Tyrkiet (Türkiye) – Geografi, historie, kultur og fakta
Tyrkiet (Türkiye) – Geografi, historie, kultur og fakta: Opdag Anatoliens historie, Istanbuls kultur, kysternes strande, mad, økonomi og nøglefakta for rejsende og historieinteresserede.
Tyrkiet eller Türkiye, officielt Republikken Tyrkiet, er et transkontinentalt land, der hovedsageligt ligger på den anatoliske halvø i Vestasien og en lille del på Balkanhalvøen i Sydøsteuropa. Det grænser op til Sortehavet i nord, Georgien i nordøst, Armenien, Aserbajdsjan og Iran i øst, Irak i sydøst, Syrien og Middelhavet i syd, Det Ægæiske Hav i vest og Grækenland og Bulgarien i nordvest. Landet spænder over både Europa og Asien, og Bosporus-strædet splitter den europæiske og asiatiske del ved byen Istanbul.
Geografi og natur
Tyrkiet dækker et areal på cirka 783.000 km². Terrænet varierer fra kystnære sletter ved Ægæerhavet og Middelhavet til høje bjergkæder i øst; den højeste top er Mount Ararat (Ağrı Dağı) med ca. 5.137 m. Store floder som Kızılırmak og Sakarya løber gennem landet, og de store sydøstlige bifloder Fırat og Dicle (tigris) har stor historisk og landbrugsmæssig betydning. Tyrkiet har også store søer, hvoraf Van-søen er den største.
Klima
Tyrkiets klimatype er meget varieret. Kystområderne ved Ægæerhavet og Middelhavet har typisk middelhavsklima med varme, tørre somre og milde, våde vintre. Sortehavskysten i nord er mere fugtig og tempereret, mens det centrale Anatolien har et kontinentalt klima med kolde vintre og varme somre. De klimatiske forskelle gør landet velegnet til en lang række landbrugsprodukter.
Befolkning, sprog og religion
Tyrkiet har omkring 85 millioner indbyggere (omtrentlig tal). Den største etniske gruppe er tyrkere, men der er også store minoriteter, herunder kurdere samt grupper der taler arabisk og andre lokale sprog. Det officielle sprog er tyrkisk. Religionen i Tyrkiet er overvejende islamisk (flest sunnimuslimer), men landet har en sekulær forfatning, og der findes også kristne og jødiske mindretal.
Historie
Det område, som i dag er Tyrkiet, har været centrum for mange tidlige civilisationer, herunder hittitterne, den græske og romerske verden og det byzantinske rige. Fra det 11.–13. århundrede fik seldsjukkerne og senere de osmanniske tyrkere øget indflydelsen. Det osmanniske rige var en dominerende magt i regionen i flere hundrede år, indtil det kollapsede efter Første Verdenskrig. Republikken Tyrkiet blev grundlagt i 1923 af Mustafa Kemal Atatürk efter en uafhængighedskrig (Kurtuluş Savaşı). Atatürk indledte omfattende moderniserings- og sekulariseringsreformer, såsom overgang til det latinske alfabet og reform af lovgivningen.
Politik og administration
Tyrkiet er en republik og er inddelt i 81 provinser. Landet har gennemgået politiske ændringer i nyere tid, og præsidenten er både statsoverhoved og regeringschef efter forfatningsændringer. Tyrkiet er medlem af NATO og optræder som en vigtig geopolitisk aktør mellem Europa, Asien og Mellemøsten. Landet er et kandidatland i forhold til EU-forholdene og har tætte handelsmæssige og diplomatiske forbindelser med mange lande.
Økonomi og erhverv
Tyrkiets økonomi er mangfoldig og omfatter moderne industri, landbrug og tjenester. Det varigt vigtige sektorer omfatter tekstil- og beklædningsindustri, bilproduktion, elektronik, fly- og forsvarsindustri samt landbrug. Klimaets variation muliggør dyrkning af korn, frugt, grøntsager, oliven, citrusfrugter og nødder; Tyrkiet er blandt verdens største producenter af hasselnødder. Landet producerer nok fødevarer til at forsørge sin befolkning og eksporterer mange landbrugs- og industriprodukter. Tyrkiets valuta er den tyrkiske lira.
