Færøerne | gruppe af atten øer i det nordlige Atlanterhav

Historie

De første optegnelser om, at der boede mennesker på Færøerne, blev skrevet i det 9. århundrede. Irske munke havde boet her.

 

Regioner og kommuner

Administrativt er øerne opdelt i 34 kommuner, hvor der er ca. 120 byer og landsbyer. Traditionelt set er der også seks sýslur ("regioner"; Norðoyar, Eysturoy, Streymoy, Vágar, Sandoy og Suðuroy).

 

Geografi

Færøerne er atten øer ud for Nordeuropas kyst mellem Norskehavet og Nordatlanten. De har et areal på 1.399 kvadratkilometer og har ingen større søer eller floder. Der er 1.117 km kystlinje og ingen landegrænser til andre lande. Den eneste ø, hvor der ikke bor nogen mennesker, er Lítla Dímun.

Afstande til de nærmeste lande og øer

• Sula Sgeir (ubeboet, Skotland): 240 km (149 mi)
• Shetland (Skotland): 280 km (174 mi)
• Skotland (det britiske fastland): 310 km (193 mi)
• Island: 450 km (280 miles)
• Norge: 675 km (419 miles)
• Irland: 678 km (421 miles)

 
Den ubeboede ø Lítla Dímun.  

Økonomi

Fisk, fåreavl og turisme er vigtige dele af Færøernes økonomi. Økonomien var i vanskeligheder omkring 1990. Arbejdsløsheden faldt i de senere 1990'ere. Den var nede på ca. 6 % ved udgangen af 1998. I juni 2008 var arbejdsløsheden faldet til 1,1 %, hvorefter den steg til 3,4 % i begyndelsen af 2009. Men da fiskeriet er så vigtigt for økonomien, kan økonomien være i problemer, hvis der opstår problemer med fiskeriet Siden 2000 er der blevet oprettet nye erhvervsprojekter på Færøerne for at tiltrække nye investeringer. Indførelsen af Burger King i Tórshavn fik stor omtale, men ingen ved, hvordan det vil gå for denne virksomhed. Det er nemt at handle på øerne via broer og tunneler, som forbinder 80 % af øernes befolkning.

Befolkning (1327-2004)

År Indbyggere 1327 ca. 4,000 1350 ca. 2,000 1769 4,773 1801 5,255 1834 6,928 1840 7,314 1845 7,782 1850 8,137 1855 8,651 1880 11,220 1900 15,230 1911 ca. 18,800 1925 22,835 1950 31,781

År Indbyggere 1970 ca. 38,000 1975 40,441 1985 45,749 1989 47,787 1995 43,358 1996 43,784 1997 44,262 1998 44,817 1999 45,409 2000 46,196 2001 46,996 2002 47,704 2003 48,214 2004 48,353

 
Den nye færge Smyril sejler ind på Færøerne  


Færøsk får, Hvalba.  

Kultur

Ólavsøka

Den nationale helligdag Ólavsøka er den 29. juli. Den fejres til minde om Sankt Olafs død. Festlighederne afholdes i Tórshavn. De begynder om aftenen den 28. og varer indtil den 31. juli.

Den officielle del af festlighederne starter den 29. med åbningen af det færøske parlament. På dagen er der en procession med mange mennesker fra øernes kirker.

Det nordiske hus på Færøerne

Det Nordiske Hus på Færøerne (færøsk: Norðurlandahúsið) er den vigtigste kulturinstitution på Færøerne. Den støtter nordisk og færøsk kultur lokalt og i Norden. Huset ledes af en direktør, der skifter hvert fjerde år.

Musik

På øerne er der mange kunstnere og musikere, hvoraf de mest berømte er anført nedenfor:

Musikere:

• Eivør (Eivør Pálsdóttir)
• Lena (Lena Andersen)
• Teitur (Teitur Lassen)
• Høgni Lisberg
• Brandur Enni

Bands:

• Týr
• Gestir
• 200
• Clickhaze.

På øerne er der musikfestivaler, hvor internationale musikere deltager, som f.eks.

• Summartónar,hver sommer.
• G! Festival i Gøta i juli.
• Summarfestivalurin i Klaksvík i august.

Fødevarer

Traditionel færøsk mad er hovedsageligt baseret på kød og kartofler og indeholder kun få friske grøntsager. Et meget vigtigt kød på øerne er lammekød, som er den første ingrediens i mange retter. Andre typiske retter fra øerne er frisk fisk, spæk, hval, havfugle og færøske lunder og deres æg.

 
Den årlige ólavsøka-parade den 28. juli  

Klima

Klimaet er defineret som subarktisk oceanisk klima (Köppen klimaklassifikation: Cfa), med kølige somre og kolde vintre. Normalt er der tåge eller kraftig vind, som skaber problemer i lufttrafikken.

 

Dyr og vegetation på øerne

Der er flere får end mennesker på Færøerne. Øerne har ingen hjemmehørende pattedyr, fordi øerne ligger langt fra land. Mange fuglearter lever af og til på øerne, f.eks. edderfugl, stære, troldand, lomvie og sort lomvie. Der lever i dag kun få arter af vilde landsæler på Færøerne, nemlig gråsæler. Nogle gange kan turister se hvaler i farvandene nær øerne. Gråsæler er meget almindelige omkring de færøske kyster. Den naturlige vegetation på Færøerne er som på de skotske øer eller i Irland. Det er mest vilde blomster, græs, mos og lav.