Lovgivning: Definition, retsstat og lovens rolle i samfundet

• Aftalelovgivningen fastsætter regler for aftaler om køb og salg af varer og tjenesteydelser.
• Medicinsk lovgivning fastsætter regler og retningslinjer for læger, og den fastsætter også patientens egne medicinske rettigheder.

• Læge-patient-privilegiet beskytter patientens private samtaler med en læge (læge), og dette gælder også for deres personlige oplysninger (f.eks. deres kontaktoplysninger), der deles med medicinsk personale.

• Ejendomsretten angiver de rettigheder og forpligtelser, som en person har, når han/hun køber, sælger eller lejer boliger og jord (kaldet fast ejendom eller ejendom) og genstande (kaldet personlig ejendom).

• Lovgivning om intellektuel ejendomsret (IP) omfatter de rettigheder, som folk har over ting, de skaber, f.eks. kunst, musik og litteratur. Dette kaldes ophavsret. Den beskytter også opfindelser, som folk laver, ved en slags lov kaldet patent. Den dækker også de rettigheder, som folk har til et firmanavn eller et særpræg eller et logo. Dette kaldes varemærke.

• Trust law (erhvervslovgivning) fastsætter reglerne for penge, der investeres i en investering, f.eks. pensionsfonde, som folk sparer op til deres pension. Det omfatter mange forskellige typer lovgivning, herunder forvaltningsret og ejendomsret.
• Skadeserstatningsretten hjælper folk med at fremsætte krav om erstatning (tilbagebetaling), når nogen skader dem eller skader deres ejendom.
• Strafferetten bruges af regeringen til at forhindre folk i at bryde lovene og til at straffe dem, der bryder dem.
• Forfatningsretten omhandler regeringens vigtige rettigheder og dens forhold til befolkningen. Det drejer sig hovedsageligt om fortolkningen af en forfatning, herunder ting som magtfordelingen mellem de forskellige regeringsgrene.

• En retskendelse er en officiel bekendtgørelse fra en dommer, der definerer og tillader gennemførelsen af visse skridt for en eller flere parter i en sag.

• Forvaltningsretten anvendes af almindelige borgere, der ønsker at anfægte beslutninger truffet af myndighederne. Den omfatter også ting som forordninger og forvaltningsmyndighedernes arbejde.
• Folkeretten bruges til at opstille regler for, hvordan lande kan handle på områder som handel, miljø og militær indsats. Genève-konventionerne om krigsførelse og Roerich-pagten er eksempler på international ret.
• Skikke og traditioner er en praksis, der er bredt vedtaget og vedtaget i et samfund, men som ofte ikke er skrevet ned i skriftlig form. Skikke og traditioner kan håndhæves ved domstolene og betragtes undertiden som en del af den juridiske argumentation i sager, der afgøres ved domstolene. I nogle samfund og kulturer er eller var al lovgivning skik og tradition, selv om dette er mere og mere sjældent, selv om der er nogle dele af verden, hvor skik og tradition stadig er bindende eller endog den fremherskende form for lovgivning, f.eks. i stammeområder eller stater, der er gået i opløsning.

• Aftalelovgivningen fastsætter regler for aftaler om køb og salg af varer og tjenesteydelser.
• Medicinsk lovgivning fastsætter regler og retningslinjer for læger, og den fastsætter også patientens egne medicinske rettigheder.

• Læge-patient-privilegiet beskytter patientens private samtaler med en læge (læge), og dette gælder også for deres personlige oplysninger (f.eks. deres kontaktoplysninger), der deles med medicinsk personale.

• Ejendomsretten angiver de rettigheder og forpligtelser, som en person har, når han/hun køber, sælger eller lejer boliger og jord (kaldet fast ejendom eller ejendom) og genstande (kaldet personlig ejendom).

• Lovgivning om intellektuel ejendomsret (IP) omfatter de rettigheder, som folk har over ting, de skaber, f.eks. kunst, musik og litteratur. Dette kaldes ophavsret. Den beskytter også opfindelser, som folk laver, ved en slags lov kaldet patent. Den dækker også de rettigheder, som folk har til et firmanavn eller et særpræg eller et logo. Dette kaldes varemærke.

