Hvad er mytologi? Definition, typer af myter og kulturelle eksempler

Opdag mytologiens verden: definition, typer og kulturhistoriske eksempler fra græsk, egyptisk og hinduistisk tradition — forstå guder, symboler og myters rolle i samfundet.

Forfatter: Leandro Alegsa

10-02-2026 23:00

Mytologi henviser både til en kulturs samlede folks myter og til det faglige studie af disse fortællinger — deres historier, som bruges til at forklare naturfænomener, historie og skikke. Mytologi kan derfor forstås som et system af fortællinger og symboler, der knytter en gruppe sammen og giver mening til verden.

Hvad er en myte?

En myte er en traditionel fortælling, ofte med overnaturlige elementer, der forsøger at forklare hvordan ting blev til eller hvorfor ting sker. En myte er ikke nødvendigvis forkert eller bevidst falsk; definitionen af ordet er genstand for debat, og myter kan indeholde spor af historisk sandhed, metaforisk sandhed eller kulturelle værdier. Myter kan være meget gamle eller nyere, som for eksempel bymyter. Ofte findes der få eller ingen historiske optegnelser som beviser deres faktiske hændelser — men nogle dele kan være baseret på virkelige begivenheder, som er ændret gennem mundtlig overlevering eller bevidst formidling. Mange myter har overlevet fordi ældre generationer fortalte dem videre til yngre generationer.

Typer af myter

Skabelsesmyter (cosmogonier): Fortæller om universets eller verdens fødsel og oprindelse.
Etiologiske myter: Forklarer årsagen til naturfænomener, navne eller kulturpraksisser.
Heroiske myter: Historier om helte og deres bedrifter, som ofte legitimerer sociale normer eller institutioner.
Trickster- og dyremyter: Fortællinger hvor listige figurer eller dyr lærer moralske eller praktiske lektier.
Eschatologiske myter: Om verdens undergang og genfødsel.
Myter om guder og kosmiske væsener: Forklarer guddommelig magt, orden og ritualer.

Myters funktioner i samfundet

Myter tjener flere vigtige formål:

De forklarer naturfænomener (fx torden, lyn, skabelse) og giver en sammenhængende fortælling om verdens oprindelse.
De formidler sociale normer, skikke og værdier samt legitimerer politisk og religiøs autoritet.
De fungerer som identitetsskabende fortællinger, der binder en gruppe sammen.
De bruges i ritualer og ceremonier som ramme for handling og mening.
De giver psykologisk støtte ved at håndtere eksistentielle spørgsmål som liv, død og lidelse.

Eksempler fra forskellige kulturer

Næsten alle kulturer har deres egne mytologier. Klassiske eksempler inkluderer de græske og romerske guder og gudinder, men der findes også righoldige mytesystemer i andre traditioner:

Den græske gud Zeus blev forbundet med lyn og storme; han kunne fremkalde vejrlig for at udtrykke magt eller vrede.
I hinduistisk mytologi blev tordenvejr ofte knyttet til guddommelig handling — f.eks. sagdes det, at Indras, den øverste af alle guder, mest magtfulde våben var Vajra eller "tordenkilen".
I egyptisk mytologi var Atum en vigtig skikkelse, ofte anset som skaber af verden eller som en del af skabelsescyklusserne.
Der findes også mange myter fra andre regioner — nordisk mytologi med kosmiske træk, myter fra Sydamerika, Oceanien og Afrika, samt moderne legendariske væsner og fortællinger i folketroen.

Myte, legende og folkeeventyr — forskelle

Det er nyttigt at skelne:

Myter beskæftiger sig ofte med guder, verdens oprindelse og kosmiske forhold.
Legender handler typisk om mennesker og opfattes af samfundet som mulige eller delvist sande (fx heltefortællinger eller historiske personer).
Folkeeventyr er underholdende fiktion med moralske pointer, ofte med magiske elementer, men uden krav om historisk sandhed.

Hvordan myter ændrer sig og bevares

Myter overlever ofte gennem mundtlig overlevering, skriftlige tekster, kunst og ritualer. Undervejs ændrer de sig: detaljer glattes ud, figurer tilpasses tidens idealer, og nye lag af betydning kan blive tilføjet. Nogle myter var måske oprindeligt baseret på faktiske begivenheder, men gennem gentagne genfortællinger kunne konkrete fakta blive omformet for at gøre fortællingen mere spændende eller meningsfuld.

Studiet af myter

Forskere fra fag som antropologi, religionshistorie, litteraturvidenskab og komparativ mytologi analyserer myter for at forstå deres struktur, funktion og udvikling. Metoder spænder fra sammenlignende analyser (at finde fællestræk mellem kulturer) til funktionalistiske og psykologiske tilgange (at undersøge, hvad myter gør for samfund og individer).

Moderne former og relevans i dag

Myter lever videre i moderne historier, kunst, film og politisk retorik. Urban legends og moderne myter om teknologiske eller sociale fænomener er nutidens svar på gamle myter: de forklarer, advarede eller underholdt. Forståelse af mytologi hjælper os med at se, hvordan mennesker skaber mening, identificerer sig med hinanden og tackler store spørgsmål om verden.

