Taiwan | land i Østasien

Område

Det område, som Republikken Kina (ROC) kontrollerer, er kendt af de fleste som øen Taiwan. De fleste steder på øen Taiwan kaldes "Taiwan-provinsen" af Republikken Kinas regering i officielle sammenhænge, undtagen de to største byer Taipei og Kaohsiung. Vest for Taiwan-øen findes der tre små øgrupper, som også tilhører ROC. Det drejer sig om følgende:

• The Pescadores (Penghu, 澎湖列島): De er også en del af Taiwan-provinsen.
• Quemoy (Kinmen, 金門): En del af Fujian-provinsen, kaldet Kinmen County (金門縣).
• Matsu (馬祖列島): det mindste amt, kaldet Lienchiang County (連江縣), også en del af Fujian-provinsen
• Diaoyutai-øerne:Diaoyutai-øerne (釣魚臺列嶼|Diàoyútái Lièyû|ㄉㄧㄠˋㄩˊㄊㄞˊㄌㄧㄝˋㄩˊ) er en gruppe af øer, hvor ingen bor, og som Republikken Kina (ROC) hævder tilhører dem, men som også hævdes af Folkerepublikken Kina (PRC) og Japan. På japansk er øerne kendt som Senkaku-øerne (尖閣諸島, Senkaku Shotō?). Øerne er nu under Japans kontrol.
• Dong-Sha-øerne:Pratas-øerne eller Dong-Sha-øerne (東沙羣島) består af tre øer i det nordøstlige Sydkinesiske Hav, 340 km sydøst for Hongkong.
• Taiping (traditionelt kinesisk: 太平島|Tàipíngdǎo|ㄊㄞˋㄆㄧㄥˊㄉㄠˇ), også kendt som Itu Aba, er den største af Nansha-øerne (Spratly-øerne) i Det Sydkinesiske Hav.

Den ROC regerede også det kinesiske fastland fra 1911-1949 og var med til at stifte FN (som Kina) i 1945. I dag styres det kinesiske fastland af den kommunistiske Folkerepublik Kina; se Kinas historie og politiske problemer. ROC erklærer dog stadig officielt det kinesiske fastland som sit territorium. Republikken Kina har også tidligere styret Mongoliet.

 
Dette er Republikken Kinas område mellem 1912 og 1949.  

Administrative afdelinger

Der findes administrative afdelinger på forskellige niveauer og typer.

• Provinser (省 shěng ㄕㄥˇ)
  (1. niveau):
• Taiwan-provinsen
• Fujian-provinsen

• Særlige kommuner (直轄市 zhíxiáshì ㄓˊㄒㄧㄚˊㄕˋ) (
  1. og 2. niveau):
• Kaohsiung City
• New Taipei City
• Taipei City
• Taichung City
• Tainan City
• Taoyuan City

• Provinsbyer (市 shì ㄕˋ)
  (2. niveau):
• Keelung City
• Hsinchu City
• Chiayi by

• Landskaber (縣 xiàn ㄒㄧㄧㄢˋ)
  (2. niveau):
• Changhua County
• Chiayi Amt
• Hsinchu Amt
• Hualien Amt
• Kinmen County
• Lienchiang Amt
• Miaoli Amt
• Yilan County
• Yunlin County

157 distrikter (區 qū ㄑㄩ), 17 landskontrollerede byer (縣轄市 xiànxiáshì ㄒㄧㄢˋㄒㄧㄚˊㄕˋ), 41 bysamfund (鎮 zhèn ㄓㄣˋ) og 153 landsamfund (鄉 xiāng ㄒㄧㄤ) udgør det tredje niveau. Distrikterne hører under enten særlige kommuner eller provinsbyer, mens de landstyrede byer, bysamfund og landsamfund hører under amter.

Landsbyer (里 lǐ ㄌㄧˇ eller 村 cūn ㄘㄨㄣ) er på fjerde niveau, og kvarterer (鄰 lín ㄌㄧㄣˊ) er på femte niveau.

 

Historie

Nationalisterne, anført af Dr. Sun Yat-sen, skaffede sig af med Qing-dynastiet, der blev styret af Manchus, og etablerede derefter ROC og afsluttede det kejserlige dynastiske styre i slutningen af 1911. ROC havde på det tidspunkt det kinesiske fastland og hele det, der nu kaldes Mongoliet.

Efter at japanerne blev besejret af de allierede under Anden Verdenskrig, blev Taiwan kontrolleret af ROC.

I 1949 udkæmpede de kinesiske kommunister en krig mod nationalisterne og vandt. De oprettede Folkerepublikken Kina. Nationalisterne forlod det kinesiske fastland og ankom til Taiwan.

 
ROC indtager Taiwan i 1945 efter Japans kapitulation  

Politik

Efter at ROC havde oprettet en base på Taiwan, håbede de en dag at kunne erobre fastlandet. Men de kinesiske kommunister blev stærkere, så nationalisterne vendte aldrig tilbage. Kommunisterne siger, at de har erstattet ROC som den eneste regering i Kina og kalder også Taiwan for deres eget.

Meningsmålinger viser, at et flertal af befolkningen i Taiwan aldrig vil være en del af Folkerepublikken Kina. Nogle af disse mennesker tror på fuldstændig uafhængighed for Taiwan og ønsker at omdøbe ROC (Taiwan) til "Republikken Taiwan", så Taiwan kan deltage i internationale anliggender. De fleste andre ønsker status quo, hvilket betyder, at alt skal forblive, som det er nu. Et lille mindretal ønsker en dag at blive forenet med Folkerepublikken Kina; de ønsker en kinesisk genforening.

 

Sprog

De fleste taiwanesere taler det kinesiske standardsprog mandarin, mens andre taler lokale dialekter som Min Nan (taiwanesisk) eller Hakka. Kantonesisk, der tales i dele af det sydlige Kina (f.eks. Guangdong-provinsen, Hongkong og Macao), tales ikke i Taiwan. En lille procentdel af de oprindelige taiwanesere taler oprindelige sprog, men resten af det kinesiske folk har behandlet dem dårligt, og mange af disse mennesker og deres sprog kæmper for at overleve. Nogle ældre taiwanesere, der gik i skole, mens landet var under japansk styre, kan tale japansk.

Efter at den nationalistiske regering flygtede fra fastlandet i 1949, bragte de mandarin med sig og fremmede det på Taiwan. Derefter var alle i ROC nødt til at lære mandarin. Men i modsætning til befolkningen på det kinesiske fastland gik taiwaneserne aldrig over til forenklede kinesiske tegn, og de har derfor altid brugt traditionelle kinesiske tegn. Tidligere måtte eleverne ikke tale deres modersmål i skolen og forventedes kun at tale mandarin. Taiwanesisk, hakka og modersmål blev betragtet som dårlige sprog indtil begyndelsen af 1990'erne, hvor man begyndte at undervise i disse sprog i nogle skolesystemer. De blev fremmet, men på dette tidspunkt kunne mange unge mennesker kun tale mandarin.

I øjeblikket oplyser næsten en tredjedel af taiwaneserne, at de kan en del engelsk i et vist omfang. Det er dog ikke almindeligt, at de taler flydende engelsk. Regeringen har planer om at udvide undervisningen i engelsk og gøre det til et officielt sprog inden 2030.