Kinesisk nytår | ferie på og omkring nymånen på årets første dag i den traditionelle kinesiske kalender

Navn

Det mandarin-kinesiske navn på ferien er Chūn Jié, som betyder "forårsfestival". Det er derfor, at den ofte kaldes "Spring Festival" af kinesere, der taler engelsk, selv om ferien altid finder sted i vintermånederne januar eller februar. Dens navn skrives 春節 med traditionel kinesisk skrift og 春节 med den lettere skrift, der nu bruges af det kinesiske fastland og Singapore. Republikken Kina begyndte at bruge dette navn i 1910'erne, efter at landet begyndte at bruge den europæiske kalender til det meste.

Før det blev helligdagen normalt bare kaldt "nytår". Da den traditionelle kinesiske kalender for det meste er baseret på månens skiftene, er det kinesiske nytår også kendt på engelsk som "Lunar New Year" eller "Chinese Lunar New Year". Dette navn kommer fra "Luna", et gammelt latinsk navn for månen. Det indonesiske navn for helligdagen er Imlek, som kommer fra Hokkien-ordet for den gamle kinesiske kalender og derfor også svarer til at sige "månenytår".

Et andet gammelt navn for ferien var Lìchūn, der betyder "tidligt forår". På kinesisk er dette også et særligt navn for solens plads fra omkring den 4. til 19. februar hvert år, hvor solen er 45 til 30° foran sin plads på den 1. forårsdag. Navnet bruges ikke længere ofte til at tale om det kinesiske nytår. På Taiwan har den rigtige Lichun siden 1941 været kaldt "Farmer's Day". Et år mellem to kinesiske nytår uden det anses for at være uheldigt for ægteskaber.

 
Chūn Jié i traditionel kinesisk skrift (øverst) og den lettere måde  

Dag i det nye år

Dyr	Kinesisk		Datoer
	Trad.	PRC
Rotte	鼠		19. februar 1996	7. februar 2008	25. januar 2020
Ox Ko	牛		7. februar 1997	26. januar 2009	14. februar 2021
Tiger	虎		28. januar 1998	14. februar 2010	25. februar 2022
Kanin	兔		16. februar 1999	3. februar 2011	27. januar 2023
Drage	龍	龙	5. februar 2000	23. januar 2012	14. februar 2024
Slange	蛇		24. januar 2001	10. februar 2013	19. januar 2025
Hest	馬	马	12. februar 2002	31. januar 2014	21. februar 2026
Gede	羊		1. februar 2003	februar 19, 2015	26. februar 2027
Abe	猴		22. januar 2004	8. februar 2016	14. januar 2028
Hane Kylling	雞	鸡	9. februar 2005	28. januar 2017	2. februar 2029
Hund	狗		29. januar 2006	februar 16, 2018	17. februar 2030
Gris	豬	猪	18. februar 2007	februar 5, 2019	20. januar 2031

Det kinesiske nytår starter altid ved nymåne, når månen står mellem Jorden og Solen, og det ser helt mørkt ud på nattehimlen. Fordi nymåner sker ca. hver 29,53 dag, men fordi året, som pave Gregor XIII har fastsat, er 365,2425 dage langt, flyttes den kinesiske helligdag til forskellige dage hvert år. Den kinesiske kalender tilføjer en 13. måned med jævne mellemrum for at holde årstiderne på rette sted, så den første dag i det nye år finder altid sted mellem den 21. januar og 20. februar på den 2. eller 3. nymåne efter den 1. vinterdag. Diagrammet til højre viser dagen for hvert kinesisk nytår fra 1996 til 2031 e.Kr.

 
Et billede, du kan røre ved for at vise dagene for de forskellige års kinesiske nytår  

Traditionel optælling

Tidligere talte de kinesiske kejsere ikke deres år fra ét sted. I stedet gav de navne til epoker (grupper af år) når som helst de ville. Da de stadig ændrede nummeret ved hver nytårsfest, var det første år i en ny æra måske kun et par dage langt. Et eksempel på dette er "1. år af Kaiyuan" under Tang, som varede en uge eller deromkring i år 713 e.Kr. På samme måde talte folk i Kina og rundt omkring i Østasien ikke deres alder fra nul eller lagde et år til ved hver fødselsdag. De talte fødsel som starten på deres første år og tilføjede et år mere på den 7. dag i det nye år, som de kaldte folkets dag (Rénrì). Dette kom fra en gammel historie om, hvordan en gudinde ved navn Nüwa skabte alle dyrene. Den dag, hvor hun skabte mennesker, blev brugt som fælles fødselsdag for alle. På den måde kaldte folk nogle gange en baby, der blev født på nytårets 6. dag, for en 2-årig, kun få timer efter at den var født. (I dag er det meget mere almindeligt i Kina at tælle alder fra nul og tilføje år ved fødselsdage, ligesom i engelsktalende lande).

