Nederlandene (Holland) – fakta, geografi, befolkning og sprog

"Nederlandene" betyder "de lave lande". Landet hæver sig i gennemsnit kun 1 meter over havniveau. En tredjedel af landet ligger under havniveau. Nederlandene kaldes også - fejlagtigt - for Holland. Holland er et meget rigt område (to provinser) i den vestlige del af Nederlandene, hvilket er årsag til, at folk bliver forvekslet. De fleste mennesker, der ikke bor i den vestlige del af Holland, bryder sig ikke om, at man kalder landet Holland. Navnet "Holland" stammer fra det gamle hollandske ord "Holt land", som betyder "skovland". Holt blev til sidst ændret til hout, det nuværende hollandske ord for træ.

I slutningen af middelalderen forenede hertugerne af Bourgogne, et land, der i dag er en del af Frankrig, sytten områder. Disse områder blev kaldt Nederlandene. Da en hertugs datter giftede sig med Maximilian I, den hellige romerske kejser, i 1477, blev Nederlandene en del af Spanien. I det 16. århundrede blev mange hollændere protestanter. Spaniens konge brød sig ikke om det, han ville have, at alle hollændere skulle være romersk-katolske. Det brød det nederlandske folk sig naturligvis ikke om, og efter voldsomme overgreb fra spansk side startede de en krig mod Spanien i 1568, også på grund af beskatning. Krigen varede indtil 1648, og derfor kaldes den for den firsårige krig. En vigtig leder af hollænderne i denne krig var Willem van Oranje (Willem af Oranje), også kaldet Vilhelm den tavse.

I 1648 sluttede Nederlandene og Spanien fred. Hollænderne fik lov til at beholde alle de områder, de havde erobret. Den del af Nederlandene, som ikke blev erobret af hollænderne, forblev en del af Spanien. Senere blev denne del til landet Belgien.

Da Nederlandene blev selvstændigt, var det et meget specielt land. Dengang blev næsten alle lande i Europa regeret af en konge, men Nederlandene var en republik. Nederlandene bestod af syv provinser, som blev styret af de store byer. Byerne blev styret af kommunen, som bestod af rige civile. Tilsammen blev disse provinser styret af en stadtholder, en meget magtfuld mand, men sammenlignet med kongerne i andre europæiske lande havde han meget mindre magt.

I det 17. århundrede var Nederlandene det rigeste og et af de mest magtfulde lande i verden. Derfor kalder hollænderne det 17. århundrede for guldalderen. Deres hollandske imperium havde kolonier over hele verden. En vigtig koloni var Ostindien, som i dag hedder Indonesien. De havde også kolonier i Caribien, ligesom de andre europæiske imperier. De startede også New Netherland, som nu hedder New York. Nederlandene kæmpede ofte krige mod andre europæiske lande, især de engelsk-hollandske krige mod England. Michiel de Ruyter, en hollandsk admiral, blev en hollandsk helt, da han besejrede den engelske flåde tæt på London.

I det 18. århundrede blev Nederlandene fattigere. Mange mennesker gav regeringscheferne, de såkaldte stadtholders, skylden for dette. Mange mente, at de havde for meget magt, og ønskede, at de skulle væk. I 1789 afsatte (skaffede sig af med) det franske folk deres konge. Franske hære angreb også andre lande for at afsætte deres ledere. I 1795 angreb de Nederlandene. Statholder William V måtte flygte til England. Nederlandene blev omdøbt til Bataviske Republik og blev et demokrati. Men franskmændene var ikke tilfredse (tilfredse) med den nederlandske hersker, så i 1806 gjorde den franske kejser Napoleon sin bror Louis Bonaparte til konge af Nederlandene. Louis blev populær i Nederlandene, men kejseren var igen ikke tilfreds med ham, så i 1810 blev Nederlandene en del af Frankrig.

I 1815 blev Napoleon besejret, og Nederlandene blev uafhængigt igen. De europæiske landes herskere mente, at det var en god idé at gøre Nederlandene stærkere, så de kunne modstå en ny fransk invasion. Derfor blev Belgien og Luxembourg føjet til Nederlandene. Vilhelm I, søn af statholder Vilhelm V, blev konge. Nogle belgiere brød sig ikke om deres hollandske konge. I 1830 gjorde de oprør. Vilhelm sendte en hær af sted. Han var meget stærkere end belgierne, men efter ti dage sendte franskmændene en hær til støtte for dem. I 1831 valgte belgierne deres egen konge, og Belgien blev et uafhængigt land.

