Hvad er personlighed? Definition, træk og teorier i psykologi

Hippokrates' idéer

Mange teoretikere som Hippokrates havde deres egne meninger om, hvad der påvirkede personligheden. Hippokrates mente, at kroppen indeholder fire "humorer" (kropsvæsker): gul galde, sort galde, blod og slim. Når en af disse væsker var for meget eller for lidt, påvirkede det personligheden. Hippokrates forbandt hver af disse væsker med forskellige elementer og temperamenter:

• Blod var forbundet med luft og resulterede i sanguine, eller håb.
• Sort galde, der er forbundet med jord, resulterede i et melankolsk temperament og resulterede i, at en person følte sig trist.
• Gul galde var forbundet med ild og resulterede i det, han kaldte et kolerisk temperament, hvilket resulterede i irritabilitet og aggression.
• Flegma, der er forbundet med vand, resulterede i et flegmatisk temperament, der er forbundet med at være apatisk.

Hvis nogen af de fire humørstoffer var på uregelmæssige niveauer, mente Hippokrates, at personen ville udvise temperamenter eller tegn på sygdom.

Forskellige perspektiver på personlighedsforskning

Når man studerer personlighed, skal man tage hensyn til alle de forskellige perspektiver i tilgangen for at forstå, hvordan personlighed skabes. Nogle af disse perspektiver omfatter ting som trækteori, motivers indflydelse, evolutionære teorier og den sociale læringstilgang. Hver af disse teorier forsøger at forklare, hvordan personligheden skabes, og hvad der påvirker dens udvikling.

Trait-teori

Trait-teorien antyder, at der både er træk og typer i mennesker, som skaber personligheden. Typer er kategorier, der har målbare forskelle. Egenskaber er stabile kvaliteter hos mennesker, som har målbare forskelle. Eksempler på karaktertræk er f.eks. retfærdighed, intelligens, selvtillid og hjælpsomhed. Individuelle forskelle viser sig i den mængde, som et træk ses. Inden for trækteorien er der mange forskellige tilgange til, hvordan træk fungerer og i hvilket omfang. En nomotetisk (delt) opfattelse af træk antyder, at træk gælder for alle, og at det er muligt at sammenligne træk mellem individer. Den angiver også, at individer udviser en unik kombination af træk. Det betyder, at selv om alle har de samme grundlæggende træk, har ikke alle individer de samme niveauer af hvert træk. En ideografisk (individuel) opfattelse af træk antyder, at træk er unikke for mennesker. Dette synspunkt forklarer, at sammenligninger ikke er mulige mellem individer, fordi ikke alle træk er fælles. Den siger, at træk kan være af forskellig betydning for forskellige grupper af mennesker.

Motiver

Motiver er en anden vigtig ting at overveje, når man studerer personligheden. Motiver er kræfter, der påvirkes af noget, som en person har brug for. Når et behov ikke er opfyldt, vil en person have et motiv til at opfylde dette behov. For eksempel har alle mennesker et behov for vand. Motivet ville være tørst. Behovet for vand påvirkede motivet til ikke længere at være tørstig. Et pres er en ydre begivenhed, der fungerer som udløser for motiver. Med det samme eksempel som før kan en tørstig person få lyst til at drikke vand ved at se en kold kop vand, hvilket fungerer som et pres.

Et incitament (noget, der giver motivation til at gøre noget) er et andet vigtigt begreb, når man ser på teorier om motiver. En incitamentsværdi er den grad, i hvilken en given adfærd kan tilfredsstille et behov. Dette forklarer forskellene mellem individer. Det, der kan være mere tilfredsstillende for én person, er måske ikke det samme for en anden person. Hvert individ har en forskellig incitamentsværdi.

Evolutionære teorier

En anden teori om personlighed er arve- eller evolutionsteorierne. Disse teorier antyder, at personligheden er genetisk baseret. Evolutionisterne mener, at personligheden har tilpasset sig gennem tiden for at sikre overlevelse og reproduktion.

Teori om social indlæring

Teorien om social indlæring antyder, at personligheden skabes af vores erfaringer med relationer, vores omgivelser og den sociale verden generelt.

Personlighedstyper

Gennem eksperimenter og forskning har psykologer været i stand til at identificere fem store personlighedstræk. Disse er kendt som de "Big Five":

Neuroticisme

Neuroticisme henviser til, hvor mange negative følelser en person oplever. En person med et højt neurotisk niveau har lav følelsesmæssig kontrol og mange ændringer i følelserne. Dette kan få dem til at udvise tegn på nervøsitet, angst og ophidselse. En neurotisk person kan også udvise fjendtlighed, depression, selvbevidsthed, impulsivitet og sårbarhed over for stress

Udadvendthed

Ekstroversion er også kendt som omgængelighed. Det betyder deres sociale tilpasningsevne, gennemslagskraft og energiniveau. En person med et højt niveau af udadvendthed vil være ekstremt varm, positiv og tilbøjelig til at søge spænding. En person med et lavt niveau af udadvendthed vil være stille og reserveret. De er kendt som introverte.

Åbenhed

Åbenhed er også kendt som intellektfaktoren. Åbenhed er forbundet med kultur og med at være åben over for idéer og erfaringer. En person med et højt niveau af åbenhed vil blive betegnet som kreativ, vidende og fantasifuld. En person med lav åbenhed vil være traditionel og snævertsynet.

Tilforladelighed

Agreeableness er forbundet med konformitet, venlighed og sympati. En person med et højt niveau af behagelighed vil blive betragtet som venlig, venlig, betænksom og godmodig. En person med et lavt niveau af behagelighed vil være stridbar og kynisk.

