Den Europæiske Union | konføderation af 27 medlemslande
Den Europæiske Union (forkortelse: EU) er en sammenslutning af 27 medlemslande i Europa, der blev oprettet ved Maastricht-traktaten i 1992-1993. EU udsprang af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), som blev oprettet ved Rom-traktaterne i 1957. Det har skabt et fælles økonomisk område med lovgivning på europæisk plan, som giver borgerne i EU-landene mulighed for at bevæge sig og handle i andre EU-lande næsten på samme måde som i deres egne lande. Nitten af disse lande har også den samme type penge: euroen.
Navnet Europa stammer fra det latinske Europa, som igen stammer fra det græske Εὐρώπη, af εὐρύς eurys "bred" og ὤψ ops "ansigt".
Lissabontraktaten er den seneste traktat, der fastlægger, hvordan EU skal styres. Alle medlemsstater underskrev for at sige, at de hver især var enige i det, der står i traktaten. Vigtigst af alt står der i traktaten, hvilke opgaver ("beføjelser") Unionen skal udføre for medlemmerne, og hvilke opgaver de selv skal udføre. Medlemmerne bestemmer, hvordan Unionen skal handle, ved at stemme for eller imod forslag.
EU's mål er at bringe sine medlemsstater tættere sammen med respekt for menneskerettigheder og demokrati. Det gør EU med fælles regler om fair handel med hinanden, fælles aftaler om retshåndhævelse, en fælles pasmodel og andre aftaler. De fleste medlemmer har en fælles valuta (euroen), og de fleste tillader folk at rejse fra det ene land til det andet uden at skulle vise pas. Det sker ved hjælp af fælles regler om fair handel med hinanden, fælles aftaler om retshåndhævelse og andre aftaler. Det har en fælles stil for (dets) pas.
Historie
Efter Anden Verdenskrig ønskede landene i Europa at leve fredeligt sammen og hjælpe hinandens økonomier. I stedet for at kæmpe mod hinanden om kul og stål oprettede de første medlemslande (Vesttyskland) Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Nederlandene og Luxembourg et europæisk kul- og stålfællesskab i 1952.
I 1957 underskrev medlemslandene en ny traktat i den italienske by Rom og oprettede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Nu var det et fællesskab for kul, stål og handel. Senere ændrede det navnet til Det Europæiske Fællesskab.
I 1993 ændrede den med Maastricht-traktaten sit navn til Den Europæiske Union. Nu samarbejder medlemslandene ikke kun om politik og økonomi (kul, stål og handel), men også om penge, retfærdighed (love) og udenrigsanliggender. Med Schengenaftalen åbnede 22 EU-lande deres grænser for hinanden, så folk nu kan rejse fra det ene land til det andet uden pas eller identitetskort. Mange af EU's lande har også en fælles valuta, som kaldes euroen. 10 nye lande blev medlemmer af EU i 2004, 2 nye lande blev medlemmer i 2007 og 1 nyt land i 2013. I 2016 stemte Det Forenede Kongerige for at forlade EU. I dag er der 27 medlemslande i alt.
Quai d'Orsay (Paris). Robert Schuman holdt talen, der indledte planen om et europæisk kul- og stålfællesskab i 1950
Fri bevægelighed
En person, der er EU-borger, kan bo og arbejde i alle de 27 medlemsstater uden at have brug for arbejdstilladelse eller visum. En franskmand kan f.eks. flytte til Grækenland for at arbejde der eller blot for at bo der, og han eller hun behøver ikke tilladelse fra en myndighed i Grækenland.
På samme måde kan produkter, der er fremstillet i et medlemsland, sælges i alle andre medlemslande uden særlige tilladelser eller ekstra afgifter. Derfor er medlemmerne enige om regler for produktsikkerhed - de ønsker at vide, at et produkt, der er fremstillet i et andet land, er lige så sikkert, som hvis det var fremstillet i deres eget land.