 

Dyr i det nye år

Kineserne plejede at holde tiden ved hjælp af 2 forskellige lister med tegn, der på engelsk er kendt som de 10 himmelske stængler og de 12 jordiske grene. Stammerne var de 10 ugedage under Shang-dynastiet, hver med sin egen sol og en særlig gave til forskellige døde familiemedlemmer til kongen. Grenene var dele af den næsten 12-årige bane, som Jupiter tager rundt om solen. Hver af dem siges at være yin (mørk eller kvindelig) eller yang (lys eller mandlig), så når de sættes sammen, udgør de en liste på 60 par. (Den nuværende liste begyndte i 1984 og slutter i 2043.) Senere blev det også sagt, at hver af stænglerne matcher et af de 5 kinesiske elementer - træ, ild, jord, metal eller vand - og hver af grenene blev sagt at være et andet dyr: Rotte, okse og ko, tiger, kanin, drage, slange, hest, ged, abe, høne og kylling, hund og gris. Den kinesiske Han-kinesiske liste begynder med året for "trærotte"; den tibetanske liste er stort set den samme, men begynder med året for "ildkanin".

I dag bruger kineserne ikke disse lister til at tælle timer, dage eller år, men mange er stadig opmærksomme på det dyr i året, hvor en person blev født. Ligesom med den europæiske stjernetegn tror nogle mennesker, at årets dyr kan ændre, hvordan en person tænker og handler. De tror endda, at det kan ændre, om et ægteskab bliver lykkeligt eller ej. Aviser betaler skribenter for at give dem ideer til, hvor heldige forskellige dyr vil være i den kommende uge. Mange forældre vælger endog at sætte deres børns fødsel i et år eller to for at give dem det bedste dyretegn: en kinesisk grundskole kan have fulde klasser med "gyldne drager", men markant færre "skidte rotter". For dem, der tror på sådanne ting, er det vigtigt at bemærke, at den traditionelle kinesiske kalenders år begynder på et andet tidspunkt end det sædvanlige år. Folk siger måske, at 2017 er "hanens og hønens år", men de mennesker, der er født i januar eller begyndelsen af februar 2018, vil stadig være "haner" og "høns", og de, der er født i de første uger af 2017, var stadig "aber".

 

Historie

Ifølge den kinesiske tradition begyndte den kinesiske kalender i det 60. år af den gule kejsers regeringstid i 2637 f.Kr., og nytårsfesten begyndte i det år. Så vidt vi nu ved, er den meget mindre gammel end det. Dele af de gamle måder at tælle tiden på, som er nævnt ovenfor, er mindst så tidlige som 1250 f.Kr. under Shang-tiden. Det meste af den var kendt af Zhou (11.-3. århundrede f.Kr.). De 5 elementer og de små punkter blev fastlagt af Han (2. århundrede f.Kr.-2. århundrede e.Kr.). Fra det østlige Kina spredte kalenderen og dens nye år sig til nærliggende steder som Vietnam (111 f.Kr.), Korea (før 270 e.Kr.), Japan (604) og Tibet (omkring 641). Den fulgte også de oversøiske kinesere til deres nye hjem i Thailand, Filippinerne, Indonesien, Malaysia og andre steder.

Shang-kongerne (16.-11. århundrede f.Kr.) gav særlige gaver til deres guder og døde familiemedlemmer i løbet af vinteren hvert år. Under Zhou-styret holdt folk høstfester som den nuværende mid-efterårsfest omkring 1000 f.Kr. Med tiden begyndte almindelige mennesker at give gaver til deres guder og deres døde familiemedlemmer ligesom kongen. Dele af høstfestivalen holdt op med at være tak og fejring af det sidste år. De flyttede til før såningen af frøene og blev til ønsker og fejring af held og lykke i det næste år.

I den tidlige Han-tid talte folk deres fødselsdage fra Folkets Dag på den 7. dag i det nye år. Rækkefølgen af dyrenes fødselsdage skulle efter sigende være: haner og høns på nytårsdagen, hunde den næste dag, svin dagen efter, geder den 4. dag, okser og køer den 5. dag, heste den 6. dag og derefter mennesker. Omkring samme tid begyndte folk at brænde bambus for at lave høje lyde for at byde det nye år velkommen og skræmme onde ting væk.

Folk begyndte at gøre deres hjem omhyggeligt rent, holde store familiemiddage og blive længe oppe dagen før det kinesiske nytår i slutningen af de tre kongeriger (det tredje århundrede). Ved slutningen af Jin-tiden i det 5. århundrede var disse ting blevet en almindelig del af det kinesiske liv. Nogle taoistiske magikere kan have fremstillet krudt allerede i Han- eller Jin-tiden, men de havde det helt sikkert allerede i det 9. århundrede ved slutningen af Tang-tiden. I løbet af de næste par århundreder erstattede fyrværkeri og fyrværkeri knaldperler brændende bambus som en måde at jage alt ondt væk og byde nytåret velkommen på.