Samvittighedsfuldhed

Samvittighedsfuldhed er også kendt som ansvarlighed og en stærk vilje til at opnå resultater. En person med et højt niveau af samvittighedsfuldhed vil blive betragtet som forsigtig, planmæssig, seriøs og hårdtarbejdende. En person med et lavt niveau af samvittighedsfuldhed vil være doven, uorganiseret og uansvarlig.

Personlighedssystemer

Nogle gange kategoriseres personligheder ved at have forskellige typer af dem. Disse typer bestemmes af træk, adfærd, motivation eller tænkemåder. Sådanne personlighedssystemer omfatter Myers-Briggs Type Indicator og Enneagrammet om personlighed. De betragtes ofte som pseudovidenskab på grund af deres lave pålidelighed.

Personlighedsforstyrrelser

Mens psykologerne studerede de sunde komponenter af personligheden, begyndte de at udvide deres viden om de mærkelige aspekter af personligheden. I Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) blev ti personlighedsforstyrrelser inddelt i tre klynger: Klynge A, klynge B og klynge C. Klynge A består af de mærkelige og excentriske forstyrrelser. Disse er paranoid, skizoid og skizotypisk. Klynge B er de dramatiske, følelsesmæssige og uberegnelige personlighedsforstyrrelser. Disse er antisociale, borderline, histrioniske og narcissistiske. Klynge C er kendetegnet ved personlighedsforstyrrelser, der har med angst eller frygt at gøre. Denne klynge er undgående, afhængig og tvangsmæssig-kompulsiv.

Der er mange måder at forstå, hvorfor og hvordan personlighedsforstyrrelser opstår på. En idé siger, at personlighedsforstyrrelser blot er ekstreme træk, der skyldes, at man er anderledes. Den ser personlighedsforstyrrelser som noget, der ændrer og ødelægger en persons liv og andres liv. Den biologiske idé forklarer, at personligheden er genetisk bestemt, så vores adfærd er et produkt af en kompleks biologisk organisme. Den fastslår, at genetik og biologi påvirker alle processer i en personlighed.

Specifikke moderne undersøgelser

En artikel fra 2011 beskriver den forklaring af personlighedspsykologi, der er blandet med Big 5-modellen. Artiklen begynder med at diskutere, hvordan personlighedspsykologi har mange faktorer blandet indeni. Den diskuterer kognition i hjernen og diskuterer også personlighedstræk og forbindelser mellem de to emner. Personlighedspsykologi forklares yderligere gennem konceptuelle og logiske aspekter. Derefter fortsætter artiklen med at forklare de logiske krav til sammenhæng inden for personligheden.

I 2006 blev selvregulerende adfærd analyseret og sammenlignet med personlighedsvidenskab og sundhedsadfærd. Heraf fremgår det, at en persons personlighed er et link til en persons selvregulerede adfærd, så længe en persons sundhedsadfærd. Alle disse er relateret til hinanden og bidrager til personligheden. En persons sundhed og adfærd er et resultat af personlighedsvidenskaben.

I 2007 blev der gennemført en undersøgelse for bedre at forstå årsagerne til, at studerende vælger deres hovedfag, og der blev specifikt kigget på psykologi som hovedfag. De studerende var nysgerrige efter at finde ud af, hvad det var, der fik de studerende til at vælge psykologi som deres hovedfag. Den undersøgelse, der blev udarbejdet, var baseret på Big Five Personality Inventory. Resultaterne af undersøgelserne viste, at folk, der valgte psykologi som hovedfag, ikke valgte dette område på grund af en høj løn eller noget, der havde noget med penge at gøre. Resultaterne gav fortsat udtryk for, at psykologistuderende var dedikerede til deres hovedfag på grund af deres personlige tidligere erfaringer. Dette viser, hvordan de fem store grupper bidrager til personers valg af hovedfag.

Adaptiv personlighed blev sammenlignet med Meyer og Saloveys model for følelsesmæssig intelligens. Nogle få af de forventede sammenhænge opstod i de fremkomne korrelationer. Artiklen understregede betydningen af følelsesmæssig viden inden for følelsesmæssig intelligens. Dette giver yderligere information, når det kommer til rådgivning, og hvor meget følelsesmæssig viden kan have en større indvirkning end tidligere forventet inden for personlighedspsykologi.

De fleste traditionelle modeller for personlighedstræk fremhæver personens biologi som værende meget relevant for personlighedstræk og understreger endda, at dette aspekt af personen er uforanderligt. Men i denne artikel fra 2008 er ideen om sociogenomisk biologi bragt op til eftertanke. Dette introduceres i artiklen og modsiger alt om biologi, og at biologi faktisk er foranderlig under visse omstændigheder. I artiklen understreges det, at DNA kan ændres gennem det miljø, man lever i. Denne nytænkning af biologien hævdes at være den nye moderne måde at se på personlighedstræk på.

I 1977 blev der foretaget en undersøgelse af søvnstillinger i forhold til personlighedstræk. Der var hovedpunkter i undersøgelsen, der kraftigt opfordrede til at sovepositioner afspejlede en persons personlighed. I modsætning hertil tyder en personlighedsundersøgelse fra 2012 på, at den stilling, som en person sover i, er relateret til specifikke træk ved personligheden. Deres undersøgelse bestod af 332 deltagere, der var psykologistuderende. De fundne resultater stemte ikke overens med det, der tidligere var blevet konkluderet. Der var ingen stærke punkter, der førte til at bevise, at der var en sådan sammenhæng, og faktisk viste resultaterne sig at være ret svage mellem forbindelsen.