Den Europæiske Union (forkortelse: EU) er en sammenslutning af 27 medlemslande i Europa. Unionen blev formelt etableret ved Maastricht-traktaten (1992–1993), men dens rødder går tilbage til Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), oprettet gennem Rom-traktaterne i 1957. EU har udviklet sig til et fælles økonomisk område med fælles lovgivning inden for mange politikområder og et indre marked, der giver borgerne mulighed for at arbejde, studere, bo og handle på tværs af grænserne næsten som i hjemlandet. Flere medlemslande har indført pengeen euroen som fælles valuta.

Europa kommer fra det latinske Europa, som igen stammer fra det græske Εὐρώπη (εὐρύς eurys "bred" og ὤψ ops "ansigt").

Traktater og styring

Lissabontraktaten er den seneste store traktat, der beskriver, hvordan EU skal styres, og den præciserer både beslutningsprocesser og magtfordelingen mellem Unionen og de enkelte medlemsstater. Traktaten fastlægger, hvilke opgaver (beføjelser) EU har, og hvilke opgaver medlemsstaterne selv beholder. Lissabontraktaten styrker også den demokratiske kontrol gennem Europa-Parlamentet og indfører regler om blandt andet subsidiaritetsprincippet, så beslutninger træffes så tæt på borgerne som muligt.

Institutioner og beslutningsproces

EU har flere centrale institutioner, som tilsammen træffer beslutninger og gennemfører politikker:

  • Europa-Kommissionen foreslår lovgivning og varetager Unionens daglige administration.
  • Europa-Parlamentet er direkte valgt af EU-borgerne og deler lovgivningsmagt med Ministerrådet i mange sager (den almindelige lovgivningsprocedure).
  • Rådet for Den Europæiske Union (også kaldet Ministerrådet) repræsenterer medlemsstaternes regeringer.
  • Det Europæiske Råd (stats- og regeringschefer) fastlægger overordnede politiske mål.
  • Den Europæiske Centralbank (ECB) styrer pengepolitikken for euroområdet.
  • Domstolen i Den Europæiske Union sikrer, at EU-lovgivningen tolkes ens i alle lande.

Mål og politikområder

EU arbejder for at bringe medlemsstaterne tættere sammen og fremme fred, stabilitet og økonomisk velstand med respekt for menneskerettigheder og demokrati. Centrale mål og politikker omfatter:

  • Det indre marked med de fire friheder: fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital.
  • En fælles handels- og konkurrencepolitik, forbrugerbeskyttelse og miljølovgivning.
  • Samarbejde om retshåndhævelse, grænseoverskridende sikkerhed og bekæmpelse af kriminalitet.
  • Fælles landbrugs-, fiskeri- og regionalpolitik for at understøtte økonomisk sammenhængskraft.
  • Pengepolitisk samarbejde i euroområdet gennem ECB.

Rejser, pas og Schengen

Mange EU-lande deltager i Schengen-samarbejdet, som fjerner grænsekontrol mellem deltagerlandene og dermed gør det lettere at rejse. EU har også en fælles pasmodel (pas) og fælles regler, som forenkler rejser og ophold. For borgerne betyder det typisk, at de kan rejse fra det ene land til det andet uden at skulle vise pas ved indre grænser.

Medlemslande

EU består aktuelt af 27 medlemslande. Her er en oversigt over medlemslandene (på dansk):

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Estland
  • Finland
  • Frankrig
  • Tyskland
  • Grækenland
  • Ungarn
  • Irland
  • Italien
  • Kroatien
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Malta
  • Nederlandene (Holland)
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovakiet
  • Slovenien
  • Spanien
  • Sverige
  • Østrig
  • Cypern

De oprindelige seks stiftelseslande fra 1957 var Belgien, Frankrig, Vesttyskland (nu Tyskland), Italien, Luxembourg og Nederlandene.

Euroen og økonomisk samarbejde

Flere medlemslande har indført euroen som fælles valuta. Per 2024 bruger 20 EU-lande euro som deres officielle valuta (euroområdet). Samtidig findes der medlemsstater med undtagelser (opt-outs) eller særlige ordninger — for eksempel har Danmark en udvidet ret til undtagelser på visse områder, mens Sverige stadig ikke har indført euroen.

Udvidelse og fremtid

EU har udvidet flere gange siden 1957, med større bølger i 1973, 1981, 1986, 1995, 2004, 2007 og 2013. Der er fortsat landesøgninger og forhandlinger om optagelse fra blandt andet lande på Vestbalkan samt Tyrkiet (status og forhandlinger varierer). Udvidelse kræver, at et land opfylder bestemte politiske og økonomiske kriterier (Københavnskriterierne) og implementerer EU-lovgivning.

Hvad betyder EU for den enkelte borger?

EU påvirker borgeres hverdag gennem fri bevægelighed, forbrugerrettigheder, sikrere produkter, fælles miljøstandarder og muligheder for at arbejde eller studere i andre medlemslande. EU-borgere har også politiske rettigheder såsom at stemme og stille op til Europa-Parlamentet samt ret til at klage, indsende petiti- oner og deltage i en European Citizens’ Initiative (borgerinitiativ) for at foreslå ny lovgivning.

EU er et komplekst samarbejde mellem suveræne stater, hvor målet er at samle kræfter på områder, hvor fælles løsninger giver større værdi end national handling alene — samtidig med at medlemsstaterne bevarer kontrol over egne anliggender, hvor det er nødvendigt.