nordvestlige del. Den centrale højslette er en del af det anglo-belgiske bækken. Ardennerne ligger i den sydøstlige del af landet. Pariserbækkenet når ud til et lille fjerde område på Belgiens sydligste spids, Belgisk Lorraine.

Kystsletten består hovedsagelig af sandklitter og polder. Længere inde i landet er der et jævnt, langsomt stigende landskab. Der er frugtbare dale. I bakkerne er der mange skove. Højsletterne i Ardennerne er mere ujævne og stenede. De har huler og små, smalle dale. Signal de Botrange er landets højeste punkt med sine 694 meter (2 277 fod).

Regioner

Belgien er opdelt i tre regioner: Den flamske region (Flandern), den vallonske region (Vallonien) og hovedstadsregionen Bruxelles (Bruxelles-regionen eller Bruxelles - også byens navn):

¹ Bruxelles ligger ikke i regionen Flandern og kan derfor ikke være den største by i denne region.

² Tysk navn: Wallonie(n): Den østlige del af regionen Vallonien er officielt tysktalende, det såkaldte Tysktalende Fællesskab i Belgien.

Provinser

Flandern og Vallonien er opdelt i provinser. Bruxelles (regionen) er ikke en del af nogen provins.

¹ Tysk navn: Lüttich - den østligste del af provinsen Liège er officielt tysktalende, det såkaldte tysksprogede fællesskab i Belgien.

De belgiske væbnede styrker har ca. 46.000 aktive soldater. I 2009 var det årlige forsvarsbudget på 6 milliarder dollars. Der er fire dele: Den belgiske landkomponent, eller hæren, den belgiske luftkomponent, eller luftvåbnet, den belgiske flådekomponent, eller flåden, og den belgiske lægekomponent.

Landet har i hele sin historie bidraget til videnskab og teknologi. Kartograf Gerardus Mercator, anatom Andreas Vesalius, urteforsker Rembert Dodoens og matematiker Simon Stevin er blandt de mest indflydelsesrige videnskabsmænd.

Kemiker Ernest Solvay og ingeniør Zenobe Gramme gav deres navne til Solvay-processen og Gramme-dynamoen i 1860'erne. Bakelit blev dannet i 1907-1909 af Leo Baekeland. En belgier, Georges Lemaître, bidrog også i høj grad til videnskaben. Det var ham, der fremsatte Big Bang-teorien om universets begyndelse i 1927.

Tre Nobelpriser i fysiologi eller medicin blev tildelt belgiere: Jules Bordet i 1919, Corneille Heymans i 1938 og Albert Claude sammen med Christian De Duve i 1974. Ilya Prigogine fik Nobelprisen i kemi i 1977. To belgiske matematikere har modtaget Fields Medaljen: Pierre Deligne i 1978 og Jean Bourgain i 1994.

I februar 2014 blev Belgien det første land i verden til at legalisere eutanasi uden aldersgrænser.

Billedkunst

Der har været mange tilføjelser til maleriet og arkitekturen. Flere eksempler på vigtige arkitektoniske steder i Belgien er opført på UNESCO's liste over verdensarv. I det 15. århundrede var Jan van Eycks og Rogier van der Weydens religiøse malerier vigtige. I det 16. århundrede var der flere stilarter som Peter Breughels landskabsmalerier og Lambert Lombards fremvisning af antikken. Peter Paul Rubens' og Anthony van Dycks stil var stærk i begyndelsen af det 17. århundrede i det sydlige Nederlandene.

I løbet af det 19. og 20. århundrede startede mange originale romantiske, ekspressionistiske og surrealistiske belgiske malere. Blandt disse kan nævnes James Ensor og andre kunstnere i Les XX-gruppen, Constant Permeke, Paul Delvaux og René Magritte. Billedhuggeren Panamarenko er stadig en bemærkelsesværdig figur i den moderne kunst. Kunstneren Jan Fabre og maleren Luc Tuymans er andre internationalt kendte figurer inden for samtidskunsten.