Kultur, kunst og arkitektur
Tyrkiet har en rig kulturarv, der afspejler årtusinders møder mellem øst og vest. Store bygningsværker fra både det byzantinske og det osmanniske rige præger landskabet, og Istanbul er et vigtigt kulturelt centrum, mens hovedstaden er Ankara. Mange vigtige begivenheder i kristendommens tidlige historie fandt sted på steder i det nuværende Tyrkiet. Traditioner som tyrkisk musik, litteratur, tæppevævning, keramik (fx Iznik) og kulinariske retter — herunder kebab, meze, baklava samt tyrkisk te og kaffe — er kendt internationalt.
Turisme
Tyrkiet er et populært rejsemål med lange kyststrækninger og et væld af historiske steder. Der er hundredvis af kilometer med stranden langs Ægæerhavets og Middelhavets kyster, populære badebyer som Antalya, Bodrum og Marmaris samt unikke natur- og kulturattraktioner som Kappadokien (Cappadocia), Göbekli Tepe, Hierapolis–Pamukkale og de historiske ruiner ved Efesos. Tyrkiet har også adskillige UNESCO-verdensarvssteder og et rigt udbud af arkæologiske lokaliteter.
Transport og infrastruktur
Tyrkiet har et stort netværk af veje og jernbaner, store internationale lufthavne (bl.a. Istanbul Airport og regionale lufthavne i Antalya og Izmir) samt vigtige havne langs både Middelhavet, Ægæerhavet og Sortehavet. Landet udgør en logistisk forbindelse mellem Europa og Mellemøsten og har investeret kraftigt i infrastruktur som motorveje, tunneller og nye jernbaneforbindelser.
Praktiske fakta
- Hovedstad: Ankara
- Største by: Istanbul (kulturelt og økonomisk centrum)
- Areale: ca. 783.000 km²
- Indbyggertal: omkring 85 millioner (anslået)
- Sprog: tyrkisk (officielt), flere regionale sprog
- Valuta: tyrkiske lira
- Statstype: republik, 81 provinser
Tyrkiet kombinerer en lang historie og kulturel mangfoldighed med en moderne, dynamisk økonomi og mange naturoplevelser, hvilket gør landet til et væsentligt knudepunkt mellem kontinenterne.
Historie
Det gamle Anatolien
Det første store imperium i området var hittitterne (fra det 18. århundrede til det 13. århundrede f.Kr.). Hittitterne, der talte et af de indoeuropæiske sprog, udviklede en højkultur i det centrale Anatolien. Deres rige blev ødelagt af havfolket i det 11. århundrede f.v.t., og efterfølgerstaterne var Lydien, Karia og Lykien.
Fra 1950 f.Kr. beboede armeniere og assyrere dele af det sydøstlige Tyrkiet. Den assyriske hovedstad hed Tushhan (900-600 f.Kr.). Assyrerne herskede over det sydøstlige Tyrkiet, indtil deres imperium blev erobret af Babylonien i 612 fvt. Derefter blev Anatolien hjemsted for forskellige kongeriger, herunder det Akemenidiske Rige, hellenistiske kongeriger, Romerriget, Det Byzantinske Rige (Østromerske Rige), Seldsjukernes Rige og Mongolernes Rige.
Det Osmanniske Rige
I det 14. århundrede, efter det mongolske imperiums fald, opbyggede Gazi Osman et nyt imperium opkaldt efter sig selv: det osmanniske imperium. Det blev et af de længst eksisterende imperier gennem tiderne. Imperiet strakte sig også over Balkan (Jugoslavien og Bulgarien) i Europa. Imperiet blev styret af islamisk lov, men andre religioner havde visse mindretalsrettigheder.
