Grækenland (græsk: Ελλάδα [eˈlaða] eller Ελλάς [eˈlas]), officielt Den Hellenske Republik (græsk: Ελλάς [eˈlaða] eller Ελλάς [eˈlas]): Ελληνική Δημοκρατία [eliniˈkʲi ðimokraˈtia]), (historisk kendt som Hellas) (græsk: Ελλάς), er et land i det sydøstlige Europa. Dens hovedstad er Athen.

Det grænser op til Albanien, Nordmakedonien og Bulgarien mod nord og Tyrkiet mod øst. Det Ægæiske Hav ligger øst og syd for det græske fastland, mens Det Ioniske Hav ligger mod vest. Begge dele er en del af det østlige Middelhav og har mange øer. 80 % af landet er bjergrigt, med Olympusbjerget som det højeste punkt.

Det antikke Grækenland skabte demokrati, filosofi, videnskab og matematik, drama og teater samt de olympiske lege. Det er derfor, at andre sprog bruger mange græske ord. Grækenland er en parlamentarisk republik, hvor lederen af det parti, der har flest pladser i parlamentet, er premierminister. Landet har en præsident, men hans beføjelser er ceremonielle. Han er statsoverhoved, ikke regeringschef, på samme måde som konger og dronninger fungerer i konstitutionelle monarkier, og han vælges af parlamentet og ikke af folket. Landets økonomi er den højeste i Balkanregionen, selv om det står over for finansielle vanskeligheder på grund af en græsk statsgældskrise. Landet var besat af det osmanniske rige indtil 1821.

Grækenland er kendt for sin rige historie.

Makedonien-regionen i Grækenland var det gamle kongerige Makedonien (undertiden kaldet Makedonien).

Det var Alexander den Stores imperium. Det antikke Grækenland bestod af en række bystater med hver sin forfatning. Athen, Sparta og Korinth er eksempler på bystater.

Det officielle sprog i Grækenland er græsk, som tales af 99 % af befolkningen og 90 % af befolkningen samt af Republikken Cypern. Det identificerer sig som kristent ortodoks. Mange grækere forstår også engelsk, fransk og tysk, som der undervises i i skolerne. Grækenland var et af FN's stiftende medlemmer, blev medlem af NATO i 1952, blev medlem af Den Europæiske Union i 1981 og indførte euroen i 2001. På grund af den store turistindustri, den stærke skibsfart og dets geostrategiske betydning klassificeres landet nogle gange som en mellemmagt.


 

Geografi og klima

Grækenland dækker et areal på omkring 131.957 km² og ligger i Sydeuropa. Landet har en lang kystlinje og består af et fastland samt en stor øgruppesamling: mere end 6.000 øer og holme, hvoraf omkring 227 er beboede. De største øer er Crete (Kreta), Euboea (Evia), Rhodos og Korfu. Fastlandet opdeles traditionelt i regioner som Makedonien, Thessalien, Epirus, det centrale Grækenland og Peloponnes.

80 % af landet er bjergrigt; det højeste punkt er Olympusbjerget på 2.918 meter. Klimaet er typisk mediterrant langs kysterne med varme, tørre somre og milde, fugtige vintre, mens indlandsområder og højder kan være betydeligt koldere og få snemængder om vinteren.

Historie – kort oversigt

Grækenlands historie strækker sig fra palæolitiske bosættelser til klassisk antik tid, hvor bystater som Athen og Sparta lagde grunden til mange elementer i vestlig kultur: demokrati, filosofi, videnskab, teater og sport (de olympiske lege). Efter Alexander den Stores felttog (4. århundrede f.Kr.) bredte den hellenistiske kultur sig over store dele af Mellemøsten og Nordafrika.