Dragenes danser opstod allerede på Han-tiden. Folk troede, at kinesiske drager som Yinglong og Shenlong var en slags guder, der havde magt over, hvor vandet i floder og kanaler løb hen, og hvornår vandet i skyerne ville falde som regn. Fordi dette var meget vigtigt for landbruget, kunne dragedanserne finde sted hele året, når der var brug for regn. Forskellige dele af nutidens dragedans begyndte på forskellige tidspunkter, hvoraf nogle er mindst lige så gamle som Song-tiden (omkring 1150) og andre er meget nye, f.eks. brugen af særlig maling, der lyser i sort lys.

Løvedanserne var sandsynligvis nyere. Kina har ikke haft sine egne løver siden spredningen af mennesker fra Afrika til resten af verden. De tidligste løver i kinesiske bøger var gaver til Han-kejseren fra Parthien og andre folk, der levede langs Silkevejen, som forbandt kinesiske og romerske virksomheder. Der fandtes løvedans under Tang-styret og i Japan i det 8. århundrede, men folk betragtede det stadig som en fremmed dans, der blev brugt af buddhister. I dag taler man om "nordlige" og "sydlige" former for løvedans. Den særlige nordlige type begyndte under den sydlige Song (12.-13. århundrede). Den særlige sydlige type begyndte i Guangdong senere, måske under Ming (14.-17. århundrede).

Som en del af andre ændringer beordrede Japans Meiji-kejser i 1873, at nytårsfesten i hans land skulle afholdes den 1. januar. I dag finder selv de fleste af de traditionelle japanske fester nu sted på denne dag og ikke samtidig med det kinesiske nytår. I 1928 forsøgte Kinas nationalistiske parti også at ændre de kinesiske festligheder til den 1. januar, men dette mislykkedes fuldstændig, da kineserne protesterede eller ignorerede de nye love og fortsatte som sædvanlig.

I 1965 forsøgte nogle mennesker at ændre Indonesiens regering og gøre hæren mindre magtfuld. Det mislykkedes, og Suharto sagde, at de arbejdede for Indonesiens kommunister, som arbejdede sammen med Mao Zedongs kommunistiske Kina. I 1967 var Suharto med til at lave love mod brugen af kinesisk sprog eller kultur, herunder enhver fejring af det kinesiske nytår. Disse love blev ikke ændret før efter Suhartos fald i 1998. Indonesien gjorde det kinesiske nytår til en national helligdag for alle et par år senere i 2003.

I 1967, som en del af Mao Zedongs kulturrevolution, fejrede eller tillod den kinesiske regering ikke at holde fri fra arbejde i forbindelse med det traditionelle nytår. Statsrådet sagde, at Kinas befolkning skulle "ændre skikke" og have en "revolutioneret og kæmpende forårsfest". De offentlige fejringer vendte tilbage i forbindelse med Deng Xiaopings åbningspolitik i 1980'erne. Regeringen hjalp især med drage- og løvedans, idet man mente, at det var en del af det kinesiske folks særlige kultur. Siden år 2000 har det kinesiske nytår været en af Kinas gyldne uger: der er tre dages betalt fravær fra arbejdet i de første dage, og to weekender omkring det flyttes for at gøre det til en 7 dage lang ferie. Disse gyldne uger er en kopi af en lignende japansk idé.

I 2015 vedtog sultan Hassanal Bolkiah nye strenge love om fejringen af det kinesiske nytår i Brunei. Dette fulgte tidligere love om jul og er et led i indførelsen af traditionel islamisk lov i landet.

 
En Manchu-forretningsmand i Yingkou byder lykkeguden Cai Shen velkommen i sit hjem dagen før det kinesiske nytår engang i 1910'erne  


En slags løvedans under Sangen  


Yao Wenhans billede af det kinesiske nytår i Kina i det 18. århundrede  

Begivenheder

Det kinesiske fastland

Folk i Kina forsøger normalt at være sammen med deres familie i det mindste de første par dage af ferien. På grund af det store antal kinesere og de mange mennesker, der arbejder væk fra deres hjembyer, er al denne "forårsrejse" (chunyun) den største folkebevægelse i verden hvert år.

Husene er fuldstændig rengjorte. Tidligere blev der ofret til guderne og døde familiemedlemmer i dagene før højtiden. En "genforeningsmiddag" finder sted om aftenen på den sidste dag i det traditionelle år ("nytårsaften"). Ældre og gifte mennesker giver yngre mennesker kontanter i røde kuverter, der er kendt som hongbao på mandarin-kinesisk eller laisee på kantonesisk. China Central Television opfører et langt show med mange stjerneskuespillere, sangere og dansere. Det er normalt det mest sete tv-show i verden hvert år. På det seneste er dets reklamer også blevet nogle af verdens dyreste, selv om de stadig er bagud i forhold til reklamerne under den amerikanske Super Bowl.

