Antarktis - Sydpolen, isdække, forskning og dyreliv
Antarktis: Sydpolens isdække, unikt dyreliv og banebrydende forskning—opdag klimaindsigt, pingviner, sæler og internationale forskningsstationer.
Antarktis er Jordens sydligste kontinent. Det ligger på Sydpolen og næsten fuldstændigt syd for den antarktiske cirkel. Omkring Antarktis ligger det sydligeocean, som spiller en afgørende rolle for det globale klima og havstrømme. Antarktis er det femtestørste kontinent efter Asien, Afrika, Nordamerika og Sydamerika. Omkring 99 % af kontinentet er dækket af is, og denne is kapper er i gennemsnit mindst 1,6 kilometer tyk. Islaget indeholder langt størstedelen af Jordens ferskvand og påvirker verdenshavene; hvis hele Antarktis smeltede, ville havniveauet stige med mange titalls meter.
Klima, landskab og isdække
Antarktis er det koldeste, tørreste og mest blæsende kontinent. På grund af den store iskappe er gennemsnitshøjden over havet højere end på andre kontinenter, hvilket bidrager til det ekstreme klima. Antarktis klassificeres ofte som en ørken — den årlige nedbør er meget lav, typisk omkring 200 mm (8 tommer) ved kysterne og langt mindre inde i landet. Temperaturen kan falde til under −80 °C i indlandsområder, mens kystområder om sommeren kan nå temperaturer over frysepunktet.
Isdækket består af en kontinental iskappe, der danner gletcher og iskyster, samt ishylder—tykke, flydende plader af is, der flyder ud over havet. Nogle ishylder er sårbare over for opvarmning og har oplevet kollaps (fx Larsen B), hvilket kan accelerere udstrømningen af indlandsis. Under iskappen findes også interessante geologiske formationer og subglaciale søer, såsom Lake Vostok, som er isoleret fra atmosfæren i millioner af år.
Dyreliv og plantevækst
Selvom forholdene er barske, lever der specialiserede arter i og omkring Antarktis. Kun organismer, der er tilpasset kulde og ekstreme forhold, kan overleve.
- Pingviner: flere arter, bl.a. kejserpingvinen og adeliepingvinen, findes i store kolonier ved kysten.
- Sæler: arter som weddellsæl, krabbeædersæl, elefantsæl og leopard-sæl jager i de omkringliggende farvande.
- Hvaler og havfugle: hvaler (fx pukkelhval og blåhval) og fugle som albatrosser og petreller udgør vigtige dele af fødenetværket.
- Smådyr og mikroorganismer: nematoder, tardigrader, mider og forskellige mikroorganismer findes i jorden, sneen og under isen.
- Plantevækst: plantelivet er sparsomt men inkluderer græs og buske i de mildere maritime områder, alger, lav, svampe og bakterier. På de mest frodige steder findes også de to vaskulære planter, der kan vokse i Antarktis.
Fødekæden i Antarktis afhænger i høj grad af små krebsdyr som krill, som er en central fødekilde for mange fisk, fugle, sæler og hvaler.
Forskning og stationer
Antarktis er et globalt laboratorium for forskning inden for klima, glaciologi, biologi, astronomi og geologi. Den lange, stabile iskappe er særligt værdifuld til at udtage iskerner, som giver klimaarkiver tilbage i tiden. Der er ingen permanente civile bosættelser; i stedet findes der forskningsstationer, hvor mellem ca. 1.000 og 5.000 mennesker opholder sig i løbet af året afhængigt af sæsonen. Disse stationer drives af mange lande og samarbejder ofte om projekter — mere end 4.000 forskere fra forskellige nationer har deltaget i undersøgelser.
Eksempler på kendte stationer inkluderer Amundsen–Scott (ved Sydpolen), McMurdo (en af de største logistiske baser), Palmer, Rothera, Davis, Mawson og Scott Base. Forskningen dækker blandt andet atmosfærisk kemi (ozonlaget), havbiologi, isdynamik og astrofysik (klar, stabil luft gør Antarktis attraktivt til visse observationer).
