Norge
Norge er et land i det nordlige Europa. Det er den vestlige del af den skandinaviske halvø. Norges fastland er omgivet af Nordsøen og Atlanterhavet på den vestlige side og grænser mod øst op til Rusland, Finland og Sverige. Den sydlige kyst berører Oslofjorden, Skagerrak og Nordsøen.
Monarkiet Norge har været uafhængigt siden 1814. Dets statsoverhoved er en konge - Harald den 5. (fra 2017). Nationaldagen er den 17. maj, hvor man fejrer Norges grundlov fra 1814. Folketinget hedder Stortinget, og dets medlemmer vælges af folket hvert 4. år.
Der bor omkring 5 millioner mennesker i Norge. Hovedstaden er byen Oslo.
Norsk er det nationale sprog. Der findes to officielle skriftlige versioner af norsk, Bokmål og Nynorsk.
Det nordsamiske sprog tales af omkring 90 % af dem, der taler et af Norges tre samiske sprog. Nordsamisk er også et officielt sprog i en række kommuner.
Historie
Slaget ved Hafrsfjord (872 e.Kr.) resulterede i, at små kongeriger blev til ét større kongerige, som blev regeret af Harald Fairhair. Efter kongens død var der igen mindre kongeriger, inden for Norge.
Der er blevet handlet med og eksporteret stockfish (eller fisk, der er blevet frysetørret udenfor i koldt vejr); dette skete allerede i det 9. århundrede, 10. århundrede eller 11. århundrede indtil 1066. Andre kilder siger, at eksporten fandt sted så tidligt som i det 12. århundrede; stockfish er en af landets ældste [type] ting, der sælges til eksport.
I 1349 døde halvdelen af den norske befolkning, da de blev syge af byldepest (eller den sorte død).
Da en norsk konge døde i 1387, var der ingen norsk konge før det 20. århundrede.
I 1397 indledte Danmark, Norge og Sverige Kalmarunionen.
Det første [kendte] kort, hvor Norge er tegnet, blev lavet i 1482.
Sverige forlod Kalmarunionen i 1523. Fra 1536/1537 dannede Danmark og Norge en personalunion, der i 1660 blev til staten Danmark-Norge; Norge var den svage del af unionen med Danmark. Denne union varede indtil 1814, hvor Kiel-traktaten sagde, at Norge skulle afstås (eller gives) til Sverige; Danmark afstod ikke Færøerne, Island og Grønland
Den norske forfatning blev skrevet i 1814 og underskrevet den 17. maj samme år. Danmark, der var på den tabende side i Napoleonskrigene, mistede imidlertid Norge til Sverige, der var på den vindende side.
Den svenske-norske krig begyndte den 26. juli 1814. Den sluttede den 14. august på grund af en aftale, kaldet Moss-konventionen.
Unionen med Sverige: Den startede den 14. august 1814, da konventionen af Moss (en) blev underskrevet; unionen varede i 90 år.
Resultatet af valget i 1882 førte til, at parlamentarisme blev en del af Norges politiske system; "sumpmændenes" stemmer afgjorde valgresultatet; de omfattede lærere, kunstnere og håndværkere, som ikke var fattige, men som heller ikke ejede jord; det var nødvendigt at eje jord eller en kontrakt om at bruge jord for at få stemmeret; "sumpmændene" havde købt billig jord, som var næsten ubrugelig, undtagen for at få stemmeret.
Retten til at stemme ved [ nationale og lokale ] valg blev givet til offentligheden (eller den brede offentlighed) i 1898.
Unionen mellem Sverige og Norge ophørte den 7. juni 1905, da Norge blev selvstændigt.
I 1905 blev prins Carl af Danmark valgt til konge af Norge. Hans navn som konge var Kong Haakon VII.
Under Første Verdenskrig var Norge neutralt og fungerede som en handelsnation.
Norge forsøgte at forblive neutralt under Anden Verdenskrig, men var besat af tyske styrker fra den 9. april 1940 til den 8. maj 1945.
I 1952 blev Norge medlem af NATO.
I 1960'erne blev der fundet olie i Norges del af Nordsøen under havbunden.
Den kongelige familie siden 1905
Kong Haakon VII var allerede gift, før han kom til Norge (i 1905). Hans kone, prinsesse Maud, blev dronning Maud. Deres søn, prins Alexander af Danmark, blev kronprins Olav og efterfulgte sin far som kong Olav V i 1957. Olav og hans hustru, kronprinsesse Märtha, fik tre børn; prinsesse Ragnhild, prinsesse Astrid og prins Harald (senere kronprins Harald og i 1991 efterfulgte han sin far som kong Harald V).