Børn behøver ikke at gå tidligt i seng og være oppe til midnat. Omkring klokken 12 bliver det nye år budt velkommen med offentligt fyrværkeri og private fyrværkeri. Børnene får at vide, at disse minder om et monster ved navn "Nian" ("år"), som blev skræmt væk af en bys høje lyde og klare lys på et kinesisk nytår for længe siden. Nogle mennesker ringer eller sender sms'er og e-mails for at sige "Godt nytår!"

I løbet af de første dage af det nye år besøger mange mennesker deres bedsteforældre, forældre og andre slægtninge samt deres nærmeste venner i deres hjem. Der kan gives mere hongbao. Templerne har også særlige messer med masser af gadekøkkener. Der er Pekingopera og kampsportshows og løve- og dragedans i de større byer. Løvedansere har normalt to personer inde i hver løve. Folk fodrer løverne med grønne planter og hongbao, og løverne beholder pengene og spytter planterne ud. Dragedanserne holder normalt dragen op på pæle og jagter en perle, der holdes af en anden danser. Dragerne kan være meget lange. Indtil videre var den længste i Hong Kong i 2012. Den var lidt over 5,6 kilometer lang. Hong Kong har også særlige hestevæddeløb på sin væddeløbsbane. Der kommer nogle gange 100 000 mennesker til det store løb på den 3. dag i nytåret, hvor der er løvedans og andre shows. Guangzhou har flere særlige blomsterfestivaler.

Dagen for det nye års første fuldmåne kaldes lanternefestivalen. Mange gader og hjem er dekoreret med gamle papirlanterner. Tidligere var dette en af de få dage på året, hvor kvinderne i familier med mange penge kunne gå uden for deres hjem. De gik rundt i gaderne i nærheden sammen med deres tjenestepiger og kunne hilse på folk uden for familien. Dette får stadig folk til at tænke på unge voksne, der møder deres fremtidige mand eller kone.

Taiwan

I Taiwan er de fleste begivenheder og traditioner de samme som i Kina. Den vigtigste særlige begivenhed er Yanshui Beehive Fireworks Festival, hvor der skydes fyrværkeri direkte ind i de mennesker, der ser showet. At blive ramt skulle bringe held, men det var tidligere meget usikkert at blive ramt. I dag bærer folk særlige hårde hatte (hjelme) og tykt tøj for at beskytte dem mod ild og fyrværkeri. En anden særlig begivenhed er "Bombing of Master Handan" i Taitung, hvor folk kaster fyrværkeri direkte mod medlemmerne af en parade, der kun er iført røde underbukser og håndklæder. Taiwans Hakka-folk har en lignende tradition, hvor der kastes fyrværkeri på dragedansere, når de paraderer gennem byerne. Dragen bliver derefter brændt op i slutningen af dansen. Taipei's City Lantern Festival foregår også det meste af ferien, ikke kun under den 1-dages Lantern Festival til sidst.

Filippinerne

Kinesisk nytår er en national helligdag i Filippinerne. Folk får ikke penge uden at arbejde, men alle, der er nødt til at arbejde på den "særlige arbejdsfri dag", får 130 % af den sædvanlige løn. I Binondo - som nogle gange anses for at være verdens ældste Chinatown - er der mange traditionelle festligheder, f.eks. løve- og dragedans. Indbyggerne forsøger også at betale alle penge tilbage, som de skylder før nytåret.

I 2001 stoppede Davao City med at lade folk bruge fyrværkeri, fordi folk gjorde sig selv for meget ondt. Deres leder Rodrigo Duterte blev landets præsident og sagde, at han ønskede at stoppe fyrværkeri overalt. Som præsident har han dog indtil videre fortsat med at lade folk bruge det.

Indonesien

Kinesisk nytår (indonesisk: Imlek) er en 1-dags national helligdag i Indonesien. Kinesere har boet der siden mindst det 15. århundrede, da Zheng He's skibe besøgte øerne for Ming-kejseren Yongle, og mange flere kom til, da Nederlandene havde øerne som koloni. Suharto forhindrede kinesiske indonesere i at fejre kinesisk nytår i 1967. Nogle mennesker havde forsøgt at ændre regeringen i 1965, og Suharto sagde, at det var indonesiske kommunister og deres venner i Kina, der havde gjort det. Tingene ændrede sig efter Suhartos fald i 1998, og Indonesien gjorde kinesisk nytår til en national helligdag for alle i 2003.

