Hvad er dans? Definition, stilarter, koreografi og læring
Opdag hvad dans er — stilarter, koreografi, læring og tips til at blive bedre. Guide til både nybegyndere og øvede.
Dans er en scenekunst. Den kan beskrives på mange måder. Det er, når mennesker bevæger sig til en musikalsk rytme. De kan være alene eller i en gruppe. Dansen kan være en uformel leg, en del af et ritual eller en del af en professionel forestilling. Der findes mange slags danse, og ethvert menneskeligt samfund har sine egne danse.
Som med andre former for scenekunst danser nogle mennesker for at udtrykke deres følelser og følelser eller for at få det bedre. Dans kan bruges til at fortælle en historie. I nogle samfund ledsages dans af sang og musik. Dans bliver nogle gange udført som sport og har lignende atletiske aspekter. Folk, der ønsker at lære at danse, kan gå på danseskoler. Det kan tage mange års øvelse at blive en erfaren og dygtig danser.
At planlægge en dans kaldes koreografi, som udføres af en koreograf. Ofte passer det sammen med musik og passer ind i en bestemt stil. Danser kan være planlagt i detaljer, eller de kan være hvad danserne har lyst til at danse. De fleste danse følger dog en generel stil eller et mønster. En stil er pardansen, hvor (normalt) en mand og en kvinde danser sammen. Andre danse kræver et ensemble, en gruppe af mennesker sammen for at få det til at fungere.
Hvad karakteriserer dans?
Ud over bevægelse og rytme arbejder dans med tid (tempo og pauser), rum (retninger, formationer og scenisk placering), energi (kraft, dynamik) og krop (teknik, holdning og kropsbevidsthed). Dans kan være både teknisk præcis og improvisatorisk. Den visuelle side — kostumer, lys og scenografi — bidrager ofte til oplevelsen.
Stilarter og kategorier
Der findes et utal af stilarter. Nogle af de mest almindelige kategorier er:
- Folkedans og traditionelle danse: Dans fra bestemte kulturer og regioner, ofte knyttet til fester og ritualer.
- Klassisk ballet: Formelt trænet scenedans med faste tekniske principper.
- Moderne og samtidsdans: Arbejder med alternative bevægelsessprog, ekspression og konceptuelle idéer.
- Selskabs- og pardans: Fx vals, tango og latinamerikanske danse — ofte socialt og konkurrencedygtigt orienterede.
- Streetdance og urbane stilarter: Hip-hop, breakdance og andre stilarter udviklet i bymiljøer.
- Scene- og musicalsang: Dans integreret i teater- og sceneforestillinger.
- Kontemporær fusion: Kombinationer af genrer, eksperimenterende former og tværkunstneriske projekter.
Koreografi: hvordan en dans skabes
Koreografi er processen med at udforme bevægelser og strukturere en dans. Den kan indeholde:
- Valg af musik eller lydlandskab.
- Udformning af bevægelsessekvenser, temaer og variationer.
- Arbejdet med formationer, rumlig rækkefølge og timing.
- Repetition og finpudsning gennem prøver.
- Samarbejde med kostume-, lys- og scenografi-designere for at skabe et samlet udtryk.
Koreografer bruger ofte notation, videooptagelser og improvisation som værktøjer. Processen kan være meget individuel eller foregå i tæt samarbejde med dansere. Nogle koreografer arbejder kompositorisk (planlagt), andre lader dansernes egne valg og improvisation forme stykket.
Læring, træning og pædagogik
At lære at danse kombinerer teknisk træning, repertoire, musikalitet og sceneerfaring. Typiske elementer i undervisning er:
- Opvarmning og styrke/træning for at forebygge skader.
- Teknikøvelser (fx balanceteknik i ballet eller isolationsøvelser i jazz og hip-hop).
- Repetition af trin og koreografier.
- Musikalitets- og rytmeøvelser.