Under Første Verdenskrig var Det Osmanniske Rige en af de centrale magter. Under krigen blev 500.000 armeniere i Det Osmanniske Rige massakreret i det såkaldte armenske folkemord. Tyrkiet benægter, at der var tale om et folkedrab. Centralmagterne tabte krigen, og Det Osmanniske Rige blev ødelagt, men derefter ledte Atatürk den nyoprettede tyrkiske hær til at slippe af med udenlandske fjender, som f.eks. grækerne, og fortrængte den kejserlige osmanniske familie fra Anatolien.
Republikken Türkiye
Mustafa Kemal Atatürk var Tyrkiets første præsident. Han gennemførte mange ændringer, som gjorde Tyrkiet mere moderne. Men nogle mennesker brød sig ikke om nogle af de ændringer, der gjorde livet i Tyrkiet mere sekulært. Religiøse gymnasier blev f.eks. afskaffet. Modstanderne af Atatürk mente, at han svækkede islam i landet. Senere politiske stridigheder førte til statskup i 1960, 1971 og 1980 og flere mislykkede forsøg.
I 1974 invaderede Tyrkiet Cypern og oprettede senere den tyrkiske republik Nordcypern, og Rauf Denktaş blev den første tyrkisk-cypriotiske præsident.
Den 15. juli 2016 blev der forsøgt et statskup.
I 2022 begyndte den tyrkiske regering at bruge den tyrkiske stavemåde for Türkiye på både tyrkisk og engelsk. Tyrkiet er dog fortsat det mere almindelige navn.
Personer
Der bor omkring 80 millioner mennesker i Tyrkiet. De fleste af dem er etniske tyrkere. Omkring 15 % er etniske kurdere. Mange flygtninge fra Syrien (over 3 millioner) bor i Tyrkiet, fordi de er flygtet fra den syriske borgerkrig. Der bor mange romaer i Istanbul og Edirne (den europæiske del af Tyrkiet).
Den største by i Tyrkiet er Istanbul, som har den største befolkning af alle byer i Europa. En stor del af befolkningen i Tyrkiet består af unge voksne og voksne.
Ifølge en meningsmåling om religiøsitet, som OPTİMAR foretog i Tyrkiet i 2019, identificerer 89,5 % af befolkningen sig som muslimer, 4,5 % tror på Gud, men tilhører ikke en organiseret religion, 2,7 % er agnostikere, 1,7 % er ateister, 0,5 % tilhører andre religioner, og 1,1 % har ikke svaret. En anden meningsmåling foretaget af Gezici Araştırma i 2020 interviewede 1 062 personer i 12 provinser og fandt, at 28,5 % af Generation Z i Tyrkiet identificerer sig som irreligiøse.
Tyrkiske folk har mange etniske og berømte fødevarer, såsom mantı (tyrkisk ravioli), döner, kebap, tyrkisk delight (lokum), baklava, lahmacun, börek, köfte og andre fødevarer.
Ifølge en undersøgelse er Anatolien genetisk tættere beslægtet med befolkningerne på Balkan end med de centralasiatiske befolkninger. Tyrkere i Anatolien (den asiatiske del af Tyrkiet) har kun 13 % af generne fra befolkninger fra Centralasien.
Flertal og mindretal
De fleste mennesker i Tyrkiet er tyrkere. Det største mindretal er kurderne. Kurderne bor hovedsagelig i det sydøstlige og østlige Tyrkiet. Det næststørste mindretal er romaerne, som hovedsagelig bor i Østthrakien, den europæiske side af Tyrkiet.
Tyrkiske kvinder i Istanbul
Økonomi
Tyrkiet er med i OECD og G-20 og er en af de 20 største økonomier. Den tyrkiske valuta hedder Lira. De første mønter blev fremstillet i Tyrkiet.