Kong Harald er den første konge, der er født i Norge i over 600 år. Han har to børn: prinsesse Märtha Louise og kronprins Haakon Magnus.
Regeringen
Forsvarsministeriet
Regeringen har norske soldater, der arbejder i Syrien (fra 2017) og Afghanistan sammen med soldater fra andre lande, der er medlem af NATO.
Økonomi
Eksporten omfatter: naturgas, olie, vandkraft og fisk. Andre naturressourcer er landbrug, skove og mineraler.
Regeringen indsamler mange penge fra forskellige kilder og fører en politik, der har til formål at sprede denne rigdom blandt nordmændene. Denne spredning af rigdom sker både direkte og indirekte.
Etnicitet
De fleste mennesker i Norge er etniske nordmænd. De taler et sprog, der er beslægtet med tysk og engelsk. Svensk og dansk er så tæt på norsk, at de fleste nordmænd forstår dem. I hele Norge tales der mange forskellige dialekter. Nordmænd er uenige om, hvordan man laver ét korrekt skriftsprog. Derfor er der to standardsprog, Bokmål og Nynorsk. Nynorsk bruges på skrift i de fleste af de vestlige områder og i de centrale fjelde. Bokmål skrives af de fleste mennesker i resten af landet.
En indfødt befolkningsgruppe i Norge, det samiske folk, har hjemme i de nordlige dele af landet. Deres sprog er slet ikke beslægtet med norsk. I nogle sogne i det høje nord udgør de flertallet af befolkningen. Mange samer bor nu uden for det samiske hjemland, mest i Oslo og andre storbyer. Tidligere blev samerne tvunget til at tale norsk i skolen. Nu undervises samisk som det første sprog i skolen for samiske børn, og norsk er det første fremmedsprog.
Der er kommet mange indvandrere til Norge i de sidste 30-40 år. De bor for det meste i og omkring Oslo og i de andre store byer. Mange indvandrere kommer fra nærliggende lande som Sverige, Danmark, Tyskland, Polen og Rusland. Der er også mange fra lande langt væk, f.eks. Pakistan, Somalia, Irak og Vietnam.
Traditionelt set var alle nordmænd lutheranere, en variant af den protestantiske tro. Mere end 80 % af alle nordmænd er stadig lutheranere. Andre vigtige trosretninger omfatter islam, andre protestantiske grupper og katolicismen.
Turisme
Blandt turisterne til Norge kommer flere fra Tyskland end fra noget andet land. Der er også mange svenskere, danskere, englændere, hollændere og italienere, der besøger Norge. Svenskerne og danskerne kommer ofte om vinteren for at stå på ski. De andre kommer hovedsagelig om sommeren. Mange mennesker besøger Norge for at se nordlyset, også kendt som "Aurora Borealis".
Medier
De største nationale aviser i Norge er Verdens Gang (VG), Aftenposten og Dagbladet.
Kultur
Den norske kultur kan sammenlignes med den engelske kultur på den måde, at det betragtes som en dårlig ting at vise sig frem, i modsætning til USA, hvor det er mere acceptabelt. Dette er et stort aspekt af den norske kultur, og det hænger sammen med filosofien om egalitarisme. På grund af dette vil folk undervurdere ting, f.eks. hvis en nordmand siger, at noget er godt eller rart, kan det betyde, at det er virkelig godt.
Genstande fra vikingetiden (i Norge) er udstillet på museer: En af genstandene er Gokstadskibet.
Museer i Norge omfatter bl.a. Ibsen-museet - opkaldt efter Henrik Ibsen.
Landmændenes bondekultur (bondekulturen) var brutal. Uønskede børn blev "sat i skoven" (sette barn på skogen) for at dø, indtil det 19. århundrede; til sidst var politimyndigheden - bestående af personer kaldet lensmann (en) - i stand til at kontrollere [og stoppe] disse forbrydelser.
De moderne, camberede ski blev opfundet i den norske provins Telemark i begyndelsen af det 19. århundrede.
Politik
I Norge er magten delt mellem tre grene: Den retlige sektor, regeringen og parlamentet (Stortinget). Norge har også en konge, Harald V, men han har ikke nogen reel magt og fungerer som symbol og ambassadør. Denne styreform kaldes et konstitutionelt monarki. Der afholdes valg hvert fjerde år, og vinderen af valget er det parti eller den koalition af partier, der får flest stemmer og pladser i parlamentet. Efter valget arbejder vinderne sammen for at finde ud af, hvem der skal være premierminister og hvem de andre ministre skal være.