- Improvisation og kreativitetstræning.
- Feedback, korektiver og individuel vejledning.
Uanset niveau er regelmæssig øvelse, kropsbevidsthed og god undervisning afgørende. Mange professionelle dansere supplerer med styrketræning, fysioterapi og danseterapi for at vedligeholde kroppen og forlænge karrieren.
Funktioner og kulturel betydning
Dans tjener mange formål: socialt samvær, religiøse eller ceremonielle handlinger, politisk udtryk, identitetsskabelse, underholdning og kunstnerisk udforskning. I nogle kulturer er dans et vigtigt led i rites of passage, i andre et middel til at bygge fællesskab. Dans reflekterer ofte samfundets værdier og historiske forandringer.
Dans som sport og konkurrence
Nogle danseholdninger og discipliner konkurrerer formelt — fx sportsdans (ballroom), breakdance i konkurrencer og dansekonkurrencer inden for moderne og kommercielle stilarter. Konkurrenceelementet stiller krav til teknik, præcision, scenisk fremførelse og ofte til bedømmelse ud fra fastsatte kriterier.
Sundhed, velvære og inklusion
Dans er både motion og kunst. Det styrker kondition, styrke, balance og fleksibilitet og har dokumenterede positive effekter på mental sundhed gennem øget velvære, stressreduktion og socialt samspil. Dans bruges også terapeutisk i behandlingsformer (danseterapi) for at arbejde med følelser, kropsfornemmelse og rehabilitering.
Moderne dansemiljøer arbejder i stigende grad med inklusion — tilgængelige hold for alle aldre, køn, kropstyper og funktionsvariationer — så flere får mulighed for at opleve dansens glæde.
Afsluttende bemærkninger
Dans rummer både det nære og det store: det sociale samvær på dansegulvet, den intime udtryksform og store sceniske forestillinger. Uanset stil kræver dygtighed tid, øvelse og engagement, men alle kan finde en form for dans, der passer til deres behov — fra leg og motion til kunstnerisk udfoldelse.
Gamle egyptiske dansende piger og musikere
Alle kendte traditionelle kulturer har forskellige former for dans: dette er en Zulu-begivenhed
Isdans: Luca Lanotte & Anna Cappellini danser paso doble på is.
Fred og Adele Astaire i 1921
Michael Jacksons moonwalk
Historie
Folk har altid danset. Hvert samfund har sine egne danse. Der findes billeder på keramik og sten, som viser danser fra flere tusinde år siden i Egypten og Grækenland.
Sachs opdeler de tidlige danse i "billedløse danse" og "billeddanser". Med "billedløse danse" mener han danse, som ikke har nogen fast form, men som har til formål at få danserne i ekstase. I denne tilstand virker danserne forandrede, i trance, og de opfattes ofte (af deres samfund) som "besat af ånder". Disse danse udføres ved bestemte lejligheder: bryllup, krig, hungersnød, sygdom eller død osv. De findes i alle tidlige ("primitive") samfund. p49; 62
Ifølge Sachs har "billeddansene" at gøre med verden uden for danseren. Ved at efterligne et dyr eller en genstand tror danseren, at han kan indfange en kraft og gøre den brugbar. At danse i efterligning af det dyr, der skal jages, er at blive ét med dem. At efterligne den seksuelle handling er at opnå frugtbarhed. Det er den slags tankegang, der ligger bag en billeddans. Sachs påpeger, at samfund af denne type ikke rigtig forstår sammenhængen mellem årsag og virkning. De tror virkelig på, at billeddanserne virker. Den dansetype, der anvendes i imagedansene, er mime. p49; 77
De to dansestilarter kan kombineres. Fertilitetsdans kan omfatte både ekstatiske tilstande og mime. Den store danser Nijinsky brugte nogle af disse idéer i sin koreografi til balletten Le Sacre du Printemps (Forårets ritual), en ballet om ofringen af en pige under en primitiv forårsfest.
