Tyrkiet (Türkiye) – Geografi, historie, kultur og fakta

Det gamle Anatolien

Det første store imperium i området var hittitterne (fra det 18. århundrede til det 13. århundrede f.Kr.). Hittitterne, der talte et af de indoeuropæiske sprog, udviklede en højkultur i det centrale Anatolien. Deres rige blev ødelagt af havfolket i det 11. århundrede f.v.t., og efterfølgerstaterne var Lydien, Karia og Lykien.

Fra 1950 f.Kr. beboede armeniere og assyrere dele af det sydøstlige Tyrkiet. Den assyriske hovedstad hed Tushhan (900-600 f.Kr.). Assyrerne herskede over det sydøstlige Tyrkiet, indtil deres imperium blev erobret af Babylonien i 612 fvt. Derefter blev Anatolien hjemsted for forskellige kongeriger, herunder det Akemenidiske Rige, hellenistiske kongeriger, Romerriget, Det Byzantinske Rige (Østromerske Rige), Seldsjukernes Rige og Mongolernes Rige.

Det Osmanniske Rige

I det 14. århundrede, efter det mongolske imperiums fald, opbyggede Gazi Osman et nyt imperium opkaldt efter sig selv: det osmanniske imperium. Det blev et af de længst eksisterende imperier gennem tiderne. Imperiet strakte sig også over Balkan (Jugoslavien og Bulgarien) i Europa. Imperiet blev styret af islamisk lov, men andre religioner havde visse mindretalsrettigheder.

Under Første Verdenskrig var Det Osmanniske Rige en af de centrale magter. Under krigen blev 500.000 armeniere i Det Osmanniske Rige massakreret i det såkaldte armenske folkemord. Tyrkiet benægter, at der var tale om et folkedrab. Centralmagterne tabte krigen, og Det Osmanniske Rige blev ødelagt, men derefter ledte Atatürk den nyoprettede tyrkiske hær til at slippe af med udenlandske fjender, som f.eks. grækerne, og fortrængte den kejserlige osmanniske familie fra Anatolien.

Republikken Türkiye

Mustafa Kemal Atatürk var Tyrkiets første præsident. Han gennemførte mange ændringer, som gjorde Tyrkiet mere moderne. Men nogle mennesker brød sig ikke om nogle af de ændringer, der gjorde livet i Tyrkiet mere sekulært. Religiøse gymnasier blev f.eks. afskaffet. Modstanderne af Atatürk mente, at han svækkede islam i landet. Senere politiske stridigheder førte til statskup i 1960, 1971 og 1980 og flere mislykkede forsøg.

I 1974 invaderede Tyrkiet Cypern og oprettede senere den tyrkiske republik Nordcypern, og Rauf Denktaş blev den første tyrkisk-cypriotiske præsident.

Den 15. juli 2016 blev der forsøgt et statskup.

I 2022 begyndte den tyrkiske regering at bruge den tyrkiske stavemåde for Türkiye på både tyrkisk og engelsk. Tyrkiet er dog fortsat det mere almindelige navn.

Der bor omkring 80 millioner mennesker i Tyrkiet. De fleste af dem er etniske tyrkere. Omkring 15 % er etniske kurdere. Mange flygtninge fra Syrien (over 3 millioner) bor i Tyrkiet, fordi de er flygtet fra den syriske borgerkrig. Der bor mange romaer i Istanbul og Edirne (den europæiske del af Tyrkiet).

Den største by i Tyrkiet er Istanbul, som har den største befolkning af alle byer i Europa. En stor del af befolkningen i Tyrkiet består af unge voksne og voksne.

Ifølge en meningsmåling om religiøsitet, som OPTİMAR foretog i Tyrkiet i 2019, identificerer 89,5 % af befolkningen sig som muslimer, 4,5 % tror på Gud, men tilhører ikke en organiseret religion, 2,7 % er agnostikere, 1,7 % er ateister, 0,5 % tilhører andre religioner, og 1,1 % har ikke svaret. En anden meningsmåling foretaget af Gezici Araştırma i 2020 interviewede 1 062 personer i 12 provinser og fandt, at 28,5 % af Generation Z i Tyrkiet identificerer sig som irreligiøse.

Tyrkiske folk har mange etniske og berømte fødevarer, såsom mantı (tyrkisk ravioli), döner, kebap, tyrkisk delight (lokum), baklava, lahmacun, börek, köfte og andre fødevarer.

Ifølge en undersøgelse er Anatolien genetisk tættere beslægtet med befolkningerne på Balkan end med de centralasiatiske befolkninger. Tyrkere i Anatolien (den asiatiske del af Tyrkiet) har kun 13 % af generne fra befolkninger fra Centralasien.

Flertal og mindretal

De fleste mennesker i Tyrkiet er tyrkere. Det største mindretal er kurderne. Kurderne bor hovedsagelig i det sydøstlige og østlige Tyrkiet. Det næststørste mindretal er romaerne, som hovedsagelig bor i Østthrakien, den europæiske side af Tyrkiet.

Tyrkiet er med i OECD og G-20 og er en af de 20 største økonomier. Den tyrkiske valuta hedder Lira. De første mønter blev fremstillet i Tyrkiet.

I 1970'erne flyttede mange tyrkere til andre lande, som f.eks. Tyskland, for at slippe for den dårlige økonomi på det tidspunkt og for at få bedre job. De kommer ofte tilbage til Tyrkiet i sommerferien. I dag er der mange af de mennesker, der rejste i 1970'erne, der ønsker at flytte tilbage til Tyrkiet.

