Hvad er De Forenede Nationer (FN)? Formål, historie og medlemslande

Lær om FN: historie, formål, struktur og alle 193 medlemslande. Få klar indsigt i hvordan De Forenede Nationer arbejder for fred, menneskerettigheder og globalt samarbejde.

De Forenede Nationer (FN) er en organisation mellem lande, der blev oprettet den 24. oktober 1945 for at fremme det internationale samarbejde. Den blev oprettet for at erstatte Folkeforbundet efter Anden Verdenskrig og for at forhindre en ny konflikt. Da FN blev grundlagt, havde det 51 medlemsstater; nu er der 193. De fleste nationer er medlemmer af FN og sender diplomater til hovedkvarteret for at holde møder og træffe beslutninger om globale spørgsmål.

De Forenede Nationers mål er:

• At bevare international fred og sikkerhed gennem konfliktforebyggelse, konflikthåndtering og fredsbevarende operationer.
• At udvikle venlige forhold mellem nationer baseret på lighed mellem stater og respekt for folkeretten.
• At løse internationale problemer af økonomisk, socialt, kulturelt eller humanitært indhold og fremme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle.
• At være et centrum for samordning af samarbejde mellem nationerne om globale udfordringer som klima, sundhed, fattigdom og humanitære kriser.

Historie og baggrund

FN blev grundlagt efter vedtagelsen af FN-pagten (Charter of the United Nations) i San Francisco i 1945. Organisationen voksede frem af erfaringerne fra Folkeforbundet, hvis manglende evne til at forhindre aggression før Anden Verdenskrig førte til ønsket om en stærkere og mere effektiv international organisation. 24. oktober markeres hvert år som FN-dag.

Organisation og hovedorganer

• Generalforsamlingen: Alle medlemslande er repræsenteret; diskuterer og vedtager resolutioner om brede spørgsmål som budget, udvikling og internationale standarder.
• Sikkerhedsrådet: Ansvarligt for fred og sikkerhed. Har 15 medlemmer, herunder 5 faste medlemmer med veto-ret: USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig.
• Økonomisk og Socialt Råd (ECOSOC): Koordinerer FN's arbejde inden for økonomi, samfund og udvikling og arbejder tæt sammen med FN's specialiserede agenturer.
• Sekretariatet: Ledet af generalsekretæren, som administrerer organisationens daglige arbejde og gennemfører Generalforsamlingens og Sikkerhedsrådets beslutninger.
• Den Internationale Domstol (ICJ): FN's retsinstans, der afgør tvister mellem stater og afgiver rådgivende udtalelser.
• Formynderrådet: Oprindeligt oprettet for at overvåge administrationen af formynderskabsområder; dets arbejde er i det væsentlige afsluttet.

Medlemskab og optagelse

Et land bliver medlem af FN ved anbefaling fra Sikkerhedsrådet og efterfølgende godkendelse af Generalforsamlingen. Medlemskab er bredt udbredt: 193 suveræne stater er i dag medlemmer. Der findes også observatørstatus (fx Vatikanstaten og Palæstina), som giver mulighed for deltagelse uden stemmeret.

Sprog, hovedkvarter og regionale kontorer

FN har seks officielle sprog: arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk. Hovedkvarteret ligger i New York (USA). Der er også større kontorer i Geneve, Wien og Nairobi samt mange regionale og nationale kontorer verden over.

Finansiering

FN finansieres gennem en kombination af obligatoriske bidrag (assessed contributions) fra medlemslandene til det almindelige budget og Sikkerhedsrådets fredsbevarende budget, samt frivillige bidrag til specialprogrammer og nødhjælpsarbejde. Fordelingen af bidragene afspejler medlemslandenes økonomiske evne.

Fredsskabende og humanitært arbejde

FN har gennemført mange fredsbevarende operationer (blue helmets) for at stabilisere konfliktramte områder, hjælpe med valg, beskytte civile og støtte fredsprocesser. FN spiller også en stor rolle i humanitær bistand, beskyttelse af flygtninge (via UNHCR), katastrofeberedskab og sygdomsbekæmpelse (fx gennem WHO).

Specialiserede agenturer og programmer

FN-systemet omfatter en række agenturer og programmer, der arbejder med specifikke områder, fx:

• WHO (Verdenssundhedsorganisationen)
• UNICEF (børnefond)
• UNESCO (uddannelse, videnskab og kultur)
• UNDP (udviklingsprogram)
• UNHCR (flygtningehjælp)
• Verdensbanken og IMF, som samarbejder med FN om økonomisk udvikling (tilknyttede institutioner i det bredere FN-system)

Mål og moderne prioriteringer

FN leder arbejdet med Verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG'erne), 17 mål vedtaget i 2015 med målsætningen om at udrydde fattigdom, beskytte planeten og sikre velstand for alle inden 2030. Andre prioriterede områder inkluderer klimaindsats, menneskerettigheder, ligestilling og bekæmpelse af pandemier.

Kritik og udfordringer

• Beslutningsprocessen kan være langsom, især når Sikkerhedsrådets faste medlemmer udøver veto.
• Organisationen kritiseres nogle gange for ineffektivitet, bureaukrati og manglende gennemførelse af resolutioner.
• Finansiering og ubalancer i indflydelse mellem rige og fattigere lande er vedvarende problemstillinger.

Betydning og resultater

Selvom FN ikke altid kan forhindre alle konflikter, har organisationen bidraget væsentligt til:

• At skabe internationale rammer for samarbejde og rettigheder (fx menneskerettighedskonventioner).
• At koordinere humanitær hjælp og fremskynde udviklingsindsatser.
• At mægle i konflikter og støtte fredsbevarende missioner.
• At sætte globale dagsordener som klima, sundhed og bæredygtig udvikling.

FN er dermed en central aktør i det internationale system — et forum hvor lande mødes for at drøfte og finde løsninger på fælles udfordringer, selv om organisationen også står over for krav om reformer for at kunne tackle 2000-tallets komplekse problemer mere effektivt.

Søg efter bogstav