Hest: Definition, fakta og egenskaber om Equus caballus

Lær alt om hesten (Equus caballus): definition, fakta, adfærd, anatomi, racer og pleje. Fascinerende egenskaber og praktiske tips til hestehold.

Heste er pattedyr i familien Equidae. De er planteædere, hvilket betyder, at de hovedsageligt lever af græs, hø og andre plantedele. Udover græs kan heste også fodres med wrap, hø og kornprodukter efter behov. Nogle planter er giftige eller skadelige for heste; eksempler omfatter visse arter som ragwort, rhododendron og kristtorn. Også agern bør gives med forsigtighed, da store mængder kan forårsage maveproblemer.

Hvilken art

Den almindelige hest er arten Equus caballus. Hesten blev domesticeret fra vilde heste for flere tusinde år siden (mindst 5.000 år tilbage) og har siden været et vigtigt dyr i menneskers transport, landbrug, krigsførelse, sport og fritidsaktiviteter. Heste varierer meget i størrelse, bygning og temperament afhængigt af racer og avlsmål.

Udseende og bevægelse

Heste har kraftige kroppe, lange ben og tydelige muskler, som gør dem velegnede til at bære rytter, trække byrder eller løbe hurtigt. De har karakteristiske hove, der beskytter fødderne; hoven kræver regelmæssig pleje, og mange heste får hestesko afhængigt af underlaget og arbejdet de udfører. En væddeløbshest kan nå meget høje hastigheder — de hurtigste galopheste kommer op omkring 70 km/t (ca. 43 mph). Til almindelig ridning ligger typiske gangarter og hastigheder lavere.

Livsstadier og betegnelser

En voksen hanhest uden kastration kaldes en hingst, og en voksen hunhest kaldes en hoppe. Et ungt dyr kaldes et føl (på engelsk "foal"); specifikt kan man sige hingsteføl for et hankønnet føl og hoppeføl for et hunkønnet føl. En kastreret hanhest hedder en vallak.

Føde, fordøjelse og sundhed

Heste er hindgut-fermentere, hvilket betyder, at de fordøjer plantestoffer ved hjælp af mikroorganismer i blindtarmen og tyktarmen. En sund hest kræver en kost baseret på grovfoder (græs eller hø) suppleret med koncentrater ved behov, samt adgang til frisk vand og salt/mineraler. Regelmæssig tandkontrol, ormekur efter veterinær rådgivning og korrekt fodring er afgørende for forebyggelse af kolik og andre fordøjelsesproblemer.

Adfærd og social struktur

Vilde og fritgående heste lever ofte i sociale grupper bestående af en hingst og flere hopper med deres føl, eller i løsere flokke. Heste kommunikerer med kropssprog, mimik, øre- og hale-bevægelser samt vokaliseringer. De har veludviklede sanser, især sidesyn, godt hørelse og lugtesans, som hjælper dem med at opdage fare.

Reproduktion og pleje af føl

Hoppe er drektig i omkring 11 måneder (typisk 320–360 dage). Føl bliver normalt født stående og kan gå kort efter fødslen; de ernæres først af hoppeviden og begynder gradvist at æde fast føde. God pleje af avlsmæssige dyr omfatter passende foder i drægtighed og laktation, vaccinationer og sundhedsmonitorering.

Brug og arbejdstyper

Heste bruges i dag til mange formål: ridning (sport og fritid), dressur, spring, væddeløb, trav, terapiridning, skovarbejde og rekreative aktiviteter. Nogle tungere racer benyttes til træk og som arbejdsdyr, mens lettere racer og varmblodstype anvendes til ridning og konkurrence.

Nøglefakta

• Videnskabeligt navn: Equus caballus
• Kost: Planteæder (primært græs og hø)
• Levetid: Typisk 20–30 år, nogle lever længere med god pleje
• Hastighed: Op til omkring 70 km/t for de hurtigste væddeløbsheste
• Vigtige plejeområder: Fodring, tandpleje, hovpleje, vaccination og parasitkontrol

God viden om hestens behov, korrekt foder, sikker håndtering og forebyggende sundhedspleje sikrer et langt, sundt og aktivt liv for disse sociale og arbejdsvillige dyr.

Tidlige heste

Hestenes udvikling er blevet undersøgt grundigt. For 50 millioner år siden fandtes der ingen heste, som vi kender dem nu. Af de tidligste fossile heste kaldes den nordamerikanske hest Eohippus, og den eurasiske hest kaldes Hyracotherium. Begge var små dyr: Eohippus var den største af de to med en størrelse på dobbelt så stor som en terrierhund.

Der er sket mange ændringer mellem disse små dyr og nutidens hest. Disse ændringer kan bedst forklares som tilpasninger til dens skiftende økologiske niche. Fra at være en lille skovboer, der spiser nødder og frugter, til en større skovboer, der spiser blade og små grene. Endelig er den moderne hest en græsser på åbne græsarealer, med andre tænder, ben til at løbe og en meget større størrelse. Der skete store ændringer i midten af miocæn, da klimaet blev køligere, og græsarealerne begyndte at erstatte skovene. Denne ændring fortsatte, og flere grupper af pattedyr ændrede sig fra browsere til græsædere.

En gruppe af heste

Heste og mennesker

Heste har været domesticeret i mindst 5.000 år. De er blevet brugt af mennesker på mange forskellige måder til rejser, arbejde, mad, fornøjelse og opvisning. Kavaleriheste blev brugt i krig indtil midten af det 20. århundrede. De bruges til ridning og transport. De bruges også til at bære ting eller trække vogne eller til at hjælpe med at pløje landmændenes marker i landbruget. Man har brugt selektiv avl til at lave større heste til at udføre tungt arbejde. De bruges stadig til arbejde og transport nogle steder, f.eks. hvor der ikke er nogen veje.

Nogle mennesker holder heste som kæledyr. I dag bruges heste mest til underholdning og sport, herunder hestevæddeløb. Heste bruges til ridning, som er hestesport som f.eks. terrænløb, springning, dressur, hestepolo, rodeo, western pleasure, horsemanship, reining og halter/showmanship-arrangementer osv. Springning, terrænløb og dressur er olympiske sportsgrene. "Equus" er det gamle latinske ord for hest.

Heste bruges over hele verden til at bære mennesker og trække vogne. De bruges i storbyer til at hjælpe politiet med at holde øje med og beskytte folk i menneskemængder.

Hesteskind er et hårdt læder fremstillet af hestehud. Hestehår bruges til at lave et stift stof. Hestehår kan også bruges som fyld til møbler. Hestehår kan blandes med gips for at gøre det stærkt. Hesteknogler kan bruges til at lave gelatine til mad. Knoglerne kan også bruges til at lave lim. Dyrelim foretrækkes stadig af nogle træarbejdere.

Heste, der trækker en plov

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvilken slags dyr er heste?

Q: Hvilken slags kost har heste?

Spørgsmål: Hvilke planter er farlige for heste?

Spørgsmål: Hvornår blev heste domesticeret af mennesker?

Spørgsmål: Hvad er nogle af hestenes anvendelsesmuligheder?

Spørgsmål: Hvad er de forskellige betegnelser for hankøn, hankønsheste og ungheste?

Sp: Hvorfor har heste brug for hestesko?

Søg efter bogstav