Indonesisk sprog (indonesisk: Bahasa Indonesia) er Indonesiens nationale og officielle sprog og bruges i hele landet. Det er en form af det malaysiske sprog. Det er det officielle kommunikationssprog, der undervises i skoler og bruges til udsendelse i elektroniske og digitale medier. Da Indonesien er det mest flersprogede (især tresprogede) land i verden, taler de fleste indonesere også deres egne etniske sprog eller modersmål, hvoraf de mest udbredte er javanesisk og sundanesisk, som derfor har stor indflydelse på selve det indonesiske sprog.
Historie og standardisering
Indonesisk udviklede sig ud fra forskellige malaysiske varianter, handelsdialekter og klassisk malaisk litteratursprog. Sproget blev bevidst valgt som nationalt fællessprog i forbindelse med den indonesiske frihedsbevægelse i begyndelsen af det 20. århundrede. Et centralt punkt på vejen mod et fælles sprog var Sumpah Pemuda (Ungdommens Ed) i 1928, hvor unge nationalister erklærede et fælles modersmål, hvilket styrkede Bahasa Indonesia som symbol på national enhed. Efter uafhængigheden blev sproget videreudviklet og standardiseret gennem skoler, forvaltning og medier.
Skriftsystem og ortografi
Indonesisk anvender i dag det latinske alfabet (ofte kaldet Rumi), som blev udbredt i løbet af kolonitiden og især i det 20. århundrede. Tidligere blev malaysk/indonesisk også skrevet med det arabiske Jawi-alfabet og lokale skriftsystemer. En vigtig reform var Ejaan Yang Disempurnakan (den forbedrede ortografi) fra 1972, som harmoniserede stavningen og gjorde adskillelsen mellem indonesisk og malaysisk mere systematisk.
Sproglige kendetegn
Indonesisk er grammatisk relativt analytisk: der findes ingen bøjning af verber efter tid eller person, ingen kønsmarkering eller kasus i traditionel forstand. I stedet benyttes ordstilling, partikelformer og hjælpeord til at udtrykke betydning. Affiksation (for- og endelser samt infikser) spiller en central rolle i orddannelsen, og reduplikation bruges ofte for at markere flertal eller intensivering. Ordstilling følger normalt SVO (subjekt–verbum–objekt).
Ordforråd og påvirkninger
Det indonesiske ordforråd er sammensat og rummer mange låneord fra forskellige kilder. Udover lokale påvirkninger fra sprog som javanesisk og sundanesisk, er der betydelige lag af låneord fra sanskrit (særligt i religiøse og kulturelle termer), arabisk (via islamiske forbindelser), kinesisk, samt fra europæiske sprog på grund af kolonitiden og international handel. I nyere tid er der kommet mange lån fra engelsk, især inden for teknologi, videnskab og populærkultur.
Med mange talere i hele landet og i diasporaen, der bor i udlandet, er det indonesiske sprog et af de mest talte sprog i verden. Indonesisk er også et officielt sprog, der undervises og anvendes i skoler, universiteter og institutioner verden over, især i Australien, Nederlandene, Japan, Sydkorea, Timor Leste, Vietnam, Taiwan, USA, Storbritannien osv.
Regional variation og dialekter
Selvom der findes en standardiseret form af Bahasa Indonesia, findes der store regionale variationer i udtale, ordvalg og sætningsbygning. Lokale sprog som javanesisk og sundanesisk præger ofte talemålet i deres respektive områder, og urban ungdomskultur samt sociale medier skaber konstant nye slangudtryk og forkortelser, som kan sprede sig nationalt.
Funktion i samfundet
Indonesisk fungerer som fælles sprog i et land med hundredvis af lokale sprog og dialekter. Det bruges i administration, uddannelse, medier, erhvervsliv og i nationale institutioner. Sproget har også et blomstrende moderne litteratur- og medieliv med bøger, aviser, film og musik på indonesisk, hvilket bidrager til sprogets udvikling og udbredelse.
Praktiske oplysninger
For den, der vil lære sproget, er indonesisk ofte betragtet som relativt tilgængeligt for begyndere sammenlignet med mange andre asiatiske sprog: ingen bøjninger for verber og et klart skriftsystem gør indlæringen overskuelig, men man må tage højde for affiksationssystemet, reduplikation og et stort antal låneord. Kendskab til lokale sprog og kulturelle normer er nyttigt for at forstå nuancer i høflighed, stil og idiomatik.
Da Indonesien har haft lange historiske bånd med europæiske lande siden kolonitiden, er nogle af de indonesiske udtryk blevet indarbejdet i nogle europæiske sprog, især hollandsk og engelsk. Det indonesiske sprog selv har også mange låneord, der stammer fra europæiske sprog, især fra hollandsk, portugisisk, spansk og engelsk. Det indonesiske sprog har også låneord, der stammer fra sanskrit, kinesisk og arabisk, som er blevet spredt til indonesisk på grund af den handel og de religiøse aktiviteter, der har fundet sted siden oldtiden i den indonesiske øgruppe.