I de følgende århundreder blev Grækenland en del af det romerske og senere det byzantinske rige. Fra cirka 1453 til begyndelsen af 1800-tallet var store dele af det græske område under osmannisk styre. Den moderne græske stat opstod efter uafhængighedskrigen 1821–1829; den internationale anerkendelse fulgte i 1830. I det 20. århundrede gennemgik landet politiske omvæltninger, en nazitysk besættelse under 2. verdenskrig, borgerkrig i 1940'erne, en periode med militært styre 1967–1974 og efterfølgende genindførelse af republikken i 1974.

Politik og administration

Grækenland er en parlamentarisk republik. Parlamentet, Vouli ton Ellinon, er et etkammer-system med 300 medlemmer. Presidenten er statsoverhoved med primært ceremonielle funktioner, mens regeringschefen er premierministeren, som leder den udøvende magt. Landet er administrativt opdelt i 13 regioner (periferier), der igen er underopdelt i unitære myndigheder.

Økonomi

Økonomien er domineret af servicesektoren, især turisme og skibsfart, men også handel, fødevareproduktion og let industri spiller en rolle. Grækenland har verdens én af de største handelsflåder målt i tonnage, og havne som Piraeus er vigtige for både gods- og passagertrafik. Landet blev hårdt ramt af en gældskrise efter 2009 med omfattende spareprogrammer og internationale hjælpepakker; der er siden sket en gradvis stabilisering og vækst, men udfordringer såsom høj offentlig gæld og arbejdsløshed har præget de seneste år.

Sprog, religion og demografi

Det officielle sprog er græsk, talt af størstedelen af befolkningen. Der findes dialekter og regionale varianter, inklusive kreta-dialekter og demotisk græsk. Mange grækere lærer fremmedsprog i skolerne, især engelsk, fransk og tysk.

Religion spiller en vigtig rolle i offentlig og privat kultur: størsteparten identificerer sig med den kristne ortodokse kirke. Der findes også anerkendte minoriteter, herunder muslimske grupper i det nordøstlige Thrakiens område, samt små jødiske samfund i byer som Athen og Thessaloniki.

Befolkningen er på omkring 10–10,5 millioner mennesker (seneste skøn), med koncentrationer i Attika-regionen omkring Athen samt i større byer som Thessaloniki.

Kultur og arv

Grækenland har et rigt kulturarv med mange UNESCO-verdensarvssteder: Akropolis i Athen, Delphi, Olympia, Meteora, og Knossos på Kreta blandt andre. Landets arv fra antikken influerer stadig filosofi, kunst, politik og videnskab globalt.

Kulinarisk er græsk mad kendt for olivenolie, frisk fisk, friske grøntsager, mejeriprodukter som feta og retter som moussaka, souvlaki og tzatziki. Musikalsk spænder traditioner fra folkemusik og rebetiko til moderne pop og klassisk musik. Højtider som påske (den ortodokse påske) og lokalefester (panigyria) er centrale for folkeliv og turisme.

Turisme, infrastruktur og natur

Turismen er en hjørnesten i økonomien: før COVID-19 modtog Grækenland årligt omkring 30 millioner internationale besøgende, tiltrukket af sol, strande, kulturarv og gastronomi. Øer som Santorini, Mykonos, Rhodos og Kreta er populære, ligesom historiske og naturskønne områder som Zagori og Samaria-kløften på Kreta.

Infrastruktur inkluderer internationale lufthavne i Athen og større øer, moderne motorveje i dele af fastlandet samt havneforbindelser mellem øer og til udlandet. Piraeus er et af Middelhavets største containers- og færgehavnecentre.

Natur, miljø og beskyttelse

Grækenland har stor biologisk mangfoldighed med klipper, skove, vådområder og marine habitater. Der findes flere nationalparker og beskyttede områder, fx Vikos–Aoös, Pindus og Samaria. Landet står over for miljøudfordringer som skovbrande, kysterosion og pres på vandressourcer i tørre perioder.

Afsluttende bemærkning

Grækenland er et land med en markant historisk betydning og levende nutid, hvor antikke ruiner møder moderne byliv. Dets geografiske placering, store ø-hav og kulturarv gør det til en central aktør i Middelhavsområdet både politisk, økonomisk og kulturelt.