Nogle mennesker mente igen, at den hollandske konge havde for meget magt. De ønskede at give ham mindre magt og selv at vælge regeringen. I 1848 var der voldsomme oprør mod kongerne i mange europæiske lande. Den hollandske konge var bange for, at det samme ville ske i Nederlandene. Derfor lod han Johan Rudolf Thorbecke skrive en forfatning. Fra da af fik folk lov til at stemme. I begyndelsen var det kun rige mænd, der fik lov til at stemme. Fra 1919 fik alle voksne lov til at stemme.

Under Første Verdenskrig deltog Nederlandene ikke i kampen og blev ikke invaderet. Nederlandene ønskede også at forblive neutrale i Anden Verdenskrig, men i 1940 blev landet invaderet og besat af Tyskland. Ligesom i andre lande, som de havde besat, begyndte de tyske myndigheder at dræbe jøder. Anne Frank var en jødisk pige, som boede i Nederlandene. Hendes familie gemte sig for nazisterne, og hun skrev dagbog. Hun døde i en nazistisk koncentrationslejr, og hendes dagbog blev berømt.

I 1944 befriede de amerikanske, canadiske, polske og britiske hære de sydlige dele af Nederlandene fra den nazistiske besættelse. De ønskede at krydse Rhinen i Operation Market Garden for at befri resten af landet, men de blev besejret. Det tog indtil maj 1945, før hele landet var befriet. I løbet af de fem år under den nazistiske besættelse var 250.000 mennesker døde i Nederlandene.

Kort efter krigen erklærede Indonesien sin uafhængighed. Hollænderne sendte soldater til at kæmpe i Indonesien. Efter at andre lande, herunder USA, havde bedt hollænderne om at forlade Indonesien, gjorde de det endelig i 1949.

Efter krigen blev Nederlandene et af de rigeste lande i verden. I 2004 sagde FN, at Nederlandene var det femte bedste land at leve i.

Nederlandene er et konstitutionelt monarki. Det betyder, at landet har en konge, men at den reelle magt ligger i hænderne på et parlament, som vælges af det nederlandske folk. Alle nederlændere, der er mindst 18 år gamle eller ældre, har stemmeret. Det nederlandske parlament består af to kamre: Andetkammeret (nederlandsk: Tweede Kamer, det er Repræsentanternes Hus, der vælges hvert fjerde år) og Førstekammeret (nederlandsk: Eerste Kamer, det er Senatet, der vælges af provinsernes politikere hvert fjerde år). Efter valget til Andetkammeret danner de partier, der har fået et flertal af stemmerne, et kabinet. Kabinettet består af en premierminister og flere andre ministre og viceministre. Den nuværende regering er det liberal-kristendemokratiske fjerde Rutte-kabinet, der består af VVD-, D66-, CDA- og CU-politikere. Premierminister er Mark Rutte (VVD).

Det seneste parlamentsvalg blev afholdt den 17. marts 2021. Vinderne var liberale partier som VVD (også det største parti), D66 (næststørste parti) og Volt samt populistiske partier som FVD og JA21. Tabere var venstrefløjspartier som SP og GL, det kristeligt demokratiske parti CDA, det populistiske parti PVV og ældrepartiet 50+.

Nederlandene er kendt for tolerance i politik. Nederlandene er det eneste land, hvor bløde stoffer ikke betragtes som helt ulovlige. Desuden er Nederlandene et af de få lande, der tillader ægteskab mellem personer af samme køn, eutanasi og prostitution i et vist omfang.

Yderligere oplysninger: Yderligere oplysninger: Politik i Nederlandene.

Nederlandene er opdelt i provinser og kommuner.