Historie og traktater
Den første kendte observation af kontinentet skete i 1820. I resten af det 19. århundrede var Antarktis kun sporadisk besøgt på grund af det fjendtlige miljø, de begrænsede ressourcer og isolationen. Den første officielle brug af navnet Antarktis som betegnelse for kontinentet tilskrives kartografen John George Bartholomew i 1890'erne.
Antarktis-traktaten blev underskrevet i 1959 af 12 lande og trådte i kraft i 1961. Traktaten fastsætter, at Antarktis kun må bruges til fredelige formål og videnskabelig forskning: militære aktiviteter, test af atomvåben og kommerciel minedrift er forbudt. Traktaten overvåger også territorialspørgsmål ved at sætte krav om, at eksisterende krav ikke udvides, mens nye krav ikke anerkendes. Siden 1959 har mange flere lande tilsluttet sig; i dag er parterne i traktaten talrige (over 50), og samarbejde om forskning og miljøbeskyttelse er en central del af rammeværket. Madrid-protokollen (1991) styrkede desuden miljøbeskyttelsen ved at forbyde mineraludvinding og udpege Antarktis som et "naturligt reservat viet til fred og videnskab".
Trusler, beskyttelse og forvaltning
Antarktis står over for flere trusler, hvoraf klimaændringer er den mest alvorlige. Opvarmning har været særlig tydelig på den antarktiske halvø, hvor ishylder har kollapset, og isen har trukket sig tilbage. Usikkerheder omkring stabiliteten af Vestantarktis' iskappe gør området til et centralt fokus for klimaforskning, fordi betydeligt issmasltning kan give stor havniveaustigning globalt.
Beskyttelsesindsatsen omfatter forvaltning af fiskeriet (fx gennem CCAMLR), oprettelse af Marine Protected Areas såsom Ross Sea-området, samt udpegning af Antarctic Specially Protected Areas (ASPAs) for at sikre sårbare økosystemer. Turisme foregår primært om sommeren og er reguleret for at minimere menneskelig påvirkning.
Hvorfor Antarktis er vigtigt
Antarktis har global betydning: isens tilstand påvirker havniveauet, havstrømmenes cirkulation formes af det sydlige oceans forhold, og klimaarkiver i iskerner giver uvurderlig viden om Jordens fortid. Dets særlige fredelige status og internationale samarbejde er også et unikt eksempel på, hvordan nationer kan arbejde sammen om naturbeskyttelse og videnskab.
Samlet set er Antarktis et ekstremt, men afgørende område for global økologi, klima og forskning. Den fortsatte videnskabelige overvågning og internationale forvaltning er vigtig for at forstå og beskytte dette fjerntliggende kontinent.
Antarktis
Geografi og geologi
Antarktis er dækket af en ca. fire kilometer tyk indlandsis. Under isen er det meste land, selv om ishylderne ligger over havet. De transantarktiske bjerge deler landet mellem det østlige Antarktis på den østlige halvkugle og det vestlige Antarktis på den vestlige halvkugle.
Antarktis har en række vigtige træk, der er skjult af isen. En af dem er Vostok-søen, som har været dækket af is i mindst 15 millioner år. Søen er 250 km lang og 50 km bred. En anden er den enorme Gamburtsev-bjergkæde, som er på størrelse med Alperne, men som er helt begravet under isen. Gamburtsev-bjergkæden har en nærliggende massiv riftdal, der minder om den østafrikanske Great Rift Valley. Det kaldes Lambert-systemet. Forskerne brugte radar, der kan fungere under is, til at undersøge hele Antarktis.
Et sammensat satellitbillede af Antarktis
Det gamle Antarktis
Forskere siger, at Antarktis tidligere lå meget længere mod nord og var meget varmere og flyttede sig til det sted, hvor det er nu, på grund af kontinentaldrift. Fra 2011 til 2013 indsamlede forskerne fossiler af frøer, vandliljer og haj- og rogetænder, som viser, at disse livsformer levede på Antarktis førhen. Frøfossilerne var omkring 40 millioner år gamle. Forskerne siger, at pungdyr, dyr, der opbevarer deres unger i poser, kan være startet i Sydamerika, vandret til et varmt gammelt Antarktis og derfra videre til Australien.
