Dette er en liste over alle lande efter indeks for menneskelig udvikling, som er medtaget i FN's udviklingsprograms rapport om menneskelig udvikling (udgivet den 15. december 2020), sammensat på grundlag af skøn for 2019. Den omfatter 187 FN-medlemsstater (ud af 193) samt Hongkong (i Folkerepublikken Kina) og de palæstinensiske områder. 6 FN-medlemsstater er ikke medtaget, fordi der ikke er tilstrækkelige data. Den gennemsnitlige HDI for regioner i verden og grupper af lande er også medtaget til sammenligning.

Indekset for menneskelig udvikling (HDI) er et sammenlignende mål for forventet levetid, læse- og skrivefærdigheder, uddannelse og levestandard i lande verden over. Det er en standardmetode til at måle velfærd, især børns velfærd. Det bruges til at skelne mellem, om et land er et udviklet land, et udviklingsland eller et underudviklet land, og også til at måle virkningen af økonomiske politikker på livskvaliteten. Indekset blev udviklet i 1990 af den pakistanske økonom Mahbub ul Haq og den indiske økonom Amartya Sen.

Hvad måles og hvordan beregnes HDI?

HDI sammenfatter tre grundlæggende dimensioner af menneskelig udvikling:

  • Helse: målt ved forventet levetid ved fødslen.
  • Uddannelse: målt ved både forventet antal skoleår for børn (expected years of schooling) og gennemsnitligt gennemførte skoleår for voksne (mean years of schooling), ofte omtalt som læse- og skrivefærdigheder samt uddannelsesniveau.
  • Levestandard: målt ved brutto nationalindkomst (BNI) pr. indbygger i købekraftpariteter (PPP).

Hver dimension omregnes til en indeksværdi på en skala fra 0 til 1 og kombineres til et samlet HDI ved brug af en geometrisk middelværdi. HDI ligger derfor også mellem 0 og 1, hvor højere tal indikerer højere menneskelig udvikling.

Kategorier og tærskler

På baggrund af HDI-værdier inddeles landene i fire hovedkategorier:

  • Meget høj menneskelig udvikling (66 lande)
  • Høj menneskelig udvikling (53 lande)
  • Middelhøj menneskelig udvikling (37 lande)
  • Lav menneskelig udvikling (36 lande)

De almindeligt anvendte tærskler er:

  • Meget høj: HDI ≥ 0,800
  • Høj: 0,700 ≤ HDI < 0,800
  • Middelhøj: 0,550 ≤ HDI < 0,700
  • Lav: HDI < 0,550

Fra 2007 til 2010 blev de to første kategorier ofte samlet som udviklede lande, mens de to sidste grupper var en del af udviklingslandene. I rapporten fra 2007 blev kategorien "høj menneskelig udvikling" yderligere opdelt, hvilket er den opdeling, der anvendes her.

Datagrundlag, dækning og opdatering

Rapporten, offentliggjort 15. december 2020, bygger på de senest tilgængelige data og skøn for året 2019. HDI er afhængig af nationale statistikker og internationale databaser; derfor kan visse små stater eller områder mangle på grund af utilstrækkelige eller ufuldstændige data — i denne udgave var 6 FN-medlemsstater ikke inkluderet af den grund. Årlige opdateringer kan ændre placeringer, efterhånden som nye data bliver tilgængelige.

Begrænsninger og supplerende mål

Selvom HDI giver et bredt overblik over grundlæggende menneskelig udvikling, har målet også begrænsninger:

  • HDI måler ikke ulighed direkte. To lande med samme HDI kan have meget forskellig fordeling af sundhed, uddannelse og indkomst internt.
  • Det dækker ikke alle vigtige aspekter af velfærd, f.eks. miljøkvalitet, politiske friheder eller subjektiv trivsel.
  • Datakvalitet og -dækning varierer mellem lande, hvilket kan påvirke præcisionen af rangeringen.

Derfor offentliggør UNDP også supplerende indikatorer, som korrigerer eller udvider HDI, f.eks. Inequality-adjusted HDI (IHDI), Gender Development Index (GDI), Gender Inequality Index (GII) og Multidimensional Poverty Index (MPI), som hver belyser udviklingens forskellige aspekter mere detaljeret.

Hvordan bruge listen

Listen over lande efter HDI 2019 kan bruges til at sammenligne samlede niveauer af menneskelig udvikling mellem lande og regioner, til at se tendenser over tid og til at identificere områder, hvor politiske tiltag kan have størst effekt (sundhed, uddannelse eller økonomi). Husk dog at supplere HDI med andre indikatorer og konkrete nationale data, før der træffes politiske beslutninger eller vurderes indsatsbehov.

Nogle af de ældre grupperinger (lande med høj/middel/lav indkomst), der er blevet fjernet, var baseret på bruttonationalproduktet (BNP) i købekraftpariteter (PPP) pr. indbygger og er blevet erstattet af et andet indeks baseret på bruttonationalindkomsten (BNI) i købekraftpariteter pr. indbygger.