Mytologi
Mytologi henviser til en gruppe af folks samlede myter eller til studiet af sådanne myter - deres historier, som de fortæller for at forklare natur, historie og skikke. Det kan også henvise til studiet af sådanne myter.
En myte er en historie, som ikke er sand. Definitionen af ordet myte er stadig genstand for debat. Myter kan være meget gamle eller nye (f.eks. bymyter). Der findes måske ikke optegnelser eller andre beviser for, at de er sket, men i det mindste nogle dele af myterne kan være sande. Vi kender til dem fra ældre mennesker, der fortæller dem til yngre mennesker. Nogle myter kan være startet som "sande" historier, men efterhånden som folk har fortalt og genfortalt dem, kan de have ændret nogle dele, så de er mindre "sande". De kan have ændret dem ved en fejltagelse eller for at gøre dem mere interessante. Alle kulturer har myter. Historier om de græske og romerske guder og gudinder er myter.
Mange mennesker troede engang på legendariske væsner og dyr. Dyrene og de legendariske væsener kan have kontrol over eller magt over en del af menneskets eller naturens liv. For eksempel havde den græske gud Zeus magt over lyn og storme. Når Zeus havde lyst, kunne han lave en storm, og han lavede storme for at vise sin vrede. På samme måde blev tordenvejr i hinduistisk mytologi sagt at være Indras, den øverste af alle guder, vrede. Hans mest magtfulde våben var Vajra, eller "tordenkilen". Det siges, at ingen kunne overleve efter et angreb fra dette våben. Et andet eksempel er den egyptiske gud Atum, som blev anset for at være skaber af alt i verden.
Indhold af myter
Alle kulturer har udviklet deres egen mytologi gennem tiden. Mytologien omfatter legenderne om deres historie, deres religioner, deres historier om, hvordan verden blev skabt, og deres helte. Disse historier har stor symbolsk kraft, og det kan være en væsentlig årsag til, at de overlever så længe, som de gør, nogle gange i tusindvis af år.
Hovedpersonerne i myter er som regel guder, halvguder eller overnaturlige mennesker, mens legender som regel har mennesker som hovedpersoner. Der findes mange undtagelser eller kombinationer, som f.eks. i Iliaden, Odysseen og Æneiden. Myter er ofte godkendt af herskere og præster og er tæt forbundet med religion eller åndelighed. Faktisk grupperer mange samfund deres myter, legender og historie sammen og betragter myterne som sande beretninger om deres fjerne fortid.
Skabelsesmyterne foregår i en tidlig urtid, hvor verden endnu ikke havde nået sin nuværende form. Andre myter forklarer, hvordan samfundets skikke, institutioner og tabuer blev etableret og helliggjort. Der er skabt et særskilt rum for folkeeventyr, som ikke betragtes som sande af de mennesker, der fortæller dem. Efterhånden som historier spredes til andre kulturer eller som trosretninger ændrer sig, kan myter imidlertid komme til at blive betragtet som folkeeventyr. Nogle gange bliver myter og legender blandet sammen. Deres guddommelige karakterer bliver omformet til mennesker eller til halvmennesker (f.eks. jætter, alfer og feer).
Skabelsesmyter beskriver den "officielle" tro på, hvordan verden blev skabt. Disse myter er meget forskellige fra samfund til samfund, hvilket enhver samling af myter tydeligt viser. I løbet af de sidste tre århundreder er myternes magt over menneskers sind blevet udfordret af videnskabens fremvækst.
Historikeres syn på myter
Selv om myter ofte anses for at være historier om begivenheder, der ikke er sket, mener mange historikere, at myter handler om faktiske begivenheder, som er blevet forbundet med en stærk symbolsk betydning, eller som er blevet ændret, flyttet i tid eller sted eller endda vendt om. En måde at tænke på denne proces på er at forestille sig "myter" som liggende i den yderste ende af en imaginær linje. I den ene ende af linjen ligger "saglig beretning", og "legendarisk hændelse" eller "mytisk status" ligger nær den anden ende. Efterhånden som en begivenhed bevæger sig mod den "mytiske" ende af denne linje eller dette kontinuum, ændrer den måde, som folk tænker, føler og siger om begivenheden, sig. Den kan få større historisk betydning, mens "fakta" bliver mindre vigtige. Når man når frem til den mytiske ende af linjen, har historien "fået sit eget liv", og fakta om den oprindelige begivenhed er næsten blevet uvæsentlige.
Relaterede sider
- Mytologi (bog)
- Socialpsykologi
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er mytologi?
A: Mytologi henviser til en gruppe menneskers samlede myter - deres samling af historier, som de fortæller for at forklare natur, historie og skikke. Det kan også henvise til studiet af sådanne myter.
Spørgsmål: Hvad er en myte?
A: En myte er en historie om en fjern fortid, som anses for sand i det samfund, hvor den fortælles. Skabelsesmyter foregår før verden nåede sin nuværende form i den fjerneste tid - den første eksisterende tidsperiode, der er kendt som urtidsalderen. Personerne er normalt ikke-menneskelige; de kan være guder, halvguder og andre overnaturlige figurer.
Spørgsmål: Hvordan adskiller myter sig fra folkeeventyr og legender?
A: Myter anses generelt for at være sande, at de handler om en fjern fortid og indeholder ikke-menneskelige personer, mens legender normalt indeholder menneskelige personer, og folkeeventyr opfattes som fiktion.
Spørgsmål: Hvorfor protesterer nogle religiøse mennesker mod, at deres tro bliver kaldt myter?
A: Nogle religiøse mennesker er imod, at deres tro bliver kaldt myter, fordi de mener, at de er sande og ikke falske eller fiktive som mange myter.
Spørgsmål: Hvorfor vælger nogle forskere ikke at bruge "myte", når de taler om religion?
Svar: Nogle forskere vælger ikke at bruge "myte", når de taler om religion, for at undgå at behandle en religion som vigtigere eller mere sand end en anden.
Spørgsmål: Hvilket formål tjener skabelsesmyter for samfund?
A: Skabelsesmyter tjener som en forklaring på, hvordan en bestemt virkelighed er opstået, og forklarer, hvorfor et samfund fungerer og er struktureret, som det er.