Livet i Antarktis
Planter
Der vokser kun få landplanter i Antarktis. Det skyldes, at Antarktis ikke har meget fugt (vand), sollys, god jordbund eller en varm temperatur. Planter vokser normalt kun i et par uger om sommeren. Der vokser dog mos, lav og alger. De vigtigste organismer i Antarktis er planktonet, som vokser i havet.
Dyr
En vigtig fødekilde i Antarktis er krill, som er en generel betegnelse for de små rejeagtige havkrebsdyr. Krill befinder sig nær bunden af fødekæden: de lever af fytoplankton og i mindre grad af zooplankton. Krill er en fødeform, der er velegnet til de større dyr, for hvem krill udgør den største del af deres kost. Hvaler, pingviner, sæler og endda nogle af de fugle, der lever i Antarktis, er alle afhængige af krill.
Hvaler er de største dyr i havet og i Antarktis. De er pattedyr, ikke fisk. Det betyder, at de indånder luft og ikke lægger æg. Der lever mange forskellige slags hvaler i havene omkring Antarktis. Hvalfangere har jagtet hvaler i hundredvis af år for at få kød og spæk. I dag foregår det meste af hvalfangsten i det antarktiske område.
Pingvinerne lever kun syd for ækvator. Der lever flere forskellige slags i og omkring Antarktis. De største af dem kan blive næsten 1,2 m høje og veje næsten 40 kg (100 pund). De mindste arter er kun omkring 30 cm høje. Pingviner er store fugle, der svømmer meget godt, men som ikke kan flyve. De har sort ryg og vinger med hvide forsider. Deres fjer er meget tæt pakket og danner et tykt dække. De har også et lag uldent dun under fjerene. Selve fjerene er belagt med en slags olie, som gør dem vandtætte. Et tykt lag spæk holder dem også varme. Pingviner spiser fisk og er hjemme i havet. De kommer op på land eller på isen for at lægge deres æg og opfostre ungerne. De bygger rede sammen i en stor gruppe.
Største landdyr
Det største dyr i Antarktis, der udelukkende lever på land, er en vingeløs myg.
Adelie-pingvinunger i Antarktis med MS Explorer og et isbjerg i baggrunden.
Historien om dens opdagelse
I lang tid havde folk troet, at der fandtes et stort kontinent langt mod syd på Jorden. De troede, at denne Terra Australis ville "afbalancere" landene i nord som Europa, Asien og Nordafrika. Folk har troet dette siden Ptolemæus' tid (1. århundrede e.Kr.). Han foreslog denne idé for at holde balancen mellem alle de kendte lande i verden. Billeder af et stort land i syd var almindelige på kort. I slutningen af det 17. århundrede opdagede man, at Sydamerika og Australien ikke var en del af det mytiske "Antarktis". Geograferne troede dog stadig, at Antarktis var meget større, end det i virkeligheden var.
De europæiske kort fortsatte med at vise dette ukendte land, indtil kaptajn James Cooks skibe HMS Resolution og Adventure krydsede Antarktiscirklen den 17. januar 1773 i december 1773. De krydsede den igen i januar 1774. Cook kom faktisk inden for ca. 121 km (75 miles) fra den antarktiske kyst. Han blev dog tvunget til at vende tilbage på grund af is i januar 1773.
De første bekræftede observationer af Antarktis blev foretaget af tre forskellige mænd. Ifølge forskellige organisationer så skibe, der blev ført af tre mænd, Antarktis i 1820. De tre mænd var Fabian von Bellingshausen (kaptajn i den russiske kejserlige flåde), Edward Bransfield (kaptajn i den kongelige flåde) og Nathaniel Palmer (en amerikansk sæljæger fra Stonington, Connecticut). Den første registrerede landing på Antarktis fastland blev foretaget af den amerikanske sælfanger John Davis. Han gik i land på Vestantarktis den 7. februar 1821. Nogle historikere er dog ikke sikre på denne påstand.
Folk begyndte at opdage forskellige dele af Antarktis og kortlægge dem. Det var et langsommeligt arbejde, fordi de kun kunne arbejde om sommeren. Til sidst blev der lavet et kort, og man begyndte at tale om at udforske landet og ikke kun havet. Det ville dog have været et meget hårdt arbejde. De ville være nødt til at bryde igennem isen, der var omkring Antarktis. Derefter skulle de lande på den og tage nok ting med ind, så de kunne leve af dem, mens de udforskede landet.