I nyere tid blev den første danseskole, som vi kender til, åbnet i 1661 i Paris. Indtil 1681 var det kun mænd, der blev optaget. Efter 1681 blev kvinder også optaget. Selskabsdans er en form for moderne dans. Selskabsdans som f.eks. valsen danses af par.
Indtil det 20. århundrede var de fleste selskabsdanse sekvensdanse. Den måde, folk bevægede sig på, var planlagt i faste formationer. Disse formationer var normalt linjer eller firkanter. Alle bevægede sig på samme tid og sluttede på samme tid. Musikken spillede i et bestemt tidsrum og stoppede derefter. Efter opfindelsen af valsen omkring 1800 udviklede der sig en anden dansestil. I valsen og senere danser dansede man i par, men de gjorde det hver for sig. De dansede ikke i formation, men bevægede sig rundt i lokalet, som det passede dem (men mod uret). Ofte kommer der nye dansestilarter til. Nogle danser som enkeltpersoner, hver for sig, som det passer dem. Streetdance er sådan. Alle disse former for dans har musik.
Samtidig er der mange traditionelle danse rundt om i verden. Nogle af dem har eksisteret i hundreder af år. Vi kalder dem folkloristiske danse.
De populære musikvideoer og dvd'er førte til en slags danser, som tidligere kun var set i nogle sceneshows. En backupdanser (eller baggrundsdanser) er en danser, der danser sammen med eller bagved de primære kunstnere i et live-musikakt eller i en musikvideo.
Stilarter
Der findes mange forskellige dansestilarter, som falder ind under disse generelle typer:
- Klassisk dans
- Professionel dans
- Ballet
- Moderne dans
- Teater dans
- Mavedans
- Jazzdans
- Steppedans
- Social dans
- Selskabsdans (international stil)
- Vals
- Foxtrot
- Tango
- Quickstep
- Wienervals
- Cha-cha-cha-cha
- Jive
- Paso doble
- Samba
- Rumba
- Andre stilarter
- Salsa
- Rock og rul
- Street dance
- Folkedans
- Irsk dans
- Morris Dance
- Country Dance
- Indiske klassiske danse
- Bharat Natyam
- Kathak
- Mohini Attam
- Kathakali
- Kuchipudi
Ballet: Silje laver en arabesque (af sin far, Frode Inge Helland)
Et voksent par danser i latindanskonkurrencer i Østrig.
Professionelle dansere
- Alvin Ailey
- George Balanchine
- Vernon og Irene Castle
- Misty Copeland
- Katherine Dunham
- Bob Fosse
- Loie Fuller
- Gene Kelly
- Vaslav Nijinsky
- Margot Fonteyn
- Monsieur Pierre
- Antonio Ruiz Soler
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er dans?
A: Dans er en scenekunst, hvor folk bevæger sig til en musikalsk rytme, enten alene eller i en gruppe.
Q: Er der forskellige former for dans?
A: Ja, der findes mange slags danse, og hvert menneskeligt samfund har sine egne danse.
Spørgsmål: Hvorfor danser nogle mennesker?
A: Nogle mennesker danser for at udtrykke deres følelser og følelser eller for at få det bedre. Dans kan også bruges til at fortælle en historie.
Spørgsmål: Bliver dans betragtet som en sport?
A: Ja, dans kan betragtes som en sport, da den har lignende atletiske aspekter.
Spørgsmål: Hvor kan man lære at danse?
A: Folk, der ønsker at lære at danse, kan gå på danseskoler.
Spørgsmål: Hvad er koreografi?
A: Koreografi er planlægning og skabelse af en dans, som typisk udføres af en koreograf.
Spørgsmål: Hvad er nogle generelle stilarter eller mønstre, som de fleste danserier følger?
A: Nogle generelle stilarter eller mønstre, som de fleste danserier følger, er pardans og ensembledans.
Søge