I 1970'erne flyttede mange tyrkere til andre lande, som f.eks. Tyskland, for at slippe for den dårlige økonomi på det tidspunkt og for at få bedre job. De kommer ofte tilbage til Tyrkiet i sommerferien. I dag er der mange af de mennesker, der rejste i 1970'erne, der ønsker at flytte tilbage til Tyrkiet.
Indtil 1980'erne ejede staten de fleste virksomheder, men derefter solgte premierminister Turgut Özal dem. Tidligere måtte udlændinge normalt ikke købe virksomheder, jord eller ejendom. Tyrkiets internationale handel foregår hovedsagelig med EU, USA, Den Russiske Føderation og Japan. Tyrkiet og EU er blevet enige om ikke at lægge en masse skat på det, de køber og sælger til hinanden. Derefter blev det lettere for tyrkiske fabrikker at sælge produkter til EU og for forretningsfolk i EU at købe virksomheder i Tyrkiet.
Tyrkiets eksport i 2010 var 117 milliarder amerikanske dollars værd.
Jordskælv i 1994, 1999 og 2001 bremsede den økonomiske vækst en smule. Tyrkiet har ingen olie og ikke meget naturgas, så det køber dem fra andre lande, f.eks. fra Rusland. I 2010 blev der fundet olie i den tyrkiske by Diyarbakir, men der var ikke nok olie til at udvinde den. Tyrkiet leder efter naturgas i det tyrkiske Nordcypern.
Blandt de rige byer i Tyrkiet er Istanbul, Ankara, İzmir, Edirne, Konya, Mersin (også kendt som İçel) og Antalya.
Udsigt over Levent finansdistrikt fra Istanbul Sapphire
Kultur
Sprog
De fleste mennesker i Tyrkiet taler tyrkisk. Det skrives med latinsk skrift og tilhører den turkiske sproggruppe, som også omfatter mange andre sprog, der tales i Asien, f.eks. aserbajdsjansk og tatarisk. Det tyrkiske sprog stammer fra Centralasien, men nu er det en smule forskelligt fra de sprog, der tales i Centralasien. Tyrkere, der bor ved Middelhavet, har sydlige, meget tykkere og mere maskuline accenter end i det vestlige Tyrkiet. Nordlige indbyggere, der bor ved Sortehavet, har en blødere accent.
I Tyrkiet er der også mindretal, der taler sprog som arabisk, kurdisk, armensk, græsk eller ladino, romani og mange andre.
Mange af de unge voksne kan også tale engelsk, som der undervises i i hele grundskolen, på mellemtrinnet og i gymnasiet.
Livsstil
Den tyrkiske kultur er en mangfoldig kultur med en vis europæisk indflydelse.
Forskellige dele af Tyrkiet har en lignende, men ikke helt ens livsstil. Det centrale Tyrkiet og det nordlige Tyrkiet er noget mere konservative og religiøse. Det vestlige Tyrkiet og det sydlige Tyrkiet, især kystbyerne, er mere liberale og sekulære. Østtyrkiet og det sydøstlige Tyrkiet består hovedsagelig af kurdere - de fleste af dem er konservative og religiøse. Kosmopolitiske kvarterer i Tyrkiets større byer er overvejende liberale og sekulære. Byer som Hatay og Mardin, hvor forskellige religioner eksisterer side om side, og Eskişehir, som er landets fremtrædende universitetsby, har også kosmopolitiske karakteristika.
Kollektivismen er dominerende i samfundet snarere end individualismen. Dette ses i alt fra borgernes verdenssyn til landets socialpolitiske og socioøkonomiske orden. Folk bekymrer sig meget om, hvad andre tænker om dem eller deres pårørende. Sociologen Şerif Mardin, der hævder, at der er naboovervågning i det tyrkiske samfund, udtaler, at "Der er ingen tolerance over for afvigelser fra normer i den tyrkiske tradition, en overvågende undertrykkelse anvendes mod enkeltpersoner i denne situation, og det er ikke nyt."