Den første seriøse udforskning af Antarktis var Nimrod-ekspeditionen, der blev ledet af Ernest Shackleton i 1907-09. De var de første til at bestige Mount Erebus og nå den magnetiske sydpol. Shackleton selv og tre andre medlemmer af hans ekspedition foretog flere første forsøg i december 1908 - februar 1909. De var de første mennesker, der krydsede Ross-isen og den transantarktiske bjergkæde (via Beardmore-gletsjeren). De var de første til at sætte foden på det sydpolære plateau.
Robert Falcon Scott, den mest kendte af alle opdagelsesrejsende, ønskede at blive den første mand til at nå Sydpolen. Samtidig startede et andet hold fra Norge under ledelse af Roald Amundsen. De kørte begge mod hinanden til Sydpolen, men i sidste ende vandt Amundsen, fordi han havde gjort god brug af sine slædehunde. Scott havde brugt ponyer og motorslæder, men da han nåede frem til Sydpolen, fandt han en besked fra Amundsen, som viste, at han havde slået Scott.
På vej tilbage mødte Scott og tre ledsagere en snestorm og frøs ihjel, mens de ventede på, at den skulle slutte. De mennesker, der fandt ham otte måneder senere, fandt også hans optegnelser og dagbog, som han havde skrevet indtil den dag, han døde.
Klimaændringerne og den globale opvarmning har vist sig at have virkninger på Antarktis, især på den antarktiske halvø. []
Mennesker
Der er ingen, der bor i Antarktis hele tiden. Folk, der tager til Antarktis, er der for at lære om Antarktis, så de fleste af de mennesker, der bor der, er forskere. De fleste bor på nationale videnskabelige stationer på kysten. Nogle baser ligger langt fra havet, f.eks. på Sydpolen. De studerer vejret, dyrene, gletsjerne og jordens atmosfære. Nogle forskere borer iskerner for at finde ud af, hvordan vejret var for længe siden. Folk, der arbejder i Antarktis, skal være forsigtige, for en snestorm kan starte når som helst og hvor som helst. Når de går langt væk fra deres shelter, skal de altid tage masser af mad med for en sikkerheds skyld.
I dag udforsker folk Antarktis ved hjælp af snescootere, som er hurtigere end hunde og kan trække tungere laster. Mange kommer til Antarktis blot for et kort besøg. Der er firmaer i Sydamerika, der har ferierejser til Antarktis, så folk betaler for at komme dertil med et skib. Nogle mennesker tager deres egne både.
Antarktis er større end Europa
Denne sneoverflade er det, som det meste af Antarktis' overflade ser ud.
Relaterede sider
- Liste over ubeboede områder
Relaterede sider
- Liste over floder i Antarktis
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det sydligste kontinent på Jorden?
A: Det sydligste kontinent på Jorden er Antarktis.
Spørgsmål: Hvor tyk er isen, der dækker det meste af Antarktis?
A: Isen, der dækker det meste af Antarktis, er i gennemsnit mindst 1,6 kilometer tyk.
Spørgsmål: Er der nogen, der bor permanent i Antarktis?
A: Nej, ingen mennesker bor permanent i Antarktis. Der bor dog mellem 1 000 og 5 000 mennesker året rundt på de videnskabelige stationer i Antarktis.
Spørgsmål: Hvilke dyr og planter findes der i Antarktis?
A: Blandt de dyr, der findes i Antarktis, kan nævnes pingviner, sæler, nematoder, tardigrader og mider. Plantelivet omfatter en del græs og buske, alger, lav, svampe og bakterier.
Spørgsmål: Hvornår blev kontinentet set for første gang?
Svar: Den første kendte observation af kontinentet fandt sted i 1820.
Spørgsmål: Hvornår blev Antarktis-traktaten underskrevet?
A: Antarktis-traktaten blev underskrevet i 1959 af 12 lande, og siden da har flere lande underskrevet den; indtil videre har 46 lande underskrevet den.
Søge