• Trust law (erhvervslovgivning) fastsætter reglerne for penge, der investeres i en investering, f.eks. pensionsfonde, som folk sparer op til deres pension. Det omfatter mange forskellige typer lovgivning, herunder forvaltningsret og ejendomsret.
• Skadeserstatningsretten hjælper folk med at fremsætte krav om erstatning (tilbagebetaling), når nogen skader dem eller skader deres ejendom.
• Strafferetten bruges af regeringen til at forhindre folk i at bryde lovene og til at straffe dem, der bryder dem.
• Forfatningsretten omhandler regeringens vigtige rettigheder og dens forhold til befolkningen. Det drejer sig hovedsageligt om fortolkningen af en forfatning, herunder ting som magtfordelingen mellem de forskellige regeringsgrene.

• En retskendelse er en officiel bekendtgørelse fra en dommer, der definerer og tillader gennemførelsen af visse skridt for en eller flere parter i en sag.

• Forvaltningsretten anvendes af almindelige borgere, der ønsker at anfægte beslutninger truffet af myndighederne. Den omfatter også ting som forordninger og forvaltningsmyndighedernes arbejde.
• Folkeretten bruges til at opstille regler for, hvordan lande kan handle på områder som handel, miljø og militær indsats. Genève-konventionerne om krigsførelse og Roerich-pagten er eksempler på international ret.
• Skikke og traditioner er en praksis, der er bredt vedtaget og vedtaget i et samfund, men som ofte ikke er skrevet ned i skriftlig form. Skikke og traditioner kan håndhæves ved domstolene og betragtes undertiden som en del af den juridiske argumentation i sager, der afgøres ved domstolene. I nogle samfund og kulturer er eller var al lovgivning skik og tradition, selv om dette er mere og mere sjældent, selv om der er nogle dele af verden, hvor skik og tradition stadig er bindende eller endog den fremherskende form for lovgivning, f.eks. i stammeområder eller stater, der er gået i opløsning.

Civilretten er det retssystem, der anvendes i de fleste lande rundt om i verden i dag. Civilretten er baseret på lovgivning, der findes i forfatninger eller love, som er vedtaget af regeringen. Den sekundære del af civilretten er de juridiske tilgange, der er en del af skikken. I civilretlige regeringer har dommere generelt ikke meget magt, og de fleste love og retspraksis skabes af parlamentsmedlemmer.

Common law er baseret på dommeres afgørelser i tidligere retssager. Den stammer fra England, og den blev en del af næsten alle lande, der engang tilhørte det britiske imperium, undtagen Malta, Skotland, den amerikanske stat Louisiana og den canadiske provins Quebec. Det er også den fremherskende retsform i USA, hvor mange love, kaldet statutes, er skrevet af Kongressen, men der findes mange flere juridiske regler fra domstolenes afgørelser. Common law havde sin begyndelse i middelalderen, da kong John blev tvunget af sine baroner til at underskrive et dokument kaldet Magna Carta.

Civilretten er det retssystem, der anvendes i de fleste lande rundt om i verden i dag. Civilretten er baseret på lovgivning, som findes i forfatninger eller love, der er vedtaget af regeringen. Den sekundære del af civilretten er de juridiske tilgange, der er en del af skikken. I civilretlige regeringer har dommere generelt ikke meget magt, og de fleste love og retspraksis skabes af parlamentsmedlemmer.

Common law er baseret på dommeres afgørelser i tidligere retssager. Den stammer fra England, og den blev en del af næsten alle lande, der engang tilhørte det britiske imperium, undtagen Malta, Skotland, den amerikanske stat Louisiana og den canadiske provins Quebec. Det er også den fremherskende retsform i USA, hvor mange love, kaldet statutes, er skrevet af Kongressen, men der findes mange flere juridiske regler fra domstolenes afgørelser. Common law havde sin begyndelse i middelalderen, da kong John blev tvunget af sine baroner til at underskrive et dokument kaldet Magna Carta.

Religiøs lovgivning er lovgivning, der er baseret på religiøse overbevisninger eller bøger. Eksempler herpå er den jødiske Halakha, den islamiske Sharia og den kristne kanoniske ret.

