Grækenland – Den hellenske republik: geografi, historie og kultur
Grækenland (græsk: Ελλάδα [eˈlaða] eller Ελλάς [eˈlas]), officielt Den Hellenske Republik (græsk: Ελλάς [eˈlaða] eller Ελλάς [eˈlas]): Ελληνική Δημοκρατία [eliniˈkʲi ðimokraˈtia]), (historisk kendt som Hellas) (græsk: Ελλάς), er et land i det sydøstlige Europa. Dens hovedstad er Athen.
Det grænser op til Albanien, Nordmakedonien og Bulgarien mod nord og Tyrkiet mod øst. Det Ægæiske Hav ligger øst og syd for det græske fastland, mens Det Ioniske Hav ligger mod vest. Begge dele er en del af det østlige Middelhav og har mange øer. 80 % af landet er bjergrigt, med Olympusbjerget som det højeste punkt.
Det antikke Grækenland skabte demokrati, filosofi, videnskab og matematik, drama og teater samt de olympiske lege. Det er derfor, at andre sprog bruger mange græske ord. Grækenland er en parlamentarisk republik, hvor lederen af det parti, der har flest pladser i parlamentet, er premierminister. Landet har en præsident, men hans beføjelser er ceremonielle. Han er statsoverhoved, ikke regeringschef, på samme måde som konger og dronninger fungerer i konstitutionelle monarkier, og han vælges af parlamentet og ikke af folket. Landets økonomi er den højeste i Balkanregionen, selv om det står over for finansielle vanskeligheder på grund af en græsk statsgældskrise. Landet var besat af det osmanniske rige indtil 1821.
Grækenland er kendt for sin rige historie.
Makedonien-regionen i Grækenland var det gamle kongerige Makedonien (undertiden kaldet Makedonien).
Det var Alexander den Stores imperium. Det antikke Grækenland bestod af en række bystater med hver sin forfatning. Athen, Sparta og Korinth er eksempler på bystater.
Det officielle sprog i Grækenland er græsk, som tales af 99 % af befolkningen og 90 % af befolkningen samt af Republikken Cypern. Det identificerer sig som kristent ortodoks. Mange grækere forstår også engelsk, fransk og tysk, som der undervises i i skolerne. Grækenland var et af FN's stiftende medlemmer, blev medlem af NATO i 1952, blev medlem af Den Europæiske Union i 1981 og indførte euroen i 2001. På grund af den store turistindustri, den stærke skibsfart og dets geostrategiske betydning klassificeres landet nogle gange som en mellemmagt.
Geografi og klima
Grækenland dækker et areal på omkring 131.957 km² og ligger i Sydeuropa. Landet har en lang kystlinje og består af et fastland samt en stor øgruppesamling: mere end 6.000 øer og holme, hvoraf omkring 227 er beboede. De største øer er Crete (Kreta), Euboea (Evia), Rhodos og Korfu. Fastlandet opdeles traditionelt i regioner som Makedonien, Thessalien, Epirus, det centrale Grækenland og Peloponnes.
80 % af landet er bjergrigt; det højeste punkt er Olympusbjerget på 2.918 meter. Klimaet er typisk mediterrant langs kysterne med varme, tørre somre og milde, fugtige vintre, mens indlandsområder og højder kan være betydeligt koldere og få snemængder om vinteren.
Historie – kort oversigt
Grækenlands historie strækker sig fra palæolitiske bosættelser til klassisk antik tid, hvor bystater som Athen og Sparta lagde grunden til mange elementer i vestlig kultur: demokrati, filosofi, videnskab, teater og sport (de olympiske lege). Efter Alexander den Stores felttog (4. århundrede f.Kr.) bredte den hellenistiske kultur sig over store dele af Mellemøsten og Nordafrika.
I de følgende århundreder blev Grækenland en del af det romerske og senere det byzantinske rige. Fra cirka 1453 til begyndelsen af 1800-tallet var store dele af det græske område under osmannisk styre. Den moderne græske stat opstod efter uafhængighedskrigen 1821–1829; den internationale anerkendelse fulgte i 1830. I det 20. århundrede gennemgik landet politiske omvæltninger, en nazitysk besættelse under 2. verdenskrig, borgerkrig i 1940'erne, en periode med militært styre 1967–1974 og efterfølgende genindførelse af republikken i 1974.