Nu hvor det er OK igen, fejrer de indonesiske kinesere denne helligdag på samme måde som folk i Kina. Drage- og løvedans er almindeligt i indkøbscentre, som nogle gange har særlige udsalg, så kineserne kan købe nyt (ofte rødt) tøj til at bære i anledning af højtiden. Folk må ikke bruge fyrværkeri i det meste af Indonesien, men nogle byer som Jakarta tillader folk at bruge fyrværkeri.

Nogle af de ældre kinesiske traditioner lever stadig i Indonesien. Ligesom i Filippinerne forsøger folk at betale alle penge, de skylder, tilbage inden nytåret. Folk forsøger også at undgå at låne penge i løbet af ferien, fordi de tror, at de så bliver nødt til at blive ved med at låne penge hele året rundt. Døre og vinduer åbnes dagen før nytår for at "lukke det gamle år ud", og folk vågner tidligt næste morgen, så de ikke bliver dovne hele året. De røde konvolutter med penge (Hokkien: âng-pau) gives om morgenen på nytårsdagen og ikke ved middagen aftenen før. Mange foretager særlige ture til et af Indonesiens kinesiske templer på et tidspunkt i løbet af højtiden.

Det er også stadig almindeligt at efterlade noget mad på bordet til døde familiemedlemmer og give dem gaver, når det nye år begynder. Kylling spises normalt med hoved, hale og fødder på, hvilket viser "fuldstændighed". Der spises hvide ris, men ikke frisk hvid tofu, fordi farven på den i den kinesiske kultur får nogle mennesker til at tænke på død og uheld.

Malaysia

Det meste af Malaysia får to fridage til kinesisk nytår: selve nytåret og dagen efter. De største festligheder finder sted omkring Petaling Street i Kuala Lumpur, ved Kek Lok Si-templet i George Town, i Ipoh og på Jonker Street i Malacca. Nogle mennesker følger stadig den tradition, at den anden dag bruges til at gifte kvinder besøger deres forældre efter at have besøgt sin mands familie på kinesisk nytårsdag. De fleste kinesiske malaysere tager hele ugen fri fra arbejde på trods af den kortere længde af den nationale helligdag. Traditionelle kinesere bruger nytårets 3. dag til at besøge hvilestederne for familiemedlemmer, der er døde inden for de sidste 3 år; folk uden dødsfald i familien bliver hjemme.

En usædvanlig tradition i Malaysia er idéen om "åbent hus"-middage, især den 2. og 3. aften i ferien. Gæster, venner og endda fremmede fra forskellige racer og religioner kan blive lukket ind for at nyde store middage sammen. Den malaysiske regering har endda sine egne "åbne huse" i kommunale huse.

Ud over fyrværkeri i begyndelsen af det nye år tænder mange mennesker fyrværkeri på den 9. dag i ferien for at fejre Jade Kejserens, de kinesiske guders chef, fødselsdag. Dagen blev brugt til et særligt Hokkien-nytår, idet historien går på, at Hokkien-folket en gang i fortiden måtte gemme sig for røvere i 8 dage i en sukkerrørsmark. På grund af denne historie bruges der masser af sukkerrør til malaysiske dekorationer til kinesisk nytår.

Yusheng, en fisk-og-nudelret i Teochew-stil, er særlig udbredt i Malaysia, hvor den kaldes "yee sang" eller "velstandskast". En restaurant i Seremban begyndte i 1940'erne at få folk til at spise den ved at kaste den højt op i luften for at bringe held og lykke, og folk havde det så sjovt, at de har gjort det lige siden. Egentlig skal den bestå af 7 dele og spises på den 7. dag i ferien, men folk spiser den nu også på andre måder. En anden almindelig ret er "steam boat", en slags hot pot med fisk og skaldyr. Som i andre kinesiske lande er det almindeligt i Malaysia at spise og give appelsiner og mandariner væk. En særlig tradition er, at kvinder uden kæreste eller mand smider en appelsin i havet for at finde en mand. Nogle skriver nu deres telefonnumre på de appelsiner, de kaster, og mændene sejler ud med både for at hente frugten.

Mange mennesker i Malaysia, der tror på islam og hinduisme, er også begyndt at give røde kuverter fulde af penge - som malayserne kalder "ang pow" efter Hokkien-navnet âng-pau - under deres egne helligdage, som Eid ("Syawal") og Divali ("Deepavali"). De islamiske ang pow har normalt arabiske mønstre, og de hinduistiske er ofte lilla.

Singapore

Singapore har ligesom Malaysia en national helligdag for kinesisk nytår og dagen efter det. Der er også mange hot pot-middage med "dampbåde". I 1972 forhindrede regeringen folk i at bruge deres eget fyrværkeri i forbindelse med helligdagen. Da de var bekymrede for, at folk ville finde den næste fest mindre sjov, startede de Chingay-paraden det næste år i 1973. I 1977 sluttede indere og malaysere sig til paraden, som finder sted på den 8. dag i det nye år. Paraden er nu den største i Asien, med over 10.000 mennesker i den og vogne, der viser hvert dyr i den kinesiske årskreds og pengeguden Cai Shen. Mere end 100.000 mennesker kommer for at se den personligt, og millioner af mennesker ser den på tv. Der er stadig statslige fyrværkerishows, og Singapores indbyggere laver nu støj i løbet af ferien ved at slå bambuspinde sammen.