Uanset om det gælder historier om guder, dyr med menneskelige træk eller legendariske væsner, rummer mytologien en central del af menneskets kulturarv og fortsætter med at forme, hvordan vi fortæller om os selv og vores omgivelser.

Indhold af myter

Alle kulturer har udviklet deres egen mytologi gennem tiden. Mytologien omfatter legenderne om deres historie, deres religioner, deres historier om, hvordan verden blev skabt, og deres helte. Disse historier har stor symbolsk kraft, og det kan være en væsentlig årsag til, at de overlever så længe, som de gør, nogle gange i tusindvis af år.

Hovedpersonerne i myter er som regel guder, halvguder eller overnaturlige mennesker, mens legender som regel har mennesker som hovedpersoner. Der findes mange undtagelser eller kombinationer, som f.eks. i Iliaden, Odysseen og Æneiden. Myter er ofte godkendt af herskere og præster og er tæt forbundet med religion eller åndelighed. Faktisk grupperer mange samfund deres myter, legender og historie sammen og betragter myterne som sande beretninger om deres fjerne fortid.

Skabelsesmyterne foregår i en tidlig urtid, hvor verden endnu ikke havde nået sin nuværende form. Andre myter forklarer, hvordan samfundets skikke, institutioner og tabuer blev etableret og helliggjort. Der er skabt et særskilt rum for folkeeventyr, som ikke betragtes som sande af de mennesker, der fortæller dem. Efterhånden som historier spredes til andre kulturer eller som trosretninger ændrer sig, kan myter imidlertid komme til at blive betragtet som folkeeventyr. Nogle gange bliver myter og legender blandet sammen. Deres guddommelige karakterer bliver omformet til mennesker eller til halvmennesker (f.eks. jætter, alfer og feer).

Skabelsesmyter beskriver den "officielle" tro på, hvordan verden blev skabt. Disse myter er meget forskellige fra samfund til samfund, hvilket enhver samling af myter tydeligt viser. I løbet af de sidste tre århundreder er myternes magt over menneskers sind blevet udfordret af videnskabens fremvækst.

Historikeres syn på myter

Selv om myter ofte anses for at være historier om begivenheder, der ikke er sket, mener mange historikere, at myter handler om faktiske begivenheder, som er blevet forbundet med en stærk symbolsk betydning, eller som er blevet ændret, flyttet i tid eller sted eller endda vendt om. En måde at tænke på denne proces på er at forestille sig "myter" som liggende i den yderste ende af en imaginær linje. I den ene ende af linjen ligger "saglig beretning", og "legendarisk hændelse" eller "mytisk status" ligger nær den anden ende. Efterhånden som en begivenhed bevæger sig mod den "mytiske" ende af denne linje eller dette kontinuum, ændrer den måde, som folk tænker, føler og siger om begivenheden, sig. Den kan få større historisk betydning, mens "fakta" bliver mindre vigtige. Når man når frem til den mytiske ende af linjen, har historien "fået sit eget liv", og fakta om den oprindelige begivenhed er næsten blevet uvæsentlige.

Relaterede sider

Mytologi (bog)
Socialpsykologi

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er mytologi?

A: Mytologi henviser til en gruppe menneskers samlede myter - deres samling af historier, som de fortæller for at forklare natur, historie og skikke. Det kan også henvise til studiet af sådanne myter.

Spørgsmål: Hvad er en myte?

A: En myte er en historie om en fjern fortid, som anses for sand i det samfund, hvor den fortælles. Skabelsesmyter foregår før verden nåede sin nuværende form i den fjerneste tid - den første eksisterende tidsperiode, der er kendt som urtidsalderen. Personerne er normalt ikke-menneskelige; de kan være guder, halvguder og andre overnaturlige figurer.

Spørgsmål: Hvordan adskiller myter sig fra folkeeventyr og legender?

A: Myter anses generelt for at være sande, at de handler om en fjern fortid og indeholder ikke-menneskelige personer, mens legender normalt indeholder menneskelige personer, og folkeeventyr opfattes som fiktion.

Spørgsmål: Hvorfor protesterer nogle religiøse mennesker mod, at deres tro bliver kaldt myter?

A: Nogle religiøse mennesker er imod, at deres tro bliver kaldt myter, fordi de mener, at de er sande og ikke falske eller fiktive som mange myter.

Spørgsmål: Hvorfor vælger nogle forskere ikke at bruge "myte", når de taler om religion?

Svar: Nogle forskere vælger ikke at bruge "myte", når de taler om religion, for at undgå at behandle en religion som vigtigere eller mere sand end en anden.

Spørgsmål: Hvilket formål tjener skabelsesmyter for samfund?

A: Skabelsesmyter tjener som en forklaring på, hvordan en bestemt virkelighed er opstået, og forklarer, hvorfor et samfund fungerer og er struktureret, som det er.

Søge