De vigtigste institutioner
Den Europæiske Unions institutioner
|
- Lovgivende (underhus) - |
- Sætter skub og retning - |
Rådet for Den Europæiske Union - Lovgivende (øverste hus) - |
| |||
|
| ||||||
|
|
|
|
.svg.png){kind=logo}
|
|
|
| |||
|
| Den Europæiske Unions Domstol - Retsvæsen - |
Den Europæiske Revisionsret - Finansiel revisor - |
Den Europæiske Centralbank - Monetær leder (centralbank) - |
| ||
|
|
|
| ||||
|
|
|
Rådet for Den Europæiske Union
Rådet for Den Europæiske Union er den vigtigste beslutningstagende gruppe. Medlemslandenes ministre mødes (udenrigsministre, landbrugsministre, justitsministre osv...) og drøfter spørgsmål, der er vigtige for dem.
Før Lissabontraktaten (skrevet i 2007 og gennemført i 2008) var det hver medlemsstat, der varetog formandskabet for Rådet på skift i seks måneder. Fra januar 2007 til juli 2007 var det f.eks. Tyskland, der havde formandskabet fra januar 2007 til juli 2007. I de seks måneder forinden var det Finland, der havde formandskabet. Nu er det formanden for Den Europæiske Union, der er formand for rådstopmøderne. Formanden for Rådet er arrangør og leder og vælges for en periode på to et halvt år. Han eller hun har ikke beføjelse til at træffe beslutninger om EU, som USA's præsident har det for USA.
Medlemsstater med en stor befolkning (Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige osv.) har flere stemmer end lande med en lille befolkning (Luxembourg, Malta osv.), men der kan ikke træffes en beslutning, hvis der er tilstrækkeligt mange lande, der stemmer imod beslutningen.
To gange om året mødes regeringscheferne (premierministre) og/eller statsoverhovederne (præsidenter) for at drøfte de vigtigste spørgsmål og træffe beslutninger om forskellige emner. Dette møde er anderledes og ikke så formelt. Det er kendt som Det Europæiske Råd.
Bemærk: Dette er ikke det samme som Europarådet, som ikke er en del af EU.
Europa-Kommissionen
Europa-Kommissionen styrer EU's daglige drift og udarbejder love som en regering. De love, som Kommissionen skriver, drøftes og ændres af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.
Kommissionen har en formand og 27 kommissærer, der vælges af Det Europæiske Råd. Kommissionens formand udnævnes af Det Europæiske Råd med Europa-Parlamentets godkendelse.
Kommissionen fungerer som en kabinetsregering. Der er én kommissær pr. medlemsstat, men kommissærerne skal repræsentere EU's interesser som helhed og ikke deres hjemlands interesser.
Europa-Parlamentet
Se også: Den Europæiske Unions budget
Parlamentet har i alt 705 medlemmer (kaldet medlemmer af Europa-Parlamentet eller MEP). De vælges hvert femte år i deres land af borgerne i EU's medlemslande. Parlamentet kan godkende, forkaste eller ændre lovforslag. Det kan også afskedige Europa-Kommissionen. I så fald skal hele Kommissionen opgive deres job.
Parlamentet er det eneste direkte valgte organ
Den Europæiske Unions politiske system. Unionen har syv organer (med blå farve).
Politik
Der er mange diskussioner i EU om, hvordan EU skal udvikle sig og ændre sig i fremtiden.
De vigtigste årsager til, at de europæiske lande blev forenet, er politiske og økonomiske:
- Behovet for at forhindre en ny europæisk krig efter Første og Anden Verdenskrig.
- Behovet for at respektere menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet bekræftes mere af Europarådet.
- Behovet for at have et fælles økonomisk område.
Medlemsstater
I 1951 dannede seks lande Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, en grundlæggende udgave af det, som EU er i dag. Disse seks lande gik videre og oprettede i 1957 Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Det Forenede Kongerige og andre lande besluttede ikke at tilslutte sig, og da Det Forenede Kongerige ombestemte sig, blev det forhindret i at tilslutte sig af den franske præsident Charles de Gaulle. Da han ikke længere var præsident, begyndte Det Forenede Kongerige og andre at tilslutte sig. I dag er der 27 medlemmer, men det er ikke alle, der mener, at det er en god idé, at flere skal tiltræde.
| Grundlæggere i 1957
Indtrådt i 1973 Indtrådt i 1981 Til venstre i 1985 Indtrådt i 1986 | Indtrådt i 1995 Indtrådt i 2004 Tilmeldt i 2007 Tilmeldt i 2013
Til venstre i 2020 |
.svg.png){kind=small}
- ↑ Østtyskland og Vesttyskland blev ét land i 1990. Siden da har hele Tyskland været medlem af EU.