Provinser

I Nederlandene er der 12 provinser:

Disse provinser ligger alle i den del af Nederlandene, der ligger i Europa. Landet omfatter også tre særlige kommuner i Caribien: Bonaire, Saba og Sint Eustatius. De er ikke en del af nogen provins, men er tilsammen kendt som de Caribiske Nederlandene. Nederlandene (både den europæiske del og de vestindiske Nederlandene) udgør sammen med Aruba, Curaçao og Sint Maarten, der også ligger i Caribien, en suveræn stat kaldet Kongeriget Nederlandene.

Da kongeriget blev dannet i 1954, blev territorierne i Caribien en del af De Nederlandske Antiller. På det tidspunkt omfattede det også Surinam i Sydamerika, som blev et selvstændigt land i 1975. Aruba forlod Antillerne i 1986, og Curaçao og Sint Maarten gjorde det samme i 2010. Resten af øerne blev derefter Caribien-Nederlandene, som er en del af det egentlige Nederlandene.

Kommuner

Nederlandene har 344 kommuner (2022) og desuden tre særlige kommuner i det såkaldte Caribiske Nederlandene.

Næsten hvert år falder antallet af kommuner.

Byer

Byerne er faktisk ikke en underafdeling af Nederlandene. Byer er også kommuner eller udgør en del af kommuner.

Dette er en liste over byer/kommuner med over 120.000 indbyggere.

}}

For alle kommuner med flere befolkningstal,
se: Se listen over kommuner med flere indbyggere: Liste over kommuner i Nederlandene.

Faktisk blev en stor del af Nederlandene (provinsen Flevoland) skabt af det sand, der kom fra de mange floder, der flød gennem landet. De vigtigste hollandske floder er Rhinen, Maas, IJssel og Scelt. En stor del af Nederlandene ligger under havets overflade. Det skyldes, at hollænderne har tørlagt mange søer og dele af havet og skabt polder. Derfor er der et ordsprog, der siger: "Gud skabte jorden, men hollænderne skabte Nederlandene". Det gør Nederlandene meget fladt. I den sydøstlige del af Nederlandene, i Limburg, er der nogle bakker. Derfor er denne region en turistattraktion for mange hollændere. Det højeste punkt i den europæiske del af Nederlandene, Vaalserberg, ligger 323 meter over havets overflade. Det højeste punkt i både selve Nederlandene og Kongeriget Nederlandene er Mount Scenery på den caribiske ø Saba med 887 meter.

Nederlandene er et lille fladt land; ca. 300 km fra nord til syd og ca. 170 km fra øst til vest. Det har et oceanisk klima (Cfb i Köppens klimaklassifikation).

Nederlandene er et lille land, men der bor mange mennesker. Det er et af de mest tætbefolkede lande i verden.

De fleste mennesker i Nederlandene taler nederlandsk. I Friesland taler omkring 200.000 mennesker frisisk. Frisisk er det sprog, der har størst lighed med engelsk. Nogle nederlændere taler dialekter. De saksiske dialekter, der tales i den nordøstlige del af Nederlandene, ligner i nogen grad plattysk.

Ifølge en undersøgelse fra 2006 er 25 % af nederlænderne kristne og 3 % tror på en anden organiseret religion som f.eks. jødedom, islam eller hinduisme. Seksogtyve procent er "ubundne åndelige" (har deres egen tro og er ikke bundet til en religion). De øvrige 44 % er ikke religiøse.

Nederlandse Spoorwegen (engelsk: Dutch Railways) eller NS er den største passagerjernbaneoperatør i Nederlandene. Jernbaneinfrastrukturen vedligeholdes af netværksforvalteren ProRail, som blev udskilt fra NS i 2003. Godstjenesterne, som tidligere blev drevet af NS Cargo, blev i 2000 fusioneret med DB Schenker-koncernen.

NS kører 4.800 planlagte tog dagligt. Desuden udbyder NS internationale jernbanetjenester fra Nederlandene til andre europæiske destinationer og har gennem sit datterselskab Abellio koncessioner på en række udenlandske jernbanemarkeder, f.eks. Abellio Greater Anglia, Merseyrail og ScotRail.

Arriva er en anden passagerjernbaneoperatør i Nederlandene. Det er et datterselskab af det tyske selskab Deutsche Bahn. Deres lokale hovedkvarter ligger i Heerenveen. De har været aktive siden 1998.

• Liste over floder i Nederlandene
• Holland ved OL
• Det nederlandske fodboldlandshold