Politi

Navngivning

En politimyndighed kan kaldes en politistyrke, en politiafdeling, en polititjeneste, et politivæsen, en civilvagt eller en beskyttelsestjeneste. Et gendarmeri er en politistyrke, der er en del af militæret, selv om dets medlemmer sjældent udfører egentligt militært arbejde.

De fleste politistyrker i USA kalder sig selv for "[Place] Police Department", som f.eks. New York City Police Department. Politistyrker i delstater er normalt kendt som enten "[State] Highway Patrol" eller "[State] State Police". I Det Forenede Kongerige hedder de fleste politistyrker "[Place] Police" eller "[Place] Constabulary". I Canada og andre engelsktalende lande er det almindeligt at kalde det "[Place] Police Service". Irlands politi hedder Garda Síochána.

Et retshåndhævende organ er ethvert organ, der håndhæver loven. I USA findes der nogle retshåndhævende myndigheder, som ikke kaldes politistyrker, men som udfører lignende opgaver, f.eks. Federal Bureau of Investigations. En almindelig type er et sherifkontor (også sheriff's department), et organ, der ledes af en sherif.

De personer, der udfører politiopgaver, kaldes politibetjente. De kan også kaldes politibetjente (kun mænd), politikvinder (kun kvinder), fredsbetjente, konstabler, politibetjente, rangers eller civilgardister. På et sheriffkontor kaldes de sheriffenes stedfortrædere eller kort sagt stedfortrædere. I Irland er de kendt under det irske ord gardaí (garda, hvis det er ental) eller som vagter.

Beføjelser

Politiet har forskellige beføjelser til at hjælpe dem med at udføre deres arbejde. Disse beføjelser er forskellige i de forskellige lande. De fleste politibetjente har beføjelse til at anholde folk, visitere folk og ransage huse/ejendomme. De bærer nogle gange udstyr som f.eks. pistoler, stave, tasers eller peberspray. Det område, hvor politibetjente kan bruge disse beføjelser, kaldes deres jurisdiktion. Hvis betjentene befinder sig uden for deres jurisdiktion, kan en anden politistyrke med jurisdiktion i så fald bruge deres beføjelser.

Opgaver

Politiet tager sig af:

• Forebyggelse af kriminalitet og beskyttelse af offentligheden. Det gør de ved at patruljere til fods i uniform og i politibiler. Dette kan stoppe nogle former for kriminel adfærd.
• Reaktioner på forbrydelser. Når nogen ringer til politiet for at fortælle, at der er sket en forbrydelse, skal de sende nogle politibetjente til stedet meget hurtigt. De skal forsøge at stoppe forbrydelsen og fange den person, der begår den.
• Efterforskning af kriminalitet. Det betyder, at politiet forsøger at finde ud af, hvem der har begået forbrydelsen.
• Anholdelse og tilbageholdelse af mistænkte personer. Når politiet mener, at nogen har begået en forbrydelse, anholder politiet dem, tager dem med på politistationen og stiller dem spørgsmål. Det er dog anklagemyndigheden og ikke politiet, der har det endelige ord for, om en mistænkt person skal sigtes.
• For at hjælpe med nødsituationer eller problemer, der ikke er forbrydelser. Det kan være bilulykker, brande eller folk, der er syge, såret eller fortabt. Politiet samarbejder med brandmænd, ambulancer og redningsfolk. De kan lede trafikken, hjælpe fortabte børn eller udstede færdselsbøder.

Dele af politiafdelinger

De fleste politiafdelinger har betjente i to hovedgrupper: en "patruljegruppe" med betjente, der bærer uniform, og en "detektivgruppe" med betjente, der bærer normalt tøj.

• Patruljebetjente rejser gennem deres område. De kan bevæge sig til fods, på cykel eller motorcykel eller i markerede biler. Bilerne har advarselslys og sirener, der kan bruges. Sirenerne giver en høj lyd. Patruljebetjente håndhæver motorkøretøjs- og straffelove. Nogle steder er patruljebetjente ansvarlige for det lokale fængsel.
• Kriminalassistenter arbejder med mere komplekse efterforskninger. De forsøger at finde frem til svindel, ulovlige stoffer og seksualforbrydelser som prostitution, menneskehandel og voldtægt. Prostitution er ikke en forbrydelse i alle lande.

Det er ikke alle lande, der bruger de samme ord til at beskrive disse grupper. I Det Forenede Kongerige udgør f.eks. patruljebetjente den "uniformsafdeling", mens kriminalbetjente arbejder i CID ("Criminal Investigation Department"). I Det Forenede Kongerige er det heller ikke alle politibetjente, der er bevæbnede; disse politibetjente udgør en "Armed Response Unit", som har andre navne i forskellige politikredse; i Metropolitan Police Service hører den under SFC (Specialist Firearms Command), som alle MET's bevæbnede politibetjente hører under.

Politiets uniformer, udstyr og metoder varierer alt efter land. Nogle steder træner grupper af politifolk til særlige opgaver som f.eks. at håndtere optøjer eller meget farlige kriminelle.

En polsk politibetjent med noget af sit udstyr

Politi i forskellige lande

Forskellige lande har forskellige måder at organisere deres politi på. Nogle lande som Sydafrika, Irland og New Zealand har kun én politistyrke. Andre lande har mere end et. Frankrig har to politistyrker, en til byerne og en anden til landdistrikterne. Chile har også to, et til patruljering og et andet til efterforskning.

Nogle lande har to eller flere niveauer af politistyrker. F.eks. udføres det meste af politiarbejdet i Australien af de seks delstaters politistyrker, men der er også det australske forbundspoliti, som overvåger hele landet. Tyskland har et lignende system. Det Forenede Kongerige og Schweiz har mange lokale politistyrker og flere nationale myndigheder, men ingen egentlig national politistyrke. I Canada kan de lokale myndigheder vælge enten at drive deres egen politistyrke eller at overlade opgaven til en større politistyrke. Så de fleste canadiske byer har deres eget politi, mens de fleste landdistrikter overvåges af Royal Canadian Mounted Police, som også er det nationale politi.

USA har over 17.000 retshåndhævende myndigheder. Mange områder har fire niveauer af retshåndhævende myndigheder. Los Angeles har f.eks. Los Angeles Police Department, men der er mange andre myndigheder, der kan arbejde i byen. Dette omfatter Los Angeles Sheriff's Department på amtsniveau, California Highway Patrol på delstatsniveau og over 100 føderale (eller nationale) retshåndhævende myndigheder.

På verdensplan udgør politiet kun en lille procentdel af det antal mennesker, som de betjener. I gennemsnit er der 303,3 politibetjente pr. 100.000 indbyggere.

En spansk politibil

Udstyr

I de fleste lande bærer politibetjente våben under deres normale arbejde. I Det Forenede Kongerige, New Zealand, Irland og nogle få andre lande bærer de fleste politifolk ikke våben.

Betjentene kommunikerer ved hjælp af radioapparater. Radioerne kan være både på uniformen og i patruljekøretøjet.

Relaterede sider

• Politibetjent
• SWAT-hold