Indtil 1700-tallet var sharia-lovgivningen det vigtigste retssystem i hele den muslimske verden. I nogle muslimske lande som Saudi-Arabien og Iran baserer hele retssystemet stadig sin lovgivning på shariaen. Den islamiske lov kritiseres ofte, fordi den ofte har hårde straffe for forbrydelser. En alvorlig kritik er Den Europæiske Domstols dom om, at "sharia er uforenelig med de grundlæggende demokratiske principper".

Det tyrkiske Refah-partiets sharia-baserede "flerhed af retssystemer, der er baseret på religion" blev erklæret i strid med den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Domstolen besluttede, at Refahs plan ville "fjerne statens rolle som garant for individets rettigheder og frihedsrettigheder" og "krænke princippet om ikke-diskrimination mellem individer med hensyn til deres udøvelse af offentlige frihedsrettigheder, som er et af demokratiets grundlæggende principper".

Religiøs lovgivning er lovgivning, der er baseret på religiøse overbevisninger eller bøger. Eksempler herpå er den jødiske Halakha, den islamiske Sharia og den kristne kanoniske ret.

Indtil 1700-tallet var sharia-lovgivningen det vigtigste retssystem i hele den muslimske verden. I nogle muslimske lande som Saudi-Arabien og Iran baserer hele retssystemet stadig sin lovgivning på shariaen. Den islamiske lov kritiseres ofte, fordi den ofte har hårde straffe for forbrydelser. En alvorlig kritik er Den Europæiske Domstols dom om, at "sharia er uforenelig med de grundlæggende demokratiske principper".

Det tyrkiske Refah-partiets sharia-baserede "flerhed af retssystemer, der er baseret på religion" blev erklæret i strid med den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Domstolen besluttede, at Refahs plan ville "fjerne statens rolle som garant for individets rettigheder og frihedsrettigheder" og "krænke princippet om ikke-diskrimination mellem individer med hensyn til deres udøvelse af offentlige frihedsrettigheder, som er et af demokratiets grundlæggende principper".

Retshistorien er tæt forbundet med udviklingen af menneskelige civilisationer. Den gamle egyptiske lovgivning blev udviklet i 3000 f.Kr. I 1760 f.Kr. tog kong Hammurabi den gamle babyloniske lov og organiserede den og lod den hugge i sten, så offentligheden kunne se den på markedspladsen. Disse love blev kendt som Hammurabis lovbog.

Toraen fra Det Gamle Testamente er en gammel lovsamling. Den blev skrevet omkring 1280 f.Kr. Den indeholder moralske regler som f.eks. de ti bud, der fortæller folk, hvilke ting der ikke er tilladt. Nogle gange forsøger folk at ændre loven. Hvis prostitution f.eks. er ulovlig, forsøger de at gøre det lovligt.

Retshistorien er tæt forbundet med udviklingen af menneskelige civilisationer. Den gamle egyptiske lovgivning blev udviklet i 3000 f.Kr. I 1760 f.Kr. tog kong Hammurabi den gamle babyloniske lov og organiserede den og lod den hugge i sten, så offentligheden kunne se den på markedspladsen. Disse love blev kendt som Hammurabis lovbog.

Toraen fra Det Gamle Testamente er en gammel lovsamling. Den blev skrevet omkring 1280 f.Kr. Den indeholder moralske regler som f.eks. de ti bud, der fortæller folk, hvilke ting der ikke er tilladt. Nogle gange forsøger folk at ændre loven. Hvis prostitution f.eks. er ulovlig, forsøger de at gøre det lovligt.

I demokratier vælger befolkningen i et land normalt personer, der kaldes politikere, til at repræsentere dem i en lovgivende forsamling. Som eksempler på lovgivende forsamlinger kan nævnes parlamentshusene i London, Kongressen i Washington, D.C., Forbundsdagen i Berlin, Dumaen i Moskva og Assemblée nationale i Paris. De fleste lovgivende forsamlinger har to kamre eller huse, et "underhus" og et "overhus". For at vedtage lovgivning skal et flertal af parlamentsmedlemmerne stemme for et lovforslag i hvert hus. Den lovgivende forsamling er den gren af regeringen, der skriver love og stemmer om, hvorvidt de skal godkendes.