Politik og administration
Grækenland er en parlamentarisk republik. Parlamentet, Vouli ton Ellinon, er et etkammer-system med 300 medlemmer. Presidenten er statsoverhoved med primært ceremonielle funktioner, mens regeringschefen er premierministeren, som leder den udøvende magt. Landet er administrativt opdelt i 13 regioner (periferier), der igen er underopdelt i unitære myndigheder.
Økonomi
Økonomien er domineret af servicesektoren, især turisme og skibsfart, men også handel, fødevareproduktion og let industri spiller en rolle. Grækenland har verdens én af de største handelsflåder målt i tonnage, og havne som Piraeus er vigtige for både gods- og passagertrafik. Landet blev hårdt ramt af en gældskrise efter 2009 med omfattende spareprogrammer og internationale hjælpepakker; der er siden sket en gradvis stabilisering og vækst, men udfordringer såsom høj offentlig gæld og arbejdsløshed har præget de seneste år.
Sprog, religion og demografi
Det officielle sprog er græsk, talt af størstedelen af befolkningen. Der findes dialekter og regionale varianter, inklusive kreta-dialekter og demotisk græsk. Mange grækere lærer fremmedsprog i skolerne, især engelsk, fransk og tysk.
Religion spiller en vigtig rolle i offentlig og privat kultur: størsteparten identificerer sig med den kristne ortodokse kirke. Der findes også anerkendte minoriteter, herunder muslimske grupper i det nordøstlige Thrakiens område, samt små jødiske samfund i byer som Athen og Thessaloniki.
Befolkningen er på omkring 10–10,5 millioner mennesker (seneste skøn), med koncentrationer i Attika-regionen omkring Athen samt i større byer som Thessaloniki.
Kultur og arv
Grækenland har et rigt kulturarv med mange UNESCO-verdensarvssteder: Akropolis i Athen, Delphi, Olympia, Meteora, og Knossos på Kreta blandt andre. Landets arv fra antikken influerer stadig filosofi, kunst, politik og videnskab globalt.
Kulinarisk er græsk mad kendt for olivenolie, frisk fisk, friske grøntsager, mejeriprodukter som feta og retter som moussaka, souvlaki og tzatziki. Musikalsk spænder traditioner fra folkemusik og rebetiko til moderne pop og klassisk musik. Højtider som påske (den ortodokse påske) og lokalefester (panigyria) er centrale for folkeliv og turisme.
Turisme, infrastruktur og natur
Turismen er en hjørnesten i økonomien: før COVID-19 modtog Grækenland årligt omkring 30 millioner internationale besøgende, tiltrukket af sol, strande, kulturarv og gastronomi. Øer som Santorini, Mykonos, Rhodos og Kreta er populære, ligesom historiske og naturskønne områder som Zagori og Samaria-kløften på Kreta.
Infrastruktur inkluderer internationale lufthavne i Athen og større øer, moderne motorveje i dele af fastlandet samt havneforbindelser mellem øer og til udlandet. Piraeus er et af Middelhavets største containers- og færgehavnecentre.
Natur, miljø og beskyttelse
Grækenland har stor biologisk mangfoldighed med klipper, skove, vådområder og marine habitater. Der findes flere nationalparker og beskyttede områder, fx Vikos–Aoös, Pindus og Samaria. Landet står over for miljøudfordringer som skovbrande, kysterosion og pres på vandressourcer i tørre perioder.
Afsluttende bemærkning
Grækenland er et land med en markant historisk betydning og levende nutid, hvor antikke ruiner møder moderne byliv. Dets geografiske placering, store ø-hav og kulturarv gør det til en central aktør i Middelhavsområdet både politisk, økonomisk og kulturelt.