Ferieindkøb og gadeshows er centreret omkring Chinatown. Ønsketræet er fyldt med kort, der fortæller om folks håb og drømme. Pengene fra salget af kortene går til områdets aktivitetscenter for gamle mennesker.

I centrum af byen bruges ferien som et udstillingsvindue for kinesisk kunst og skikke. Den kinesiske festival for kunst starter den 5. dag og løber resten af ferien indtil lanternefestivalen. National Gallery, Stamp Museum og Asian Civilizations Museum lukker folk gratis ind på nogle af feriedagene. I mere end 10 år har Singapore afholdt en stor løvedanskonkurrence med hold fra andre lande i hele Sydøstasien. Under lanternefestivalen den 15. dag i det nye år er der et Hongbao-flodshow på Marina Bay Floating Platform og langs havnefronten.

Brunei

Det kinesiske nytår, dagen før, dagen efter og lanternefestivalen er nationale helligdage i Brunei. Landet har haft et stort antal kinesere siden 1930'erne og 40'erne, og sultanen kommer nogle gange til deres nytårsfester. Siden 2015 har Brunei imidlertid fastsat strenge islamiske love, der forsøger at forhindre muslimer i at deltage i eller overhovedet se de kinesiske festligheder. Løvedans er kun tilladt i det sidste kinesiske tempel i Brunei, i kinesiske skoler og i kinesernes hjem. Kun kinesere kan deltage i dansen. Folk må ikke bruge fyrværkeri eller knaldperler, og danserne skal stoppe i de timer, hvor der er islamiske bønner. Ved overtrædelse af disse regler risikerer man op til 20 000 B$ og 5 års fængsel.

Korea

Det kinesiske nytår i Nord- og Sydkorea er kendt som det koreanske nytår. Klokken i Beijing er 1 time forskellig fra klokken i de koreanske hovedstæder Pyongyang og Seoul. Det betyder, at det koreanske nytår starter dagen efter det kinesiske nytår ca. hvert 24. år.

Den koreanske højtid ligger meget tæt på den kinesiske, hvor familierne samles, børnene er meget søde mod deres forældre og bedsteforældre, og de ældre giver pengegaver til de unge. Den koreanske helligdag har dog andre traditionelle retter og lege.

Vietnam

Det kinesiske nytår i Vietnam er kendt som Tet. Ligesom det koreanske nytår finder det nogle gange sted på en anden dag. I 1967 ændrede Nordvietnam sin tid, så hovedstaden Hanoi nu er 1 time forskudt fra Beijing. Det betyder, at nymånen kommer en dag tidligere i Vietnam ca. en gang hvert 24. år. Vietnameserne tilføjer også en 13. måned til deres kalender på et andet tidspunkt end kineserne, som altid forsøger at lægge den første vinterdag i deres 11. måned. I nogle år gør dette, at Tet falder i måneden efter det kinesiske nytår.

Ligesom i Korea er det vietnamesiske nytår for det meste det samme som det kinesiske, hvor familierne samles, børnene siger pæne ting til deres forældre og bedsteforældre, og de ældre giver pengegaver til de unge. Der er nogle forskellige madvarer og traditioner, som f.eks. deres nytårstræ eller særlige lege. Nogle af forskellene skyldes ændringer i Kina: På Tet gør flere mennesker pæne ting for deres døde familiemedlemmer. I Kina blev de fleste af disse traditioner flyttet til gravfejningsdagen i begyndelsen af april.

Andre steder

De største amerikanske og canadiske festligheder finder sted i Chinatowns. Folk spiser kinesisk mad, giver gaver og holder drageparader, som nogle gange omfatter marchorkestre. Der er ikke nogen national helligdag med fri fra arbejde, men forskellige arrangementer finder sted i hele den traditionelle periode på to uger op til lanternefestivalen.

I Det Forenede Kongerige trak fejringen i Londons Chinatown og Trafalgar Square 500.000 mennesker til i 2015.

Højtiden er også så vigtig for Kina, at mange af verdens ledere vil tage sig tid til at sende deres gode ønsker til Kina og det kinesiske folk.

 
Et alter i hjemmet, der er dekoreret til Tet i 2007.  


Koreanere spiller tuho under deres nytårsfest i 2005.  


Singapores "dampbåde", et andet navn for hot pot, er opvarmede gryder med suppe, som alle omkring et bord bruger til at tilberede tilbehør af kød, fisk, grøntsager og andre ting.  