I demokratier vælger befolkningen i et land normalt personer, der kaldes politikere, til at repræsentere dem i en lovgivende forsamling. Som eksempler på lovgivende forsamlinger kan nævnes parlamentshusene i London, Kongressen i Washington, D.C., Forbundsdagen i Berlin, Dumaen i Moskva og Assemblée nationale i Paris. De fleste lovgivende forsamlinger har to kamre eller huse, et "underhus" og et "overhus". For at vedtage lovgivning skal et flertal af parlamentsmedlemmerne stemme for et lovforslag i hvert hus. Den lovgivende forsamling er den gren af regeringen, der skriver love og stemmer om, hvorvidt de skal godkendes.

Retsvæsenet er en gruppe af dommere, der afgør folks tvister og afgør, om folk, der er anklaget for forbrydelser, er skyldige. I nogle jurisdiktioner afgør dommeren ikke skyld eller uskyld, men anviser i stedet en jury, hvordan fakta skal fortolkes ud fra et juridisk perspektiv, men juryen afgør fakta på grundlag af de beviser, der er blevet forelagt dem, og afgør den anklagede persons skyld eller uskyld. De fleste lande med common law- og civilretlige systemer har et system med appelretter op til en øverste myndighed som f.eks. højesteret eller High Court. De højeste domstole har normalt beføjelse til at ophæve love, der er forfatningsstridige (som er i strid med forfatningen).

Retsvæsenet er en gruppe af dommere, der afgør folks tvister og afgør, om folk, der er anklaget for forbrydelser, er skyldige. I nogle jurisdiktioner afgør dommeren ikke skyld eller uskyld, men anviser i stedet en jury, hvordan fakta skal fortolkes ud fra et juridisk perspektiv, men juryen afgør fakta på grundlag af de beviser, der er blevet forelagt dem, og afgør den anklagede persons skyld eller uskyld. De fleste lande med common law- og civilretlige systemer har et system med appelretter op til en øverste myndighed som f.eks. højesteret eller High Court. De højeste domstole har normalt beføjelse til at ophæve love, der er forfatningsstridige (som er i strid med forfatningen).

Den udøvende magt er den politiske myndigheds centrum. I de fleste demokratiske lande vælges den udøvende magt blandt de personer, der sidder i den lovgivende forsamling. Denne gruppe af valgte personer kaldes kabinettet. I Frankrig, USA og Rusland har den udøvende magt en præsident, som eksisterer uafhængigt af den lovgivende forsamling.

Den udøvende magt foreslår nye love og aftaler med andre lande. Desuden kontrollerer den udøvende magt normalt militæret, politiet og bureaukratiet. Den udøvende magt udvælger ministre eller statssekretærer til at kontrollere ministerier som f.eks. sundhedsministeriet eller justitsministeriet.

I mange jurisdiktioner deltager statsoverhovedet ikke i den daglige ledelse af jurisdiktionen, men spiller en overvejende ceremoniel rolle. Dette er tilfældet i mange Commonwealth-lande, hvor statsoverhovedet, som regel en guvernør, næsten udelukkende handler "på råd" fra lederen af den udøvende magt (f.eks. premierministeren, premierministeren eller premierministeren). Statsoverhovedets primære juridiske rolle i disse jurisdiktioner er at fungere som en kontrol eller balance over for den udøvende magt, da statsoverhovedet har den sjældent udøvede beføjelse til at opløse den lovgivende forsamling, udskrive valg og afskedige ministre.

Den udøvende magt er den politiske myndigheds centrum. I de fleste demokratiske lande vælges den udøvende magt blandt de personer, der sidder i den lovgivende forsamling. Denne gruppe af valgte personer kaldes kabinettet. I Frankrig, USA og Rusland har den udøvende magt en præsident, som eksisterer uafhængigt af den lovgivende forsamling.

Den udøvende magt foreslår nye love og aftaler med andre lande. Desuden kontrollerer den udøvende magt normalt militæret, politiet og bureaukratiet. Den udøvende magt udvælger ministre eller statssekretærer til at kontrollere ministerier som f.eks. sundhedsministeriet eller justitsministeriet.