Historie
Grækenlands historie er en af de rigeste i verden. Grækerne var en af de mest avancerede civilisationer. Grækenland er berømt for sine mange filosoffer, som Platon og Aristoteles, og konger som Alexander den Store og Leonidas. Grækenland siges at være demokratiets fødested, fordi bystater som Athen, der nu er Grækenlands hovedstad, var de første bystater, der valgte deres ledere og ikke havde konger. I Alexander den Stores tid blev der skabt et enormt græsk-makedonisk imperium, der strakte sig fra det nuværende Grækenland til Egypten og Iran og helt til Indiens grænser. På grund af den betydelige rolle, som den græske kultur spillede i denne periode, kaldes den hellenistiske periode (eller græsk dominerede periode). I løbet af denne periode blev det græske sprog Mellemøstens "lingua franca", hvilket betyder det sprog, som folk, der ikke taler det samme sprog, bruger til at kommunikere, ligesom engelsk i dag bruges som internationalt sprog.
Grækenland blev derefter styret af Romerriget, og mange hævder, at Rom erobrede Grækenland med sin hær, men at Grækenland erobrede Rom med sin kultur. Romerriget blev efter erobringen af Grækenland en civilisation, der er kendt som den græsk-romerske (eller græsk-romerske) civilisation. Da Romerriget brød sammen, blev grækerne den herskende klasse i det byzantinske imperium, og det græske sprog blev det officielle sprog i imperiet, som omfattede alle områderne omkring det østlige Middelhav. Det blev derefter besat af det osmanniske rige i en periode på 400 år. Nogle områder i Grækenland, som f.eks. landets næststørste by, Thessaloniki, var besat i 500 år og blev en del af Grækenland i begyndelsen af det 20. århundrede.
Den græske uafhængighedskrig begyndte i 1821, og Grækenland blev et uafhængigt land (en republik) i 1828. I 1832 blev Grækenland gjort til et kongerige af Det Forenede Kongerige og Rusland under det tyske Wittelsbach-dynasti.
I 1912 deltog Grækenland i Balkankrigene, hvor det vandt mange af de områder, som landet nu består af, f.eks. det græske Makedonien og øerne i Det Ægæiske Hav. Grækenland kæmpede i både Første og Anden Verdenskrig på de allieredes side. Under Første Verdenskrig blev Grækenland delt i to lande, staten Thessaloniki i nord og staten Athen i syd. Begge lande gjorde krav på at være Grækenlands legitime regering, men staten Thessaloniki fik støtte fra de allierede. Landet blev genforenet i 1917, da kongen abdicerede. I 1920 udvidede Grækenland sig igen og nåede kortvarigt sin maksimale størrelse. De områder, som landet havde vundet i Tyrkiet, blev givet tilbage til Tyrkiet i Lausanne-traktaten fra 1923, men Grækenland beholdt Vestthrakien. Kongen vendte tilbage i 1935, og Grækenland var under et fascistisk diktatur fra 1936 til 1941 og var venligt indstillet over for de allierede, da det blev invaderet af Nazityskland.
Grækenlands Makedonien-region er kendt for sin rige historie, Det gamle kongerige Makedonien (undertiden kaldet Makedonien) var Alexander den Stores imperium.
I 1940 blev Grækenland invaderet af Italien, men besejrede invasionen. Dette var den første sejr for et allieret land over en aksemagt. Efter dette besluttede Hitler at angribe Grækenland tidligere end planlagt. Tyskland invaderede den 6. april 1940 og indtog Grækenlands næststørste by Thessaloniki den 9. april, mens Athen blev erobret den 27. april. De fleste kampe sluttede med slaget ved Kreta. Grækenland led store skader i krigen.
Mellem 1946 og 1949 udkæmpede grækerne en borgerkrig. Kampene stod mellem kommunisterne og de folk, der støttede kongen, som også fik støtte fra Det Forenede Kongerige og USA. Krigen efterlod landet ødelagt og befolkningen meget fattig.
