Færøerne: Fakta, geografi og selvstyre i Nordatlanten
Færøerne: Oplev fakta, geografi og selvstyrets historie i Nordatlanten — øernes kultur, politik, natur og rejsetips samlet i én praktisk guide.
Færøerne eller Føroyar (der betyder "Fårøer") er en gruppe på 18 øer i det nordlige Atlanterhav mellem Skotland, Norge og Island.
De er en del af Kongeriget Danmark, men har haft lokalt (enevældigt) styre siden 1948, og Færøerne har siden 1856 haft ret til at handle med folk fra alle lande. De fleste statslige anliggender styres af den færøske regering, undtagen det militære forsvar. Færøerne har ligheder med Island, Shetlandsøerne, Orkneyøerne, de ydre hebrider og Grønland. Øgruppen, eller øgruppen, forlod Norge i 1815. Færøerne har deres egne repræsentanter i Nordisk Råd.
Geografi og natur
Øgruppen dækker et areal på omkring 1.399 km² og består af 18 større øer med mange fjorde, stejle klipper og grønne dalstrøg. Øerne er bjergrige; det højeste punkt er Slættaratindur, ca. 882 meter over havet. Klimaet er maritimt og forholdsvis mildt for bredden takket være Golfstrømmen, men vejret kan skifte hurtigt med tåge, regn og stærk vind.
Befolkning, sprog og kultur
Der bor omkring 53.000 mennesker på Færøerne (tallet svinger, tjek altid nyeste statistik). Hovedstaden er Tórshavn, som rummer en væsentlig del af befolkningen og er øernes administrative og kulturelle centrum. Det officielle sprog er færøsk; dansk bruges bredt i administration og undervisning.
Kulturen er præget af nordiske og vikingetidstraditioner, med stærke lokale skikke som kædedans, færøsk folkemusik, traditionel strikning og et rigt mundtligt sagn- og digtertradition. Flaget, kaldet Merkið, blev designet i begyndelsen af 1900-tallet og blev officielt anerkendt i 1948 i forbindelse med hjemmestyret.
Selvstyre og politik
Siden Hjemmestyreloven af 1948 har Færøerne haft udstrakt indflydelse på egne indre anliggender. Det færøske parlament, Løgting, og den færøske regering (Landsstýri) styrer det meste af det daglige styre, mens Danmark fortsat varetager forsvar og dele af udenrigspolitikken. Færøerne har egne repræsentanter i internationale nordiske sammenhænge, blandt andet i Nordisk Råd.
Økonomi
Fiskeri og fiskeindustri er rygraden i økonomien og står for størstedelen af eksportindtægterne. Derudover er opdræt, akvakultur, serviceerhverv og i stigende grad turisme vigtige indtægtskilder. Den anvendte valuta er danske kroner.
Transport og infrastruktur
Færøerne er forbundet internt via veje, tunneller og færger. I de senere år er der bygget flere undersøgstunneller, som har forbedret forbindelserne mellem øerne (eksempler er tunnellerne til Vágar og til øerne omkring Eysturoy). Den vigtigste internationale adgang er Vágar Lufthavn; der er også færgeforbindelser til bl.a. Danmark, Island og til dele af Storbritannien.
Turisme og naturbeskyttelse
Turismen er vokset, især for besøgende, der søger dramatisk natur, fugleliv, vandreture og lokal kultur. Samtidig er der fokus på at beskytte det sårbare økosystem og balancere udvikling med naturbevarelse.
Praktiske oplysninger
- Hovedstad: Tórshavn.
- Sprog: Færøsk og dansk.
- Areal: ca. 1.399 km².
- Indbyggertal: omkring 53.000 (anslået).
- Valuta: Dansk krone.
- Økonomi: overvejende baseret på fiskeri og fiskeindustrien.
Færøerne kombinerer en stærk lokal identitet og traditioner med moderne infrastruktur og voksende international kontakt. For opdaterede tal og detaljer om lovgivning og rejseforhold anbefales officielle færøske eller danske myndigheders hjemmesider.
Kort over Færøerne
Færøerne NASA-satellitbillede.
Historie
De første optegnelser om, at der boede mennesker på Færøerne, blev skrevet i det 9. århundrede. Irske munke havde boet her.
Regioner og kommuner
Administrativt er øerne opdelt i 34 kommuner, hvor der er ca. 120 byer og landsbyer. Traditionelt set er der også seks sýslur ("regioner"; Norðoyar, Eysturoy, Streymoy, Vágar, Sandoy og Suðuroy).
Geografi
Færøerne er atten øer ud for Nordeuropas kyst mellem Norskehavet og Nordatlanten. De har et areal på 1.399 kvadratkilometer og har ingen større søer eller floder. Der er 1.117 km kystlinje og ingen landegrænser til andre lande. Den eneste ø, hvor der ikke bor nogen mennesker, er Lítla Dímun.
