Et frø er den del af en frøplante, som kan vokse til en ny plante. Det er en reproduktiv struktur, der spredes og kan overleve i et stykke tid. Et typisk frø består af tre grundlæggende dele: (1) et embryon, (2) en næringsstofforsyning til embryonet og (3) en frøskal.

Opbygning

Frøets indre og ydre dele har hver deres funktion:

  • Embryo: Den lille, unge plante indeni frøet. Embryonet omfatter ofte radiklen (den fremtidige rod), kimstænglen og kimbladenes anlæg (plumula og hypocotyl).
  • Næringsstofforsyning: Enerilagret, som hjælper embryonet i de første vækststadier. Det kan være i form af endosperm (almindeligt hos mange kornarter) eller som næringsrige kimblade (cotyledoner), der optager og leverer mad til den unge plante.
  • Frøskal (testa): Den ydre beskyttende hinde, som beskytter mod fysisk skade, udtørring og angrib fra mikroorganismer. Frøskallen har ofte en lille åbning, micropyle, hvor vand og luft kan trænge ind ved spiring.

Funktion og dvale

Frøets vigtigste funktion er at sikre artens overlevelse til næste generation. Mange frø går i dvale eller ligger hvilende i et stykke tid, hvilket betyder, at deres stofskifte er lavt, så de kan overleve ugunstige perioder. For at spire kræver de normalt tre ting: vand, luft (ilt) og passende temperatur. De fleste frø har ikke brug for sollys for at begynde at spire — lyset kan dog spille en rolle for nogle arter, der kræver lys eller mørke for at bryde dvalen og begynde vækst.

Typer og størrelsesvariation

Der findes mange forskellige slags frø. Nogle planter danner meget mange små frø, andre få, men store frø. Frøenes størrelse spænder fra næsten mikroskopiske støv-lignende frø (f.eks. hos nogle orkidéer) til meget store som kokosnødden, der er omkring på størrelse med et børnehoved. Bemærk, at en kokosnød indeholder mere end blot et enkelt frølignende organ; den er også en frugt og har særlige strukturer til næringslagring og spredning med vand.

Frø som føde

Frø indeholder den mad, der hjælper den nye plante med at begynde at vokse. Dette fødevarelager er netop grunden til, at mange frø er vigtige fødevarer for både dyr og mennesker. Mange af de kornsorter, som mennesker dyrker, er frø, f.eks. ris, hvede og majs. Andre spiselige frø omfatter bælgfrugter, nødder og oliefrø. Frø findes ofte i frugter, som beskytter dem og hjælper med spredningen.

Spredningsmåder

Planter har udviklet mange måder at sprede frø på, så de kan finde nye steder at gro:

  • Vind: Små eller lette frø kan blæse langt væk (fx mælkebøttefrø).
  • Dyr: Frø kan spredes ved, at dyr æder frugter og udskiller frøene, eller ved at frø klæber til pelsen.
  • Vand: Tunge, flydende frø som kokosnødder kan drive lange afstande på havet.
  • Eksplosiv spredning: Nogle planter spalter deres frugter og slynger frø langt væk (fx visse bønne- og klokkeplanter).
  • Menneskelig spredning: Landbrug, handel og havebrug har stor betydning for, hvor frø ender.

Holdbarhed, opbevaring og spiring

Frø kan have meget forskellig levetid. Nogle holder kun måneder, andre kan forblive levedygtige i årtier under rette forhold. Vigtige faktorer for frøets holdbarhed er lav fugtighed, kølig temperatur og mørke. Derfor opbevares frø til landbrug eller bevaring ofte tørre og kolde for at bevare spireevnen. Frøbanker lagrer frø fra truede arter som reserve til fremtiden.

Praktiske tegn på, at et frø kan spire: frøet er intakt, uden skader eller mug; det reagerer på vand ved at svulme; og nogle arter kræver særlige behandlingsformer (f.eks. neddyrkning, kuldebehandling eller ridning af frøskallen) for at bryde dvalen.

Økologisk og økonomisk betydning

Frø er centrale i økosystemer som fødekilde for mange dyr og insekter og som grundlag for plantegengivelse. For mennesker er frø grundlaget for landbrug, fødevareforsyning og økonomi gennem produktion af korn, oliefrø, krydderier og havefrø. Holdbarhed, forædling og forvaltning af frøressourcer er derfor både et biologisk og et samfundsmæssigt emne.

Samlet set er frø en fascinerende og alsidig struktur: biologisk designet til at beskytte og ernære den næste generation af planter, tilpasse sig forskellige spredningsstrategier og give grundlaget for store dele af livets fødekæder og menneskelige fødevaresystemer.