I 1967 overtog militæret kontrollen med landet og begrænsede demokratiet. Der blev afholdt frie valg igen syv år senere, og grækerne stemte for at sende kongen væk og erklærede republik i 1974. Grækenland blev medlem af Den Europæiske Union i 1981. Grækenland havde oplevet en hurtig vækst i 1990'erne, men nogle af landets økonomiske statistikker blev ændret, så de fremstod mere korrekte, end de var, da regeringen havde løjet med hjælp fra banker fra USA. I 2004 var Grækenland vært for de olympiske lege for anden gang. Siden 2009 har Grækenland befundet sig i en økonomisk krise, som også er ved at blive en politisk krise.
Parthenon i Athen.
Grækenland var større i 1920, end det er i dag.
Grækenlands topografi
Politik
Det er ikke en føderal stat som USA, men en enhedsstat som Det Forenede Kongerige. Det styres af et parlament, det græske parlament (eller det græske parlament på engelsk), som har 300 medlemmer. Det er en parlamentarisk republik, hvilket betyder, at præsidenten, i modsætning til i USA, har meget få beføjelser. Den person, der har ansvaret for Grækenlands regering, er premierministeren.
Grækenland var et kongerige i det meste af sin historie som selvstændig nation. Det blev officielt den tredje græske republik (eller den tredje græske republik på engelsk) i 1975, da monarkiet blev afskaffet ved en folkeafstemning.
Grækenland var under et militærdiktatur mellem 1966 og 1975. Der var demonstrationer af studerende på universiteterne i hele Grækenland i 1973, men de blev undertrykt af regimet, som med magt stoppede protesterne. Diktaturet brød sammen efter invasionen af Cypern og overdrog magten til Constantine Karamanlis.
Der er mange politiske partier i Grækenland, men kun syv er repræsenteret i det græske parlament. Indtil 2015 var der kun to politiske partier, der dannede regering, nemlig PASOK (som er socialdemokratisk) og Nyt Demokrati (ND, som er konservativt). Den regering, der blev afsat ved valget i 2015, blev ledet af PASOK, DIMAR OG ND. Andre partier omfatter kommunistpartiet, venstrefløjspartiet SYRIZA, det nationalistiske parti og andre. SYRIZA, der ledes af Alexis Tsipras, vandt parlamentsvalget i 2015, der blev afholdt den 25. januar samme år, og indgik en koalitionsregering med det lille højrefløjsparti Grækenlands Uafhængige.
Det Nye Demokratiske Parti vandt valget i 2019.
Afdelinger
Grækenlands opdelinger kaldes "periferier". I januar 2011 var der 13 periferier i Grækenland. Periferierne er underinddelt i "perifere enheder", og tidligere var de kendt som "præfekturer", men præfekturer blev afskaffet i 2011. De mest befolkede periferier i Grækenland er Attika, hvor Grækenlands hovedstad, Athen, ligger, og Centralmakedonien, hvor Grækenlands næststørste by, Thessaloniki, ligger. Alle periferierne og deres hovedstæder er:
| 1. Attika - Athen | 8. Det nordlige Ægæerhav - Mytilene |
Periferien til Grækenland.
Det græske parlament befinder sig i Athen.
Demografiske data
Mennesker
Grækenland er et lille land sammenlignet med andre lande som f.eks. USA, Spanien, Italien, Det Forenede Kongerige og Rusland. Grækenlands befolkning anslås til at være over 11 millioner. De fleste mennesker i Grækenland er grækere, og de udgør 94 % af landets befolkning. Der er også mange albanere i Grækenland, og de udgør 4 % af befolkningen. Andre nationaliteter udgør yderligere 2 % af landet.
Den græske regering anerkender kun ét muslimsk mindretal i landet, nemlig det tyrkiske mindretal i regionen Vestthrakien, herunder Pomak- og Xoraxane-romaer, hvoraf størstedelen bor i byer som Xanthi og Komotini. Striden mellem Grækenland og Republikken Nordmakedonien har resulteret i, at Grækenland har nægtet at anerkende eksistensen af et makedonsk mindretal. Folketællingen i 2001 viste kun 747 borgere fra Republikken Nordmakedonien i Grækenland. Republikken Nordmakedonien siger, at der højst er 300.000 etniske makedonere i Grækenland, men Grækenland siger, at hvis der findes et mindretal i landet, vil det ikke være mere end 30.000 mennesker i den nordlige del af landet, nær grænsen til Republikken Nordmakedonien. Dette støttes også af internationale organisationer.