Her er en kort oversigt over de største politiske partier i Norge, fra venstre mod højre på den politiske akse:
- Rødt (Rødt): Et revolutionært socialistisk parti, der arbejder for lighed i indkomst, arbejdstagerrettigheder, en kontrolleret økonomi og feminisme. Rødt er det eneste parti på denne liste, der ikke er med i det norske parlament.
- Det socialistiske venstreparti (Sosialistisk venstreparti): Partiet er ikke særlig radikalt og beskæftiger sig med miljøspørgsmål og uddannelse. Partiet betragtes traditionelt som "lærerpartiet" på grund af deres fokus på læring og skole. Man kan kalde SV mere for et socialdemokratisk parti end et socialistisk parti, da deres socialistiske synspunkter er blevet mindre gennem årene. De var mere radikale i 1970'erne og 80'erne.
- Norsk Arbeiderpartiet (Arbeiderpartiet): Arbejderpartiet er det største parti i Norge. De arbejder for en stærk økonomi med mange regler for private virksomheder og er traditionelt arbejdernes parti, der sikrer arbejdstagerrettigheder og velfærdsstaten.
- Centerpartiet (Senterpartiet): De bruger ikke længere dette navn, men de er stadig mest populære på landet og i andre landdistrikter, da de arbejder for miljøet og beskyttelse af norske landmænd. F.eks. hæve toldsatser eller lægge afgifter på import for at gøre udenlandske fødevarer dyrere, så folk vil købe hos norske landmænd. Dette kaldes protektionisme.
- Miljøpartiet de Grønne (Green Party): Det Grønne parti arbejder udelukkende for miljøet og har på det seneste vundet stor popularitet for sin radikale politik. De er for det meste et parti på venstrefløjen, men vil skifte side, hvis det hjælper miljøet.
- Det Liberale Parti (Venstre): Selv om det hedder Venstre på engelsk, er det faktisk et socialliberalt parti, der tilhører centrum-højre-siden af norsk politik. De arbejder for liberale rettigheder som ytringsfrihed, ligestilling mellem mænd og kvinder, og de er også optaget af miljøet. Derfor støtter de i høj grad offentlig transport.
- Kristelig Folkeparti: Kristeligt Folkeparti er i øjeblikket mere aktivt i lokal- end i nationalpolitik.
- Det Konservative Parti (Høgre): Det er et konservativt parti og er det næststørste parti i Norge. Det arbejder for et frit marked, liberale rettigheder og lige muligheder. De er venlige over for private virksomheder og støtter økonomisk vækst ved at gøre skatterne lavere, så flere kan starte virksomheder.
- Fremskrittspartiet (Fremskrittspartiet): Fremskridtspartiet er et parti på højrefløjen. Det arbejder for en stærkere indvandringslovgivning, et frit marked og hårde straffe for forbrydelser. De støtter også privatskoler og flade skatter.
Det Konservative Parti og Fremskridtspartiet arbejder i øjeblikket sammen i en koalitionsregering efter at være blevet valgt ved valget i 2013. Det er også en mindretalsregering, så den er nødt til at samarbejde med de andre partier i parlamentet for at skabe forandringer.
Største byer
Den by, der har flest indbyggere, er Oslo. I byen Bergen bor der 251.000 mennesker, og i byen Trondheim bor der 172.000 mennesker.
Nogle hævder, at Bergen og Trondheim hver især havde deres tid som Norges hovedstad i middelalderen.
Organisationer med tilknytning til den norske regering
- NATO : Norge var et af de stiftende medlemmer.
- De Forenede Nationer
Relaterede sider
- Liste over floder i Norge
- Norge ved de olympiske lege
- Norges fodboldlandshold
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er hovedstaden i Norge?
A: Norges hovedstad er byen Oslo.
Sp: Hvor mange mennesker bor der i Norge?
A: Der bor ca. 5 millioner mennesker i Norge.
Q: Hvilket sprog tales af de fleste nordmænd?
Svar: Norsk er det nationale sprog, som tales af de fleste nordmænd.
Sp: Findes der officielle skriftlige versioner af norsk?
A: Ja, der findes to officielle skriftlige versioner af norsk, som hedder Bokmål og Nynorsk.
Sp: Hvem er statsoverhoved i Norge?
A: Statsoverhovedet i Norge er kong Harald V (fra 2022).
Spørgsmål: Hvilken dag fejrer man Norges grundlov fra 1814?
Svar: Den 17. maj fejrer man Norges forfatning fra 1814.
Spørgsmål: Hvilke sprog tales af dem, der taler et af Norges 3 samiske sprog?
Svar: Det nordsamiske sprog tales af omkring 90 % af dem, der taler et af Norges tre samiske sprog.