Yusheng, en fiske- og nudelret, der på kinesisk lyder som "masser af gode ting på vej", spises i Malaysia ved at kaste den højt op i luften.  


Løvedansere på pæle over gaderne i Kuala Lumpur ( 2013)  


Et kors i Binondos katolske kirke dekoreret til det kinesiske nytår i Filippinerne (2014)  


Forårsrejsende på en togstation i Beijing (2009)  


Folk bliver ramt af fyrværkeri i Yanshui, Taiwan (2000)  

Told

De fleste traditionelle skikke har at gøre med at få mere held og lykke i det nye år og holde sig væk fra alt, hvad der er ulykkeligt.

Folk hænger dekorationer op, især parvis af kinesiske digte (coupletter) på hver side af deres døre. Nogle sætter billeder af taoistiske guder på dørene for at skræmme onde ting væk. Levende planter antyder vækst, og blomster antyder kommende frugter. Pussy pilow er almindelig nogle steder, fordi dens kinesiske navn lyder som "penge, der kommer ind". Det er meget almindeligt, at store dekorationer ligner dyret for det nye år, så 2017 havde hane- og kyllingebilleder og -statuer, og 2018 vil have hunde.

Folk plejede at byde det nye år velkommen med alt, hvad der lavede høje lyde, herunder trommer, bækkener eller endda wokke og gryder. De præcise traditioner var forskellige i forskellige dele af Kina. Fyrværkeri og fyrværkeri blev mere og mere almindeligt overalt, men på det seneste er man mange steder holdt op med at lade de fleste mennesker bruge dem på grund af faren for, at folk kan skade sig selv, for ild og for snavs i luften, som kan gøre folk syge. Der er stadig store fyrværkerishows i de fleste storbyer med mange kinesere, men bystyret vil gøre alt, og andre mennesker ser bare på.

Besøg i folks hjem foregår i nyt eller velholdt tøj. Folk bærer mere rødt end normalt, hvilket får dem til at tænke på glade tider som bryllupper, og de bærer mindre sort og hvidt, hvilket får nogle til at tænke på triste tider som begravelser. Rødt undertøj er meget almindeligt og bæres oftest i forbindelse med nytår, som har samme dyr som bærerens fødselsår (altså ved 12, 24, 36 osv. år). I Malaysia er det endda blevet almindeligt at give folk sådanne røde underbukser i gave, og for ikke-kinesere er det blevet almindeligt at bære helt rødt tøj i forbindelse med det kinesiske nytår.

Der er nogle almindelige ting, som folk siger for at ønske hinanden held og lykke, hvoraf den vigtigste er gōngxǐ fācái ("tillykke med, at du nu er rig"). Folk forsøger at undgå at sige onde ord, fortælle spøgelseshistorier eller tale om døden. Nogle holder sig endda væk fra tallet fire, som lyder som "død" på kinesisk. Grædende babyer anses også for at bringe uheld, og familiemedlemmer vil forsøge at holde børnene glade under besøgene.

Der er nogle gamle skikke, som kun få mennesker eller slet ingen gør mere. Folk gør stadig "forårsrengøring" før ferien, men i det gamle Kina fejede eller vaskede man ikke tøj på selve nytårsdagen. De var bange for at fjerne held og lykke sammen med snavset. Af samme grund vaskede nogle mennesker ikke deres hår og var meget forsigtige med ikke at ødelægge noget værktøj. Den 5. eller 6. dag efter nytår, hvor de gjorde rent og smed alt affaldet ud eller brændte det, var en dag, hvor man "sendte" guden for at være fattig, en af Zhuanxu's sønner, bort. I dag er det mere almindeligt at gøre tingene rent, efterhånden som de bliver beskidte, ligesom på andre dage. Kun få gør noget særligt ved Gud for de fattige. På samme måde troede folk i nærheden af Beijing, at det var uheldigt at lave mad eller dampe mad i de første 5 dage af nytåret. De kogte al deres næste uges mad 2 dage før, så den var klar til genforeningsmåltidet. De ville tilsætte gær til deres dumplingskind dagen før, på den 28. dag i den 12. måned. Skindene ville have tid nok til at være klar, men ikke tid nok til at blive dårlige. I dag laver folk mad eller spiser ude hele ugen igennem. Det er let at købe færdige skind i supermarkederne, holde deres hjemmelavede skind friske i køleskabet eller bare købe alle deres dumplings i nærliggende butikker, og der er ikke noget særligt ved den 28. dag. På Folkets Dag, den 7. dag i ferien, plejede folk at bære særlige pandebånd og troede, at godt vejr betød held og lykke for alle i det kommende år. Alle brugte den til at tælle deres alder, også selv om det ikke var deres fødselsdag. Intet af det er almindeligt mere.