Traditioner
Omskæring af drenge i Tyrkiet er meget almindelig, og over 98 % af mændene er omskåret. Dette skyldes religiøse og kulturelle traditioner, og omskæringerne fejres med ceremonier, der er kendt som Sünnet Düğünü eller ved en Mevlüd-ceremoni.
Tyrkiske unge på en vingård
Provinces
Tyrkiets hovedstad og næststørste by er Ankara. Den største og mest travle by er Istanbul, som er den eneste by i verden, der har land på to forskellige kontinenter. Den tredjestørste by er kystbyen İzmir, som er landets vigtigste havn. Tyrkiet er opdelt i 81 provinser. Hver provins har sin egen lille regering, men de kan kun træffe beslutninger om små ting: Regeringen i Ankara beslutter vigtige spørgsmål. Provinserne er fordelt på 7 regioner. Hver provins er opdelt i distrikter. Der er i alt 973 distrikter. Den største hovedby på den europæiske side af Tyrkiet er Edirne i Østtrakien.
Tyrkiske provinser
Uddannelse
Tyrkiets læse- og skrivefærdighed er i øjeblikket 98,3 %. Folk i Tyrkiet skal gå i skole i 12 år.
Istanbul Universitet var det første universitet i Tyrkiet. Det blev oprettet i 1453. Ankara Universitetet var det første universitet, der blev oprettet, efter at Tyrkiet blev en republik. Det blev oprettet i 1946.
Ifølge det tyrkiske undervisningsministerium var der 6065 gymnasier i Tyrkiet i 2002. I 2011 var der 166 universiteter i Tyrkiet.
Et laboratorium på Bilkent University Chemistry Department i Ankara
Den Europæiske Union
Nogle har siden 1990'erne ønsket, at Tyrkiet skulle blive medlem af Den Europæiske Union (EU). Forhandlingerne om medlemskab begyndte i 2005.
Jordskælv
Jordskælvet i İzmit i 1999 var et jordskælv med en styrke på ca. 7,4, der ramte det nordvestlige Tyrkiet den 17. august 1999 omkring kl. 3.02 lokal tid. 18.000 mennesker omkom ved jordskælvet. Mange mennesker er blevet dræbt af jordskælv i Tyrkiet.
New York Times anslog, at over 570 mennesker omkom ved jordskælvet i Erzincan den 13. marts 1992. Jordskælvet havde en styrke på 6,8 på Richterskalaen.
Relaterede sider
- Tyrkisk Cypern
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er det officielle navn på Tyrkiet?
A: Tyrkiets officielle navn er Republikken Tyrkiet.
Spørgsmål: Hvor mange provinser er der i Tyrkiet?
A: Der er 81 provinser i Tyrkiet.
Sp: Hvilken valuta anvendes i Tyrkiet?
A: Den valuta, der anvendes i Tyrkiet, hedder tyrkiske lira.
Spørgsmål: Hvilken by er hovedstad og kulturelt centrum i det moderne Tyrkiet?
A: Hovedstaden i det moderne Tyrkiet er Ankara, som også fungerer som kulturelt centrum, mens Istanbul på den europæiske side fungerer som økonomisk centrum.
Spørgsmål: Hvilke gamle civilisationer har besat det område, der i dag er kendt som det nuværende Tyrkiet?
A: Gamle civilisationer som hittitterne, Romerriget og det byzantinske imperium har alle besat det, der nu er kendt som det nuværende Tyrkiet.
Spørgsmål: Hvad gør Tyrkiet til et populært turistmål?
A: Tyrkiets varierede klima, som giver mulighed for at dyrke forskellige fødevareafgrøder, og hundredvis af kilometer smukke strande på den ægæiske kyst og Middelhavskysten gør Tyrkiet til et populært turistmål for besøgende fra hele verden.
Søge