Forventet levetid: definition, årsager og globale forskelle

Forventet levetid: definition, årsager og globale forskelle — hvad påvirker levealderen: sundhed, økonomi, klima, køn, race og adgang til lægehjælp.

Forventet levetid angiver, hvor længe en person forventes at leve ved fødslen, baseret på aktuelle dødelighedsmønstre i en befolkning. Begrebet afhænger af mange faktorer som land, sundhedstilstand, sociale forhold og livsstil — herunder rygning, kost og motion. Forventet levetid kan måles som periode-forventet levetid (baseret på dødelighed i et bestemt år) eller som kohorte-forventet levetid (forventet levetid for en bestemt fødselsårgang).

Hvordan beregnes den?

Den mest almindelige metode er at anvende en dødelighedstabel (life table), som kombinerer alder-specifikke dødelighedsrater for at beregne den gennemsnitlige resterende levetid ved fødslen eller ved en given alder (fx ved 65 år). Det er vigtigt at skelne mellem:

• Forventet levetid ved fødslen – gennemsnitlig levealder for nyfødte, hvis dødeligheden i alle aldre fortsætter som i referanceåret.
• Levetid ved alder 65 – forventet resterende levetid for dem, der allerede er nået 65 år.
• Sund levealder (healthy life expectancy) – antallet af år, man forventes at leve uden væsentlig funktionsnedsættelse.

Hovedårsager til forskelle i forventet levetid

Forskelle i forventet levetid forklares af en kombination af biologiske, sociale og miljømæssige faktorer. Nogle af de vigtigste er:

• Infant- og børnedødelighed: Høj spædbarns- og børnedødelighed sænker gennemsnitslevetiden dramatisk.
• Infektionssygdomme: Sygdomme som aids og malaria bidrager fortsat til høj dødelighed i visse regioner.
• Kroniske sygdomme: Hjerte-kar-sygdomme, kræft, type 2-diabetes og lungesygdomme påvirker især levetid i højindkomstlande, men stiger også i mange lav- og mellemindkomstlande.
• Livsstilsfaktorer: Tobak, kost, fysisk aktivitet, alkoholforbrug og stofmisbrug har stor indflydelse.
• Sundheds- og plejesystemer: Adgang til vaccination, prævention, screening, akut behandling og primær sundhedspleje betyder meget.
• Socioøkonomiske forhold: Indkomst, uddannelse, boligforhold og beskæftigelse påvirker både eksponering for risici og adgang til behandling.
• Miljø og klima: Luftforurening, adgang til rent vand, klimarelaterede katastrofer og arbejdsforhold spiller en rolle.
• Konflikt og sult: Krig, politisk ustabilitet og fejlernæring øger dødeligheden markant i visse områder.

Globale forskelle og eksempler

Der er store variationer i forventet levetid mellem lande og regioner. En stor del af overdødeligheden i fattigere lande skyldes manglende mad, utilstrækkelig medicinsk behandling, samt krig og epidemier. I enkelte områder har infektionssygdomme historisk forkortet levetiden betydeligt.

Klimaet og måden data indsamles og rapporteres på kan også påvirke sammenligninger. Ifølge CIA World Factbook har Macao en af de højeste forventede levetider i verden på omkring 84,4 år (målt i den kilde). Globale kilder som Verdenssundhedsorganisationen (WHO), FN og Verdensbanken offentliggør også sammenlignelige tal og analyser.

Køn, etnicitet og socioøkonomisk ulighed

Der er ofte tydelige forskelle mellem kønnene: kvinder lever i de fleste lande typisk længere end mænd — ofte med en forskel på omkring fem år, men dette varierer. Sociale determinanter skaber også store forskelle inden for lande. I Det Forenede Kongerige er forventet levetid fx højere i velhavende områder som Kensington end i fattigere områder som Glasgow. Dette kan være påvirket af kost, livsstil, miljø og adgang til sundhedsydelser, men også af selektionseffekter, hvor mennesker med kroniske sygdomme i mindre grad opnår høj tilknytning til rigdom eller dyrere boligområder.

I mange lande er der også forskelle efter etnicitet. I nogle tilfælde har grupper med afrikansk oprindelse haft langsommere forbedringer i dødelighedstal end andre grupper. Et eksempel i teksten ovenfor var, at hvide amerikanere forventes at leve længere end afroamerikanere i statistikker fra tidligere år (fx omkring 2013), men disse forskelle afhænger af tid, sted og hvilke data der anvendes.

Tidsmæssige tendenser og nyere udviklinger

I løbet af de sidste ca. 200 år er forventet levetid steget markant i mange lande på grund af forbedringer i hygiejne, fødevaresituation, vaccinationer, antibiotika, mere effektiv behandling af kroniske sygdomme samt generelle økonomiske fremskridt. Dog har der været tilbageslag:

• Pandemier som COVID-19 førte i 2020–2021 til kortvarige fald i forventet levetid i mange lande.
• Påvirkninger som stofmisbrugs- og opioid-kriser har sænket levetid i bestemte aldersgrupper i nogle lande.
• Uligheder i indkomst og adgang til sundhed kan bremse eller vende tidligere stigninger for visse befolkningsgrupper.

Måleproblemer og tolkning

Ved tolkning af tal for forventet levetid skal man være opmærksom på:

• At periode-forventet levetid er et øjebliksbillede baseret på aktuelle dødelighedsrater og ikke nødvendigvis den faktiske gennemsnitslevealder for en kohorte, der fødes det år.
• At store ændringer i spædbarns- og børnedødelighed hurtigt ændrer gennemsnittet, selv hvis voksen dødelighed er uændret.
• Forskelle i datakvalitet og registrering af dødsårsager kan gøre internationale sammenligninger vanskelige.
• Begrebet sund levealder er vigtigt for at forstå, hvor mange år folk lever i god funktion, ikke kun i antal leveår.

Hvad kan forbedre forventet levetid?

Politikker og indsatser, der har vist effekt, omfatter:

• Investering i primær sundhedspleje, vaccinationer og forebyggende indsats.
• Forbedret ernæring og adgang til rent vand og sanitet.
• Tobaks- og alkoholregulering samt indsatser mod stofmisbrug.
• Forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme gennem screening, tidlig behandling og sundhedsfremme.
• Sociale tiltag, der mindsker ulighed i indkomst, uddannelse og boligforhold.
• Miljøforbedringer, herunder reduktion af luftforurening og tilpasning til klimaændringer.

Sammenfattende er forventet levetid et nyttigt, men komplekst mål, der reflekterer både sundhedssektoren og bredere sociale, økonomiske og miljømæssige forhold. For mere detaljerede og opdaterede tal anbefales det at konsultere nationale statistikkontorer samt internationale kilder som WHO, FN og databaser som CIA World Factbook.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er den forventede levetid?

Q: Hvad er nogle af forskellene i forventet levetid mellem forskellige dele af verden?

Spørgsmål: Hvordan har den forventede levetid ændret sig i løbet af de sidste 200 år for folk med sort eller afrikansk befolkning?

Spørgsmål: Påvirker klimaet den forventede levetid?

Spørgsmål: Hvilket land har den længste forventede levetid ifølge CIA World Factbook?

Spørgsmål: Er der betydelige forskelle i den forventede levetid mellem mænd og kvinder?

Søg efter bogstav