Nogle traditioner er blevet afskaffet af den kinesiske regering. Folk plejede at løbe for at være de første til at affyre fyrværkeri og knaldperler ved nytårets begyndelse ved midnat, uanset hvor de befandt sig. Den beskidte luft, som dette forårsagede i de store kinesiske byer, gjorde børn og gamle mennesker syge. Nu forhindrer politiet folk i at gøre dette i mange byer.

Taoistiske traditioner, der er mindre almindelige nu, er at give gaver til hjemmets køkkengud på den 23. eller 24. dag i den 12. måned i den gamle kalender. Folk sagde, at køkkenguden passede på huset for Jadekejserens, de kinesiske guders chef. De særlige dekorationer og gaver blev givet til ham, så han ville sige pæne ting. Guderne ville så være pænere mod huset det næste år. Man troede, at køkkenguden vendte tilbage til huset på den 4. dag i det nye år. I den tid, hvor han var "væk", plejede folk at føle, at de kunne slippe for nogle hårde regler om familielivet, uden at der skete noget slemt. Tidligere giftede man sig i disse dage med mindre regler og færre udgifter end ved et helt bryllup. I dag er dagene efter det kinesiske nytår et almindeligt tidspunkt for bryllupper, men det skyldes, at alle har fri fra arbejde, og ikke på grund af nogen ideer om held eller bekymring for guderne. På samme måde plejede folk at give dyr til Cai Shen, pengeguden, på den 2. eller 5. dag i ferien. Folk plejede at holde pause fra besøg på "Rød hundedag" (Chìgǒu Rì), den 3. dag i ferien, hvor en vred gud siges at bringe uheld til alle, der går rundt udenfor. Nu er der færre og færre mennesker, der bekymrer sig om disse ting.

 
Religiøse ceremonier var meget almindelige, især for køkkenguden og Cai Shen, pengeguden (1910'erne) .  


En familie samledes for at byde det nye år velkommen med høje lyde (1910'erne)  


Et hjem dekoreret med hjemmelavede parlør og et billede af en sund og glad baby  


Røde kuverter (hongbao) til salg i Taipei på Taiwan  

Fødevarer

Genforeningsmiddagene dagen før det kinesiske nytår er ofte de største og dyreste i løbet af året. Nogle familier bruger specielle og dyre fødevarer for at få ansigt, mens andre bruger betydningsfulde fødevarer for at bringe held. Jiaozi (en slags dumpling) er almindelige i det nordlige Kina. Folk mener, at de ligner de gamle kinesiske sølvbarrer og bringer held indeni. Æggekageruller og forårsruller som lumpia kan også laves så de ligner guldbarrer, og appelsiner og mandariner menes at ligne guldmønter. Nudler som yīmiàn eller filippinsk pansit spises ubeskåret for at ønske sig et langt liv. Nogle retter spises, fordi deres kinesiske navne lyder som lykkeord, f.eks. "fisk" og "velhavende". På kantonesisk lyder "grøntsag" det samme som "at have penge" (choy) og "porre" det samme som "tælle og planlægge" (suan). Derfor forsøger kantonesere i Kina og i andre lande at få nogle i løbet af nytårsferien. Niangao, kaldet "tikoy" i Filippinerne, er en slags kage lavet af stegte klistrede ris og sukker. Den er meget almindelig i det sydlige Kina. På kinesisk lyder navnet nián gāo ("året bliver bedre") eller niánnián gāoshēng ("bliver bedre år efter år"). Nogle mennesker mener også, at dens klæbrighed er som lim og bruger den som et ønske om at holde deres familie sammen. Indoneserne kalder deres niangao for "kurvekager", fordi de støber dem i bambuskurve. De har også nogle specielle smagsvarianter ud over vanilje og chokolade, som f.eks. pandan, et træ med velduftende blade. Nogle mennesker steger tikoy med æg, mens kurvkager ofte dampes med stykker af kokoskød. Da de fleste kinesere i Filippinerne taler hokkien og ikke mandarin-kinesisk, kan de også godt lide at spise ananas. På hokkien lyder ordet for "ananas" som ordet for "at have mange penge".

Nogle kinesere har også "Bakker med sammenhold", retter med otte forskellige dele og otte forskellige slags snacks. Nogle af de ting, der ofte lægges i disse bakker, er kumquats, longans, stykker af kokoskød, jordnødder, slik, melon og lotusfrø. Otte er et heldigt tal for mange kinesere, ligesom syv i Europa og andre steder. Disse retter er meget almindelige blandt malaysiske og indonesiske kinesere.

Til lanternefestivalen er den særlige mad yuanxiao, små kugler af klistrede ris i en sød suppe. Lichun finder også altid sted i nærheden af det kinesiske nytår. Det fejres ved at spise forårspandekager (chūnbǐng).

 
En lille familiemiddag dagen før det kinesiske nytår i 2006.