De belgiske bidrag til arkitekturen blev også ydet i det 19. og 20. århundrede. Victor Horta og Henry van de Velde var de vigtigste ophavsmænd til art nouveau-stilen.

I det 19. og 20. århundrede var der store violinister som Henri Vieuxtemps, Eugène Ysaÿe og Arthur Grumiaux. Adolphe Sax opfandt saxofonen i 1846. Komponisten César Franck blev født i Liège i 1822. Nyere musik i Belgien er også berømt. Jazzmusikeren Toots Thielemans og sangeren Jacques Brel har opnået verdensberømmelse. Inden for rock/popmusik er Telex, Front 242, K's Choice, Hooverphonic, Zap Mama, Soulwax og dEUS velkendte. På heavy metal-scenen har bands som Machiavel, Channel Zero og Enthroned en verdensomspændende fanbase.

Belgien har flere kendte forfattere, bl.a. digteren Emile Verhaeren og romanforfatterne Hendrik Conscience, Georges Simenon, Suzanne Lilar og Amélie Nothomb. Digteren og dramatikeren Maurice Maeterlinck modtog Nobelprisen i litteratur i 1911. Hergés "Tintins eventyr" er den mest kendte fransk-belgiske tegneserie. Mange andre store forfattere, herunder Peyo, André Franquin, Edgar P. Jacobs og Willy Vandersteen, har givet den belgiske tegneserieindustri verdensberømmelse.

Belgisk film har givet liv til en række romaner, hovedsageligt flamske romaner, på filmlærredet. Blandt de belgiske instruktører kan nævnes André Delvaux, Stijn Coninx, Luc og Jean-Pierre Dardenne. Blandt de kendte skuespillere kan nævnes Jan Decleir og Marie Gillain. Blandt de vellykkede film kan nævnes "Man Bites Dog" og "The Alzheimer Affair".

Køkken

Belgien er berømt for øl, chokolade, vafler og pommes frites. Pommes frites blev først lavet i Belgien. Nationalretterne er "bøf og pommes frites med salat" og "muslinger med pommes frites". Andre lokale fastfoodretter omfatter en Mitraillette. Belgiske chokolademærker og praliner som Côte d'Or, Guylian, Neuhaus, Leonidas, Corné og Galler er berømte. Belgien fremstiller over 1100 ølsorter. Trappistølen fra Westvleteren-klosteret er gentagne gange blevet kåret som verdens bedste øl. Det største bryggeri i verden målt i volumen er Anheuser-Busch InBev, der har hovedsæde i Leuven.

Sport

Siden 1970'erne er sportsklubberne blevet organiseret separat af hvert sprogsamfund. Foreningsfodbold er en af de mest populære sportsgrene i begge dele af Belgien, sammen med cykling, tennis, svømning og judo. Med fem sejre i Tour de France og mange andre cykelrekorder anses belgieren Eddy Merckx for at være en af de største cykelryttere nogensinde. Jean-Marie Pfaff, en tidligere belgisk målmand, siges at være en af de største i fodboldens historie. Belgien og Nederlandene var værter for UEFA EM i fodbold i 2000. Belgien var vært for EM i fodbold i 1972.

Kim Clijsters og Justine Henin blev begge årets spiller i Women's Tennis Association. Motorsportsbanen Spa-Francorchamps er vært for det belgiske Formel 1 verdensmesterskab i Formel 1 Grand Prix i Belgien. Den belgiske kører, Jacky Ickx, vandt otte Grands Prix og seks 24-timers Le Mans-løb. Belgien har også et godt ry inden for motocross. Blandt de sportsbegivenheder, der afholdes hvert år i Belgien, kan nævnes atletikkonkurrencen Memorial Van Damme, det belgiske Formel 1 Grand Prix og en række klassiske cykelløb som Flandern Rundt og Liège-Bastogne-Liège. De olympiske sommerlege i 1920 blev afholdt i Antwerpen.

• Belgien ved de olympiske lege
• Belgiens fodboldlandshold
• Liste over floder i Belgien