Omløbsbane
Orbit er også et ord for en øjenhule.
En bane er den bane, som et objekt følger i rummet, når det kredser om en stjerne, en planet eller en måne. Det kan også bruges som et verbum. For eksempel: "Jorden kredser om solen." Ordet "kredser" har samme betydning, men "roterer" er genstandens drejning.
For mange år siden troede man, at solen kredser i en cirkel rundt om jorden. Hver morgen stod solen op i øst og gik ned i vest hver morgen. Det syntes bare at give mening, at den gik rundt om jorden. Men nu ved vi takket være folk som Kopernikus og Galileo Galilei, at solen er centrum i solsystemet, og at jorden kredser om den. Isaac Newton opdagede, at tyngdekraften styrer planeternes og månernes kredsløb. Da en satellit er et objekt i rummet, der kredser om et andet objekt, er jorden en satellit til solen, ligesom månen er en satellit til jorden! Solen har masser af satellitter, der kredser om den, ligesom planeterne og tusindvis af asteroider, kometer og meteoroider. Jorden har kun én naturlig satellit (månen), men der er mange kunstige satellitter i kredsløb om jorden.
Da man først begyndte at tænke på baner, troede man, at alle baner skulle være perfekte cirkler, og man troede, at cirklen var en "perfekt" form. Det mente f.eks. Kopernikus og Galilei. Men da man begyndte at studere planeternes bevægelser nøje, så man, at planeterne ikke bevægede sig i perfekte cirkler. Nogle af planeterne har baner, der er næsten perfekte cirkler, og andre har baner, der er mere aflangt (ægformede).
Planetariske baner
To legemer med en lille forskel i masse, der kredser om et fælles barycenter. Dette er ligesom Pluto-Charon-systemet
Orbital periode
En omløbstid er den tid, det tager for et objekt - dvs. en satellit - at kredse om et andet objekt. Jordens omløbstid er f.eks. et år: 365,25 dage. (Det ekstra ".25" er grunden til, at vi har en skuddag hvert fjerde år).
Månen bruger 27 dage (29,53 dage set fra Jorden) på at gå rundt om Jorden og også på at rotere om sin egen akse. Det er derfor, at kun den ene side altid vender mod Jorden, og at "Månens mørke side" vender væk (den kaldes mørk, fordi vi ikke kan se den, selv om alle sider af Månen får lige meget lys). Et måneår og en månedag tager lige lang tid.
Elliptiske og excentriske baner
Johannes Kepler (levede 1571-1630) skrev matematiske "love for planeternes bevægelse", som gav en god idé om planeternes bevægelser, fordi han fandt ud af, at planeternes baner i vores solsystem ikke er cirkler, men ellipser (en form som en "fladtrykt cirkel"). Det er derfor, at banerne beskrives som elliptiske. Jo mere elliptisk en bane er, jo mere excentrisk er den. Dette kaldes banens excentricitet.
Isaac Newton (levede 1642-1727) brugte sine egne ideer om tyngdekraften til at vise, hvorfor Keplers love virkede, som de gjorde. Joseph-Louis Lagrange videreudviklede studiet af banemekanikken ved at bruge Newtons teori til at forudsige forstyrrelser, der ændrer banernes form.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en kredsløb?
A: En bane er den bane, som et objekt tager i rummet, når det kredser om en stjerne, en planet eller en måne.
Spørgsmål: Hvordan blev Solens bane set for mange år siden?
Svar: For mange år siden troede man, at Solen kredser i en cirkel rundt om jorden. Hver morgen stod Solen op i øst og gik ned i vest hver morgen. Det syntes bare at give mening, at den gik rundt om jorden.
Spørgsmål: Hvem opdagede, at tyngdekraften styrer kredsløbene?
Svar: Isaac Newton opdagede, at tyngdekraften styrer planeters og måners kredsløb.
Spørgsmål: Er Jorden en satellit til et andet objekt?
Svar: Ja, Jorden er en satellit til solen, ligesom Månen er en satellit til Jorden!
Spørgsmål: Hvor mange satellitter kredser solen om den?
A: Solen har masser af satellitter i kredsløb omkring sig, f.eks. planeter og tusindvis af asteroider, kometer og meteoroider.
Spørgsmål: Hvad mente Kopernikus og Galilei om kredsløb? A: Da folk først begyndte at tænke på baner, troede de, at alle baner skulle være perfekte cirkler, og de troede, at cirklen var den "perfekte" form. Det mente Kopernikus og Galilei også.
Spørgsmål: Er alle planetariske baner perfekte cirkler? Svar: Nej, da man begyndte at studere planeternes bevægelser nøje, så man, at ikke alle planetariske baner var perfekte cirkler; nogle var næsten perfekte cirkler, mens andre var mere aflange (ægformede).
