Årstid
En sæson er en del af et år. I de fleste områder af Jorden er der fire årstider om året: forår, sommer, efterår (britisk engelsk) eller efterår (amerikansk engelsk) og vinter.
I nogle områder er der et andet antal årstider. F.eks. har de tropiske dele af Australien (de nordlige dele af Queensland, Western Australia og Northern Territory) våde og tørre årstider. Disse kommer oven i eller erstatter de almindelige sæsonnavne.
På tropiske og subtropiske steder er der to årstider: regntiden (eller våd- eller monsuntiden) og tørtiden. Det skyldes, at regnen ændrer sig mere end temperaturen.
Sommeren er en varm årstid, fordi dagene er længere, og fordi solen står højt på himlen og giver direkte lys til jorden. Vinteren er en kold årstid, fordi dagene er kortere, og solen står lavt på himlen, hvilket giver indirekte lys til jorden. Både ændringerne i dagslængden og solens højde ved middagstid skyldes hældningen af Jordens rotationsakse i forhold til planet på Jordens bane omkring Solen. På ethvert tidspunkt og på enhver årstid har den nordlige og sydlige halvkugle (Jordens halvdel) modsatrettede årstider.
De fire årstider: forår, sommer, efterår og vinter.
Datoer
Sæsonerne begynder og slutter på forskellige datoer i forskellige lande. I USA siger man, at årstiderne begynder ved solhverv og jævndøgn. Sommersolhverv er årets længste dag, og vintersolhverv er årets korteste dag. Jævndøgn er det tidspunkt, hvor dagen og natten er det samme antal timer, hvis man antager, at solen var et lyspunkt i centrum. Da den civile daggry indtræffer, når solens kant først dukker op over horisonten, og den civile skumring indtræffer, når kanten falder ned over horisonten, er den civile dagslængde 12 timer lang flere dage før jævndøgn. I USA begynder sommeren ved sommersolhverv, vinteren ved vintersolhverv, foråret ved forårsjævndøgn og efteråret ved efterårsjævndøgn.
I Storbritannien siger man traditionelt, at årstiderne begynder ca. syv uger tidligere: foråret begynder ved Candlemas (2. februar), sommeren ved May Day (1. maj), efteråret ved Lammas (1. august) og vinteren ved All Hallows (1. november). Disse dage ligger tæt på de kvartalsvise dage midtvejs mellem solhverv og jævndøgn. Den irske kalender er tilsvarende, men foråret begynder den 1. februar.
I Danmark begynder foråret den 1. marts, sommeren den 1. juni, efteråret den 1. september og vinteren den 1. december. I Australien begynder sommeren den 1. december, efteråret den 1.marts, vinteren den 1. juni og foråret den 1. september.
I den kinesiske kalender og i de nordlige dele af Indien ligger solhverv og jævndøgn midt i hver årstid. Sommeren finder sted på den halvkugle, der hælder mod solen.
Højsæson
Højsæsonen er den tid af året, hvor folk rejser. I højsæsonen hæver hoteller og feriesteder deres priser, fordi efterspørgslen er større end uden for højsæsonen. Vinteren er f.eks. højsæson for skisport, mens sommeren er højsæson for strandene.
Relaterede sider
- Den nordlige halvkugle
- Den sydlige halvkugle
- Den østlige halvkugle
- Den vestlige halvkugle
- Ækvator
- Krebsens vendekreds
- Stenbukkens vendekreds
- Polarcirklen
- Den antarktiske cirkel
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en sæson?
A: En sæson er en del af et år.
Q: Hvor mange årstider er der i de fleste områder af Jorden?
A: De fleste områder på Jorden har fire årstider på et år: forår, sommer, efterår (britisk engelsk) eller efterår (amerikansk engelsk) og vinter.
Spørgsmål: Er der forskellige antal årstider nogle steder?
A: Ja, nogle steder har man et andet antal årstider. F.eks. har de tropiske dele af Australien (de nordlige dele af Queensland, Western Australia og Northern Territory) våde og tørre årstider, som kommer oveni eller erstatter de almindelige sæsonnavne. I tropiske og subtropiske områder er der to årstider - regntid (eller vådtid eller monsuntid) og tørtid.
Spørgsmål: Hvad er årsagen til, at sommeren er varm?
A: Sommeren er varm, fordi dagene er længere, og fordi solen står højt på himlen og giver direkte lys til jorden.
Spørgsmål: Hvorfor er vinteren kold?
A: Vinteren er kold, fordi dagene er kortere, og solen står lavt på himlen og giver indirekte lys til jorden. Begge ændringer i dagslængden og solens højde ved middagstid skyldes hældningen af Jordens rotationsakse i forhold til planet på Jordens bane omkring Solen.
Spørgsmål: Er årstiderne på en halvkugle modsat af dem på en anden halvkugle?
Svar: Ja, på et hvilket som helst tidspunkt i en hvilken som helst årstid vil den nordlige og sydlige halvkugle opleve modsatte årstider i forhold til hinanden.