Græsk flag
Det græske flag blev officielt vedtaget i 1828 som et civilt og statsligt flag (et flag, der kun må bruges på både og skibe) og som et nationalflag, når det flages uden for Grækenland, f.eks. på ambassader. Et andet flag (hvidt kors på et blåt felt) blev brugt som landflag i Grækenland fra 1828 til 1969 og fra 1975 til 1978. I 1978 blev det nuværende flag nationalflaget, og det ældre landflag blev afskaffet.
Der er mange teorier om oprindelsen af flagets farve. En siger, at blå repræsenterer farven på havet og hvidt repræsenterer bølgerne, og andre siger, at hvidt repræsenterer bølgerne og blåt repræsenterer himlen, hvidt repræsenterer renhed og løsrivelse fra tyranni og blåt repræsenterer Grækenland. Der er ni striber på flaget, som ifølge legenden repræsenterer de ni stavelser i sætningen "Ελευθεθερία ή Θάνατος", der betyder "frihed eller død". Korset står for kristendommen.
Det græske flag er blåt og hvidt.
Økonomi
Grækenland er et kapitalistisk land, ligesom USA og Frankrig. Grækenland har det største antal handelsskibe (en "handelsflåde") i verden. Turismen er også en vigtig indtægtskilde for Grækenland. I det 20. århundrede havde Grækenland sin egen valuta, men bruger nu euroen ligesom de fleste andre lande i Det Europæiske Fællesskab.
Grækenland har indført nogle velfærdsstatspolitikker, såsom offentlig sundhedspleje og gratis uddannelse, ligesom mange andre europæiske lande. Grækenland har imidlertid ikke opkrævet nok skatter til at betale for dem. Især pensionssystemet er dyrt.
Dette bringer Grækenland i en meget vanskelig situation, da landet har akkumuleret en gæld på omkring 350 mia. euro eller en gæld på 170 procent af landets samlede BNP. Grækenland har også et handelsunderskud, hvilket betyder, at landet køber flere ting, end det sælger. Landet skærer i omkostningerne og beder om lån for at undgå konkurs.
De penge, der anvendes i Grækenland, kaldes euroen.
Turisme
Omkring 30 millioner turister besøger Grækenland hvert år. Det er mere end hele landets befolkning. For at kunne betjene de mange turister har Grækenland mange internationale lufthavne. Turismen tegner sig også for mere end 20 % af det græske BNP.
Relaterede sider
- Grækenland ved de olympiske lege
- Grækenlands fodboldlandshold
- Liste over græske øer
- Liste over floder i Grækenland
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Grækenlands hovedstad?
A: Hovedstaden i Grækenland er Athen.
Spørgsmål: Hvilke lande grænser op til Grækenland?
A: Grækenland grænser op til Albanien, Nordmakedonien og Bulgarien mod nord og Tyrkiet mod øst.
Sp: Hvilke have grænser op til det græske fastland?
Svar: Det Ægæiske Hav ligger øst og syd for det græske fastland, mens Det Ioniske Hav ligger vest for det græske fastland. Begge dele er en del af det østlige Middelhav.
Spørgsmål: Hvor stor en procentdel af Grækenland er bjergrigt?
Svar: 80 % af landet er bjergrigt.
Spørgsmål: Hvem var Alexander den Store?
Svar: Alexander den Store var en konge fra det gamle Makedonien, som etablerede et imperium, der strakte sig over store dele af Europa og Asien i oldtiden.
Spørgsmål: Hvor mange sprog taler grækerne?
Svar: 99 % af grækerne taler græsk som deres modersmål, mens 90 % også forstår engelsk, fransk og tysk, som der undervises i i skolerne.
Sp: Hvornår blev Grækenland medlem af NATO?
Svar: Grækenland blev medlem af NATO i 1952.
