Planter | en af fem store grupper (kongeriger) af levende væsener

Typer af planter

Grønalger:

• Chlorophyta
• Charophyta

Landplanter (embryofyt)

• Ikke-vaskulære planter (bryofytter):
• Levermosser
• Mosser
• Hornbladene
• †Horneophytopsida
• Karplanter (tracheofytter)
• Lycopodiophyta-clubmosses
• Pteridophyta: bregnerne
• Pteridopsida: de typiske bregner
• Sphenopsida: Hestehalm
• Marattiopsida: en divergerende gruppe af bregner
• Psilotopsida
• søster-gruppe til alle andre bregner
• †Rhyniophyta-rhyniofytter
• †Zosterophyllophyta-zosterophylls
• †Trimerophytophyta-trimerofytter
• †Progymnospermophyta
• Frøplanter (spermatofytter)
• †Pteridospermatophyta: frøfarnerne
• Pinophyta: nåletræer
• Cycadophyta: cycaderne
• Ginkgophyta: ginkgos
• Gnetophyta: søstergruppe til Angiospermerne
• Magnoliophyta eller Angiospermer (blomstrende planter)
• Dicotyledoner
• Enkimbladede planter
• †Nematofytter

 

Den vegetabilske fødevarefabrik

I det mindste nogle planteceller indeholder fotosyntetiske organeller (plastider), som gør dem i stand til at lave føde til sig selv. Med sollys, vand og kuldioxid fremstiller plastiderne sukkerstoffer, som er de grundlæggende molekyler, planten har brug for. Fri ilt (O₂ ) produceres som et biprodukt af fotosyntesen.

Senere i cellecytoplasmaet kan sukkerstofferne omdannes til aminosyrer til proteiner, nukleotider til DNA og RNA og kulhydrater som f.eks. stivelse. Denne proces kræver visse mineraler: kvælstof, kalium, fosfor, jern og magnesium.

Plantenæringsstoffer

Planteernæring er studiet af de kemiske elementer, der er nødvendige for plantevækst.

Makronæringsstoffer:

• N = Nitrogen (kulhydrater, aminosyrer og glykolipider)
• P = Fosfor (ATP og energi kredsløbet)
• K = Kalium (vandregulering, åbning og lukning af spalteåbninger hos visse plantearter)
• Ca = Calcium (transport af andre næringsstoffer)
• Mg = Magnesium (vigtig bestanddel af klorofyl, aktivator for forskellige enzymer)
• S = Svovl (nogle aminosyrer)
• Si = silicium (cellevægge)

Mikronæringsstoffer (sporstoffer) omfatter:

• Cl = klor (osmose og ionbalance)
• Fe = jern (fotosyntese og enzymatisk co-faktor)
• B = Bor (sukkertransport og celledeling)
• Mn = Mangan (opbygning af kloroplaster)
• Na = Natrium (forskellige)
• Zn = Zink (aktivator for mange enzymer)
• Cu = kobber (fotosyntese)
• Ni= nikkel (et enzym)
• Mo = molybdæn (enzymkofaktorer)

 
Kloroplaster synlige i cellerne hos Plagiomnium affine  

Rødder

Planternes rødder har to hovedfunktioner. For det første forankrer de planten i jorden. For det andet optager de vand og forskellige næringsstoffer opløst i vand fra jorden. Planterne bruger vandet til at lave mad. Vandet giver også planten støtte. Planter, der mangler vand, bliver meget slappe, og deres stængler kan ikke bære deres blade. Planter, der er specialiseret i ørkenområder, kaldes xerofytter eller phreatofytter, alt efter hvilken type rodvækst de har.

Vand transporteres fra rødderne til resten af planten gennem særlige kar i planten. Når vandet når bladene, fordamper noget af det til luften. Mange planter har brug for hjælp fra svampe for at få deres rødder til at fungere ordentligt. Denne symbiose mellem plante og svamp kaldes mykorrhiza. Rhizobia-bakterier i rodknuder hjælper nogle planter med at få kvælstof.

 

Blomstrende planters formering

Blomster og bestøvning

Blomster er kun det reproduktive organ hos blomstrende planter (Angiospermer). Blomsternes kronblade er ofte farvestrålende og duftende for at tiltrække insekter og andre bestøvere. Støvbladet er den mandlige del af planten. Den består af filamentet (en stilk), der holder støvknappen, som producerer pollen. Pollen er nødvendigt for, at planterne kan producere frø. Blomstens frugtlegeme er den kvindelige del af blomsten. Den øverste del af frugtbladet indeholder stigmaet. Stilen er stilen er halsen på frugtbladet. Æggestokken er det hævede område nederst i frugtbladet. Æggestokken producerer frøene. Bægerbladet er et blad, der beskytter blomsten som en knop.