- ↑ Grønland kom med som en del af Danmark, men fik efterfølgende en vis selvbestemmelse. Med denne magt besluttede det at forlade EØF.
- ↑ Selv om Nordcypern officielt er en del af Cypern (og EU), kontrolleres det faktisk ikke af Cyperns regering, og dets pas accepteres ikke af EU's medlemmer.
Serbien, Montenegro, Nordmakedonien, Tyrkiet og Island er "kandidatlande"; de overvejes at blive medlem. Albanien, Bosnien og Hercegovina og Kosovo forventes at følge efter.
Men da der har været mange politiske problemer i Tyrkiet på det seneste, især med præsident Edrogans arrestation af titusindvis af politiske rivaler siden det mislykkede kupforsøg den 15. juli 2016, er det usandsynligt, at landet snart får lov til at blive en del af EU, fordi EU's medlemmer mener, at den nuværende tyrkiske regering ikke respekterer menneskerettighederne, retsstatsprincippet eller demokratiet.
Den Europæiske Unions medlemsstater er markeret med lys orange og kandidatlandene med grønt.
Motto
Forenet i mangfoldighed (eller sammen med mange typer af mennesker på engelsk) er Den Europæiske Unions motto.
Mottoet på andre sprog:
Brexit
Den 23. juni 2016 afholdt Storbritannien en folkeafstemning om, hvorvidt landet skulle blive i EU eller forlade det. Flertallet [52 % mod 48 %] gik ind for at forlade EU. Storbritanniens udtræden af EU er almindeligvis kendt som Brexit.
Det Forenede Kongeriges regering påberåbte sig "artikel 50" i traktaten om Den Europæiske Union (Lissabontraktaten) den 29. marts 2017. Dette indledte forhandlinger med EU's andre medlemmer om vilkårene for udtrædelsen. Tidsplanen for disse forhandlinger er på to år, hvilket betød, at Det Forenede Kongerige ville forblive medlem af EU indtil mindst marts 2019. Denne frist blev dog senere forlænget til den 31. oktober 2019 efter anmodning fra den britiske regering. Det Forenede Kongerige forlod Den Europæiske Union den 31. januar 2020 kl. 23.00 (Greenwich Mean Time). Efter at Det Forenede Kongerige forlod Den Europæiske Union den 31. januar, udløb overgangsperioden den 31. december 2020 og sluttede den 1. januar 2021.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Den Europæiske Union?
A: Den Europæiske Union (EU) er en sammenslutning af 27 medlemslande i Europa, der blev oprettet ved Maastricht-traktaten i 1992-1993. Den har skabt et fælles økonomisk område med lovgivning på europæisk plan, der giver borgerne i EU-landene mulighed for at bevæge sig og handle i andre EU-lande næsten på samme måde som i deres egne lande.
Sp: Hvornår blev Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) oprettet?
A: EØF blev oprettet ved Rom-traktaterne i 1957.
Spørgsmål: Hvad er Lissabontraktaten?
A: Lissabontraktaten er den seneste traktat, der fastsætter, hvordan EU skal styres. Alle medlemsstater underskrev den for at sige, at de hver især var enige i det, der står i den, og den beskriver, hvilke opgaver ("beføjelser") der skal varetages af EU, og hvilke der skal varetages af de enkelte medlemmer.
Spørgsmål: Hvor kommer navnet "Europa" fra?
A: Navnet "Europa" kommer af latin Europa, som stammer fra græsk ֵὐסנח, af וὐסע eurys "bred" og ὤר ops "ansigt".
Spørgsmål: Hvad er nogle af målene med EU-medlemskab?
A: Nogle af målene med EU-medlemskab er bl.a. at bringe medlemsstaterne tættere sammen med respekt for menneskerettigheder og demokrati, at indføre fælles regler om fair handel mellem medlemmerne, at skabe fælles aftaler om retshåndhævelse, at have en fælles stil for pas og at dele en fælles valuta (euroen).
Spørgsmål: Skal man vise pas, når man rejser mellem EU-landene?
Svar: De fleste medlemmer tillader, at man kan rejse fra et land til et andet uden at skulle vise pas.
Spørgsmål: Hvordan beslutter medlemmerne, hvordan EU skal handle?
A: Medlemmerne beslutter, hvordan EU skal handle, ved at stemme for eller imod forslag.