I mange jurisdiktioner deltager statsoverhovedet ikke i den daglige ledelse af jurisdiktionen, men spiller en overvejende ceremoniel rolle. Dette er tilfældet i mange Commonwealth-lande, hvor statsoverhovedet, som regel en guvernør, næsten udelukkende handler "på råd" fra lederen af den udøvende magt (f.eks. premierministeren, premierministeren eller premierministeren). Statsoverhovedets primære juridiske rolle i disse jurisdiktioner er at fungere som en kontrol eller balance over for den udøvende magt, da statsoverhovedet har den sjældent udøvede beføjelse til at opløse den lovgivende forsamling, udskrive valg og afskedige ministre.

Politiet håndhæver straffeloven ved at anholde personer, der mistænkes for at bryde loven. Bureaukrater er de statsansatte og de statslige organisationer, der arbejder for regeringen. Bureaukrater arbejder inden for et system af regler, og de træffer deres beslutninger skriftligt.

Advokater er mennesker, der har lært om love. Advokater rådgiver folk om deres juridiske rettigheder og pligter og repræsenterer folk i retten. For at blive advokat skal man gennemføre et to- eller treårigt universitetsprogram på et jurastudie og bestå en optagelsesprøve. Advokater arbejder i advokatfirmaer, for regeringen, for virksomheder eller for sig selv.

Civilsamfundet er de mennesker og grupper, der ikke er en del af regeringen, og som forsøger at beskytte folk mod krænkelser af menneskerettighederne og forsøger at beskytte ytringsfriheden og andre individuelle rettigheder. Organisationer, der er en del af civilsamfundet, omfatter politiske partier, debatklubber, fagforeninger, menneskerettighedsorganisationer, aviser og velgørenhedsorganisationer.

"Virksomheder er blandt de organisationer, der bruger det juridiske system til at fremme deres mål. Ligesom de andre bruger de midler som f.eks. kampagnedonationer og reklamer til at overbevise folk om, at de har ret. Virksomheder deltager også i handel og laver nye ting som biler, fordamper/e-cigaretter og ubemandede flyvemaskiner (dvs. "droner"), som de gamle love ikke er godt nok rustet til at håndtere. Virksomheder gør også brug af et sæt regler og bestemmelser for at sikre, at deres ansatte forbliver loyale over for dem (normalt præsenteret i en juridisk kontrakt), og at enhver ulydighed mod disse regler betragtes som uciviliseret og derfor er en grund til øjeblikkelig afskedigelse.

Politiet håndhæver straffeloven ved at anholde personer, der mistænkes for at bryde loven. Bureaukrater er de statsansatte og de statslige organisationer, der arbejder for regeringen. Bureaukrater arbejder inden for et system af regler, og de træffer deres beslutninger skriftligt.

Advokater er mennesker, der har lært om love. Advokater rådgiver folk om deres juridiske rettigheder og pligter og repræsenterer folk i retten. For at blive advokat skal man gennemføre et to- eller treårigt universitetsprogram på et jurastudie og bestå en optagelsesprøve. Advokater arbejder i advokatfirmaer, for regeringen, for virksomheder eller for sig selv.

Civilsamfundet er de mennesker og grupper, der ikke er en del af regeringen, og som forsøger at beskytte folk mod krænkelser af menneskerettighederne og forsøger at beskytte ytringsfriheden og andre individuelle rettigheder. Organisationer, der er en del af civilsamfundet, omfatter politiske partier, debatklubber, fagforeninger, menneskerettighedsorganisationer, aviser og velgørenhedsorganisationer.

"Virksomheder er blandt de organisationer, der bruger det juridiske system til at fremme deres mål. Ligesom de andre bruger de midler som f.eks. kampagnedonationer og reklamer til at overbevise folk om, at de har ret. Virksomheder deltager også i handel og laver nye ting som biler, fordamper/e-cigaretter og ubemandede flyvemaskiner (dvs. "droner"), som de gamle love ikke er godt nok rustet til at håndtere. Virksomheder gør også brug af et sæt regler og bestemmelser for at sikre, at deres ansatte forbliver loyale over for dem (normalt præsenteret i en juridisk kontrakt), og at enhver ulydighed over for disse regler betragtes som uciviliseret og derfor gives grund til øjeblikkelig afskedigelse.

• Forfatning
• Etik
• Retlige rettigheder
• Parlamentet
• Fysisk lov
• Politisk økonomi

• Forfatning
• Etik
• Retlige rettigheder
• Parlamentet
• Fysisk lov
• Politisk økonomi