Den måde, hvorpå pollen bevæger sig fra en blomst til en anden blomst, kaldes bestøvning. Denne overførsel kan ske på forskellige måder. Insekter som bier tiltrækkes af lyse, velduftende blomster. Når bierne går ind i blomsten for at samle nektar, klæber det pigede pollen fast til deres bagben. Det klæbrige stempel på en anden blomst fanger pollenet, når bien lander eller flyver i nærheden af den.

Nogle blomster bruger vinden til at transportere pollen. Deres dinglende støvdragere producerer masser af pollen, som er let nok til at blive båret af vinden. Deres blomster er normalt små og ikke særligt farvede. Disse blomsters stempler er fjerformede og hænger uden for blomsten for at fange pollenet, når det falder ned.

Rejsende med frø

En plante producerer mange sporer eller frø. Lavere planter som mos og bregner producerer sporer. Frøplanterne er Gymnospermer og Angiospermer. Hvis alle frøene faldt ned på jorden ved siden af planten, kunne området blive overfyldt. Der ville måske ikke være nok vand og mineraler til alle frøene. Frø har normalt en måde at komme til nye steder på. Nogle frø kan spredes med vinden eller med vand. Frø i saftige frugter spredes efter at være blevet spist. Nogle gange klæber frøene fast til dyr og spredes på den måde.

 
Forplantningsdele af påskelilje (Lilium longiflorum). 1. Stigma, 2. Stil, 3. Støvdragere, 4. Tråd, 5. Kronblad  

Fossiler

Spørgsmålet om de tidligste plantefossiler afhænger af, hvad man forstår ved ordet "plante".

1. Hvis vi med planter mener fototrofer, der bruger klorofyl, så er cyanobakterier i stromatolitter de første fossiler, der blev fundet for 3.450 millioner år siden (mya) i den arkæiske æon. Den bemærkelsesværdige præcision er mulig, fordi fossilerne var indlejret mellem lavastrømme, der kunne dateres præcist ud fra indlejrede zirkonkrystaller.
2. Hvis vi med planter mener alle algearter, så levede de tidligst kendte rødalger for 1,6 milliarder år siden. Fossiler af dem blev for nylig fundet i Indien.
3. Hvis vi med planter mener grønne planter, Viridiplantae, så er de første fossiler grønne alger. Dette er sandsynligvis flertallets holdning blandt professionelle botanikere. Der er overbevisende beviser for, at charofytgrønalger og embryofytter er monofytiske. Der er stadig to valgmuligheder:
1. Akritarker (en gruppe af mikrofossiler med organiske vægge) kan være reproduktive cyster af grønalger. Hvis det er tilfældet, er de til stede i neoproterozoikum, 1000 mya.
2. Ellers er der en stor stigning i antallet af planktonalger omkring 540 mya i kambrisk tid.
4. Hvis vi med planter mener landplanter, er de første fossiler fra Silur.

I Silur er der bevaret fossiler af hele planter, herunder lycophyten Baragwanathia. Fra Devon er der fundet detaljerede fossiler af rhyniofytter. Tidlige fossiler af disse gamle planter viser de enkelte celler i plantevævet. I Devon blev det første træ i de fossile optegnelser, Wattezia, udviklet. Dette bregnelignende træ havde en stamme med blade og producerede sporer.

Kulmålingerne er en vigtig kilde til palæozoiske plantefossiler, og der fandtes mange plantegrupper på dette tidspunkt. Kulminernes affaldsbunker er de bedste steder at indsamle; kul er i sig selv rester af forstenede planter, selv om de strukturelle detaljer i plantefossilerne sjældent er synlige i kul. I fossilskoven i Victoria Park i Glasgow findes stubbene af Lepidodendron-træer i deres oprindelige vækstpositioner.

 
Fylogenetisk plantetræ, der viser de vigtigste klader og traditionelle grupper. Monofyletiske grupper er sort og parafyletiske grupper er blå. Diagram i henhold til plantecellers symbiogenetiske oprindelse og fylogeni af alger, bryofytter, karplanter og blomstrende planter.  

Relaterede sider

• Spore
• Frø
• Spiring