Indtil 1980'erne ejede staten de fleste virksomheder, men derefter solgte premierminister Turgut Özal dem. Tidligere måtte udlændinge normalt ikke købe virksomheder, jord eller ejendom. Tyrkiets internationale handel foregår hovedsagelig med EU, USA, Den Russiske Føderation og Japan. Tyrkiet og EU er blevet enige om ikke at lægge en masse skat på det, de køber og sælger til hinanden. Derefter blev det lettere for tyrkiske fabrikker at sælge produkter til EU og for forretningsfolk i EU at købe virksomheder i Tyrkiet.

Tyrkiets eksport i 2010 var 117 milliarder amerikanske dollars værd.

Jordskælv i 1994, 1999 og 2001 bremsede den økonomiske vækst en smule. Tyrkiet har ingen olie og ikke meget naturgas, så det køber dem fra andre lande, f.eks. fra Rusland. I 2010 blev der fundet olie i den tyrkiske by Diyarbakir, men der var ikke nok olie til at udvinde den. Tyrkiet leder efter naturgas i det tyrkiske Nordcypern.

Blandt de rige byer i Tyrkiet er Istanbul, Ankara, İzmir, Edirne, Konya, Mersin (også kendt som İçel) og Antalya.

Sprog

De fleste mennesker i Tyrkiet taler tyrkisk. Det skrives med latinsk skrift og tilhører den turkiske sproggruppe, som også omfatter mange andre sprog, der tales i Asien, f.eks. aserbajdsjansk og tatarisk. Det tyrkiske sprog stammer fra Centralasien, men nu er det en smule forskelligt fra de sprog, der tales i Centralasien. Tyrkere, der bor ved Middelhavet, har sydlige, meget tykkere og mere maskuline accenter end i det vestlige Tyrkiet. Nordlige indbyggere, der bor ved Sortehavet, har en blødere accent.

I Tyrkiet er der også mindretal, der taler sprog som arabisk, kurdisk, armensk, græsk eller ladino, romani og mange andre.

Mange af de unge voksne kan også tale engelsk, som der undervises i i hele grundskolen, på mellemtrinnet og i gymnasiet.

Livsstil

Den tyrkiske kultur er en mangfoldig kultur med en vis europæisk indflydelse.

Forskellige dele af Tyrkiet har en lignende, men ikke helt ens livsstil. Det centrale Tyrkiet og det nordlige Tyrkiet er noget mere konservative og religiøse. Det vestlige Tyrkiet og det sydlige Tyrkiet, især kystbyerne, er mere liberale og sekulære. Østtyrkiet og det sydøstlige Tyrkiet består hovedsagelig af kurdere - de fleste af dem er konservative og religiøse. Kosmopolitiske kvarterer i Tyrkiets større byer er overvejende liberale og sekulære. Byer som Hatay og Mardin, hvor forskellige religioner eksisterer side om side, og Eskişehir, som er landets fremtrædende universitetsby, har også kosmopolitiske karakteristika.

Kollektivismen er dominerende i samfundet snarere end individualismen. Dette ses i alt fra borgernes verdenssyn til landets socialpolitiske og socioøkonomiske orden. Folk bekymrer sig meget om, hvad andre tænker om dem eller deres pårørende. Sociologen Şerif Mardin, der hævder, at der er naboovervågning i det tyrkiske samfund, udtaler, at "Der er ingen tolerance over for afvigelser fra normer i den tyrkiske tradition, en overvågende undertrykkelse anvendes mod enkeltpersoner i denne situation, og det er ikke nyt."

Traditioner

Omskæring af drenge i Tyrkiet er meget almindelig, og over 98 % af mændene er omskåret. Dette skyldes religiøse og kulturelle traditioner, og omskæringerne fejres med ceremonier, der er kendt som Sünnet Düğünü eller ved en Mevlüd-ceremoni.

Tyrkiets hovedstad og næststørste by er Ankara. Den største og mest travle by er Istanbul, som er den eneste by i verden, der har land på to forskellige kontinenter. Den tredjestørste by er kystbyen İzmir, som er landets vigtigste havn. Tyrkiet er opdelt i 81 provinser. Hver provins har sin egen lille regering, men de kan kun træffe beslutninger om små ting: Regeringen i Ankara beslutter vigtige spørgsmål. Provinserne er fordelt på 7 regioner. Hver provins er opdelt i distrikter. Der er i alt 973 distrikter. Den største hovedby på den europæiske side af Tyrkiet er Edirne i Østtrakien.

Tyrkiets læse- og skrivefærdighed er i øjeblikket 98,3 %. Folk i Tyrkiet skal gå i skole i 12 år.

Istanbul Universitet var det første universitet i Tyrkiet. Det blev oprettet i 1453. Ankara Universitetet var det første universitet, der blev oprettet, efter at Tyrkiet blev en republik. Det blev oprettet i 1946.

Ifølge det tyrkiske undervisningsministerium var der 6065 gymnasier i Tyrkiet i 2002. I 2011 var der 166 universiteter i Tyrkiet.

Nogle har siden 1990'erne ønsket, at Tyrkiet skulle blive medlem af Den Europæiske Union (EU). Forhandlingerne om medlemskab begyndte i 2005.

Jordskælvet i İzmit i 1999 var et jordskælv med en styrke på ca. 7,4, der ramte det nordvestlige Tyrkiet den 17. august 1999 omkring kl. 3.02 lokal tid. 18.000 mennesker omkom ved jordskælvet. Mange mennesker er blevet dræbt af jordskælv i Tyrkiet.

New York Times anslog, at over 570 mennesker omkom ved jordskælvet i Erzincan den 13. marts 1992. Jordskælvet havde en styrke på 6,8 på Richterskalaen.

• Tyrkisk Cypern