Afstande til de nærmeste lande og øer
- Sula Sgeir (ubeboet, Skotland): 240 km (149 mi)
- Shetland (Skotland): 280 km (174 mi)
- Skotland (det britiske fastland): 310 km (193 mi)
- Island: 450 km (280 miles)
- Norge: 675 km (419 miles)
- Irland: 678 km (421 miles)
Den ubeboede ø Lítla Dímun.
Økonomi
Fisk, fåreavl og turisme er vigtige dele af Færøernes økonomi. Økonomien var i vanskeligheder omkring 1990. Arbejdsløsheden faldt i de senere 1990'ere. Den var nede på ca. 6 % ved udgangen af 1998. I juni 2008 var arbejdsløsheden faldet til 1,1 %, hvorefter den steg til 3,4 % i begyndelsen af 2009. Men da fiskeriet er så vigtigt for økonomien, kan økonomien være i problemer, hvis der opstår problemer med fiskeriet Siden 2000 er der blevet oprettet nye erhvervsprojekter på Færøerne for at tiltrække nye investeringer. Indførelsen af Burger King i Tórshavn fik stor omtale, men ingen ved, hvordan det vil gå for denne virksomhed. Det er nemt at handle på øerne via broer og tunneler, som forbinder 80 % af øernes befolkning.
Befolkning (1327-2004)
|
|
Den nye færge Smyril sejler ind på Færøerne
Færøsk får, Hvalba.
Kultur
Ólavsøka
Den nationale helligdag Ólavsøka er den 29. juli. Den fejres til minde om Sankt Olafs død. Festlighederne afholdes i Tórshavn. De begynder om aftenen den 28. og varer indtil den 31. juli.
Den officielle del af festlighederne starter den 29. med åbningen af det færøske parlament. På dagen er der en procession med mange mennesker fra øernes kirker.
Det nordiske hus på Færøerne
Det Nordiske Hus på Færøerne (færøsk: Norðurlandahúsið) er den vigtigste kulturinstitution på Færøerne. Den støtter nordisk og færøsk kultur lokalt og i Norden. Huset ledes af en direktør, der skifter hvert fjerde år.
Musik
På øerne er der mange kunstnere og musikere, hvoraf de mest berømte er anført nedenfor:
Musikere:
- Eivør (Eivør Pálsdóttir)
- Lena (Lena Andersen)
- Teitur (Teitur Lassen)
- Høgni Lisberg
- Brandur Enni
Bands:
- Týr
- Gestir
- 200
- Clickhaze.
På øerne er der musikfestivaler, hvor internationale musikere deltager, som f.eks.
- Summartónar,hver sommer.
- G! Festival i Gøta i juli.
- Summarfestivalurin i Klaksvík i august.
Fødevarer
Traditionel færøsk mad er hovedsageligt baseret på kød og kartofler og indeholder kun få friske grøntsager. Et meget vigtigt kød på øerne er lammekød, som er den første ingrediens i mange retter. Andre typiske retter fra øerne er frisk fisk, spæk, hval, havfugle og færøske lunder og deres æg.
Den årlige ólavsøka-parade den 28. juli
Klima
Klimaet er defineret som subarktisk oceanisk klima (Köppen klimaklassifikation: Cfa), med kølige somre og kolde vintre. Normalt er der tåge eller kraftig vind, som skaber problemer i lufttrafikken.
Dyr og vegetation på øerne
Der er flere får end mennesker på Færøerne. Øerne har ingen hjemmehørende pattedyr, fordi øerne ligger langt fra land. Mange fuglearter lever af og til på øerne, f.eks. edderfugl, stære, troldand, lomvie og sort lomvie. Der lever i dag kun få arter af vilde landsæler på Færøerne, nemlig gråsæler. Nogle gange kan turister se hvaler i farvandene nær øerne. Gråsæler er meget almindelige omkring de færøske kyster. Den naturlige vegetation på Færøerne er som på de skotske øer eller i Irland. Det er mest vilde blomster, græs, mos og lav.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Færøerne?
A: Færøerne er en gruppe af atten øer i det nordlige Atlanterhav mellem Skotland, Norge og Island.
Spørgsmål: Hvem har det lokale styre over Færøerne?
A: Færøerne har haft lokalt (autokratisk) styre siden 1948.
Spørgsmål: Hvornår fik folk på Færøerne ret til at gøre forretninger med folk fra alle lande?
Svar: Færøerne har haft ret til at handle med folk fra alle lande siden 1856.
Spørgsmål: Hvem styrer de fleste regeringsanliggender på Færøerne?
A: De fleste regeringsanliggender kontrolleres af den færøske regering, bortset fra det militære forsvar.
Spørgsmål: Hvordan er øgruppen sammenlignet med andre områder?
A: Færøerne har ligheder med Island, Shetlandsøerne, Orkneyøerne, de ydre hebrider og Grønland.
Spørgsmål: Hvornår forlod de Norge?
Svar: Øgruppen forlod Norge i 1815.
Spørgsmål: Har de repræsentanter i nogen råd eller organisationer?
Svar: Ja, de har deres egne repræsentanter i Nordisk Råd.
Søge