Frø (plantedel)

Udvikling fra frøet

Selv om et frø ikke er aktivt, er det en lille levende ting. Det indeholder embryoet til den kommende plante, som ikke ændrer sig eller udvikler sig: det er i dvale. Den almindelige opfattelse er, at frøet "sover", indtil det får det, det har brug for, for at vågne op. Det er ikke korrekt. Forskellige frø har forskellige vaner, som uden tvivl er tilpasset deres levested. Der findes forskellige former for hvilestadier hos frø:

1. Frøets dvale: betyder, at frøet ikke udvikler sig i et stykke tid, selv når forholdene er passende.^p98 Forsinket spiring (udvikling) giver tid til spredning. Der sker ændringer inde i frøet, som før eller siden får det til at spire. Detaljerne varierer enormt fra art til art.

2. Frø i dvale: spirer ikke, fordi forholdene ikke er de rette. Vækst udløses af bestemte begivenheder i miljøet. Detaljerne om de udløsende faktorer er kendt for nogle, men ikke alle frø. Regn, brand, jordtemperatur er eksempler herpå. Mange frø spirer først, når de er blevet spist og har passeret gennem et dyrs fordøjelsessystem. Dette er også en spredningsmetode.

Når et frø spirer ("vågner"), begynder det at vokse til en lille plante, der kaldes en frøplante. Den bruger det bløde kødfulde materiale inde i frøet til næring (mad), indtil den er klar til at lave sin egen mad ved hjælp af sollys, vand og luft.

De fleste frø spirer under jorden, hvor der ikke er noget sollys. Planten har ikke brug for næringsstofferne i jorden i et par dage eller uger, fordi frøet har alt det, det har brug for for at vokse. Senere vil den dog begynde at få brug for sollys. Hvis der er sollys, vil planten bruge det til at vokse sundt. Hvis der ikke er lys, vil planten stadig vokse i et stykke tid, men dens plastider vil ikke modnes: klorofylet bliver ikke grønt. Hvis planten ikke får nok lys, vil den til sidst dø. Den har brug for lys for at lave føde til sig selv, når reserven i frøet er opbrugt.

• Det ældste kulstof 14-daterede frø, der er vokset til en plante, var et frø af en jødisk dadelpalme, der var omkring 2.000 år gammelt, og som blev fundet ved udgravninger ved Herodes den Stores palads på Masada i Israel. Det blev spirede i 2005.
• Det største frø produceres af Coco de mer, eller "dobbelt kokospalme", Lodoicea maldivica. Hele frugten kan veje op til 23 kg (50 pund) og indeholder normalt et enkelt frø.

Oprindelse og udvikling

Frø har været en vigtig udvikling i reproduktionen og spredningen af nåletræer og blomstrende planter. Planter som mosser, levermosser og bregner har ikke frø, men bruger ubeskyttede sporer og andre metoder til at formere sig selv. Før den øvre devoniske periode formerede landplanter som moderne bregner sig ved at sende sporer ud i luften. Sporerne landede kun og blev kun til nye planter under gunstige forhold. Sporer har kun lidt fødevarelagre og er måske kun enkelte celler snarere end embryoner.

Udviklingen af frø ændrede planters livscyklus ved at frigøre planterne fra behovet for eksternt vand til seksuel reproduktion og ved at give beskyttelse og næringsstoffer til det udviklende embryo. Disse funktioner gjorde det muligt for planter at udvide sig uden for vandkildernes umiddelbare nærhed. De var i stand til at udnytte tørrere og mere højlandsmiljøer. ^p92Dette kan ses af frøplanternes succes i vigtige biologiske nicher på landjorden, fra skove til græsmarker i både varme og kolde klimaer. De nuværende frøplanter er Gymnospermer, der har nøgne frø, og Angiospermer, der har dækkede frø, som regel frugter.

De første ægte frø stammer fra den øvre Devon for 370-354 millioner år siden, hvilket sandsynligvis er det sted, hvor de første evolutionære stråling fandt sted. De tidligste frøproducerende træer fandtes i skovene i karbonperioden. ^p112Frøplanterne blev støt og roligt et af de vigtigste elementer i næsten alle økosystemer.